Vikar i socialområdets interne vikarordning

Vil du arbejde med mennesker med handicap, og trives med en varieret arbejdsdag? Bliv en del af vores nye tværgående vikarenhed på Socialområdet i Randers Kommune!

Vi søger medarbejdere med sundheds- eller socialfaglig baggrund samt ufaglærte med erfaring indenfor pleje og omsorg til at blive en del af vores nyopstartede vikarenhed på Socialområdet.

Som vikar i vores enhed får du muligheden for at arbejde på forskellige adresser i kommunen og opleve en dynamisk og fleksibel arbejdsdag. Du vil sammen med et dedikeret team af kolleger være med til at støtte borgere med handicaps i at mestre eget liv og opnå deres mål.

Hvem er vi?

Vikarenheden, som vi kalder

SVIR

(Socialområdets Vikarenhed), er etableret for at styrke fagligheden og kontinuiteten i en travl hverdag. Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af borgere og tilbud. På nuværende tidspunkt fokuserer vi på vikarvagter på vores bosteder indenfor handicapområdet, men på sigt vil vi også have vagter indenfor psykiatri- og udsatte området.
Som vikar hos os vil du arbejde sammen med et tværfagligt team bestående af socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, sygeplejersker og elever/studerende.

Vi søger dig, der

  • Kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og initiativrigt
  • Er engageret og har vilje til at gøre en forskel
  • Er åben, har humor og et positivt engagement
  • Har stærke kommunikative kompetencer og er god til samarbejde
  • Udviser respekt for borgerens selvbestemmelsesret og autonomi
  • Kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • Er mødestabil, fleksibel og bidrager med godt humør
  • Har evnen til at fokusere på de små succeser i hverdagen
  • Er villig til at arbejde i blandede vagter

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Varetage plejeopgaver og aktiviteter i dagligdagen sammen opgaver med beboerne
  • Fokusere på at understøtte borgerens mestringsevne og indflydelse på eget liv i tæt samarbejde med kolleger fra andre faggrupper

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for selv at vælge hvornår og hvor meget du ønsker at arbejde.
  • Et introduktionsforløb på 3 dage.
  • Mulighed for faglig udvikling i en organisation med høj faglighed.
  • Ansættelse i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation, der værdsætter refleksion. over praksis og dokumentation af vores arbejde.
  • Et engageret og støttende team af kollegaer.
  • En foranderlig hverdag.
  • Du møder mange forskellige fagligheder, og vil herigennem udvikle dine kompetencer.
  • Du får erfaringer med mange forskellige målgrupper.
  • Hos os er du ikke bare ”vikar”, men en del af et ligeværdigt arbejdsfællesskab.
  • Mulighed for sparring med kolleger og faglig støtte.
  • Løn efter kvalifikationer samt løntillæg for fleksibilitet

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV.

Der afholdes samtaler den 28. april, 26. maj og 16. juni.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til samtale nr. 1, så er ansøgningsfristen den 21. april, for samtale nr. 2 er ansøgningsfristen den 19. maj 2025, for samtale nr. 3 er ansøgningsfristen den 9. juni.

Samtalerne afholdes i Boligerne Lene Bredahlsgade. 

For yderligere oplysninger

Kontakt Christina Krogh på mail

christina.krogh@randers.dk


 

Søg jobbet nu