Det sidste midlertidige beskyttelsesbassin ved Nordic Waste fjernes

De kommende dage arbejder entreprenører med maskiner på området ved Nordic Waste

Arbejdet går ud på at grave det spunsbyggeri (en beskyttende væg)  fri, der er placeret i det sidste beskyttelsesbassin ved E45. Spunsbyggeriet har ikke længere nogen funktion, da åen er sluppet helt fri.

Spunsbyggeriet ved E45 havde til formål at være ”det sidste beskyttelsesbassin”, hvis meget store regnmængder skulle give anledning til så store mængder af forurenet overfladevand fra Nordic Waste arealerne, at de etablerede bassiner tæt på Nordic Waste ikke kunne indeholde alt vandet.

 

Skulle det være sket, havde Randers Kommune mulighed for at lukke Åen helt af ude ved E45, så å-vandet forurenet med overfladevand kunne opsamles bag ved spunsen og altså ikke sprede sig til hele Alling Å systemet og videre ud i fjorden. Det behov opstod , heldigvis aldrig og nu fjernes spunsbyggeriet. 

 

”Det her spunsbyggeri fungerede som den sidste bastion for os i den periode, hvor vi arbejdede på den endelige løsning for Alling Å. Det gav os en sikkerhed, hvis vores andre løsninger ikke havde den effekt, som vi regnede med. Hvis der skulle løbe forurenet overfladevand forbi vores bassiner, og dermed komme tæt på Alling Å, så kunne vi lukke helt af ude ved E45. Det kom heldigvis aldrig i spil – og nu er der som bekendt helt styr på situationen, så vi også kan fjerne spunsbyggeriet her,” siger Jesper Kaas Schmidt.

 

Arbejdet de kommende dage

I denne uge vil der altså køre maskiner ved E45:

 

  1. De begynder med at klargøre området til kørsel, ved blandt andet at lægge køreplader ud
  2. De trækker spuns op af jorden
  3. De afslutter med at fjerne køreplader

 

Randers Kommune forventer, at arbejdet vil stå på til og med uge 8