Ihærdighed gør en forskel

Med ihærdighed kommer man langt. Det er Heidi Hviid på mange måder beviset på. Heidi arbejder som social- og sundhedshjælper i distrikt Tørvebryggen – altså som udekørende hjælper. For Heidi er det især dét at bruge sine kompetencer til at gøre en forskel for andre, der driver hende. Og hun accepterer ikke, når tingene ikke lykkes – faktisk motiveres hun af, at lykkes med de opgaver, der umiddelbart kan virke svære og uoverskuelige.

”Det handler om at knække koden. Hvis for eksempel en borger er svær at trænge igennem til, eller hvis samarbejdet umiddelbart virker besværligt - så tager jeg gerne udfordringen op. Jeg har arbejdet som social- og sundhedshjælper i mange år, og jeg ved efterhånden, hvad der virker. For jeg vil så gerne have, at tingene skal lade sig gøre, og at borgeren føler sig i gode hænder,” siger Heidi.  

Heidis drive har flere gange bevist, at med ihærdighed, viden og forståelse for den enkelte borger, så kan tingene rent faktisk lade sig gøre.

For eksempel er en andel af de borgere, som Heidi besøger, psykisk sårbare. Og for Heidi er det vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed, når hun er i deres hjem. Derfor prioriterer hun arbejdsgangen, så hun har tid til at lytte på det, de går med. Og hun har flere gange oplevet, at når de føler sig set, lyttet til og taget tid til, så sker der noget særligt; de åbner op, og der skabes en gensidig tillid og tryghed.

”Vi skal passe på med ikke at lave skabe forkerte fortællinger om borgerne. Derfor går jeg altid åbensindet til alle borgere, bruger den tid der skal til og får som regel også held med at gøre en negativ fortælling til en positiv fortælling”.

Distrikt Tørvebryggen holder til huse i Nellemann-bygningen. Hver dag cykler Heidi ud til byens borgere og hjælper dem med alt fra personlig pleje, rengøring, rehabilitering og meget mere. For Heidi er et besøg ikke blot noget, der skal overstås. Derfor gør hun en dyd ud af at give sig tid til at tage sit overtøj af for at signalere, at hun ikke har travlt. Netop dén detalje er væsentlig – måske ikke for Heidi, men for borgeren.

Samtidig bruger Heidi sine mange års erfaring til hele tiden at optimere sin tid hjemme hos borgeren, så der er mulighed for at prioritere lidt af alt det ekstra, der sætter smil på læben eller skaber ro. At få sig en god snak, drikke en kop kaffe eller grine sammen over en god vittighed. Det kræver en særlig fingerspidsfornemmelse for det enkelte menneske at vide, hvad præcis det er, der er mest nødvendigt den pågældende dag.

Og hver dag er således forskellig. Både hvad angår antallet af borgere, hun er hjemme hos, men også hvilke opgaver, der står på hendes liste – og antallet af uventede stjernestunder. Det er en af de ting, som Heidi holder mest af ved sit job. At ikke to dage er ens, og at man aldrig helt kan vide, hvad dagen bringer.