
Nu tømmes bassin på Gl. Århusvej for overfladevand
Grundet godt vejr begynder Randers Kommune nu at tømme regnvandsbassinet på Gl. Århusvej for overfladevand og flytte det til bassinet på Nordic Waste.
NyhedMange solskinstimer og lidt regn er årsagen til, at der nu kan køres ca. 10.000 kubikmeter overfladevand fra regnvandsbassinet på Gl. Århusvej tilbage til Nordic Waste. Her vil vandet blive forrenset og senere flyttet til Vandmiljø Randers’ renseanlæg. Når bassinet på Gl. Århusvej er tømt, vil det blive renset, før Vandmiljø Randers igen overtager det.
Arbejdet forventes at begynde i løbet af uge 15.