Oust Mølleskolen samlede byens mindste skoleelever til en uforglemmelig fest

Det er en efterhånden velkendt tradition, at der hvert år bydes ind til rock-musik, sjov og leg, når der afholdes Oust Mølle Rock den sidste torsdag før sommerferien.

Igen i år kunne skolen samle flere tusinde af byens skoleelever til en fantastisk dag under sommersolen. Siden 1992 har Oust Møllerock sendt byens skoleelever fra 0. – 5. klasse afsted på sommerferie med et brag af børnefest. Og i år var selvfølgelig ingen undtagelse. Festlighederne fandt sted i de flotte omgivelser i skolens park, hvor der blev danset og skrålet med på musikken. Udover de mange musikalske indslag, bød dagen også på forskellige aktiviteter og boder med godt til ganen og maven. Flaget blev hejst og vejrguderne sørgede for fantastisk solskin hele dagen.

Tanken bag Oust Mølle Rock er at give børn og unge en festlig afslutning på skoleåret og give forskellige skolebands mulighed for at spille for deres kammerater og et større publikum. Oust Mølle Rock er ligeledes en god måde at skabe kendskab til Oust Mølleskolen og dens arbejde på og skabe relationer mellem elever på tværs af skolerne i Randers Kommune.

Foto: Tak til Kaj Jespersen, som er frivillig til Oust Mølle Rock.

Billeder fra årets Oust Mølle Rock

1 / 4