Podcast: Bliv klogere på Gudenåen i din efterårsferie
Efterårsferien er tiden til gode oplevelser, men trænger du også til at fordybe dig og slappe af, så kan du for eksempel gøre det med podcasten; Åsteder.
Åsteder er en kulturhistorisk podcast med flere sæsoner og afsnit om livet ved Gudenåen. Den udgives i et samarbejde mellem kommunerne og museerne omkring Gudenåen
Hør f.eks. podcasten og globetrotteren Hakon Mielche der i 1935 drog til søs på Gudenåen. I femte afsnit af serien om Mielche er den danske eventyrer nået til Randers. Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv fortæller om rejsen.
I den seneste sæson af podcasten handler det om vikingerne ved floden. I afsnit 3; De store fund, kan du sammen med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland komme helt ned til Gudenåen ved Randers. Her har man hevet imponerende ofringer op af vandet.
Du kan også komme med på kloster ture i 2023-sæssonen; Tættere på himlen. Afsnit 5 handler om Tiggermunke og det hellige kors. I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve. I klosterets krypt opbevarede man desuden en helt særlig skat: et enestående helligt kors, som selv Dronning Margrethe d. 1. var særligt interesseret i.
Sidst men ikke mindst kan du i 2020-sæssonen; Fortæller fra Gudenåen, hører eller genhører om Randers - Hvor å bliver til hav – afsnit 11. Randers er en by, der altid har været påvirket af vandet. Pramdragere og købmænd med store skibe har gennem historien sikret byen rigdom gennem handel, men i dag betyder vandet også udfordringer. Tina Knudsen Jensen fra Randers Stadsarkiv fortæller historien.
De syv Gudenå-kommuner har udover podcasten også lavet et digital kort, der gør det let at finde stier, faciliteter og seværdigheder omkring Gudenåen. Du kan finde det digitale kort på oplevgudenaa.dk Podcasten finder du også på hjemmesiden eller på tjenester som Podbean, Apple Podcast, Sportify og eReolen.