Randers: Udtalelse vedr. kurators krav mod ledelse i Nordic Waste og søsterselskab

Konkursboet efter Nordic Waste har onsdag 18. december rejst erstatningskrav på en halv milliard kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og søsterselskabet DSH Recycling A/S. Her følger udtalelse fra Randers Kommune.

"Det er helt på sin plads, at konkursboet nu rejser erstatningskrav mod Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S. Det er som miljøminister Magnus Heunicke siger, en sag med enorme økonomiske og miljømæssige konsekvenser," siger borgmester Torben Hansen og fortsætter:

"Vi har et lovfæstet princip om, at forureneren betaler, og det skal forfølges. Vi har i Randers Kommune indtil videre lagt ca. 300 mio. kr. ud for at afværge forurenerens miljøkatastrofe, og det ville være urimeligt, hvis borgerne her står tilbage med den regning."

Flere nyheder om Nordic Waste