Skal vi sætte din landsby på landkortet?

Randers Kommune leder efter 3 landdistriktsområder til at stå i centrum for målrettede markedsføringskampagner – og din landsby kan være en af dem.

Randers Kommunes landdistriktsudvalg har sat 600.000 kr. på højkant til markedsføringskampagner af landsbyer. Det ligger endnu ikke fast, hvilke landsbyer det skal være, og du har nu muligheden for at bringe jeres landsby i spil.

Vi søger områder med det helt rigtige mix af:

Pendlerpotentiale – nem adgang til job i Aarhus, Aalborg, Randers, Silkeborg eller Viborg.

Naturskønne omgivelser – steder med unikke naturperler, der tager pusten fra én.

Et levende byliv – stærke fællesskaber, lokale events og masser af aktivitet.

Lokalt engagement – vi vil samarbejde tæt med jer, der brænder for jeres område.

Vil du have din landsby i spil?

Send en ansøgning til landdistriktsservice@randers.dk senest 19. marts 2025.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af potentialet i din landsby, og hvordan I som landsby er organiseret og kan bidrage til kampagnen.

Grib chancen og vær med til at sætte fokus på netop din landsby.

Seneste nyt

Nyheder