2.a på Bjerregrav Skole kåret som landets bedste mikroforskere

Med en imponerende rapport om korsedderkoppen sikrede 2.a på Bjerregrav Skole sig torsdag en absolut topplacering i den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence 2020. Klassen har sammen med deres lærer undersogt korsedderkoppens fordojelsessystem og spindelvæv. Måden, de arbejdede med projektet på, var nok til en kåring som årets mikroforskerklasse.

De 18 elever i klassen er gået i dybden med mikroforskningen - en ny naturvidenskabelig, enkel arbejdsmetode for 0. - 3. klassetrin, hvor eleverne ud fra deres egen undren laver deres egne små naturvidenskabelige undersogelser af naturens smådyr. De gennemgår syv arbejdstrin, hvor de selv skal formulere sporgsmål ud fra det, de undrer sig over. De skal også selv finde en metode til at få besvaret deres sporgsmål.

"Eleverne syntes, det var spændende helt fra start, de gik vildt op i at lede efter dyr", fortæller naturfagslærer for 2.a, Hanne S. Fast.  

"Jeg synes, det er en rigtig spændende, naturvidenskabelig metode at arbejde efter. Når eleverne skal afprove egne idéer og selv soge oplysninger, bringer de sig selv i spil på en ny måde og bliver dermed mere engagerede. Og ingen af dem er bange for edderkopper længere", siger hun.

Hoj kvalitet i arbejdet

Juryen, som består af et ekspertpanel fra Naturvejledning Danmarks Krible-Krable projekt, var ikke i tvivl om rapportens vinderkvalitet. Juryen har vurderet helheden i elevernes arbejde med mikroforskermetoden samt den proces, eleverne har været igennem fra Krible-Krable tur i naturen til konklusion og formidling til andre.

"Eksemplarisk måde at arbejde med undringssporgsmål og hypoteser på. Fint fokus på tre sporgsmål om korsedderkoppen, fin tværfaglighed i praksis, flot proces, gode konklusioner og rigtig god elevinddragelse", lyder det blandt andet fra juryen.

På en Krible Krable tur ud på fodboldbanerne fandt eleverne mange smådyr, som de fandt frem til en masse undringssporgsmål om, som for eksempel: Hvorfor kommer en regnorm op, når det regner?

Dernæst stemte eleverne demokratisk om, hvilke sporgsmål, de allerhelst ville have besvaret. Folgende sporgsmål fik flest stemmer: Kan en edderkop tisse? Hvordan kan en edderkop lave spindelvæv? Hvordan æder en edderkop?

Herefter fulgte en række studier hvor eleverne fandt flere edderkopper, fandt viden på hjemmesider, undersogte edderkoppen i et terrarie, tegnede, skrev, lavede skemaer og modeller. Til sidst blev hele processen formidlet i en rapport, som har været i konkurrence med 31 andre rapporter fra hele Danmark.

Forste gang i stor skala

Mikroforskermetoden og den tilhorende borneforskerkonkurrence er en del af Naturvejledning Danmarks Krible Krable univers, den har norsk forbillede og det er forste gang den afproves i stor skala i Danmark.

"Bornenes undren og naturlige lyst til at udforske naturen er drivkraften i projektet. Når bornene er drevet af deres egen interesse, bliver de engagerede og får ejerskab til det undersogende arbejde. Her er processen vigtigere, end om svarene er 100 procent korrekte," siger projektleder for Mikroforskerprojektet, naturvejleder Kari Hald.

Hun har det klare indtryk, at den nye undervisningsmetode er blevet vel modtaget på skolerne rundt om i landet. Mikroforskerprojektet, som er stottet af Novo Nordisk Fonden, skal skabe interesse for videnskab og forskning fra en tidlig alder.

Med forstepladsen folger 10.000 kroner, som 2.a kan bruge på en ekskursion til et sted, som kan bidrage til videre mikroforskning. Ud over pengene får eleverne overrakt hvert deres diplom samt et lille badge til at sætte på tojet.

PS: Resultatet af 2.a's undersogelser blev blandt andet, at edderkoppen suger indmaden ud af sit lammede bytte, at edderkoppens afforing er hvid og blandet med dens tis, og at den spinder med silketråd.