Kampagne sætter fokus på radon

Sidste år valgte 41 husstande i Randers at få målt deres bolig for den radioaktive gas radon, der kan give lungekræft. Knap halvdelen af de målte boliger havde et hojere niveau, end det WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler. Derfor stotter Randers Kommune op om oplysningskampagnen Radonfrithjem.dk og opfordrer boligejerne til at måle for radon.

Radon kan hverken mærkes, ses eller lugtes. Og samtidig tager det mange år, for eksponering for radon udvikler sig til lungekræft. Ikke desto mindre anslår Verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen, at 300 årlige tilfælde af lungekræft i Danmark kan relateres til radon. 

Derfor lancerede Realdania i efteråret 2015 oplysningskampagnen Radonfrithjem. Kampagnen, der lober over tre år, har til formål at oge kendskabet til radon og opfordre husejerne til at måle, hvor meget radon, de har. Kampagnen er særligt rettet mod husejere, da radon kun sjældent optræder i storre mængder i lejligheder.

e-Boks-brev på vej

I lobet af kampagnens forste målesæson i 2015 valgte 41 husstande i Randers at måle husets radonniveau via Realdanias kampagne. Data fra de målinger viser, at 44 % af husene - lidt under halvdelen - havde mere radon end de 100 becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3), som Sundhedsstyrelsen og WHO angiver som anbefalet grænseværdi. 

Derfor stotter Randers Kommune nu op om Realdanias kampagne. Det sker med et e-Boks-brev til alle husejere i kommunen med huse opfort for 1998, hvor de opfordres til at få målt deres radonniveau. Siden 1998 har radonsikring i nyopforte huse været obligatorisk, og det er derfor særligt i ældre huse, at der kan være en for stor mængde radon.

"I undergrunden i vores lokalområde er der en forholdsvis stor mængde radon i jorden. Vi er allerede i færd med at lave målinger i en stor del af vores kommunale bygninger, og vi opfordrer husejere til at få målt niveauet af radon," siger Soren Fonseca, der er leder af Byg og Kundecenter i Miljo og Teknik, Randers Kommune.

Nemt at få målt

Det er hverken dyrt eller svært at få målt sit radonniveau. Det kræver blot nogle få målere på storrelse med en chokoladeskildpadde, der i to-tre måneder står og måler for radon i nogle af husets opholdsrum. En sådan måling koster omkring 500-1.500 kr. og kan bestilles via Realdania-kampagnens hjemmeside, www.radonfrithjem.dk.

"Vi ved fra undersogelser, at mange slet ikke kender til problemet med radon. Derfor er vores mål med kampagnen forst og fremmest at få folk til at forstå, at radon er noget, man skal tage alvorligt, og få foretaget en måling. Den eneste måde, man kan vide, om man har for hoje radonniveauer i sit hus, er nemlig ved at få målt. Og vintersæsonen lige nu er det bedste tidspunkt at gore det på," siger programchef i Realdania, Lennie Clausen.

Du kan læse mere om radon og få viden fra eksperter på området via kampagnens hjemmeside, www.radonfrithjem.dk.