Randers går til kamp for sundere lunger

Omring 600.000 danskere har en kronisk lungesygdom, men mange ved det ikke selv, fordi de overser eller ignorerer symptomer som for eksempel hoste og åndenod. Randers Kommune bakker derfor op om den Internationale Lungedag onsdag 16. november 2016, hvor borgere kan få et gratis lungetjek af fagfolk fra Randers Sundhedscenter og Regionshospitalet.

Symptomerne på kroniske lungesygdomme kan virke harmlose, og mange mennesker vænner sig til dem eller bortforklare dem med for eksempel dårlig form.

"Det er så vigtigt, at man opdager en lungesygdom i tide, fordi det giver langt storre mulighed for at forebygge forværring. Desuden kan man få redskaber til at oge livskvaliteten og på den måde få et godt liv med en lungesygdom,"  siger ergoterapeut Lone Vammen fra KOL-rehabiliteringsteamet, Randers Sundhedscenter.

I anledningen af Lungedagen kan man få en lungetest på Jernbaneapoteket på Vestertorv 2 i Randers mellem kl. 11.00 og 17.00 onsdag d. 16. november.

Det er Lungeforeningen der står bag den Internationale Lungedag, som kan opleves i mange af landets kommuner. Lungeforeningen afholder sammen med apoteker, kommuner, hospitaler og flere hundrede frivillige arrangementer over hele landet.

Læs om KOL-rehabilitering her

Mange overser symptomer

Symptomerne på kroniske lungesygdomme er blandt andet hoste, slim fra lungerne, pibende eller hvæsende vejrtrækning og åndenod. Hvis man oplever lungesymptomer i mere end to måneder i træk, er det vigtigt, at man får målt sin lungefunktion. Lungefunktionsmålingen kan give en indikation på, om man er syg, og kan hurtigt afslore, om der er behov for et besog hos lægen.

En lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste luft ud af lungerne. Målingen gor ikke ondt, og man får svar med det samme.

"Hvis det viser sig, at man har en kronisk lungesygdom, så er der gode behandlingsmuligheder med rygestop, træning og medicin. Med Lungedagen onsker Lungeforeningen derfor at gore flere opmærksomme på symptomer fra lungerne, så de får gjort noget ved dem," siger direktor Anne Brandt.

Man kan finde mere info på Lungeforeningens hjemmeside: www.lunge.dk/lungedag; blandt andet om arrangementer andre steder i landet. Udover tilbud om lungetest er der arrangementer, der fokuserer på information om symptomer på kroniske lungesygdomme, tjek på inhalation eller en snak om rogfrihed, vejrtrækning, træning og mad.

Fakta om lungesygdomme

Kilde: Lungeforeningen

  • De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
  • Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
  • Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år
  • Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dodsfald