
Skulptur sendt til reparation efter hærværk
Randers Kommune blev kontaktet mandag morgen den 30. maj med meddelelse om, at skulpturen på Torvet i Vestergade "Hest overfaldes af slange" har været udsat for hærværk.
Skulpturen bliver regnet som en af de absolut fineste skulpturer i Randers kommune. Den er udfort af billedhuggeren Helen Schou, som et tidligt hovedværk. Dermed er der en relation til "Den jyske Hingst" på Ostervold, der er blevet et symbol for Randers.
"Hest overfaldes af slange" har været placeret på Torvet i Vestergade siden 1977. Det er en skulptur, som mange holder af og passer godt på. Derfor kommer det også som en overraskelse, at en gerningsmand med de bare næver har overfaldet hesten. Den er blevet rykket og rokket så kraftigt, at den til sidst er blevet revet los fra den granitstensplade, den ellers solidt var boltet til. Hesten er derpå væltet ned i springvandsbassinet, hvor flere fliser og sten er slået i stykker, og cementfugerne er beskadiget i stort omfang.
Den umiddelbare vurdering er, at hesten har fået en del skader i overfladen, hvor ridser og skrammer i den patinerede overflade skal udbedres. Der er desuden brud og revner ved et ore, og der er antageligt også brud ved et af benene.
Skulpturen skal nu gennemgås grundigt af en kunstkonservator og formentlig udbedres hos specialister inden for bronzeskulpturer.
Desuden skal selve springvandskarret gennemgås for skader og repareres. Der er endnu ikke overblik over, hvor store skaderne er, og hvad det vil koste at renovere skulpturen. Randers Kommune kan derfor heller ikke endnu sætte en dato for genåbningen af skulpturen.
Hærværket er anmeldt til politiet. Vidner til gerningen var hurtige til at fotografere hændelsen. Det er fotos, som politiet nu forventer, at de kan bruge til at identificere gerningsmanden, således at han kan stilles til ansvar for skaderne.
"Hest overfaldes af slange" har i en længere periode været udlånt til Randers Kunstmuseum, hvor den indgik i en særudstilling om Helen Schous kunstneriske virke. Udstillingen "Monumenternes Kvinde" åbnede i 2020 og lukkede igen 16. maj 2021.