Veteranhuset Randers officielt indviet

Randers Kommune er en af landets forende veterankommuner, og nu har kommunen også fået et veteranhus. Veteranhuset, som skal bruges til receptioner, foredrag og andre arrangementer for tidligere udsendte og deres pårorende, blev indviet med en festlig reception fredag 25. marts 2022.

Borgmester Torben Hansen var til stede for at fejre åbningen af det nye hus på den gamle kaserne i det nordlige Randers.

"Det er fantastisk at se hvor mange aktiviteter og nye tiltag, der er vokset ud af veteranindsatsen i de seneste år i Randers Kommune. Sidste år modtog Randers Kommune prisen som Årets Veterankommune som den forste kommune i landet. Det var en stor hæder og anerkendelse af, at vi her i fællesskab har skabt et enestående samarbejde, der lofter veteranindsatsen. Jeg håber, at vores nye Veteranhus, som vi fejrer indvielsen af i dag, kan styrke indsatsen endnu mere," sagde Torben Hansen i sin tale til de fremmodte.

Et stort skridt for veteranindsatsen

Randers Kommunes veteranstrategi er vedtaget i Randers Byråd i 2017 og er et bredt samarbejde mellem Veterancaféen, Randers FC, Danmarks Veteraner Kronjylland, S/Y BIA, Veteranpårorendegruppen Randers og Randers Kommune.

Med Veteranhuset er der taget et stort skridt for at styrke veteranindsatsen yderligere i Randers Kommune. Foreningerne, veteraner og pårorende har med huset fået nye og bedre rammer for aktiviteter og samvær, og det er tanken, at huset skal være centrum for et levende veteranmiljo i Randers Kommune. Det vækker glæde hos kommunens veterankoordinator Stanley Schmücker:

"Vi er meget glade for, at vi nu åbner et helt hus til vores veteraner. Det er meget passende, at vi i en af landets forende veterankommuner også får et samlingssted for tidligere udsendte og deres pårorende til alle de aktiviteter, som kommunens stærke veteranindsats tilvejebringer. Vores ambition er fortsat at være Danmarks bedste veterankommune, og det kan kun lade sig gore grundet de mange gode samarbejdspartnere, som lofter indsatsen i fællesskab," siger Stanley Schmücker.