Teknisk Service, Vedligehold og Administration
Teknisk Service varetager den daglige drift af kommunens bygninger, som udføres af de tekniske servicemedarbejdere.
Det udførende personale er opdelt i 4 teams, som dækker hvert sit servicedistrikt med et antal bygninger. I hvert servicedistrikt er der en distriktserviceleder og et antal tekniske servicemedarbejdere.
Team Vedligehold varetager vedligehold på de kommunale bygninger. Teamet indgår i et tæt samarbejde med Team Teknisk Service, Team Energi og Driftsoptimering samt Vagt, omkring vedligehold, mindre renoveringsopgaver samt energioptimering af de kommunale bygninger. Desuden fungerer teamet som bygherrerådgivere på projekter med ekstern projektering.
Administrationen håndterer afdelingens tværgående opgaver indenfor økonomi, personale, kommunikation og IT.