Cykelrute: Fra Gudenådal til badesø

Turlængde 44 km

8920 Randers NV8930 Randers NØ8981 SpentrupCykelruter

Startkoordinater i Google Maps: 56.456594, 10.034105

Denne cykeltur går blandt andet langs Gudenåen ad cykelstien mellem Randers og Langå. Turen går også til Fussingø Slot, hvor man kan nyde en forfriskende badetur fra badebroen i Fussing Sø. Gudenåen er med sine 158 km Danmarks længste vandløb.

Åen udspringer i Tinnet Krat nord for Vejle og har sit udløb i Randers Fjord. Undervejs tilføres Gudenåen vand fra en række mindre åer, og dens afvandingsområde dækker et areal på 2.600 km².

Helt tilbage i oldtiden var åen en hovedfærdselsåre, fordi det dengang var langt lettere at transportere varer ad vandvejen end over land. Mange arkæologiske fund vidner om, at allerede stenalderfolket etablerede bopladser ved åen.