Helleristningsstenene og Øster Velling Skov

Startkoordinater i Google Maps: 56.438351, 9.860241

Ved Vandmøllevej i Øster Velling Skov står to granitsten med indhuggede geometriske cirkelmønstre fra bronzealderen. En fredningssten i granit markerer stedet. De to såkaldte helleristningssten står nær deres oprindelige plads. På marken et halvt hundrede meter bag stenene ses endnu en svag forhøjning. Det er den sidste rest efter gravhøjen Mandbjerghøj.

I 1880 besluttede gårdejer Peter Bak at sløjfe gravhøjen og benytte jorden herfra til opfyldning af en nærliggende mergelgrav. Højen lå i vejen for ham og var desuden "opholdssted for en del for hans marker skadelige dyr". Under dette arbejde stødte den indhyrede husmand på en stendynge, og efter kontakt til museet blev Mandbjerghøj udgravet. Samme år genfandt man også en tidligere fundet helleristningssten, som mod en erstatning på 10 kroner blev overført til Nationalmuseet.

Den første af de i alt tre helleristningssten blev fundet i 1857 af Nationalmuseets udsendte medarbejder, kunstmaleren R. H. Kruse. Stenen indgik i den fodkrans af sten som omsluttede højen - en såkaldt randstenskæde. Stenen opbevares i dag på Kulturhistorisk Museum i Randers, mens de to sidst fundne helleristningssten står, hvor de blev stillet. Uden at gøre særligt væsen af sig står de ud til Vandmøllevej, hvor den østlige del af Øster Velling Skov går over i mark.

Mandbjerghøjstenene er det eneste samlede fund af tre sten med samme helleristninger fra bronzealderen. Stenene har sammen med andre stået som fodkredssten omkring en central grav, der indeholdt en egetræskiste.  I graven fandt man et bronzealdersværd og en guldbelagt bæltekrog.

Mønstret på sværdet er magen til indhugningerne på stenene, så de har formentlig haft en eller anden betydning, måske været bomærke for den, der blev begravet i højen.

Gravhøjen har oprindeligt været omkring 24 meter i diameter og ca. 4 m høj. Helleristningsstenene i højens randstenskæde har sikkert været opmalet ligesom vikingetidens runesten, da de indhuggede spor i stenen kun vanskeligt kan ses med det blotte øje. I dagslys er det så godt som umuligt at se, at der er ridset i stenene. Men kig ud en mørk nat og hav en lommelygte med til "skrålys", så er der en chance.

Fra randsten i andre gravhøje kendes lignende indhuggede, geometriske mønstre i form af hjulkors, stiliserede menneskefigurer, soltegn og skibsbilleder. Hvilken funktion og formål helleristningerne har haft, får vi aldrig svar på. Men helleristningerne giver sammen med de mange metalfunds ornamentik et lille indblik i bronzealderens rige symbolverden, hvor især solen, skibet, hesten og slangen ofte er gengivet.

Læs mere på fortidsmindeguide.dk.

Mandbjerghøjstenene var målet. Og skoven vest for Vandmøllevej midlet til at få en naturtur ud af dagen. Se den rislende Øster Velling Bæk som har skåret sig gennem bunden af kløften siden Arilds tid. Den høje, bladløse bøgeskov med sus og ravnerede i toppen. Nøddekrattet. De faldne kæmper der ligger hist og her som ofre efter Allan eller Bodil. De er nu overgivet til skovbundens svampe og bakterier. Fasanen der giver lyd fra sig i skovbrynet. Motorsavens snerren i det fjerne. Et skud der løsnes på den anden side af Nørreådalen…

Mørket er begyndt at trænge sig på. Og det samme er reglerne for færdsel i anden mands skov. Jeg kommer i hu, at man i private skove kun må færdes på stier og veje i dagtimerne, mens færdsel som udgangspunkt er tilladt overalt og døgnet i offentlige skove.

På vej ud af skoven ser jeg endnu et fortidsminde. På bagsiden af et bøgetræ ved Vandmøllevej har et ungt par engang i tidernes morgen erklæret deres kærlighed. Gad vide hvordan det går dem nu?

I Randers Kommune findes ca. 350 synlige fredede fortidsminder. Størstedelen er gravhøje fra bronzealderen, men der findes også flotte stendysser og gravhøje fra bondestenalderen, runesten fra vikingetiden, middelalderlige voldsteder og kirketomter.

Fortidsminderne fortæller om tusinder af års spændende historie, før der var skrevne kilder til. Og ofte ligger de smukt placeret i landskabet og med vid udsigt.

Adgang til ikke skiltede fortidsminder på privat jord kræver lodsejeres tilladelse.

Der er ca. 30.000 synlige, fredede fortidsminder i Danmark. Det er kun 10 - 20 % af hvad der har været. De fleste er forsvundet ved senere opdyrkning og anlægsarbejder.

Et fortidsminde behøver kun at være 100 år gammelt for at være fredet.

De fleste fortidsminder er påvirket i nyere tid og mange fremstår som ruiner. Store sten fra især dysser og jættestuer blev før loven om beskyttelse af fortidsminderne flittigt brugt til kirkebyggeri, vej- og jernbaneskærver og andet byggeri.