Lystfiskeri i Gudenå og Randers Fjord

Gudenå og Randers Fjord byder på et fantastisk varieret fiskeri. Overgangen fra Gudenåsystemet til det salte fjordvand giver et væld af fiskearter at jagte. Vidste du, at Gudenå er kåret som et af de 10 bedste laksevande i Europa? Den lange overgang fra fersk til saltvand giver gode levevilkår for de mange arter, der findes her. Der er laks, havørred, sandarter, gedder, aborrer, fredfisk, multer, fladfisk og mange flere arter.

Fiskepladserne er mange mellem de grønne siv både langs Gudenåen og langs Randers Fjord. Der er også gode muligheder for at leje en jolle til fiskeri på Randers Fjord, ligesom der er masser af lystfiskervenlige overnatningsmuligheder.

Gudenå er kåret som et af de 10 bedste laksevande i Europa. Det er en stor fornøjelse at gå med en spinnestang langs med åen på udkig efter de steder, hvor fiskene gemmer sig! Gudenåsystemet er også andet og mere end de berømte laks og havørreder. Der er fine bestande af blandt andet sandarter, gedder og aborrer.

Strækningen mellem de to jernbanebroer i Langå er en af Gudenåens mest populære fiskepladser. Her stopper de havørreder op, som skal op i Lilleåen for at gyde. Det er mere end halvdelen af alle Gudenåens havørreder, som skal det. Der er derfor trængsel af både fisk og lystfiskere på dette stykke.

En anden god fiskeplads er Jernbanesvinget ved Frisenvold, hvor der sæsonen igennem landes mange fisk. Lige så mange fisk er der ved Husmandsbrinkerne længere nedstrøms. Allerede i 1443 lå der en laksegård ved Frisenvold. I åen findes der stadig rester af de gamle pælerækker, som i dag danner gode standpladser for opgangsfiskene.

Ved Stevnstrup ligger to store sving, som gennem årene har kastet rigtig mange "grønlændere" - blanke, ikke kønsmodne havørreder lige omkring mindstemålet - af sig. Nedstrøms Stevnstrup aftager strømmen, og Gudenåen ændrer nu karakter fra å til flod - den eneste af sin slags i Danmark.

Ved Fladbro modtager Gudenåen vand fra Nørreå. Hvor de to åer mødes, findes gode standpladser for fisk. Her er det dog oftest gedde, aborre eller sandart, der går til biddet - oftere end laks og havørred, som mere er på gennemrejse her. Ved motorvejsbroen fiskes der ganske meget, og der fanges pænt med fisk. Mest gedde, aborre og sandart, men også enkelte laks og havørreder på gennemfart.

Om vinteren tages ofte mange blanke "grønlændere" inde i selve Randers by. Fiskeriet foregår dels ved Justesens Plæne nær Randers Regnskov - dels i selve havnen, hvor der i tilgift til havørrederne fanges både aborrer og sandarter.

Randers Fjord er et uhyre spændende og usædvanligt fiskevand. Dels er fjorden meget lang og meget smal, og dels huser den næsten alle danske fiskearter på sit lange løb - ferske såvel som salte.

Det skyldes fjordens forløb, som spænder fra den ferske Gudenå inderst til det salte Kattegat yderst. Og det faktum, at Randers Fjord i realiteten først bliver til en fjord, hvor den møder Grund Fjord. Indtil da er den nærmest at betragte som en forlængelse af Gudenåen - med et indhold af rent ferskvand og rene ferskvandsfisk.

Der er gode fiskemuligheder i hele havneområdet. I Sydhavnen er der mulighed for fangst af aborrer. I Nordhavnen fanges der i perioder godt med sandart, som imidlertid kan være svære at lokke. Dæmningen ved Støvringgård Kloster tiltrækker mange fiskere i forårsmånederne. Fiskeriet foregår mest med orm og bundsnøre, og fangsten består fortrinsvis af havørreder og helt.

Ud for Uggelhuse mødes Randers Fjord med Grund Fjord. Her ligger et par småøer, som med stejle skrænter og kuperet bund kaster mange havørreder af sig både forår og efterår. Ved det lille færgeleje i Mellerup kan man krydse Randers Fjord. Man kan også søsætte sin medbragte båd og herfra befiske en god del af fjordens bedste pladser.

Umiddelbart nord for Mellerup - men på fjordens østside - ligger Kanaløen. Bag Kanaløen ligger den udgravede sejlrende for fjordens tunge skibstrafik. Foran ligger et stort og kuperet område, hvor vekslende muslingebanker tiltrækker mange fisk - skrubber såvel som aborrer og havørreder. Ikke mindst i strømlæene nord og syd for den lange og smalle ø træffer man ofte på fisk.

Ved udmundingen i Kattegat er fjorden kun få hundrede meter bred. Her findes derfor en fast færgefart. Til gengæld er strømmen så meget stærkere og vandet tilsvarende dybere. Der fiskes primært fra båd på kanten af sejlrenden - fra Udbyhøj og udefter mod åbent hav. Er man ikke bange for lange vandreture i waders, kan begge sider af fjorden - med få undtagelser - affiskes fra land. Pas dog på områder med blød bund.

Længst ude, hvor det ferske vand fra Randers Fjord møder det salte vand i Kattegat, ligger Sælhundepollerne - en række småøer langs sejlrenden på fjordens nordside som udgør den eneste smule tørt land for trætte havørredfiskere. Ørrederne trækker forbi tæt forbi, og de fint kan nås med et kort fluekast. Pas på den tidvis meget stærke strøm. Bunden falder brat og kan skride væk under én.

Der er etableret mulighed for at kørestolsbrugere kan fiske i umiddelbar fortsættelse af Dronningebroen. Der er etableret rampe og rækværk.

Læs om mulighederne for fiskeri i Naturpark Randers Fjord.

Googlekort over fiskesteder ved Gudenå og Randers Fjord.