På travetur i Dyrby Krat

Startkoordinater i Google Maps: 56.588287, 10.027061 eller 56.598335, 10.041451

Dyrby Krat og Kastbjerg Ådal er et fantastisk naturområde. På grund af de store forekomster af den sjældne naturtype "rigkær" er Kastbjerg Ådal udpeget som et såkaldt Natura 2000-område. Mens rigkæret tager sig flottest ud forår og sommer, så er Dyrby Krat et besøg værd hele året rundt.

1. Dyrby rensningsanlæg.

2. Slugten, en smeltedal fra istiden, følges ned gennem nøddekrattet til en åben plads. Denne plads blev tidligere blandt andet brugt til udflugter for søndagsskoler i Randers og omegn og kaldtes festpladsen. Til højre for pladsen ligger en høj bakke, som i folkemunde kaldes Himmelbjerget. Til venstre på pladsen står et æbletræ. Her er resterne af en beboelse, der engang husede en møllersvend og hans familie.

3. På vej ned mod Kærby Mølle og mølledam kan man i maj og juni se bl.a. liljekonval, majblomst, skovstjerne og skovjordbær i blomst.

Lige over egetræerne glider den røde glente på vinden og udsender sit karakteristiske skrig. Gå stille ad skovstien og du møder måske en då på din vej mod Kastbjerg Ådal, hvor oddere og isfugle holder til.

Fra Kærby Mølle går turen langs med egeskoven mod vest. Mellem Dyrby Krat og Kastbjerg Å åbenbares Danmarks længste rigkær, der lever op til sit navn ved at være et plantesamfund på en fugtig eller våd bund med mange forskellige arter. Kæret er blandt andet rigt på gøgeurter.

I et rigtigt godt rigkær, der også kaldes et ekstremrigkær, kan der sagtens være mere end hundrede forskellige plantearter inden for ganske få kvadratmeter. Et andet træk ved rigkæret er, at der ofte er mange tuer, der er skabt af de græssende køers tråd i den bløde engbund.

Rigkæret fødes af de naturlige kildevæld, der presses ud under bakkerne i Dyrby Krat. Kildevældene er rige på naturens byggesten kalk men ellers næringsfattige.

De mange kildevæld, som vælter ud af skrænten under Dyrby Krat, har i tidligere tider leveret vand til dambrug. Nu løber de fleste frit ud i engen. Kun et par stykker må stadig finde sig i at være rørlagt, fordi de indeholder kvælstof, som ville være ødelæggende for artsrigdommen i kæret.

Et kig på et par af kildevældene sætter problematikken i perspektiv: Mens den næringsrige kilde med for meget kvælstof er næsten groet til i høje brændenælder, langt senegræs og høje skræpper, er den næringsfattige kilde få meter derfra rig på arter og med lav og varieret vegetation.

4. Voldresterne fra den gamle borg ”Ulvholm”, der stammer fra 1100-1200 tallet.

5. Når man efter en stejl opstigning kommer ud af Dyrby Krat, møder man Kolshøjene. Af de mange bronzealderhøje i området er Kolshøjene blandt de største.

Traveturen i Dyrby Krat er knap fire kilometer lang. Ruten er ikke for dårligt gående eller barnevogne mv.

Husk at du færdes på privat område. Vis hensyn, hold hunden i snor og vær opmærksom, hvis der er jagt!

Dyrby er som mange danske landsbyer meget gammel. I Danske Atlas fra 1768 står der, at Dyrby i den katolske tid før år 1527 har været kirkeby. Kirken er imidlertid allerede forsvundet igen i 1575.

Det ældste kort over Dyrby er fra 1816. I byen har der været en skole, som fungerede indtil 1943, hvor bygningen blev solgt til forsamlingshus - for siden at ende som privatbolig.

Indtil 1960 var der central i Dyrby, ligesom der også tidligere var købmand, smedje, tømrerforretning og brødudsalg i byen.