På travetur i fortiden

Startkoordinater i Google Maps: 56.522420, 9.794335

Skal du ud og have lidt frisk luft i weekenden, ligger der et par timers naturoplevelse og venter i det nordvestligste hjørne af Randers Kommune. Med trekvart kilometers mellemrum kan du ved Haversdås og Rejstrup Plantage opleve levn fra såvel den nære som den fjerne fortid og få en naturoplevelse med dyrespor og fuglekvidr, spændende svampe, mosser og lav.

En rundtur i Rejstrup Plantage med start på Læstenvej over for Hammershøjvej tager en godt times tid. Vejen ned gennem skoven i retning Rejstrup går langs et gammelt dige, der danner skel mellem Nørbæk og Rejstrup sogne og derfor er noget ældre end plantagen. Vejen er et stykke af en gammel vej mellem Hvidding og Rejstrup, og den har været brugt langt op i nyere tid af posten, mælkevogne og anden daglig trafik.

Rejstrup Plantage består mest af nåletræer, men da træerne siden 1877 er skiftet ud flere gange, er der også enkelte steder plantet løvtræer.

Terrænet i plantagen er ret kuperet. Det er tydeligt at se efter de mange stormfald, der har tyndet ud i bevoksningerne gennem den sidste halve snes år.

Enkelte steder i plantagen vokser lyngen stadig. Hist og her også blåbær og hindbær.

I årene efter krigen i 1864 og tabet af Slesvig-Holsten var devisen ”hvad udad tabes skal indad vindes". Det var her opdyrkningen af heden tog sin begyndelse. Hedeselskabet blev dannet med Enrico Dalgas i spidsen, og Dalgas var også med til at udarbejde planerne for Rejstrup Plantage. Rejstrup Plantage er anlagt i 1877 på Rejstrupgårdenes hedearealer - fra Markdal i øst til Læstenvej i vest.

Det var Hedeselskabet stod for ”brækningen” af heden, ligesom selskabet leverede og plantede træerne. Den sydligste del af heden blev dengang bibeholdt, da man havde brug for lyngen, dels som kreaturfoder, dels som brændsel.

I den vestlige del af plantagen kan man være heldig at støde på ulvefod, en jordboende sporeplante der er beslægtet med mos. Før dinosaurernes tid, i kultiden for ca. 300 millioner år siden, var det ulvefodsplanter så store som træer, der dannede skovene sammen med padderokker og bregner. Dengang der hverken var fugle, pattedyr, sommerfugle eller bier til at sørge for planternes befrugtning og formering. I dag er ulvefodsplanterne små og gror næsten kun på næringsfattige områder som heder og højmoser.

Der er mange fugle i skoven. Solsorte er der masser af i tjørnehegnene. Musvågen og fuglekongen gør også en selskab undervejs. Er man heldig - og stille - kan man møde både ræv og rådyr.

Husk at du færdes på privat område. Vis hensyn, hold hunden i snor og vær opmærksom på, at der kan være jagt.

Læs om Haversdås på fortidsmindeguide.dk.