Sporene ved Mellerup

Startkoordinater i Google Maps: 56.520565, 10.223029

Sporene ved Mellerup tager udgangspunkt ved en af Danmarks korteste færgeruter - den kongeligt privilegerede Mellerup - Voer færgerute, hvis færgeri er blandt de ældste i Danmark. Historien kan føres mere end 400 år tilbage til 1610, hvor Voer Færgested og det halve færgeløb var ejet af herregården Stenalt i Rougsø Herred, mens Mellerup Færgested og det andet halve færgeløb hørte under kronen. Overfarten foregik dengang på en fladbundet pram, der blev roet over fjorden.

Gå op på diget bag færgehuset og følg diget ind ad langs fjorden. Hævet nogle få meter over havets overflade er der fri udsigt over Randers Fjord til venstre og de store, inddæmmede markarealer og skovene på de gamle fjordskrænter til højre.

Den 30 kilometer lange Randers Fjord var indtil midten af 1800-tallet et uberørt floddelta med mange øer og holme. Et op til fire kilometer bredt delta med tusindvis af dyr, fugle og fisk. Fra 1903 og frem blev fjordens løb begrænset med dæmninger og engene udnyttet til landbrug.

I dag kan silden frit vandre ind i fjorden. I april, når vandringen er størst, ses sildene helt oppe i ved Randersbro og i havnebassinerne i Randers. I fjorden lever også havørred, helt og skrubber. Helt er en laksefisk, som kræver rent vand for at eksistere. Helten er en fremragende spisefisk, og må fanges når den er 36 cm lang. Det meste af fjorden er i dag Ramsarområde, hvilket vil sige et EU-fuglebeskyttelsesområde, hvor der blandt andet ikke må drives jagt. Der er gode lystfiskerpladser ved Stenrevet, på Kanaløen og Støvringdæmningen. Fra pumpehuset ved Støvring Dæmningen går et sidespor ud til fjorden. Her kommer mange lystfiskere for at fiske helt og havørred med stang.

Drej her ind i mod bakkerne og skovene ved Støvringgård. Her kan du være heldig at se rådyr, harer eller ræve, svaner og gæs. I kanalerne snadrer troldænder og gråænder, og måske en fiskeørn er på vingerne.

På vej op mod skoven kommer du ind i resterne af en allé, der har navn efter stifterinden af det adelige jomfrukloster, der havde til huse på Støvringgård. Her ses egetræer, der er 300 år gamle, og gamle bøgetræer. Alléen er under kraftigt forfald. Om få år vil der kun være få levende træer tilbage. Oppe ved landevejen ligger Pebelhuset opkaldt efter kilden Pebelen, der føder Støvringgårds voldgrav.

Da Støvringgård nævnes første gang i historien i 1319 er det som borgen Stifring, der er ejet af Palne Jensen. Hans datter blev første hustru til Niels Bugge til Hald ved Viborg. Siden da har godset haft mange ejere, og i 1760 indrettes Støvringgård til et adeligt jomfrukloster med plads til 12 jomfruer og en priorinde. Århus Stift har fra start til slut stået for drift og regnskab. Helt op til 1981 boede der adelige jomfruer i hovedbygningen.

I dag er Støvringgård fondsejet og udstykket i lejligheder. Støvringgårds jorder består af 520 hektar skov og 220 hektar landbrugsjord med planteavl. En del af markerne oven for skoven har siden 2004 været udlagt som golfbane.

Læs mere om Støvringgård på Danskeherregarde.dk.

Parallelt med landevejen mellem Støvringgård og Mellerup går en vandresti. Skråt over for Pebelhuset går for enden af Stifterindens Allé går en skovvej ind til stien. En snes meter inde ad skovvejen drejes til højre ad Kærlighedsstien. Følg stien hen til Mejeribækken, hvor du igen går ud på asfaltvejen. Du er nu fremme ved Mellerup By.

Mellerup er på én gang præget af at være færgeby, landsby og grundtvigsk højborg. Byen kan siges at være i tre dele, som præger hver sin funktion. Den oprindelige landsby ligger oven for bakken, mens området nær færgestedet byder på lodsgård og fiskerhuse.

Højt over by og fjord ligger den gamle Mellerup Folkehøjskole, der i dag er en af landets mest populære musikefterskoler. Flere af husene i landsbyen er stråtækte, for rørskoven i engene neden for byen er kendt for sin høje kvalitet af tækkerør.

Har du har god tid, så gå en tur oven om bakken og kig på de mange spændende steder og huse. Ellers drej til højre gennem den nedre del af Mellerup, forbi Lodsgaarden og frem til Amtsvejen. Gå til højre igen, og fortsæt ad Amtsvejen tilbage til startstedet ved Mellerup Færgehus.

Mellerup-Voer færgeris historie kan føres mere end 400 år tilbage til 1610, hvor Voer Færgested og det halve færgeløb var ejet af herregården Stenalt i Rougsø Herred, mens Mellerup Færgested og det andet halve færgeløb hørte under kronen. Overfarten foregik dengang på en pram, også kaldet en kåg, der blev roet over fjorden med kreaturer, hestevogne og passagerer.

Fra 1733 ejede Stenalt færgeriet på begge sider af fjorden, men i 1842 afgav godset færgeretten til Randers Amtsråd. På Voer-siden havde færgeriet allerede i mere end seks årtier været knyttet til Randers Havn, som derfor overtog færgeriet, og i 1867 modtog havnevæsnet den sidste kongelige bevilling.

I 1868 flyttede man færgestedet i Mellerup 400 meter længere mod syd. En ny trækfærge på ruten havde gjort det nødvendigt at rette sejlforløbet ud, da færgen nu skulle trækkes over fjorden ved hjælp af et tov. Træktovet var forsynet med en kæde over sejlløbet, så man hurtigt kunne lade det synke til bunds, når de store fragtskibe, der sejlede ind gennem fjorden til Randers, skulle passere.

I 1925 slap færgemændene for det tunge arbejde med at trække færgen over fjorden, da forpagteren Niels Mariager for egen regning købte en motorbåd, der fungerede som både bugser- og slæbebåd for færgeprammen. Færgeprammen kunne overføre tre biler, som holdt på række på tværs af færgen.

I 1946 blev forpagtningen af færgeriet overtaget af Niels Hedegaard Jensen. Prammen og motorbåden var fortsat i brug i 18 år endnu, men væksten i biltrafikken betød, at prammen blev for lille.

I vinteren 1962-63 fik Niels Hedegaard Jensen derfor bygget motorfærgen Ragna i Søby på Ærø. Både de nye færgelejer og færgen, der var opkaldt efter hans kone, måtte færgeforpagteren selv bekoste - om end ved hjælp af et kommunegaranteret lån fra Randers Havnevæsen.

Da Niels Hedegaard Jensen pludselig døde i 1979, blev færgen og færgelejerne solgt til en ny forpagter, John Fried, som drev ruten i en halv snes år. Frem til i dag har færgeruten været drevet af forskellige forpagtere. Ejerskabet og driften overgik i 1996 til Nørhald og Rougsø kommuner, de to kommuner på hver side af fjorden. Ved kommunalreformen i 2007 overtog Randers og Norddjurs kommuner ansvaret for færgedriften.