Kan du finde en kræsen bi?
Er du lidt af en kræsenpind, så har du faktisk noget til fælles med ca. en fjerdedel af Danmarks 296 vilde bier.
De er nemlig ”oligolektiske”. Det betyder, at de er kræsne og kun henter pollen fra ganske få arter af hjemmehørende planter. Så findes lige præcis de planter ikke i området, så gør de kræsne bier det heller ikke. Her på Justesens Plæne har vi derfor sået en masse hjemmehørende planter. Så hvis I går på opdagelse blandt alle de vilde blomster, kan I måske finde en kræsen bi…
Det er ikke altid sjovt at være en kræsenpind. Slet ikke, hvis man er en sjælden bi, og ens livret er svær at finde. Og sådan er det desværre for en del af Danmarks 296 vilde bier. Ca. en fjerdedel af dem er nemlig oligolektiske, hvilket betyder, at de er knyttet til meget få fødeemner (Oligo betyder ”få” eller ”lille”, mens lektisk betyder ”at samle”).
Modsat fx honningbier eller mange af humlebierne, som er polylektiske (poly = mange), så samler de kræsne, oligolektiske bier kun pollen og nektar fra en eller ganske få arter af hjemmehørende planter, som de bruger til at fodre deres larver. Blåhatjordbi vil fx kun samle pollen fra blomsterne af blåhat. Man kan derfor ofte kende hunnerne på deres flotte lyserøde ”bukser”, som opstår, når de fine pollenkorn fra blåhatten sætter sig i behåringen på biens bagben.
Pragtbuksebien vil derimod kun have pollen fra primært gule kurvblomster, og man er slet ikke i tvivl, når man ser en hun af pragtbuksebi. Udover af bære en imponerende buksebehåring, som, når de er fyldt med pollen, mest af alt ligner et par gulorange trompetbukser, så har pragtbuksebien også en meget karakteristisk rede-anlægningsteknik. Bukserne bruges nemlig også som graveredskab, når pragtbuksebi-hunnen skal grave redehuller, hvilket nærmest udelukkende sker i sammenstampet og soleksponeret sand, fx på fortove eller i indkørsler. Og selvom de ikke lever socialt, ligesom fx humlebierne, så kan pragtbuksebierne godt li’ at bo tæt på hinanden. Det er derfor ikke unormalt at møde en stor ”buksebi-koloni” med flere hundrede små flittige hunbier, der konstant bakker op af hullerne, mens de bakser jord bagud med deres flotte trompetbuksebehåring.
Den hvidbenede oliebi er også en rigtig kræsenpind, men modsat de andre bier, så samler oliebien ikke nektar, men derimod olie. De eneste planter, der producerer olie i Danmark, er formodentlig fredløs, og derfor samler den hvidbenede oliebi kun olie fra forskellige arter af fredløs. Olien blandes med nektar og bruges, ligesom hos de andre bier, til at fodre bi-babyerne. Olien bruges dog også til at beklæde redehullerne med, så de bliver vandtætte. Oliebierne bor nemlig helst, hvor der er masser af fredløs i nærheden, og fredløs gror helst steder, hvor der er fugtigt. Det er derfor ikke unormalt, at oliebierne redegange i perioder bliver oversvømmede, og så er det rart at have et vandsikret hjem.
Både blåhatjordbi, pragtbuskebi og hvidbenet oliebi er forholdsvis almindelige bier, og hvis I går på jagt ved de rigtige planter, kan I måske være heldige at finde dem her på Justesens Plæne. Desværre findes der også mange kræsne bier, som er meget truede, fordi deres levesteder er blevet færre og mindre, og deres livretter sværere at finde. Det gælder fx Knopurtmurerbi, blåmunkeglansbi og kløverhumle.
Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at passe godt på de forskellige levesteder i naturen, så vi kan tilbyde en stor varieret madpakke, hvor der også er føde til de kræsne.