Livets vand

Sker der ændringer i vandkvaliteten, fx her i Gudenåen eller i Randers Fjord, kan det have store konsekvenser for alt det liv, som lever i eller tæt ved vandet.

Over 2/3 af jordens overflade er dækket af vand og det er meget heldigt. Vand er nemlig forudsætningen for alt liv på jorden, og udgør størstedelen af alle levende organismer. Et voksent menneske består fx af 60-70 % vand, nærmest som en stor badesvamp, og det er afgørende for vores overlevelse. Vandmolekyler har nemlig nogle seje evner, der gør dem i stand til bl.a. at opløse og transportere vigtige stoffer rundt i vores kroppe og regulere vores kropstemperatur. Derfor kan mennesker heller ikke overleve uden vand i mere end et par dage.

Går man en tur her langs Gudenåen, ser man også tydeligt, hvordan vandet er med til at skabe og tiltrække liv. Kigger man ned i vandet, kan man være heldig at se nogle små hundestejler eller ørreder, og har man et fiskenet ved hånden, kan man måske også fange nogle sjove vandinsekter.

Ligesom frøer, tudser og salamandre, starter mange insekter nemlig også livet i vand. Guldsmede, vandnymfer, døgnfluer, og mange arter af myg og svirrefluer starter livet som larver eller nymfer i vandet. De kravler først på land, når de skal lave den sidste forvandling, hvor de får vinger og flyver ud som voksne insekter for at parre sig og lægge nye æg i vandet. Biller som vandkalve og vandkærer, men også mange forskellige vandtæger, fx rygsvømmere, bugsvømmere og stavtæger, lever næsten hele livet i vand. De voksne biller og tæger har dog vinger og kan sagtens finde på at flyve rundt mellem vandhullerne. Det er fx ikke unormalt at møde en stor vandkalv på kølerhjelmen af en nyvasket bil, fordi den vandlevende bille har forvekslet bilens spejlblanke overflade med vandoverfladen på en sø.

Man kan også se mange fugle tæt på vandet. Isfugl, skarv og fiskehejre er alle fugle, der ses langs vandet, hvor de jager fisk og padder. Gråænder, knopsvaner og grågæs svømmer rundt på vandet og snadrer vandplanter, eller går langs bredden og græsser, og småfugle som svaler, rørspurve og sumpmejser flyver rundt over vandet eller i rørskovene, og fanger insekter og edderkopper. Overalt i og ved vandet er der liv.

Fordi vandet er så vigtigt for de forskellige arters overlevelse, kan det også have stor betydning, hvis der sker ændringer i vandkvaliteten. Tilføres der fx mange gødningsstoffer til vandet fra omkringliggende landbrug, kan det betyde, at der pludselig kommer mange brunalger og cyanobakterier. De kan gøre vandet fuldstændig grønbrunt og uigennemsigtigt. Brunalgerne sætter sig på de større tangalger og vandplanter, så de ikke kan lave fotosyntese, og til sidst dør og rådner op. Forrådnelsesprocessen bruger ilten i vandet, og fortsætter det længe nok, kan der opstå iltsvind.

Det har man desværre set mange eksempler på de seneste år, særligt i fjordene, også her i Randers Fjord. Vandet har været fyldt med brunalger, som vi også kalder fedtemøg. Hvor iltsvindet har været særlig slemt, har man også kunne se et hvidt lag, kaldet ”liglagen”, nede på havbunden. Det dannes af en særlig slags svovlbakterier, og fungerer som den sidste beskyttelse mod iltsvindet, før det går rigtig galt. Nede i havbunden findes nemlig den meget giftige gas svovlbrinte. Ved at bruge ilten i vandet, kan svovlbakterierne omdanne den giftige svovlbrinte til ugiftigt sulfat. Men slipper ilten i vandet helt op, kan svovlbakterierne ikke længere omdanne svovlbrinten. Det betyder, at den giftige gas bobler fra havbunden op i vandet, og de dyr, der ikke når at flygte, vil hurtigt dø af forgiftning.

Derfor er det også vigtigt, at vi passer godt på vandet omkring os, og undgår at det bliver fyldt med gødning og giftstoffer, så det fortsat kan give liv til en masse fine arter.

Prøv at gå en tur langs Gudenåen og se, hvor mange forskellige arter I kan se på, under og lige over vandet.