Mad til både store og små

Mange insekter er knyttet til særlige planter, som er hjemmehørende og har været i Danmark i mange tusinde år. De voksne insekter spiser af planternes nektar, mens larver og nymfer lever af pollen eller plantens blade. Blomster fra andre verdensdele er flotte, og kan tilbyde nektar til nogle voksne insekter, men larverne kan sjældent leve af de eksotiske planters blade eller pollen…

Eksotiske planter som morgenfruer, sommerfuglebuske, lupiner og hortensiaer kan være flotte og farverige i haven, og de kan også være godt besøgt af nogle typer af ikke-kræsne insekter. Man kan derfor nemt komme til at tro, at den slags haveplanter er rigtig gode for alle de vilde insekter, men det er desværre ikke helt sandt.

Mange af de ca. 20.000 arter af insekter, vi finder i Danmark, har nemlig udviklet og tilpasset sig i et tæt samarbejde med de planter, som også er hjemmehørende i Danmark. Så selvom nogle voksne insekter måske ikke har noget imod at suge nektar i en sommerfuglebusk, så er mange af dem stadig dybt afhængige af særlige hjemmehørende planter for at kunne lægge æg, eller samle pollen til deres larver. Larverne er nemlig meget mere kræsne.

Hvis man gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten, er det derfor vigtigt, at man sørger for at bruge hjemmehørende frø eller planter. På den måde hjælper man både de hjemmehørende planter selv, men også de dyr og svampe, der er afhængige af planterne

Hvornår en art hører hjemme i Danmark, kan der godt være lidt uenighed om, men normalt kalder man en art for hjemmehørende, når den selv har spredt sig hertil efter sidste istid, altså indenfor de seneste ca. 12.000 år. En art kan dog også godt kaldes hjemmehørende, selvom den er bragt hertil af mennesker, hvis den bare kommer fra samme biogeografiske region som Danmark – det gælder fx for planten skvalderkål.

Biogeografiske regioner er områder, der ligner hinanden i bl.a. klima, højde og geologi, og dermed også har de samme betingelser for naturtyper og arter. Danmark er delt i to biogeografiske regioner, den atlantiske region, som vi bl.a. deler med Holland og Belgien mod vest, og den kontinentale region, som vi fx deler med store dele af Tyskland, Polen og Tjekkiet mod sydøst.

Planter som sommerfuglebusk og hortensia og mange andre klassiske haveplanter stammer oprindeligt fra fjernere verdensdele som Asien og Nordamerika. De tilhører derfor også helt andre biogeografiske regioner end de planter, som er hjemmehørende i Danmark. Der findes selvfølgelig også insekter, der er afhængige af de vilde former af disse eksotiske planter, men de findes i de lande, hvor planterne stammer fra og ikke her i Danmark.

På Justesens plæne er der plantet både hjemmehørende og ikke hjemmehørende planter. Frøblandingen, som er sået ud på de mere sandede områder på diget og flere steder langs stierne, består næsten udelukkende af hjemmehørende planter, som fx Almindelig Røllike, Farve-gåseurt, blåhat og Smalbladet klokke.

Staudebedede med mørk muldjord indeholder derimod en del ikke hjemmehørende planter, fx høstanemone, staudesalvie, hosta og løvehale, men også forædlede varianter af hjemmehørende planter som stor knopurt, blåhat og liden klokke.

Prøv at gå på jagt imellem de hjemmehørende og ikke-hjemmehørende planter og se, hvor I finder flest insekter – måske kan I også finde insektlarver eller nymfer på nogle af planterne.

Hvis man gerne vil blive klogere på, hvilke planter, der er hjemmehørende og gode for biodiversiteten i Danmark og hvorfor, kan man bl.a. læse plantekataloget ”Planter, der understøtter biodiversitet” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi her; https://dce2.au.dk/pub/TR193.pdf, eller Vild med Viljes vejledning til ”Hjemmehørende planter” her: https://usercontent.one/wp/www.vildmedvilje.dk/wp-content/uploads/Guide-02-Hjemmehoerende-arter-2_2.pdf