Virring Kirke Runesten

Startkoordinater i Google Maps: 56.434536, 10.246494

Den 155 x 120 x 27 cm store runesten i våbenhuset i Virring Kirke øst for Randers blev opdaget i 1865. Dengang henlå stenen som tærskelsten ved kirkens indgang foran våbenhuset, og da runeindskriften blev opdaget, blev stenen genrejst på sin nuværende plads inde i våbenhuset. Herunder opdagede man også at stenen havde en såkaldt ”værneformel” på den øvre smalside.

Grundet stenens udsatte sekundære placering er runeteksten blevet ret slidt af færdsel fra tusinder af kirkegængere gennem århundreder. Yderligere har den grå granitstenens lagdelte opbygning forårsaget flere større afskallinger -såkaldte ”barkslag”- på forsiden, som har fjernet dele af runeteksten.

Runestenes tekst i såkaldt ”parallelordning” (parallelle lodrette linjer) og læst fra nederste venstre hjørne og opover og videre mod højre siger oversat til henholdsvis olddansk og nudansk:

"Gē[R]mundr(?) ... [su]n gærði minni [þ]ǿ æft Sassur. Star rēsþi stēn æft dǿðan".

"Germund ….. gjorde disse minder efter Sasser. Star rejste stenen efter den døde".

Teksten på stenens top:

"Þōrr vīgi þessi kumbl".

"Tor vie disse kumler".

 

Helt klassisk for de danske runesten nævner og hylder stenen altså tre personer: ”Star” som rejste sten til minde om ”Sasser” og ”Germund”, som indhuggede runerne i stenen. Runestenens tekst havde til formål, varigt at mindes og hylde den afdøde Sasser og varigt fremhæve Germund og Star – hvoraf sidstnævnte kan formodes at være i familie med afdøde. Slægtskab og familiære relationer var som nævnt ovenfor et af de bærende elementer i vikingetiden. Navnet ”Sasser” (en variant af ”Asser”) går også igen på fem danske runesten samt to svenske runesten – se også Fjenneslev-stenen (LINK). Bemærk også størrelsesforskellen i runeteksten på stenens højre og venstre side, som antyder et lidt dårligt layout fra Germunds side. Den mindre tekst i højre side viser, at han vist var ved at løbe tør for plads.

Værneformlen på stenens top antyder en relativ tidlig datering af runeteksten til år 900-960 – altså samtidig med ”Danmarks ”dåbsattest” på den store runesten fra Jelling - og skulle som navnet siger beskytte stenen mod ødelæggelse i al fremtid. Lignende værneformler findes kun på to andre danske runesten: Sønder Kirkeby-stenen på Falster og Glavendrup-stenen, som findes på sin oprindelige plads i den store, stensatte ”skibssætning” (spidsoval stensat grav) på Nordfyn. Tidligere har flere forskere påpeget at værneformlen skulle datere stenen til efter kristendommens indførelse og dermed vise et fortsat hensyn og stillingtagen til de gamle hedenske guder, men dette understøttes ikke af runeteksten og stenen som helhed.

Ordet ”kumler” har en flertydig betydning. Tegn, mindesmærke, gravhøj eller stensætning er de almindeligste betydninger og giver måske en henvisning til runestenens oprindelige placering. Under alle omstændigheder er stenens nuværende placering ved Virring Kirke næppe den oprindelige og det kan formodes, at runestenen måske har stået ved en nærliggende gravhøj, hvor Sasser blev gravsat. På plateauet mod nord Indenfor 1 km afstand fra kirken og syd for Grenåvej kendes spor efter ikke mindre end 22 gravhøje, hvoraf kun en enkelt ”Ebbeshøj” er bevaret til i dag, så også dette faktum understøtter områdets vigtighed i oldtiden.

Virring Kirke hører til bland de ældste landsbykirker vi har i Danmark. Sammen med Elmelunde på Møn, Hammer kirke på Sjælland og Asferg Kirke nord for Randers, menes kirken at være opført allerede omkring år 1070. Kirken ligger også fantastisk i landskabet på toppen af den gamle kystskrænt mod stenalderens sidefjord fra Kolindsund – nu Fløjstrup Kær med Alling Å – som strækker sig mod vest fra det gamle sund ved Auning og helt indtil Mosekær og Hamlets Grav. Et område som sikkert helt op til vikingetiden var sejlbart. Utallige bopladser i området viser at det altid har været et attraktivt område. Særligt de nyere udgravninger af Stavnsager-bopladsen ved Mosekær, som har fantastiske fund fra jernalderen, skal i denne sammenhæng fremhæves.

Under et besøg er det også oplagt at aflægge et visit ved Sjelbro-stenen, Hamlets Grav samt runestenen i Øster Alling Kirke på den modsatte side af stenalderfjorden 5 km sydvest for Virring.

Adresse: Virring Kirke, Drageshøjvej 6, Virring, 8900 Randers.

Faciliteter: Offentlig P-plads nord for kirken Offentligt toilet ved kirken
Afstand til fortidsminde: 100 meter.

Kørselsvejledning:

Fra Grenåvej ved Langkastrup, ca. 13 km vest for Randers, drejes der mod syd ad Virringvej eller Ebbeshøjvej mod Virring. Virring Kirke ligger let synlig ved ankomsten til byen med tilkørsel til P-plads fra bivejen Virringmark lige nord for byen. Parkering ved Kirketoften vest for kirken frabedes.

Kirken er normalt åben i dagtimerne, når graver arbejder på kirkegården.