Pladsanvisningen

Sådan behandles dine oplysninger i forbindelse med pladsanvisningen. Gældende fra 01-09-2020.

Hvem er vi?

Databeskyttelsesrådgiver

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, som kan kontaktes på følgende måde:

Hvad anvender vi dine oplysninger til?

Vi behandler personoplysninger om dit barn og dig i kategorierne identifikationsoplysninger, herunder CPR-nummer, oplysninger om evt. ægtefælle, samlivsforhold, oplysninger om arbejdsplads og adresse. Disse oplysninger har vi for at kunne behandle din anmodning ift. ansøgning om plads i enten dagtilbud, SFO eller klub, udsending af pladstilbud og svar på dette, samt udmeldelse. Ved ansøgning og bevilling om økonomisk friplads behandler vi også dine indkomstoplysninger, for at kunne vurdere et evt. grundlag for friplads.

Har vi lov til at behandle dine oplysninger?

Dine personoplysninger behandles efter særlovgivningen på området eller databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger).

Hjemlen for behandling af personoplysninger er:

Du skal ansøge digitalt på et fyldestgørende grundlag, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1. Når du modtager ydelser fra kommunen, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for sagen. Eventuelle oplysninger der ikke kan ske via en ny digital ansøgning skal gives direkte til Pladsanvisningen i Randers Kommune. Det gælder både oplysninger vedrørende dig selv, en eventuel ægtefælle eller samlever og børn, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2.

Såfremt der ikke oplyses om ændringer, der kan have betydning for den ydelse, som der modtages af Randers Kommune, kan Randers Kommune fremsætte et tilbagebetalingskrav og den pågældende kan eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark.

Kategorier af personoplysninger

Randers Kommune behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

Almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger og CPR nummer.

Efter dagtilbudsbekendtgørelsens § 34 skal du oplyse kommunens Pladsanvisning om alle forhold, der kan føre til ændringer i det økonomiske fripladstilskud, herunder ændringer i husstandssammensætning, civilstatus mv. Der er dog ikke oplysningspligt om ændringer i husstandsindkomsten, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed eller oplysninger om indkomster, som ikke er skattepligtige her i landet. Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud til egenbetaling, jf. dagtilbudslovens § 93. Hvis du giver forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger, enten bevidst eller ved grov uagtsomhed kan du blive idømt bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a.

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til

Randers Kommune videregiver dine personoplysninger til andre, når vi er berettigede eller forpligtede til det. F.eks. til sagens parter, Kontrolenheden, andre offentlige myndigheder som Udbetaling Danmark, politiet og domstolene. Oplysninger vil blive videregivet i det omfang videregivelsen er nødvendig for vores behandling af din sag, f.eks. til dagtilbuddet, sundhedsplejerske, Ydelseskontoret, Betalingskontoret eller en anden myndighed. Oplysningerne kan endvidere blive anvendt til statistiske formål, dog således at det ikke vil være muligt at genkende enkeltpersoner i statistikkerne. Vi overlader desuden personoplysningerne til vores leverandører (databehandlere), der opbevarer oplysningerne sikkert i elektronisk form.

Hvordan er vi kommet i besiddelse af dine personoplysninger

Randers Kommune behandler de oplysninger, som afgives i forbindelse med ansøgning gennem den Digitale Pladsanvisning. Randers Kommune har derudover fået oplysningerne fra Folkeregisteret. Ved ansøgning om økonomisk friplads får vi desuden indkomstoplysninger fra SKAT. Derudover kan oplysninger i visse tilfælde komme fra andre kommuner, sundhedsplejerske, integrationsafdelingen eller andre myndigheder.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger

Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandør af Digital Pladsanvisning samt i kommunes fagsystem.

De oplysninger, vi her behandler om dit barn og dig, vil blive slettet eller overgå til arkiv, når vi ikke længere har brug for oplysningerne, eller 5 år efter barnet er udmeldt af dagtilbud, SFO eller klub.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Randers Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne, hvilket sker ved at kontakte kommunen.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk.

Du har følgende rettigheder:

Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Randers Kommune behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer

Ret til begrænsning af behandlingen

Du har visse i tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Klagemuligheder

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Randers Kommune behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk. Som registreret har du endvidere mulighed for at indbringe spørgsmål om Randers Kommunes overholdelse af databeskyttelsesloven for domstolene.