Tilskud til kontingent og udstyr
Der er mulighed for at søge støtte til kontingent og udstyr, hvis jeres familie er økonomisk trængt.
I kan søge økonomisk støtte, hvis jeres familie er økonomisk presset og ikke har råd til at betale kontingent eller udstyr. Støtten kan søges til børn og unge under 18 år.
Søg tilskud til blandt andet kontingent og udstyr
Hent gratis brugt idrætstøj i Genbrugssport
Du kan hente gratis brugt idrætstøj og sportsudstyr i sportsskabet "Genbrugssport" i Bysekretariatet i Randers. Der er tale om brugte ting som eksempelvis fodboldshorts, idrætssko og løbebluser.
Det er alt sammen donerede eller glemte og uafhentede ting fra idrætshaller i Randers Kommune.
Har du noget brugt idrætstøj eller sportsudstyr, du vil af med?
Har du selv idrætstøj og sportsudstyr, du ikke bruger mere er "Genbrugssport" også en mulighed for at komme af med dette. Vi tager glædeligt imod alt, hvad du har af tøj og udstyr til både sport og spejderaktiviteter. Men typisk mangler vi gymnastiktøj, svømmetøj, ridetøj, svømmebriller, badmintonketchere, fodboldstøvler og benskinner til fodbold.
Hent eller aflever det brugte idrætstøj og udstyr hos:
Bysekretariatet
Flyvervej 5, st.
8930 Randers NØ