Affaldskritiske områder i Randers
De fem mest affaldskritiske områder i Randers udgør over halvdelen af den samlede mængde affald optalt i Randers Kommune
Storegade er den mest affaldskritiske gade i Randers Kommune. Som det eneste område får den kategoriseringen 'kritisk niveau' på Hold Danmarks Rents (HDR) affaldsindeks, et niveau som ifølge HDR ikke er acceptabelt.
Det ønsker Randers Kommune at forbedre og opfordrer derfor borgere til at undgå at henkaste affald i by og natur.
Lige nu kører en ny kampagne på Nørreport/Adelgade, der er en af de kritiske områder. Målet er at skabe opmærksomhed omkring de affaldskritiske områder og få borgere til at tænke mere over at undgå henkastet affald i by og natur.
Hold Danmark Rent affaldsindeks
Kritiske områder i Randers Kommune:
- Randers Busterminal (Indeks 6,5)
- Nørreport/Adelgade (Indeks 6,5)
- Jernbanegade (Indeks 6,5)
- Jens Otto Krags Plads (Indeks 6,4)
- Vestergade (Indeks 6,4)
- Storegade (Indeks 7,4)
Hvad er et affaldskritisk område?
- Der er ofte en sammenhæng mellem høj trafikintensitet (dvs. mange mennesker, pendlere og turister) og mængden af henkastet affald på lokaliteten.
- Byområderne har ofte de største problemer med henkastet affald
- En kritisk lokalitet er en lokalitet med et højt indekstal svarende til meget affald på stedet.
- Hvis det vægtede indekstal er mellem 6 og 9 (jf. Hold Danmark Rent affaldsindeks), så er der tale om en et kritisk niveau i renhold