
Udbud af del af matr.nr. 2fh, Tjærby By, Gimming
Randers kommune udbyder en del af matr.nr. 2fh, Tjærby By, Gimming, ved krydset mellem Udbyhøjvej og Tjærbyvangsvej. På arealet skal køber opføre en pumpestation for fjernvarmeforsyning i området.
Arealet anslås, inden landinspektørs opmåling, at udgøre ca. 1.500 m2.
- Overtagelse og berigtigelse
Overtagelse sker på vilkår som fremgår af vedhæftede købsaftale med bilag 1.1 – 4.4., der ved underskrift af tilbudsformular tiltrædes ubetinget, bortset fra de betingelser, der fremgår af købsaftalen.
- Udbudsform
Delområdet udbydes til salg i offentligt udbud, i henhold til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 13. marts 2021, om offentligt udbud ved salg af kommuners, henholdsvis regioners, faste ejendomme.
Bud skal angives som et fast beløb i hele kroner.
Udbuddet med fuldstændigt materiale, er annonceret på Randers Kommunens hjemmeside - den 17.03.2025.
Bud, der kun kan afgives på den som bilag vedhæftede tilbudsformular, fremsendes senest den 1. april 2025 kl. 12:00, til mailadressen, bbn@randers.dk
Der gøres udtrykkeligt opmærksom på at afgivet bud er bindende indtil den 8. april 2025, hvorefter tilbuddet bortfalder, hvis det ikke forinden er accepteret af Randers Kommune.
- Bedømmelse af tilbud
Tilbud skal, på alle punkter, opfylde de i nærværende udbudsmateriale med bilag, stillede krav til anvendelse og udformning som beskrevet i købsaftalen med bilag 1.1 – 4.4.
Udbud sker uden mindstepris, idet det bemærkes at sælger skal være berettiget til frit at vælge mellem indkomne tilbud eller forkaste dem alle.