Analyse af skolernes bygningsmasse – udviklingsplaner for skolerne

Fra Hornbæk skoles skolebestyrelse og MED

Korshøjskolens bestyrelse og MED-udvalg har læst rapporten med stor interesse og ser frem til, at der investeres i Korshøjskolens bygning og indretning. Vi vurderer dog, at de afsatte midler ikke er tilstrækkelige til at gøre Korshøjskolen til en skole, der har gode indretningsmæssige og bygningsmæssige rammer for en tidssvarende pædagogik og didaktik.

Et par faktuelle forhold i rapporten undrer bestyrelsen og MED-udvalget:

Det undrer os, at Korshøjskolen har fået en gul vurdering af makerspacet i matrixen over indsatser på side 59. Da vi slet ikke har et etableret makerspace, bør lokalet været kodet rød.

Det undrer os også, at NERD skriver, at Korshøjskolen som to-sporet skole i areal og kapacitet skal kunne rumme op til 19 klasser. En to-sporet skole med børnehaveklasser til 9. klasse har brug for 20 lokaler. Derudover kommer lokaler til vores specialklasse.

Rapportens vurdering af faglokalerne deles i det store hele af bestyrelsen og MED-udvalget. Behovet for en ny placering af madkundskabslokalet er nødvendigt, da den nuværende placering ved et bygningshjørne af brandsikkerhedsmæssige grunde vanskeliggør en gennemgribende renovering. Desuden er lokalet for lille til blot en mellemstor klasse, hvorfor det fysiske undervisningsmiljø er utidssvarende. I lyset af, at ministeriets timefordelingsplan indebærer flere praktisk-musiske valgfag i udskolingen, og i lyset af, at madkundskab er et populært fag blandt eleverne på Korshøjskolen, ønsker vi at prioritere dette lokale.

Det nuværende madkundskabslokale skal indrettes til en mellemform, hvilket er helt afgørende for os, da Korshøjskolen har mange elever, der vil profitere af fleksible og skærmede læringsmiljøer.

Korshøjskolen har pt. ikke et etableret makerspace, men er i færd med at omdanne et lokale nær skolens PLC til det. Da teknologiforståelse dels skal indgå i andre fag i skolehverdagen, og da det skal kunne tilbydes som valgfag, er etableringen af et makerspace vigtigt for os.

Der er imidlertid vurderinger i rapporten, som bestyrelsen og MED-udvalget ikke deler, og der er forhold, der mangler: 

I det tidligere – nu skrinlagte – udkast til udviklingsplan for Korshøjskolen, lavet af arkitektfirmaet Gorm Nielsen, var syv karnapper på fløj 2, 3 og 4 en del af planen. Karnapperne skulle - i lighed med karnapperne på Langå Skole – udvide de pædagogiske muligheder for differentieret og varieret undervisning i mellemtrinnet og indskolingen. Karnapperne skulle monteres på de respektive fløje ud mod grønnegårdene mellem fløjene. Indgangen til den enkelte karnap skulle være inde fra fløjen. Det ærgrer bestyrelsen og MED-udvalget, at disse karnapper er fraværende i NERD's rapport, og vi ønsker, at der i budgettet tages højde for at inkludere disse. 

Vi ønsker endvidere at beholde SFO’ens pavillon ud mod Harridslevvej, da den har en ideel placering ud mod et skærmet legeområde, og da førskolen og andre mindre og skærmede grupper kan benytte den uforstyrret.

Det nuværende musiklokale på gangen fungerer i høj grad som et multifunktionelt lokale: musikundervisning, bevægelse i indskolingen, samlinger og holddeling. I stedet for at omdanne det til et SFO/førskole-lokale, ønsker vi at udvikle lokalets multifunktionalitet for hele indskolingen. Desuden vurderer vi, at ingen af de to musiklokaler i sig selv er store nok til at musikfagets faglige områder for 1.-9. klasse (sammenspil, sang, dans, sanglege m.m.) kan tilgodeses. 

På vegne af Korshøjskolens bestyrelse og MED-udvalg

Jim Knudsen, skoleleder

Høringssvar i forbindelse med udviklingsplaner for skolerne 

Punkt 1:

Vi vil i bestyrelsen og MED-udvalget gerne tilslutte os beslutningen om investering i Assentoftskolen i forbindelse med udviklingsplaner for skolerne.

Punkt 2:

Vi er i bestyrelsen og MED-udvalget positive over at se de lokaler som NERD har prioriteret efter deres rundering på skolen. Det stemmer overens med det vi ser i bestyrelsen og i MED-udvalget. Vi vil altid kunne pege på endnu flere steder, men vi er enige i at disse bør stå højt i prioriteringen.

Punkt 3:

Vi ser i spænding frem mod at arbejdet med at opgradere og udvikle disse lokaler på skolen påbegyndes.

Skolebestyrelse og MED-udvalg på Assentoftskolen 

Fra Skolebestyrelsen på Hornbæk Skole

Firmaet NERD har lavet en grundig analyse af kapacitet og lokaleforhold på folkeskolerne i Randers. Resultatet er udmøntet i en rapport, hvor grundlaget og forventninger er beskrevet sammen med de lokale forhold for alle skoler i Randers Kommune. Der er givet begrundede prioriteringer og et økonomisk overslag for hver enkelt skole. Herefter efterlades det uafklaret, hvordan de sparsomme anlægskroner skal bruges, og hvem, der får mulighed for reelt at gøre noget.

Vi opfordrer til, at beslutninger om ombygninger/udvidelser/nybyg og andre tiltag på de randrusianske folkeskoler tages med velovervejede tanker om brugbare og fornuftige løsninger ind i fremtiden. Her henviser vi både til forventede elevtal i fremtiden og anvendelighed for brugerne i hverdagen med det samme. Det virker unyttigt, hvis man kommer til at lave små dryp på alle matrikler, som ikke giver nogen reel effekt for personale og elever.

Da det er undervisningslokaler, opfordrer vi til at involvere skolernes lærere i processen, når det besluttes, hvor mange penge, der skal lægges i de enkelte skoler. Det må være vigtigt at søge anvendelighed fremfor arkitekters prestigeprojekter, når pengepuljen ikke er større, end den, der er lagt ud.

På vegne af Randers Lærerforening

Anja Bråten Møller

Se vedhæftede dokument

MED-udvalget på Asferg Skole og SFO har følgende kommentarer:

1. Fælles garderobe i omklædningsrummet ved gymnastiksalen - vi ser mange fordele i, at eleverne har deres ting tæt på deres eget lokale. Samtidig er det vores erfaring, at konfliktniveauet stiger, når mange børn samles på et lille område.
2. Mellemform - placeringen i fællesrummet er afprøvet og dette ikke med succes. De elever, der har brug for timer i mellemrummet, har brug for afskærmning og mere ro end der er i et lokale, der ligger op til et fællesareal.
3. Den gamle tjenestebolig - bygningen er ikke til at undvære og fungerer godt til vores mellemform. Vi vurderer ikke, at vi mangler udearealer. Der ud over er bygningen netop ved at få udskiftet alle vinduer, hvorfor vi undrer os over, at man kunne påtænke at udfase brugen af den.

Se vedhæftede.

Med venlig hilsen

Munkholmskolens skolebestyrelse

Det er naturligvis godt, at vores børn har nogle gode fysiske rammer for deres skolegang. Og det er godt, hvis skolen har plads til en varieret undervisning, hvor de fire læringsstile kommer i spil. Nu er der et billede i materialet, der viser en skole, hvor klasseværelset er indrettet 100% til tavleundervisning. Det bør laves om. Men det kan sagtens klares uden dyre bygningsrenoveringer. Hvis rammerne ellers er i orden, vil det være billigere med et nyt møblement, frem for at der skal sættes nye skillevægge op. Jeg mener med Randers Kommunes nuværende økonomi, at skolerne i Randers Kommune skal renoveres på en måde, så at bygningsmassen ikke forfalder. Men renoveringer ud over det, vil være en hårfin prioritering mellem at bruge pengene på mursten eller på at opdatere den faglige standard i vores skoler.

Som jeg forstår det, er inklusion blevet en spareøvelse. Det vil kun trække den faglige standard ned for alle elever, fordi der ikke er sat ressourcer af til elever med særlige behov. Det giver mening, at placere børn, der er anderledes under det samme tag, som elever der passer ind i de gængse normer. At disse elever møder elever, der er anderledes, er en væsentlig del af børnenes sociale dannelse.

Vil vi inklusion i normalskolen, kræver det imidlertid ekstra ressourcer i form af lærere og pædagoger, der ud over at varetage undervisning i specialklasser også kan støtte elever, der får timer sammen med normalklassen. Derfor kræver inklusion ressourcer ud over de ressourcer, der ville skulle bruges, hvis elever med særlige behov udelukkende skulle undervises i specialklassen.

Randers Kommune bør anderkende børn, der på vej ind i skolen er blevet udredt med en psykiatrisk diagnose. Derfor bør den lægelige vurdering anerkendes i forhold til, om et barn er i stand til at modtage undervisning i en inklusionsklasse eller er nødt til at få undervisning på en specialinstitution (specialskole). Erfaringen fra andre kommuner viser, at hvis barnet ikke kan være i en inklusionsklasse og kommunen nægter at give et tilbud i en specialskole, holder forældrene barnet hjemme af hensyn til barnets tarv. Det kan koste en far eller mor deres job, fordi de er nødt til at blive hjemme og passe barnet. Og barnet kan være mærket for livet.

Randers Kommune forventer i de kommende år at der vil ske en synlig tilvækst i befolkningstallet. Men nye borgere med børn flytter altså ikke til en kommune, der ikke en gang har et forsvarligt tilbud til børn med særlige behov, før de eventuelt kommer i 1. klasse. Jeg har boet i en kommune, hvor formanden for en lokal vælgerforening havde anbefalet sin datter at vente med at flytte tilbage til kommunen, før børnene var gået ud af skolen, simpelthen fordi den faglige standard var for ringe i kommunens folkeskoler. Skal Randers Kommune være attraktiv for tilflyttere må vi simpelthen investere i den faglige kvalitet på vores folkeskoler. Ingen kommune overlader børn i 0te klasse til dem selv. Vi må så håbe på, at forældrene er uddannede nok til at kunne undervise dem hjemme.

Høringssvaret er udarbejdet med inddragelse af referater fra skolebestyrelsen og MED.

1)  Vi ønsker fokus på renovering af vore naturfags lokaler - fysik og biologi - som er nedslidte og helt igennem utidssvarende. Det ar været i pipeline i de seneste 10 år.

2) Ukorrekt - formuleringen at eleverne på afdelingen i Tørring, i tilfælde af at afdelingen lukkes, kan rummes i de nuværende lokaler på Grønhøjskolen er ikke korrekt. Der ville skulle etableres egnede lokaler som tilgodeser de særlige behov der er i vores indskolings- og mellemtrinsspecialgruppe (pt. 26 elever 4 klasser) Dette kræver bla. at de har lokaler i skærmede områder.