Høring af forslag til budget 2025-2028 for Randers Kommune
Forslag
Hele kommunen
11. september 2024
30. august 2024
Høringsfristen for budgetforslaget er udløbet. Alle høringssvar blev behandlet af byrådet den 12. september.
De politiske forhandlinger om budgetforslaget vil foregå den 19.-20. september. Den 10. oktober vedtages budgettet endeligt til 2. behandlingen.
Nederst på siden kan du se høringssvar, som ikke indeholder personfølsomme oplysninger.
Alle kunne afgive høringssvar
Høringssvar kunne afgives fra den 30. august til og med den 11. september 2024 kl. 23.59 via denne side. Høringssvar modtaget efter den 11. september kom ikke i betragtning. Alle kunne afgive høringssvar.
Hvad skete der med høringssvarene?
Alle høringssvar er blevet gennemlæst og offentliggjort herunder (forventet inden for 2 hverdage). Hvis dit svar indeholder følsomme personoplysninger, er det ikke blevet offentliggjort på hjemmesiden.
Følsomme personoplysninger er f.eks. helbredsoplysninger, race og etnisk oprindelse, politisk, religiøs og filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold.
Alle høringssvar inkl. svar med følsomme personoplysninger blev fremlagt for byrådet. Der blev opfordret til at afgive høringssvaret så tidligt som muligt, da byrådet derved kunne nå at få høringssvaret allerede til 1. behandling af budgettet den 12. september.
Kontakt
Ved spørgsmål, kontakt da Budgetkontoret på enten mail budgetkontor@randers.dk eller telefon 20 22 33 45 eller 89 15 11 61.
Høringssvar
Høringssvar imod besparelser på 10,5 millioner kr. på Trekløverskolen.
Specialskoler har ikke brugM for pengene, de har brug for vokser der rent faktisk har kompetencer til at udvikle børn med specielle behov. Hvad jeg har set fra specialskoler, viser at man overhovedet ikke evner at udvikle børnene, men bruger børnenes diagnoser som undskyldning, til at passivisere børnene i ene rum eller med en tablet, hvor det direkte har modsatte effekt, frem for at udvikle barnets kompetencer. I flere tilfælde har lærerne/pædagogerne ingen forståelse for hvad barnet har brug for, hvor de mest bruger tid på at komme med søforklaringer på hvorfor barnet ikke evner det, hvor det er tydeligt at de voksne ikke ved hvad de laver.
Høringssvar til budgetudkast 2025-2028
Høringssvar vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Grøftekanten Gjerlev
Som forælder, synes jeg det er helt uhørt at I nu her, 10 år efter lukningen af først vores skole, nu også vil sige farvel til byens børnehave; Grøftekanten. En børnehave med højt til loftet, fantastisk kompetent personale, de skønneste inde- og udeområder med plads til at være og hvor børnene bliver mødt, dér hvor de er. Der er plads til både tøffetid og læring.
Ja, det er korrekt, der er desværre ikke mange børn tilbage i Grøftekanten, og derfor skal der også sættes ind – men i stedet for at lukke den, og lave en – med sikkerhed alt for dyr tilbygning til Solstrålen i ØT, foreslår jeg – samt andre forældre med tilknytning til børnehaven, at man benytter sig af den plads der allerede ér, kun 4 km fra ØT og distriktskolen. Grøftekanten har alle muligheder for at blive en fantastisk kombineret institution; integreret vuggestue samt børnehave. Småbørnsfamilierne er jo herude. Men sandheden er, at de slet ikke kan vælge Grøftekanten fra, da de faktisk ikke bliver tilbudt den, når de ansøger/ringer. Man aner simpelthen ikke at der allerede er en faktisk super velfungerende børnehave i Gjerlev.
On that note!, så kunne man jo fra kommunens side have investeret i et skilt ude ved hovedvejen, der peger hen mod en børnehave, og som jeg ved at vores Lokalråd har efterspurgt et utal af gange.
For mig at se er det fuldstændig gaggelak, at bruge “dumme penge” på en tilbygning, når lokalerne allerede ér til det, lige her i Gjerlev – vi skal bare have lokalerne fyldt op. Og dette må kunne lykkes.
Jeg forstår ikke jeres forslag om at lukke Grøftekanten. I må da kunne se, at dette lige så langsomt betyder landsby-død for byen. Lukker børnehaven, er det 100% sikkert, at der ikke flytter nye småbørnsfamilier til Gjerlev. Og hvad så – om 10 år (ja -sikkert længe før), når de næste spareforslag kommer, er det så vores Købmand I vil tage fra os?
Der var engang, hvor I gerne ville have ”udkants-Danmark” med i det hele, det skulle være attraktivt at flytte på landet – men nu – nu vægter penge langt højere end vores børns trivsel – og dette i hele kommunen.
Det er simpelthen skammeligt, og kan på ingen måde være børnenes skyld at Randers Kommune skal spare, men alligevel er det vores børn og unge, der skal betale regningen – det er ikke fair.
Ingen børn & unge skal ”glemmes” i mængden, fordi Randers Kommune skal spare.
Spareforslag helt uanstændigt
Kære Byråd,
Det er totalt uforståeligt, at byrådet år efter år siden 2017 pålægger besparelser på forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap.
- Spareforslag på 10% (10,5 mio.kr.) på Trekløverskolen er uansvarligt og uanstændigt!!
- Den eneste "vinder" ved kommunens besparelser bliver privatskolerne, da mange børn i almene folkeskoler flyttes til privatskoler.
Tænk at Socialdemokratiet støtter privatskolernes succes, fordi disse besparelser får den konsekvens, at børn flyttes til privatskolerne.
At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed.
De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.
Med venlig hilsen,
Peter Gindesgaard
Borger
Høringssvar fra bestyrelsen Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard
Høringssvar fra Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevards bestyrelse om Budget 2025-2028 på dagtilbudsområdet
Øget andel af ledere som pædagogiske personale.
- Normeringsforringelse med tilsvarende kvalitetsforringelse, forventes at have en stor negativ påvirkning for vores børns trivsel, kvag den forventede nedsatte pædagogiske kvalitet som vil kunne tilbydes i dagligdagen, ifald man fjerner 31,5 timer i lønningsbudgettet til vores institution, vores leder vil skulle udføre samme ledelsesmæssige opgaver såvel før som efter ændringen, og vil dermed ikke kunne dække de 31,5 timer fuldt ud. Om fortalt mister vores institution 1 medarbejder på gulvet.
- Vi forventer på vegne af personalet en forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø, stress og mangel på tro på ”at kunne gøre det godt nok” på baggrund af ovenstående.
Reduktion til tidlig indsats.
- Udsatte børn og deres familier forventes at blive de store ”tabere”, ved reduktion af budgettet for tidlig indsats.
- Den tidlige indsats er afgørende for alle institutionens børn, tiden der vil skulle lægges fra til imødekommelse og hjælp til de udsatte børn/familier, vil komme til at belaste de normerede pædagoger, og fjerne tid fra de ikke udsatte børn, dermed forventes en kvalitetsnedsættelse for alle børn, såvel belastede som ubelastede.
- Institutioner med en høj andel af børn med særlige behov, vil være særligt sårbare fremadrettet.
Synlig rengøring
- Rengøring i åbningstiden i institutionen vil medføre et væsentligt fald i husets kvalitet. Vi har en klar forventning om at børnene vil blive udsat for unødvendig, påvirkning udefra, og vi mener på ingen måde, at tidsplanlægning i på stuerne skal være styret efter rengøringstilbuddets arbejdstider.
Bestyrelsen
Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard
“Undskyld, vi er her!”
Det er ret vildt at tænke på, at Danmarks samlede rigdom er øget med cirka 40 procent for hvert af de sidste tiår, der er gået siden halvfjerdserne.
Selvom man næsten skulle tro det på tristheden i debatten, er velstandsstigningen nu ikke gået helt og fuldstændigt udenom os. Vi har også i Randers mærket, at Danmark undervejs har haft økonomisk råderum til nye tog- og vejbaner, nye bygninger, sygehuse, boliger, sportsanlæg, læreanstalter og rådhuse. Faktisk er vi blevet mættede med så mange investeringer i anlæg, at råbet ‘Mennesker før mursten’ høres oftere og oftere her i landet.
Det sker, fordi alt for mange af os kommer i klemme i velfærdsmøllen. Også i Randers, hvor det er tydeligt at læse i de ekstremt mange høringssvar til kommunens uoverskuelige budgetforslag for 2025. Forslaget byder på en overflod af overrumplende nedskæringer, som må have været i posen i mange måneder allerede, men først nu kommer frem i lyset, til alt, alt for kort offentlig debat…
Der er overalt i landet en hård konkurrence om opmærksomheden. Og udviklingshandicappede bliver næsten altid skubbet til side, når der skal disponeres over det økonomiske råderum. Så meget, at råbet “Undskyld, vi er her” desperat rungede ud over Christiansborg Slotsplads til den store demonstration for handicappedes rettigheder d. 22. maj.
I Lev Randers har vi derfor det ønske, at kommunen besinder sig. At kommunen omhyggeligt genovervejer de mest brutale nedskæringsforslag, som involverer mennesker med udviklingshandicaps. At kommunen - kort sagt - får afrenset sit støvede sociale kompas, når det drejer sig om mestringsvejledning, normeringer, specialundervisning, dag- og fritidstilbud og meget andet. Det er nemlig i modvind, at principperne om beskyttelse af samfundets allersvageste skal stå deres prøve.
Besparelse på trekløverskolen
Kære Byråd,
Det er totalt uforståeligt, at byrådet vil fortsætte med at kræve besparelse fra forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap. Stakkels børn der skal tabes på gulvet pga. Jeres beslutning!
At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed. Og håbe at det ikke er deres børn/børnebørn der en dag skal stå i denne situation.
De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.
Med venlig hilsen,
Charlotte Petersen
høringssvar fra skolebestyrelsen på Østervangsskolen
Mange frustrationer, dybe bekymringer og stor undren!
Vi, i skolebestyrelsen på Østervangsskolen, sidder tilbage med mange frustrationer, dybe bekymringer og en stor undren efter at have læst budgetforslagene.
Invester og prioriter vores børn i folkeskolen
Vi er en skole der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed det være sig såvel 26 forskellige nationaliteter som en større andel af børn og familier, der er særligt udsatte og vi har arbejdet benhårdt med inklusion både i vores specialklasserække og i vores almen del. Det har vi gjort med stor samvittighed og omsorg. Østervangsskolen forsøger at skabe muligheder for alle – at skabe det bedst mulige for alle børn. Vi har siden skolestrukturen og skolereformen mistet mange af vores ressourcestærke forældre, da de har valgt privatskolen frem for en folkeskole med lange dage, megen inklusion og manglende ressourcer. Det klinger hult, at en forvaltning til et skoleudvalg, der har ”folkeskolen som førstevalg” som målsætning, kan komme med budgetsparreforslag, som kun vil puste til den udvikling.
På Østervangsskolen oplever vi allerede nu, hvordan inklusion af særligt sårbare elever kan presse et klasserum til det punkt, hvor vi ser, at forældre trækker deres børn ud af folkeskolen over til privatskolerne og de fortæller selv, at det er med direkte årsag i Inklusionsudfordringen.
Dette omhandler ofte de forældre, som har råd og mulighed for at flytte deres barn. Dermed ser vi en risiko for, at det er de mere udsatte familier, som bliver tilbage i folkeskolen! Det skaber simpelthen en ubalance mellem folkeskolerne og privatskolerne, hvor der vil være markant forskel på elevgrundlaget. Vil man i skoleudvalget puste til den udvikling og skabe et A og et B hold?
Når opgaven går på at lave et budget i balance, og man ikke har øje for det store billede, så kan de beslutninger, der træffes det ene sted, få massiv betydning et andet.
Et eksempel kan være: En forringet folkeskole, der skaber mistrivsel helt ned i indskolingen, alt for mange børn med udfordringer, som ikke får den rette hjælp, i klasserne, kan få store konsekvenser for deres videre skoleforløb. Vi har lige haft et par årgange på en naboskole, som i den grad ikke var i trivsel, og det skabte uro og store overskrifter i landets medier. Nogen af disse unge blev samlet op af ungdomsskolen – det kan de så ikke i fremtiden – for den er næsten skåret væk og flyttet langt væk fra nærområderne ved kun at være to steder i byen – uden busforbindelser eller lignende. Det giver igen rodløse unge.
I Randers har vi en meget høj andel af folk på overførselsindkomst. Det er så slemt, at blot en stigning på 0,01 procent koster 10.000.000,00 kr ekstra om året. Med dette grønthøsterbudget kan vi ende med at komme på den værste førsteplads af alle foran kommuner med svære socialøkonomiske problemer som eks Lolland og Guldborgsund
Tolærerordningen og ekstra hænder i indskolingen vil, hvis dette budgetforslag vedtages, forsvinde, og det er i en tid, hvor vi ser massiv mistrivsel hos børn. Hvorfor ikke investere i vores børn fra starten af? Der er brug for flere voksne omkring børnene for kun trygge børn lærer bedst og sikres dermed en fremtid med uddannelse og beskæftigelse – for Randers kommunes bedste. Vi ved alle at tidlig indsats betaler sig!
Invester og prioriter vores børn i folkeskolen!
Skolefællesskaber
Vi, i skolebestyrelsen, kan godt finde gode muligheder i udvidet skolesamarbejde i form af kvalitetsudvikling og inspiration.
Når det er sagt, ser vi også en del bekymringer. Vi ser, at ledelsen bliver distanceret, muligheder for at skabe relationer, trygt arbejdsmiljø for lærere og pædagoger og øget ledelsesspænd alt sammen kan føre til, at dagligdagens udfordringer bliver sværere at løse.
Dermed ser vi, at den pædagogiske kvalitet bliver forringet, og det bliver sværere (end det allerede er) at rekruttere nyt og kvalificeret personale såvel medarbejdere som ledere. Det kræver sit at blive ved med at være topmotiverede og engagerede, når der igen og igen bliver skåret på et skolevæsen, som bløder.
Budgetforslaget er beskrevet som en ideologi til gavn for børnefællesskaber, men på bagsiden af de gode intentioner lugter… Hele forslaget lugter af effektivisering og kassetænkning, hvor børn bliver til små brikker på en ludoplade uden hensyntagen til nære relationer eller tilknytning til nærområdet. Alt dette for at høste en besparelse ved at flytte lille Lise til en skole længere væk for at få 26 i klassen til trods for, at vi godt ved, at høje klassekvotienter skaber uro, forstyrrelser og mindre tid til den enkelte elev.
Generelle besparelser
Ved en vedtagelse af budgettet, vil skolen stå over for svære decentrale beslutninger, som vil få store konsekvenser for det enkelte barns skoleliv! Hvor skal vi tage pengene fra? Er det tolærerordningen? Skal pædagogerne ud af klasserne? Hvor langt bliver vi nødt til at gå? Vi kan på ingen måde se en effektivisering i dette spareforslag, men i stedet et fravalg af faglig kvalitet, tætte relationer og pædagogisk håndværk. Det er en markant forringelse af vores børns hverdag og kvaliteten i deres skoleliv.
10% besparelse på specialklasserne.
Hvis der spares mere på specialklasserne, vil det helt konkret betyde, at vi ikke længere kan leve op til at skabe et kompenserende skoleområde og give disse sårbare elever, mulighed for at nå deres fulde potentiale. Vi kan ikke opnå det specielle kendskab og den viden der skal til, for at give vores mest sårbare børn de bedste muligheder.
Vi kan ikke lade være at tilføje at Randers Kommune har store udgifter til folk på overførselsindkomster! Mange er bosat i netop Østervangsskolens optageområde. Hvis vi gerne vil ændre på denne uheldige kurve og have flest mulige i arbejde, skal vi så ikke i stedet give alle børn de bedst mulige betingelser for netop at nå dertil i fremtiden? Vi får brug for alle hænder i fremtiden.
Måske skulle man kigge andre steder hen efter besparelser?.
Vi vil i øvrigt tillade os at forholde os undrende i forhold til, at medarbejderantallet i forvaltningen har været stødt stigende siden 2021. Hvor byder forvaltningen ind i forhold til ’Budget i balance’, og hvordan hænger det sammen, at der alle andre steder nedskæres på personale, mens der hyres i forvaltningen?
Vi har brug for de varme hænder til at sikre vores børns og Randers kommunes fremtid - og ikke flere embedsmænd, som sidder og finder besparelser på områder, som de muligvis aldrig har oplevet i virkeligheden.
Parkèr grønthøsteren og lad vores folkeskole være i fred. Invester i stedet i vores børn for de er vores fremtid.
Det foretrækkes at høringssvaret kopieres ind i ovenstående felt og ikke vedhæftes. Gør ikke begge dele!
En besparelse på 50% i Randers Ungdomsskole
Er dybt rystet over foreslaget om, at man vil spare 50% i Randers Ungdomsskole.
Flere og flere unge kæmper med ensomhed, mistrives, angst mm.
Randers Ungdomsskole spiller en særdeles stor og VIGTIG rolle. Hvor de unge kan skabe fællesskaber uden for skoletiden. De kan komme hvor der er trygge rammer. Får støtte og vejledning. De får selvtilliden og troen på dem selv.
Hvis det bliver taget fra dem - hvor går de så hen? Når alt er svært og de føler sig fortabt?
Venlig Hilsen Sanne Mørch
Budget i balance..! Hvad blev der af børn i balance
MED-udvalget Fårup Skole og Børneby.
Budget i balance..! Hvad blev der af børn i balance?
Bevar kvaliteten.
Med dette budgetforslag, mener vi ikke, vi kan bibeholde kvaliteten i folkeskolerne i Randers Kommune. Det vil vi være kede af på Fårup Skole og Børneby, da vi de sidste år har arbejdet målrettet med at øge vores kvalitet både på skoleområdet og i vores børnehave. Vi har formået at skabe lavt fravær, høj trivsel og gode resultater, vi er her for børnene og for at skabe de bedste muligheder for dem. Det vil ligeledes være svært at fastholde og rekruttere personale, og Randers Kommune vil være en mindre attraktiv arbejdsplads.
Skolefællesskaber
Ved skolefællesskaber kommer ledelsen længere væk fra de enkelte skoler. Det bliver et NEJ TAK herfra. Vi har brug for vores ledelse i hverdagen, en ledelse, der arbejder for præcis vores skole, hvilket vores forældre og elever også har. Det vil give væsentlig ringere ledelsesopbakning for personalet og væsentlig ringere kontaktmuligheder for forældre og elever. Vi sætter stor pris på vores synlige leder.
Skolefællesskaber vil skabe en usikkerhed hos forældrene, skolevalget bliver i fællesskaber og dermed ikke frit skolevalg. Der er ligeledes usikkerhed i det for personalet, hvor man skal arbejde? Skal vi fx være på flere matrikler? Det er ikke optimalt ift. arbejdstid, forberedelsestid og div. tillæg i forbindelse med arbejde på flere matrikler. Der vil ligeledes være spildtid i transporten, som ikke bruges på kerneopgaven.
Vi er bekymrede for denne model, da den belaster arbejdsmiljøet og ændrer arbejdsvilkårene væsentligt for medarbejderne. Dette kunne vi frygte udmønter sig i sygemeldinger, personaleflugt og problemer med rekruttering.
Budgetforslaget med skolefællesskaber lægger, for os at se, op til at skære i antallet af skoler på sigt. Dette SKAL være en politisk beslutning og ikke udlægges til skolelederne.
Ser vi tilbage på sidste store besparelse/rokade i folkeskolerne i Randers, resulterede det i en stor elevstrøm fra den kommunale folkeskole til privat- og friskolerne i Randers og omegn, hvilket giver et pres for økonomien i skolerne. Dette vil blive aktuelt igen, folkeskolen skal så spænde ind og privatskolerne kan så udvide .. igen.
Vi mener at alle børn skal have en skole inden for rækkevidde. Man skal derfor være opmærksom på at lave en fordeling i yderområderne, der giver en økonomisk holdbar skole og en geografisk nærhed, så det er attraktivt for børnefamilier at flytte til yderområderne i kommunen.
PPR
Når der skal inkluderes flere børn i skolerne og især indskoling, skal personale og forældre kunne få den sparring og vejledning ved PPR og fremskudte rådgivere som er nødvendig. Derfor kan vi undre os over at de fremskudte rådgivere reduceres fra 9 til 4. Dette vil desuden have en belastnings risiko for de 4, der er tilbage, hvor arbejdspresset bliver for stort.
Randers Ungdomsskole
Den planlagte besparelse for ungdomsskolerne, bekymrer os også, da de unge mennesker her hos os i Fårup flittigt benytter dette tilbud og vi kan være bekymret for, hvad alternativet vil være, hvis det ikke vil være et tilbud til de unge i de små landsbyer.
Vi er bekendte med, at nogle skoler bruger ungdomsskolens undervisere og muligheder til fx valgfag. Det er vores holdning, at den udgift må skolerne selv afholde og det skal ikke ligge ungdomsskolens budget til last. Ungdomsskolen skal have økonomi til at fastholde ungdomsklubberne, især i yderområderne.
Forvaltning
Det undrer os, hvorfor alle besparelser skal ske ude i skolerne, hvor det er kerneopgaverne der er i fokus og hvor vi har brug for personale? Besparelserne i skoleforvaltningen er minimal.
Fårup Skole og Børneby
Vi kan rumme flere elever uden at skulle ombygge skolen, vi har allerede en skolebus, der kører i nærområdet og det vil være en god og omkostningsfri løsning at udvide vores skoledistrikt.
Fårup Skole og Børneby er gode til at få de unge mennesker godt videre i skolesystemet og lykkes med at alle får den støtte der skal til for at bestå 9. klasses afgangsprøver/eksamen, og vi prioriterer at alle kommer op til afgangsprøver. Vi scorer højt i forhold til de socioøkonomiske tal, og der er desuden en høj trivsel og et lavt fravær på Fårup Skole og Børneby.
Vores skole har virkelig gode lokaler og udeområder, vi har opdaterede faglokaler, og der arbejdes målrettet, med faglige ambitioner og gode læringsmiljøer. Vi har stort fokus på de gode overgange fra vores børnehave til skole og overgangene mellem de forskellige afdelinger.
På Fårup Skole og Børneby har vi et godt arbejdsmiljø og er attraktive som arbejdsplads.
Fårup Skole og Børneby ligger tæt på to friskoler, som vil have øget tilgang, hvis vores kvalitet forringes. De sidste år lykkedes det os at få vendt den tendens, og få oparbejdet et rigtig godt ry og opbakning i vores lokalområde. Vi vil være førstevalg af skole i vores område og det har vi arbejdet hårdt på de sidste år, og er stolte af at have børn og unge på vores skole og børneby i spændet 3-16 år. Oplevelsen er, at det giver en rigtig god og tryg skolegang for vores børn og unge mennesker.
Det undrer os, at skolerne skal bidrage med så stor en andel af den samlede besparelse? Det er der ikke meget balance i ...
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028 skolebestyrelsen på Østervangsskole
Mange frustrationer, dybe bekymringer og stor undren!
Vi, i skolebestyrelsen på Østervangsskolen, sidder tilbage med mange frustrationer, dybe bekymringer og en stor undren efter at have læst budgetforslagene.
Invester og prioriter vores børn i folkeskolen
Vi er en skole der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed det være sig såvel 26 forskellige nationaliteter som en større andel af børn og familier, der er særligt udsatte og vi har arbejdet benhårdt med inklusion både i vores specialklasserække og i vores almen del. Det har vi gjort med stor samvittighed og omsorg. Østervangsskolen forsøger at skabe muligheder for alle – at skabe det bedst mulige for alle børn. Vi har siden skolestrukturen og skolereformen mistet mange af vores ressourcestærke forældre, da de har valgt privatskolen frem for en folkeskole med lange dage, megen inklusion og manglende ressourcer. Det klinger hult, at en forvaltning til et skoleudvalg, der har ”folkeskolen som førstevalg” som målsætning, kan komme med budgetsparreforslag, som kun vil puste til den udvikling.
På Østervangsskolen oplever vi allerede nu, hvordan inklusion af særligt sårbare elever kan presse et klasserum til det punkt, hvor vi ser, at forældre trækker deres børn ud af folkeskolen over til privatskolerne og de fortæller selv, at det er med direkte årsag i Inklusionsudfordringen.
Dette omhandler ofte de forældre, som har råd og mulighed for at flytte deres barn. Dermed ser vi en risiko for, at det er de mere udsatte familier, som bliver tilbage i folkeskolen! Det skaber simpelthen en ubalance mellem folkeskolerne og privatskolerne, hvor der vil være markant forskel på elevgrundlaget. Vil man i skoleudvalget puste til den udvikling og skabe et A og et B hold?
Når opgaven går på at lave et budget i balance, og man ikke har øje for det store billede, så kan de beslutninger, der træffes det ene sted, få massiv betydning et andet.
Et eksempel kan være: En forringet folkeskole, der skaber mistrivsel helt ned i indskolingen, alt for mange børn med udfordringer, som ikke får den rette hjælp, i klasserne, kan få store konsekvenser for deres videre skoleforløb. Vi har lige haft et par årgange på en naboskole, som i den grad ikke var i trivsel, og det skabte uro og store overskrifter i landets medier. Nogen af disse unge blev samlet op af ungdomsskolen – det kan de så ikke i fremtiden – for den er næsten skåret væk og flyttet langt væk fra nærområderne ved kun at være to steder i byen – uden busforbindelser eller lignende. Det giver igen rodløse unge.
I Randers har vi en meget høj andel af folk på overførselsindkomst. Det er så slemt, at blot en stigning på 0,01 procent koster 10.000.000,00 kr ekstra om året. Med dette grønthøsterbudget kan vi ende med at komme på den værste førsteplads af alle foran kommuner med svære socialøkonomiske problemer som eks Lolland og Guldborgsund.
Tolærerordningen og ekstra hænder i indskolingen vil, hvis dette budgetforslag vedtages, forsvinde, og det er i en tid, hvor vi ser massiv mistrivsel hos børn. Hvorfor ikke investere i vores børn fra starten af? Der er brug for flere voksne omkring børnene for kun trygge børn lærer bedst og sikres dermed en fremtid med uddannelse og beskæftigelse – for Randers kommunes bedste. Vi ved alle at tidlig indsats betaler sig!
Invester og prioriter vores børn i folkeskolen!
Skolefællesskaber
Vi, i skolebestyrelsen, kan godt finde gode muligheder i udvidet skolesamarbejde i form af kvalitetsudvikling og inspiration.
Når det er sagt, ser vi også en del bekymringer. Vi ser, at ledelsen bliver distanceret, muligheder for at skabe relationer, trygt arbejdsmiljø for lærere og pædagoger og øget ledelsesspænd alt sammen kan føre til, at dagligdagens udfordringer bliver sværere at løse.
Dermed ser vi, at den pædagogiske kvalitet bliver forringet, og det bliver sværere (end det allerede er) at rekruttere nyt og kvalificeret personale såvel medarbejdere som ledere. Det kræver sit at blive ved med at være topmotiverede og engagerede, når der igen og igen bliver skåret på et skolevæsen, som bløder.
Budgetforslaget er beskrevet som en ideologi til gavn for børnefællesskaber, men på bagsiden af de gode intentioner lugter… Hele forslaget lugter af effektivisering og kassetænkning, hvor børn bliver til små brikker på en ludoplade uden hensyntagen til nære relationer eller tilknytning til nærområdet. Alt dette for at høste en besparelse ved at flytte lille Lise til en skole længere væk for at få 26 i klassen til trods for, at vi godt ved, at høje klassekvotienter skaber uro, forstyrrelser og mindre tid til den enkelte elev.
Generelle besparelser
Ved en vedtagelse af budgettet, vil skolen stå over for svære decentrale beslutninger, som vil få store konsekvenser for det enkelte barns skoleliv! Hvor skal vi tage pengene fra? Er det tolærerordningen? Skal pædagogerne ud af klasserne? Hvor langt bliver vi nødt til at gå? Vi kan på ingen måde se en effektivisering i dette spareforslag, men i stedet et fravalg af faglig kvalitet, tætte relationer og pædagogisk håndværk. Det er en markant forringelse af vores børns hverdag og kvaliteten i deres skoleliv.
10% besparelse på specialklasser!
Hvis der spares mere på specialklasserne, vil det helt konkret betyde, at vi ikke længere kan leve op til at skabe et kompenserende skoleområde og give disse sårbare elever, mulighed for at nå deres fulde potentiale. Vi kan ikke opnå det specielle kendskab og den viden der skal til, for at give vores mest sårbare børn de bedste muligheder.
Vi kan ikke lade være at tilføje at Randers Kommune har store udgifter til folk på overførselsindkomster! Mange er bosat i netop Østervangsskolens optageområde. Hvis vi gerne vil ændre på denne uheldige kurve og have flest mulige i arbejde, skal vi så ikke i stedet give alle børn de bedst mulige betingelser for netop at nå dertil i fremtiden? Vi får brug for alle hænder i fremtiden.
Måske skulle man kigge andre steder hen efter besparelser?.
Vi vil i øvrigt tillade os at forholde os undrende i forhold til, at medarbejderantallet i forvaltningen har været stødt stigende siden 2021. Hvor byder forvaltningen ind i forhold til ’Budget i balance’, og hvordan hænger det sammen, at der alle andre steder nedskæres på personale, mens der hyres i forvaltningen?
Vi har brug for de varme hænder til at sikre vores børns og Randers kommunes fremtid - og ikke flere embedsmænd, som sidder og finder besparelser på områder, som de muligvis aldrig har oplevet i virkeligheden.
Parkèr grønthøsteren og lad vores folkeskole være i fred. Invester i stedet i vores børn for de er vores fremtid.
Budget 2025-2028 - Randers Ungdomsskole
Høringssvar i forhold til budget 2025-2028
Bevarelse af ungdomsskoler er et emne af stor betydning for samfundets fremtid. Ungdomsskolerne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af unge menneskers kompetencer, selvforståelse og deltagelse i samfundet. Her diskuteres vigtigheden af ungdomsskoler samt nogle af de tiltag, der kan bidrage til deres bevarelse og forbedring.
Ungdomsskolernes rolle i samfundet:
Ungdomsskoler tilbyder et bredt spektrum af aktiviteter og læringsmuligheder, der supplerer den traditionelle skolegang. Disse institutioner er ofte et sted, hvor unge kan udforske nye interesser, udvikle talenter og opbygge sociale færdigheder i et inkluderende miljø, der fokuserer på personlig udvikling mere end akademiske præstationer. De omfatter alt fra sport og kunst til teknologi og lederskabstræning.
Betydningen af personaliseret læring:
En central fordel ved ungdomsskoler er deres evne til at tilbyde personaliseret og differentieret læring. Ungdomsskolepædagogikken tillader mere fleksibilitet end traditionelle skolesystemer og kan derfor lettere tilpasses individuelle læringsstile og behov. Dette hjælper med at holde de unge motiverede og engagerede i deres uddannelse.
Sociale og emotionelle fordele:
Ved at deltage i ungdomsskoleaktiviteter får unge lejlighed til at knytte værdifulde sociale bånd og udvikle følelsesmæssig intelligens. Ungdomsskolerne fungerer også som et sikkerhedsnet for dem, der kan have vanskeligheder i mere traditionelle skolemiljøer, og tilbyder et alternativt rum, hvor unge kan føle sig værdsatte og forstået.
Fremtidens udfordringer og tiltag for bevarelse:
Til trods for ungdomsskolernes vigtighed, står de over for udfordringer såsom finansiering og underkendelse af deres betydning i det bredere uddannelsessystem. For at sikre, at ungdomsskoler fortsat kan tilbyde værdifulde tjenester, er det nødvendigt med følgende tiltag:
1. Øget statslig og kommunal finansiering: At sikre tilstrækkelige budgetter til drift og forbedring af ungdomsskolernes faciliteter og programmer.
2. Større anerkendelse: Forbedre forståelsen og værdsættelsen af ungdomsskolens rolle i samfundet blandt beslutningstagere og i offentligheden.
3. Integration med andre uddannelsesinstitutioner: Skabe bedre samarbejde og forbindelser med andre skoler og uddannelsesinstitutioner for at fremme overgange og livslang læring.
4. Inklusion og tilgængelighed: Sikre, at ungdomsskoler er inkluderende og tilgængelige for alle unge, uanset baggrund eller personlige omstændigheder.
Konklusion:
Ungdomsskoler er uvurderlige for den holistiske udvikling af unge. De tilbyder et unikt miljø, der fremmer både personlig og akademisk vækst. Bevarelse og forbedring af ungdomsskolerne er afgørende for at fostre en generation af velafbalancerede, veluddannede og socialt kompetente borgere. Ved at støtte ungdomsskoler kan vi sikre en lysere fremtid for alle unge og for samfundet som helhed. Til sidst må jeg gøre Randers Kommune opmærksom på hvilke konsekvenser det havde for unge, da Corona hærgede verden. At fratage disse sociale tilbud i en tid, hvor der er fokus på udtrapning af skærmtid og uden andet tilbud virker til at få store konsekvenser.
Randers, 11.09.2024
_______________________
Danny S. Meisler Jespersen
Overgaden 8
O. Hornbæk
8920 Randers NV
Forslag til besparelser (omsorg/ældreområdet/hele kommunen)
Hej,
Hermed et kort og præcis høringssvar fra Områdecenter Lindevænget, hvor vi mener vi passer bedst muligt på borger, og medarbejder i fremtiden.
Håber I vil læse det igennem, og ta det til eftertanke!
På forhånd TAK!
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Forslag til besparelser budget år 2025-2028.
• Tj.fri ved runde fødselsdage, konfirmation og lign, gives UDEN LØN.
• Udskyd Dronningborg byggeriet i 3 år (der er pt INGEN ventelister på plejeboliger i Randers kommune).
• Luk flere mindre centre som er dyre i drift.
• Ingen Julegaver til medarbejderne i hele Randers kommune.
• Stoppe med økologisk mad indkøb til plejecentre, det er for omkostnings tungt.
• Min. Rengøring på plejecentre hv. 3 uge (dog forsat hv.14 dag, der hvor det grundet specifikke sygdomme er påkrævet hyppigere reng.)
Konsekvens / øget infektions risiko.
• Tomme kommunale bygninger der kan evt. kunne sælges
• Ændre Nyvang fra specialenhed til alm. plejeboliger, da behovet for flere demens/special pladser ikke er der pt.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bh Katrine Karlsen
Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. Høringssvar til budget 2025-2028
Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV har ved bestyrelsesmøde d.04.09.24 besluttet at indgive høringssvar vedrørende fire konkrete punkter i forhold til Administrationens oplæg til sparekatalog på serviceudgifterne.
Ledere indgår som pædagogisk personale i minimumsnormeringen samt øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale
Som udgangspunkt er det rent lovgivningsmæssigt muligt at iværksætte dette forslag. Der lægges op til en uændret ramme og opgaveløsning ind i de konkrete pædagogiske lederes stillinger. Således præsenterer der sig i vores optik flere bekymrende perspektiver både set i forhold til det rent organisatoriske, på medarbejderniveau, samt på gruppe og individniveau, hos de konkrete ledere, deres personale, hos børnene og deres forældre. Et forslag til en besparelse, hvor man vil finde flere økonomiske midler ved, at indføre en væsentlig ændring i de pædagogiske lederes opgaveportefølje og konkret anvendelse/ udmøntning af deres arbejdskraft rummer en masse potentielle faldgruber.
Hvordan fastholder man den vigtige rolle som daglig leder ift. både personale og pædagogisk retning, hvis man sender lederne på ”gulvet”? Her er det særligt væsentligt at fokusere på positionering som leder, opgavefordeling og konkret ansvar.
Potentielt utryghed, nedsat trivsel og øget sygefravær hos det pædagogiske personale.
Risiko for at det påvirker kvaliteten af den pædagogiske indsats og allerede igangsatte fokusområder og indsatser.
I sidste ende kan dette have negative konsekvenser og effekt på børnenes trivsel og forældrenes tilfredshed med den konkrete institution.
Der er således særdeles store negative konsekvenser og uheldig signalværdi i dette konkrete besparelsesforslag.
Vi har af Administrationen i Randers Kommune fået bekræftet at en indførsel af 85 procent af ledere som pædagogisk personale i minimumsnormeringerne vil betyde reduktion af 20 stillinger i dagtilbuddene i Randers Kommune, og dette vil få store konsekvenser for både børnenes og personalets hverdag, udvikling og trivsel.
Reduktion af budget til tidlig indsats
Reduktion i budgettet i forhold tidlig indsats klinger hult og står i stor kontrast, set i forhold til en hensigtserklæring og politisk beslutning om, at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser, stimulerende og trivselsfremmende miljøer med engageret og veluddannet personale. Inklusionsindsatsens relevans har aldrig været større og bør tages dybt alvorlig for at sikre og optimere udviklingen i de allervigtigste år af et barn liv fra det starter sit institutionsliv til skolestart. Den tidlige indsats er således i vores optik et af de mest kritiske steder overhovedet at overveje at indføre besparelser.
Vi finder det meget bekymrende at spare på tidlig indsats i en situation hvor Randers Kommune har en stor andel af borgere på overførselsindkomster, som i nogen grad også kan være målgruppe for tidlig indsats på dagtilbudsområdet.
Nedgang fra fem til fire dagtilbudsledere
Jævnfør førnævnte punkter, i forhold til øget inddragelse af de pædagogiske ledere i minimumsnormering samt reduktion af budget i forhold til tidlig indsats, finder vi det væsentlig at forholde sig til, om et område med så stor tyngde rent menneskeligt, udviklingsmæssigt og politisk tåler eller kan rumme en stor organisatorisk ændring, som en ændring af strukturen, områderne og antal af ledere vil betyde for diverse igangværende indsatser omkring optimering, udvikling og sikring af kvalitet i de forskellige institutioner.
Sammenhæng mellem tidlig indsats og pædagogisk leder som en del af minimumsnormering og PPR
En besparelse på PPR i så voldsom grad, som der bliver lagt op til, sammenholdt med et ønske om pædagogisk ledelse som en del af minimumsnormeringen OG en besparelse på tidlig indsats, vil få katastrofale følger for børnene. Hvis man trækker så stort et antal pædagoger ud af børnehusene, fordi den pædagogiske ledelse på papiret står til at skulle kunne hjælpe til i dagligdagen, vil det skabe en kæmpe problematik for vores børn. Børnene får reelt intet ud af den pædagogiske leder i det daglige. Deres tilstedeværelse vil kun fremgå af et papir. Så reelt får vores børn betydeligt mindre pædagogisk personale tilgængelig, mangel på tidlig indsats for dem, der har behov, ingen pædagoger, der kan løfte den ekstra opgave det giver - og samtidig sparer man så groft på PPR, som skal vejlede de eksisterende pædagoger i børnehusene ift. de børn, som har det svært og har brug for det pædagogiske personale og den tidlige indsats - som ønskes fjernet.
-Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV.
Høringssvar budget 2025-2028
Høringssvar: Randers Ungdomsskole 50 % besparelse
Kære Byråd
Randers Ungdomsskole har gennem mine ungdomsår været en stor del af mit ungdomsliv. At kunne mødes med sine venner i klubben, gå på valghold, tage på ture, kurser og meget mere, har haft stor betydning for den udvikling man personligt og socialt gennemgår som ung. Dette er ikke noget man kan og skal tage for givet, men ungdomsskolen er en kæmpe kompetence ind i ungdomslivet med ALT det som ungdomsskolen kan tilbyde.
Randers Ungdomsskole har udviklet sig meget gennem tiden ved blandt andet at have et godt øje for, hvad der rør sig blandt de unge og forsøge at komme tendenserne i møde. Det har givet Randers Ungdomsskole som organisation et kæmpe netværk og ungdomsskolen bliver dermed også en kæmpe medspiller i at hjælpe unge bedst mulig med at højne livskvaliteten i ungdomslivet. Randers Ungdomsskole forgrener sig i mange arenaer, og yder en kæmpe service og indsats for unge i kommunen. Blandt andet kan nævnes:
• Fodboldlinjen
• FIT
• Projekt RUN
• Heltidsundervisningen
• Social Pejling
• IRL
• Sexambassadørerne
• Klubtilbud
• Valghold
• Kurser
• Trivselsdage – on tour
• Og MEGET mere…..
Med et udkast der lyder på 50% i besparelse, vil det ramme de unge rigtig hårdt. 50 % vil sætte ungdomsskolen skakmat, og de unge vil ikke længe kunne benyttet et tilbud der på nuværende tidspunkt er en stor del af mange unges hverdagsliv.
Når nu den økonomiske situation er som den er, kan vi i ungdomsskolen godt forstå, at vi må samles og løfte i flok. Løsningen må findes i en 10 % besparelse, som stadig vil kunne mærkes i ungdomsskolen, men som vil kunne løses på en mere hensigtsmæssig måde, hvor de unge stadig vil kunne benytte et ungdomsskoletilbud, der leverer en varer til ungdomslivet, som mange andre ungdomsskoler i Danmark faktisk ser op til.
Med venlig hilsen
Anne Meisler Jespersen
Uacceptabelt besparelse på specialområdet!!!
Kære Byråd,
Det er totalt uforståeligt, at byrådet år efter år siden 2017 pålægger besparelser på forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap.
- Spareforslag på 10% (10,5 mio.kr.) på Trekløverskolen er uansvarligt og uanstændigt!!
- Den eneste "vinder" ved kommunens besparelser bliver privatskolerne, da mange børn i almene folkeskoler flyttes til privatskoler.
Tænk at Socialdemokratiet støtter privatskolernes succes, fordi disse besparelser får den konsekvens, at børn flyttes til privatskolerne.
At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed.
De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.
Med venlig hilsen,
Jørgen Lycke Lind
Høringssvar fra fællesbestyrelsen Fårup Skole og børneby
Høringssvar fra fællesbestyrelsen Fårup Skole og børneby
Bevar kvaliteten i Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud – lav ikke yderligere besparelser.
Overordnet set vurderer vi, at skolefællesskaber i den form som der er fremlagt i kataloget, har vi meget svært at tage stilling til. Dels fordi der ikke er tal på, i hvilket omfang der skal spares, eller en organisationsplan over, hvordan eventuelle skolefællesskaber skal struktureres, og vi har derfor ikke mulighed for at gennemskue hvilke konsekvenser tiltaget vil få dels for økonomien og dels den kvalitet, som vi kan levere for børn, forældre, medarbejdere og ledere, hvis forslaget besluttes.
Vi vurderer overordnet, at der ved at indføre skolefællesskaber vil blive skabt en væsentlig kvalitetsforringelse for både børn, forældre, medarbejdere og ledere.
For Fårup Skole og Børneby er der tale om en misforståelse, hvis man tror, at man med en mulig reduktion i omkostningerne og ved ændringer i strukturen og indførelsen af nye metoder, kan øge kvaliteten af børnenes læring. Børns læring er en langt mere kompleks og kulturel proces, som først og fremmest fordrer nærhed, tid og kvalitet i barnets hverdag.
Fårup Skole og Børneby finder på flere planer det fremlagte forslag bekymrende.
Fårup Skole og Børneby vil på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelsen til, at omtænke kommunens budgetforslag og undersøge, om der vil være andre områder, som skal om- eller nedprioriteres, da vi mener, at dette forslag vil skabe meget alvorlige kvalitetsforringelser af Randers Kommunes fælles skolevæsen.
Kvaliteten i Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud kan ikke holde til yderligere besparelser - udover dem som allerede er vedtaget. Vi mener, at yderligere besparelser på Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud vil betyde markant ringere vilkår for Fårup Skole og Børneby i forhold til at skabe inkluderende tiltag og tilbud for de elever, der i forvejen har svært ved at være og deltage i fællesskabet. Når vi kigger ind i de besparelser som forslaget lægger op til, mener vi, at det vil medføre en generel og markant kvalitetsforringelse i arbejdsvilkår, som både vil komme til udtryk i Børnebyen og for både Børnebyens medarbejdere, administrative personale og ledelse. Vi mener, at alle ansattes muligheder for at lykkes og skabe kvalitet for børnene i hverdagen bliver udfordret, hvis budgetforslaget vedtages, set i lyset af de planlagte besparelser.
Vi skaber kvalitet i Fårup Skole og Børneby:
Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud, bør og skal være til for børnenes skyld! Det er vores fornemste opgave at varetage børnenes tarv jf. børn- og unge politikken, barnets lov og uddannelsespolitikken. Vi mener dermed, at der bør og skal være god kvalitet i de tilbud, som alle vores børn møder. Ingen børn må være tilfældigt heldige i forhold til den kvalitet, de møder i hverdagen. Vi mener derfor, at skoler og dagtilbud skal være af en sådan kvalitet, at de både kan give, møde og tilbyde alle elever og medarbejdere faglige og pædagogiske udfordringer, som er med til at sikre god kvalitet i de tilbud, som de er/skal være del af.
Vi har på Fårup Skole og Børneby vendt en udvikling, hvor vi for to år siden var under tilsyn i både børnehaven og i skolen. Vi har via et unikt sammenhold og samarbejde i personalegruppen, fået vendt en dårlig trivslesmåling til noget meget positivt, da vi bl.a. gik fra at være den dårligst placerede skole i Randers Kommune til at være den skole som havde den absolut højeste trivselsmåling i kommunen. Vi har i de seneste år, selv om der i samfundet er en tendens til at unges trivsel falder, haft en stigende trivselstendens. Det samtidig med, at vi har et meget lavt fravær. Vi prioriterer desuden vores udskoling højt, hvilket betyder, at vi opnår faglige resultater på afgangseksamener, som ligger over både den socioøkonomiske reference, kommune- og landsgennemsnit.
Louise Klinge peger på, at medarbejderens relationsarbejde har en meget stor betydning, ikke ”bare” for elevernes almindelige trivsel og dannelse, men også for deres læring. Relationsarbejdet indebærer, at den enkelte medarbejder har muligheden for at være ”tæt på” både på den enkelte elev og deres forældre, samt kollegaer.
Vores unikke egenskab ved at være en Børneby gør, at vi hele dagen kan have kendte voksne tæt på alle børn, og vores forældre fortæller, at vi dermed fx skaber meget trygge overgange fra dagtilbud til skole. Vores fordel er, at vi har alle vores børn, medarbejdere og ledelse på samme matrikel, hvilket gør, at det tætte relationsarbejde, som er essentielt for at skabe tryghed hos børnene, er til stede for alle børn, forældre og medarbejdere hele dagen. Fårup er et område i vækst, og vi har både økonomi, klasselokaler, opdaterede faglokaler og kapacitet til rådighed i klasserne til at rumme flere børn, som vil kunne få gavn af denne kvalitet, uden at skulle bruge yderligere anlægsmidler. Disse kvaliteter mener vi, vil blive udhulet, hvis det besluttes at lave skolefællesskaber.
På Fårup Skole og Børneby arbejder vi tæt sammen om at skabe kvalitet, og vi løfter i flok. Medarbejderne på Fårup Skole og Børneby er en væsentlig bærende kraft i det relationelle arbejde i forhold til både børn og forældre, og medarbejderne føler stort ejerskab for de ting, der sker på skolen. Men hvis det ikke er tydeligt for medarbejderen, hvad skolen står for, og hvad målene for skolen er, hvordan skal medarbejderen så kunne sætte pris på og føle ejerskab for skolens opgaver og aktiviteter? Fårup Skole og Børneby ser ikke kvalitet i skolen for sig, når medarbejderen skal bekymre sig om eller hvor vedkommende evt. skal undervise næste år.
Skolefællesskaber:
Vi skal investere i vores børn og unges uddannelse. Der skal ikke spares ved brug af grønthøstermodellen!
Begrundelsen for valget af en ny skolestruktur er i vid udstrækning, at der er behov for klasseoptimeringer for at opnå de nødvendige besparelser. Klasseoptimeringer, der sikrer, at Randers Kommunes skolevæsen i fremtiden kan drives på det, der kaldes et budget i balance.
Skolefællesskaberne giver ikke en tydelig tegning af én skole. Hvordan skal man lede en skole efter tydelige mål, når skolefællesskabet samtidig skal bevare de gamle skolers traditioner og kulturer? Hvad er det for en skole, medarbejderen skal undervise på næste år, og hvad er det for en skolekultur, medarbejderen skal indgå i? Hvad er det for en skole forældrene tilmelder deres barn på, og hvor skal barnet egentlig gå i skole?
Spørgsmålene kan ikke besvares med det forslag til en ny skolestruktur, som byrådet har sendt til høring. Til gengæld skaber forslaget usikkerhed og en utydelighed omkring fremtidens skole i Randers Kommune. En usikkerhed der kan forplante sig til elever, forældre og medarbejdere, der i modsætning til usikkerhed har brug for en tryg og velorganiseret dagligdag med et godt læringsmiljø.
Den fagligt dygtige medarbejder skal være ”tæt på” for at kunne opbygge tætte og nære relationer til både elever, forældre og kolleger for at skabe kvalitet i skolen, og det vil derfor være i modstrid med både forskningsresultater og medarbejdererfaring, at medarbejdere i en mulig ny skolestruktur skal rejse rundt til forskellige matrikler for effektivt at udnytte dele af den pågældende medarbejders faglighed.
Vi vil meget stærkt opfordre til, at man politisk beslutter, at Randers Kommune har fokus på børnene og den kvalitet, som de skal møde i hverdagen. Fårup Skole og Børneby anerkender, at der skal spares, og at det er en svær økonomisk situation, som Randers Kommune befinder sig i. Vi læser i hørningsmaterialet, at én af grundene til, at der skal spares er, at der især er store udfordringer på det sociale område, og at der er en stor andel af Randers Kommunes borgere, som er på overførselsindkomster.
Der er løbende blevet gennemført gentagne besparelser på hele Randers Kommunes fælles skolevæsens drift. Vi er ikke tilhængere af “grønthøstermodellen” med flere besparelser på de enkelte skoler. Vi mener, at man i stedet skal overveje hvilken kvalitet, vores børn i kommunen skal møde, så ingen børn, ansatte eller forældre oplever at være tilfældigt heldige.
Vi mener, at hvis denne tendens i fremtiden skal være anderledes, er vi nødt til at investere i vores børn og unges uddannelse. Der skal ikke spares!
Vi er bekymrede for medarbejdernes og ledernes trivsel og faglige fællesskaber
Det er Fårup Skole og Børnebys opfattelse, at god skole starter og slutter med ledelse, og dermed er god ledelse en af en de mest afgørende forudsætninger for en positiv udvikling af skolerne.
Der står beskrevet i budgetmaterialet, at målet med at etablere skolefællesskaber er at klasseoptimere samt reducere antallet af ledere for at opnå en driftsbesparelse.
Skolefællesskaber skaber efter vores mening ikke tydelige og genkendelige skoler, og de vil efter vores vurdering dermed hverken bidrage til en kvalitet i skolen, som gør, at medarbejderne føler ejerskab, eller til at vi kan tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere. Endvidere tror vi heller ikke, at de vil bidrage til intentionen om, at folkeskolen i Randers Kommune vil være forældrenes første valg.
Vi er usikre på den økonomiske gevinst i budgetforslaget, og vi tænker, at den beror på et meget optimistisk skøn. I budgetmaterialet, er der fx skønnet en relativt stor besparelse i forbindelse med klassesammenlægninger allerede fra august 2025. Vi anser det for meget optimistisk, at man ved omlægning til skolefællesskaber, kan opnå de besparelser, som er angivet.
Over år har vi løbende arbejdet med at drive skolerne i Randers Kommune effektivt. Vi kan have svært ved at se, at der kan opnås de skøn, som der er lavet i forhold til de administrative besparelser. Som skoleledelse har vi de seneste år italesat, at vi løbende oplever, at flere og flere opgaver skubbes fra andre steder i organisationen ud på skolernes administrative skriveborde - det gælder både organisatoriske, pædagogiske og sociale opgaver, men også i forbindelse med bygninger, brandmyndigheder og ejendomsservice. Hvis besparelserne omkring det administrative vedtages, vil dette igen medføre, at der bliver tilført yderligere opgaver på skoleledelsens bord, som i øvrigt også skal reduceres i antal.
Dette vil på ledelsesniveau give en yderligere kvalitetsforringelse.
Vi er bekymrede for forslaget omkring klasseoptimeringer set med ledelsesbriller. Vi får øje på en stor udfordring i, at det er den overordnede leder i skolefællesskaberne, som beslutter, hvor der skal/kan klasseoptimeres. Vi ser en fare for, at dette medfører en stor usikkerhed (især hos skoleledelsen) for, at det bliver den centrale overordnede skoleleder, som reelt kan få ansvaret for at ”klasseoptimere” ud fra et økonomisk perspektiv og ikke et kvalitetsperspektiv. Dette kan reelt betyde, at enkelte skoletilbud på sigt bliver nedlagt. Dette ansvar skal og bør efter vores mening ligge hos kommunalbestyrelsen, og ikke hos den centrale overordnede skoleleder.
Vi bekymrede for arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere, som vi vurderer vil stå i væsentligt ressourceforringede arbejdsvilkår. Vi ser en fare for, at forslaget vil medføre et øget arbejdspres på ledere og medarbejdere, hvilket i værste fald kan medføre en forøgelse af sygemeldinger, som vil give en ekstra både en menneskelig, økonomisk og ressourcemæssig udgift.
Vi finder i det fremlagte høringsforslag flere problemstillinger, som vi ikke kan finde svar på. Som vi læser det lægger forslaget op til, at Randers Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige før en periode med implementering af en ny folkeskolereform, der endnu ikke er helt på plads, og som skaber en del usikkerhed hos ledelser og personale. Reformens forandringer vil komme lige oven i en ny måde at strukturere og tilrettelægge skolernes undervisningstilbud på, hvis forslaget vedtages.
Vi er bekymrede i forhold til tilslutning til folkeskolen.
Alt i alt vil både medarbejdernes og ledelsens vilkår for at skabe en god og inkluderende folkeskole med kvalitet forringes betydeligt, hvis det foreslåede budgetforslag vedtages og dette vurderer vi, vil medføre en øget tilslutning til andre eksterne kommunale eller privat- og friskoler. Det vil være en glidebane og særdeles uhensigtsmæssigt for folkeskolerne i Randers og på sigt har vi en stor bekymring for , at det vil skabe en yderligere skævvridning mellem det kommunale og de private skoletilbud.
Erfaringer fra skolefællesskaber viser, at i de år hvor skolefællesskaberne har eksisteret, har resultatet været, at antallet af elever i private friskoler er steget kraftigt, samtidig med at forældrenes engagement og ejerskab til skolerne er faldet.
Vi er bekymrede for den økonomiske gevinst ved skolefællesskaber, vil udhule både kvaliteten og den lokale forankring.
Vi læser i høringsforslaget, at nogle af de besparelser, skal findes ved at lave klasseoptimeringer som øger klassekvotienten på de forskellige matrikler. Den eneste måde, at gøre det på, er at samle elever fra flere skoler, og danne klasser på tværs af skolerne. Her er vi dels bekymrede for hvilken effekt klasseoptimeringerne vil få for elevernes oplevelse af mulighederne for at deltage i ”det nære miljø” efter endt skoledag, og for forældrenes tilslutning til folkeskolen. For på hvilken skole er det forældrene tilmelder deres barn, og hvor skal barnet egentlig gå i skole? Vi er ligeledes bekymrede for den kvalitet den enkelte skole bliver i stand til at levere til ledere, medarbejdere, forældre og elever.
Vi mener, at hvis der etableres skolefællesskaber, er der en stor risiko for, at nærhedsprincippet og samarbejdet mellem skolen og de lokale kræfter i Fårup by vil blive sat under pres. Vi har fx pt. et rigtigt godt samarbejde gennem Fritid for Alle, som bygger bro mellem vores børnehave, SFO og det lokale foreningsliv herunder f.eks. idrætsforeningen. Her er både skole og lokalsamfundet afhængige af hinanden.
Vi har desuden et meget givtigt samarbejde med Nørbæk Efterskole omkring vores ordblinde elever. Desuden låner Nørbæk Efterskole vores opdaterede faglokaler til både undervisning og eksamener.
Fårup Skole og Børneby er som tidligere nævnt i vækst, og er i dag et aktivt tilvalg. Det samme er landsbyen. Fårup er en landsby, hvor den lokale handelsstandsforening, den lokale idrætsforening og skolen har et unikt samarbejde, omkring hvordan vi gerne vil sammenkoble byens og skolens udeområder i en større helhed, således at disse områder både kan benyttes af flere i skoletiden og i fritiden. Vi er i gang med en proces omkring udeområderne, hvor der bl.a. er tanker om en ny lokalplan for byen, mhp. at skabe en unik sammenhæng mellem udeområderne på skolen og de unikke lokale grønne områder. Vi bruger desuden bl.a. den lokale hal som samlingspunkt for åbne foredrag med kendte, som fx Lola Jensen og Imran Rashid for at skabe samhørighed mellem skole, forældre og lokalmiljøet.
Vi er bekymrede for, at ved at etablere skolefællesskaber vil mulighederne for det nære og lokale samarbejde mellem skole og lokalsamfund blive udfordret og måske umuliggjort, hvilket vil være ødelæggende for både skolens og lokalsamfundets sammenhængs-t og tiltrækningskraft.
Afsluttende bemærkninger til skolefællesskaber
Vi finder i det fremlagte høringsforslag flere problemstillinger, som vi ikke kan finde svar på. Som vi læser forslaget lægger det op til, at Randers Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige før i en periode med implementering af en ny folkeskolereform, der endnu ikke er helt på plads, og som skaber en del usikkerhed hos ledelse og personale. Reformens forandringer vil komme lige oven i en ny måde at strukturere og tilrettelægge skolernes undervisningstilbud på, hvis forslaget vedtages.
Som tidligere nævnt mener vi, at en stor udfordring ved hele forslaget er, at det i begrænset grad giver nogle bud på, hvordan det konkret skal udmøntes, og på hvordan en hverdag i folkeskolen i Randers kommer til at se ud.
Det er Fårup Skole og Børnebys opfattelse, at Randers Kommune burde fokusere og investere i skoler med høj kvalitet og i områder i kommunen, hvor der er væsentlige problemstillinger i forhold til elevtal og klassestørrelser, frem for at kaste samtlige skoler ud i en opslidende og demoraliserende kamp om en skolestruktur, som forældre, elever og ansatte ikke føler ejerskab til, og som efter vores mening vil skabe en generel kvalitetsforringelse i hele Randers Kommunes skolevæsen.
Men det kræver, at Randers Kommune fremadrettet prioriterer skoler, der for eleverne er tættest mulig på deres bopæl og lokalområde, og at Randers Kommune i det hele taget prioriterer at investere i folkeskolen, så vi fortsat kan danne og uddanne robuste borgere, som møder den kvalitet der skal til, så de i fremtiden får den bedste forudsætning for at bidrage med socialt og økonomisk overskud.
Særligt for Fårup Børnehave:
- Øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale:
En øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale vil medføre en forringelse af kvaliteten for børnene. Det vil medføre et øget pres på de ledelsesmæssige opgaver, som i forvejen er under stort pres. Det vil eksempelvis gå ud over tiden til den ledelsesmæssige sparring og udvikling af pædagogisk praksis og faglighed i forhold til medarbejderne.Det betyder forringelser i arbejdskvalitet og arbejdsmiljø for de pædagogiske ledere, samt muligheden for at rekruttering bliver endnu sværere. I realiteten vil børnene nok nærmere opleve en forringelse af antallet af pædagog og medhjælpere i deres dagligdag, og derfor anser vi forslaget for at være en skjult normeringsforringelse.
- Reduktion af Budget til tidlig indsats:
Al forskning peger på, at den tidlige indsats er med til at skabe bedre udviklingsmuligheder og trivsel for børnene, samt deltagelsesmuligheder på længere sigt. Vi undrer os derfor over at man ønsker at spare på netop dette. Vi ser at forringelser på den tidlige indsats vil ramme skoleområdet på længere sigt som vil møde børn, hvor den tidlige indsats kunne have gjort en mærkbar forskel både i forhold til trivsel og udvikling. Herunder eksempelvis sprogindsatser og udvikling af sociale kompetencer. Det undrer os meget, da man jo netop ønsker blandt andet at arbejde ud fra princippet om at “alle børn starter i 0. klasse”. Hvis vi skal lykkes med dette kræver det en stærk faglighed, kompetenceudvikling og i den grad et øget fokus på vigtigheden af den tidlige indsats.
Forslaget hænger desuden hverken sammen med principperne i den styrkede læreplan eller Randers’ kommunes egne principper omkring børn og læringssyn.
- Skolefællesskabernes betydning for børnebyens dagtilbud:
Hvad betyder skolefællesskaberne for vores børnehave? Vil den kommende skoleleder overtage børnehaven som en del af skolefællesskabet, eller skal der ske strukturelle ændringer? Det er utydeligt for os, hvad det vil have af konsekvenser for børnebys konceptet og hvordan man fra forvaltningens side vil forholde sig til dette.
Specialområdet:
Omstruktureringer på specialundervisning
Forslaget omkring ”Ny finansieringsform” hvor det foreslås, at almenskolerne fremover betaler den reelle udgift til de specialundervisningstilbud, som de visiterer til – med undtagelse af Trekløverskolens afdeling på Blommevej og skolernes specialtilbud i 10. klasse, der fortsat vil være betalingsfrie. Skolernes reelle udgift vil ikke blot gælde i forbindelse med visitationen til et specialundervisningstilbud, men ligeledes når en elev rekvisitternes. Det betyder i praksis, at den enkelte skole får samtlige midler, som blev benyttet til at dække udgiften til et specialundervisningstilbud, til i stedet at understøtte elevens skolegang på almenområdet (eller i et mindre indgribende undervisningstilbud).
Vi synes ikke, at det fremgår klart af teksten, om dette medfører en ekstra udgift for den enkelte skole, eller om skolerne blot øges i ressourcetildeling, og herefter selv vurderer hvilket specialiseringsbehov, der er brug for? Vi har brug for at Randers Byråd laver en klar redegørelse af den økonomiske betydning for den enkelte skole, før vi kan tage stilling til forslaget.
Som vi tolker forslaget, kan vi undre os over, at alle almenskoler nu uden videre kan oprette egne specialklasser. Hvis dette er tilfældet og nærhedsprincippet stadig skal følges, vil dette betyde, at de fleste børn nok visiteres eller rekvisitters til skolens egne tilbud. Dette vurderer vi, vil give en skævvridning i tilbuddene, da skoler med eksisterende specialtilbud, alt andet lige, er bedre stillet i forhold til at visitere til egne tilbud og/eller revisittere til egne tilbud, da disse skoler allerede har specialiserede kompetencer til rådighed på deres matrikel. Denne kompetence, skal en evt. nye specialklasser først opbygges.
Randers Ungdomsskole:
Forslaget omkring besparelser på Randers Ungdomsskole ser vi i Fårup Skole og Børneby, som en meget stor udfordring. Vi er meget bekymrede for at RU samles i 2 centre, og at resten af servicetilbuddet bliver ad hoc arrangementer.
Ungdomsklubben i Fårup er et samlingspunkt for rigtig mange unge mennesker. Der kommer pt ca. 50 unge og besøger klubben på de to åbningsaftner mandag og onsdag. Når vi taler med de unge mennesker om tilbuddet, roser de det højt. Udsagn som: ”der er gode og sjove aktiviteter”, ” det er her man møder sine venner – og får nogle nye…”, vidner om et tilbud, som for de mange der deltager, indeholder god kvalitet og møder de unge mennesker i øjenhøjde.
Vi har talt med vores unge mennesker om, at hvis den besparelse som er fremlagt vedtages, vil der være mange unge i vores nærområde, som ikke vil tage ind til ét af de to centre for at deltage i klubaftner.
Vi så tidligere i Fårup, at da der ikke var klubtilbud (Corona-tiden), var der bl.a. en del hærværk på skolen. Dette er ophørt, og vi oplever sjældent eller så godt som aldrig hærværk. Hvis der ikke længere er økonomi til at skabe de gode og meningsfyldte aktiviteter for de unge mennesker som RU leverer, vil det muligvis medføre øget mistrivsel og øget risikoadfærd hos nogle unge, hvilket vi mener er en klar udfordring i de yderområder, som Fårup bl.a. hører til.
Vi opfordrer derfor kraftigt kommunalbestyrelsen til at bevare klubberne i yderområderne, især for at imødekomme potentiel mistrivsel hos de unge, som i denne tid i forvejen er under stort pres, men også for at forebygge og undgå eventuel øget risikoadfærd hos de unge mennesker.
Alle med i skole start:
Investeringsmodellen er vi positivt indstillet overfor, men vi kan være usikre på, om investeringen er stor nok til at skabe den ønskede effekt.Når vi kigger ind i denne investeringsmodel, vil vi samtidig opfordre til, at prioritere den tidlige indsats i dagtilbud højt.
Specialskolerne Randers
Nu må det stoppe !!!!
vi kan ikke være det bekendt overfor de stakkelsbørn og deres familier. De har det alle hårdt nok i forvejen. Deres hverdag er fyldt med bekymringer nok i forvejen. De kæmper hver dag fir at få tingene og hverdagen til at hænge sammen. De kæmper alle hver gang, de skal søge hjælp til deres børn. De får intet foræret og intet kommer let og uden kampe. Og nu vil man så også lukker deres skoler og inkluderer dem i helt normale skoleklasser, som i forvejen er hårdt pressede.
50 millioner kr. må være nok !!
At lave yderligere besparelser på specialskolerne i Randers kommune, igen igen igen, øderlægger vores børns fremtid og koster kommunen langt flere penge på den lange bane!
Bevar børnehuse grøftekanten i gjerlev
Bevar børnehuse grøftekanten i gjerlev. J
Slet chance. er ikke muligt i Yatzy!
I yatzy har man mange muligheder. Det kan ske der mangler en 4 og 2. Spiller videre og får lille hus, 3 ens på 9. på nogle af de sidste slag får man 4 ens på 24. Der kan man jo vælge, om det er 4 ens på 24 ELLER en ekstra 6. der er for og imod. men den ekstra 6 gør, man får Bonus og 50 point. hvis i gennemfører besparelser på Trekløver skolen, så har i tabt og får aldrig chancen for at bruge Bonus som mennesker.
Kæmpe nej tak!
Det kan ikke passe, at der igen skal ske besparelser på vores børns fremtid og trivsel. Mere inklusion gavner ingen! Hverken inklusionsbørnene eller de andre elever. Folkeskolen er presset nok, som den er i forvejen. Og de børn, der har udfordringer har brug for et sted med ro, rummelighed og ressourcer, der er tilpasset dem. Deres trivsel og udvikling forværres og ender med at koste endnu flere penge i sidste ende, da de så bare skal bruge hjælp og særlige tilbud i endnu højere grad. Deres fremtid er for meget værd til, at besparelser skal ødelægge det. Så må der spares andetsteds, hvor det ikke går ud over i forvejen udfordrede børn!
Ligestilling
Ligestilling
Det er med stor bekymring, at jeg som formand for Ligeværd, Familie og Netværk Randers læser det nye budget for 2025/28. Hvis man har brug for støtte og hjælp, det er både i forbindelse med skole samt hverdagen, så bliver det svært. Det gælder både børn, voksne og deres familier. Sådan skal det ikke være, der findes et ord der hedder ligestilling, det er som om man har glemt dette.
Bekymring over besparelser på Hornbæk Skole
Som forældre til et barn på Hornbæk Skole, må vi udtrykke vores bekymringer for de besparelser, der er varslet i det nye budget.
Vi har en dreng, der er udfordret af at skulle være i klasselokalet, og derfor gør brug af tilbuddet om nogle timer om ugen i Mellemrummet. Den tid, han har været tilknyttet tilbuddet har han gjort væsentlige fremskridt i forhold til at kunne deltage i klasseundervisningen på lige fod med sine venner.
Mellemrummet giver ham den ro, han ikke kan få, når han sidder sammen med 23 andre elever. Mellemrummet giver ham den støtte, han har brug for for at få succes med skolearbejdet. Og mellemrummets medarbejder gør en super god indsats for at få de tilknyttede børn til at lykkes med deres skolegang.
Gennemføres de varslede besparelser, er det forventeligt, at Mellemrummet bliver skåret væk. Det kommer til at have indflydelse på – ikke kun de elever, der benytter Mellemrummet, men alle skolens elevers læring og trivsel, da den manglende indsats fra Mellemrummet vil få konsekvenser for alle elever på Hornbæk Skole. I sidste ende vil det får konsekvenser for Randers Kommunes værdier om nærhedsprincippet.
STOP NU IKKE FLERE BESPARELSER PÅ TREKLØVERSKOLEN
Endnu en gang er Trekløverskolen en del af Randers kommunes budget, når det gælder besparelser. Skolen har været under forandring og afvikling siden 2017. Der er ikke flere penge at tage, hvis skolen skal overholde folkeskoleloven. Man skal huske at skolen er en folkeskole. Det virker som om man glemmer det, når man i budget 2025/28 skriver det vil være nødvendigt at justere personalesammensætningen ved at ændre i forholdet mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Der skal faktisk være lærere til at undervise eleverne. Hvorfor skal børn med særlige behov ikke have samme muligheder?? I 2019 ændret man specialområdet med samme begrundelser, som man bruger idag, der bruges for mange penge og det skal stoppe. Det gør man ved at lave en besparelse på specialområdet og fuld inklusion i almenområdet. Den løsning virkede ikke i 2019, og nu gør man det så igen. Hvad med at prøve noget nyt…. investere i børnene, tidlig indsats, vis Randers kommune vil alle børns trivsel og læring. Hvis vi ikke begynder på det, så vil Randers kommune blive ved med at være udfordret på økonomi. Allerede i 2019 skrev mange i deres høringssvar, at det ville få konsekvenser, hvis Randers kommune valgte vejen med besparelser og fuld inklusion. Udgifterne til socialområdet ville stige, og flere børn/familier ville komme i mistrivsel. Vi burde netop lære af tidligere, samt beregne hvilke konsekvenser, det vil have med de beslutninger, man tager. Ingen af delene har man valgt at gøre i budget 2025/28. Man fortsætter af samme vej, og bruger forskning og tal, så det passer i den fortælling, man ønsker. Det er tid til at give børnene, familier og personalet ro. Der har været en mørk sky over Trekløverskolen siden 2017, det er simpelthen ikke ordentlig. KOM NU, DET ER TID TIL AT TAGE ANSVAR, OG STOP DE MASSIVE BESPARELSER PÅ TREKLØVERSKOLEN.
Høringssvar til forslag for budget 2025-2028
Jeg skriver dette som forældre til et barn på Asferg Skole og SFO. En skole vi bevidst har tilvalgt grundet skolens størrelse og beliggenhed i forhold til vores bopæl og arbejde. Vi valgte også skolen for at støtte op om lokalområdet i Asferg og i Gassum. Det er alfa og omega at vide at ens barn får en tryg og nærværende skolestart og skolegang.
De her besparelser på skoleområdet kan I ikke være bekendt. Det kan godt være, at det giver besparelser på papiret her og nu, men på længere sigt og ude i den virkelige verden vil det ødelægge mange børn. Netmaskerne i systemet bliver for store og elastiske, så flere og flere børn bliver tabt igennem uden at blive samlet op igen.
Børn har brug for nærværende voksne
Børn har brug for faste og trygge rammer
Børn har brug for plads til fordybelse og ro
Det giver Asferg Skole og SFO, som skolen er nu.
Det vil skolen ikke kunne give ved at være en del af et skolefællesskab. Det nære og trygge miljø vil simpelthen forsvinde i den store og altoverskyggende fabrikslignende struktur. Etablering af skolefællesskaber er en stor indgriben og omvæltning, som vi ikke kan forudse konsekvenserne af.
Asferg Skole og SFO er en lille, selvstændig og tryg skole, der giver børnene en tryg og rolig start på det stormfulde skoleliv. Dette skal bibeholdes.
Mvh. Marie Halkjær Schmidt Thomsen
Børnehuset Grøftekanten
Børnehuset Grøftekanten
Der er endnu engang opstillet forslag om at lukke ned for et af de dagtilbud vi har i vores lille lokalsamfund. Det er dybt frustrerende, at man ikke ser på de konsekvenser som skolelukninger, lukning af dagintuitioner mv. har, og har haft for de berørte områder.
Vi har i Gjerlev i lang tid kæmpet med konsekvenserne af en skolelukning af Gjerlev/Enslev skole. Konsekvenser der har berørt handlen i vores by, indbyggertallet, den sociale sammensætning i byen og ikke mindst det sociale liv i byen for ungdommen og vores breddeidræt.
Vi er et lille lokalsamfund der virkelig prøver at fastholde aktiviteter, sociale arrangementer, fritidsaktiviteter breddeidræt mv. men I gør det virkeligt ikke nemt. Husk det er altid nemt at tegne streger på et stykke papir, men det er virkeligt svært at udføre det i praksis efterfølgende.
Hvis vi ser på vores by og sammensætningen af indbyggere, så er der en stigende tendens til at vi vælges fra af børnefamilierne, da der ikke er skole længere. Vi frygter endnu mere, at vi fravælges hvis der heller ikke er andre tilbud til den travle børnefamilie, hvor børnepasning skal være nemt og trygt.
Der fines børn nok i vores område til at man kan have både Grøftekanten og Solstrålen som børnehaver/vuggestuer. Det handler bare om man aktiverer dem begge i stedet for at bygge til i solstrålen, som der også er stille forslag om. Bygninger og det hele står i Gjerlev hvorfor det vil være spild af penge at bygge nyt i Øster Tørslev få kilometer væk. Der er allerede samarbejde mellem Solstrålen og Grøftekanten, hvilket også gør det oplagt at aktivere lokalerne i Gjerlev endnu mere.
Husk Randers Kommune ikke kun er Randers midtby og 5 km i omkreds. Hvis der ikke snart tages hånd om det faktum, så står vi med stor vridning og endnu større sociale udfordringer i vores kommune om få år.
Med venlig hilsen
Gjerlev håndværker og borgerforening
”Randers Kommunes økonomi er i alvorlig ubalance!!!!”
Jeg må stille mig spørgende og undrende over, at der for det første er sket en sådan ubalance i kommunens økonomi. Hvordan kan det ske, når det ikke engang handler om Nordic Waste?
Derudover savner jeg belæg og undersøgelser, der viser hvilke konsekvenser det på sigt vil få for Randers Kommune at skære på børne/unge området og specialundervisningen i særdeleshed. Er der i andre kommuner resultater eller undersøgelser indenfor området med centraliseret ledelse på skolerne? Kunne det i stedet være mere op til den enkelte skole at skære indenfor mellemledelse? Hvordan sikrer man kvaliteten af undervisningen og skolegangen for børn og unge, hvis besparelserne på området er nødvendigt?
Vil kommunen vil beholde børnefamilier, ressourcestærke familier, der bidrager til samfundet og forhåbentlig sætter et godt eksempel for resten af kommunen? Med budgetoplægget for 2025-2028 er der risiko for, at Randers Kommune bliver en endnu større overførselsindkomst kommune, for så finder de ressourcestærke familier andre kommuner at bosætte sig i. Burde man ikke nærmere fokusere på at investere i at lokke flere ressourcestærke familier til kommunen?
Tidligere er skolerne i landdistrikterne blevet ramt af sparerunder og dette resulterede i at flere små skoler kun har klasser til 6. klasse. Dette er ikke ligefrem med til at trække familier med skolebørn til disse nærområder. I disse områder går udviklingen i stå. Er det mon det der er meningen med hele kommunen? Skal udviklingen af Randers Kommune gå helt i stå?
Det er skræmmende!
En god forberedelse til fremtiden
Jeg sidder nu som 25 årig, men tidligere i en periode mellem 2012-2018 gjorde jeg mig stor brug af ikke bare et men flere tilbud fra Randers ungdomsskole, alle de ting er vær især haft en en større betydning for mig både der min og til i dag.
Det at jeg ha de en mulighed for at kunne deltage, og lære gratis som ung har gjordt en stor forskel, jeg fik ikke bare det kreative mind-set med men også en del selvdisciplin.
Derud over gav det et fællesskab der var vigtig, især for en der havde svært ved og passe ind i skolens rammer. Jeg mødte accept af andre, og respekt. Dette var både fra undervisere, og andre på samme hold.
Jeg voksede mere fordi jeg havde mulighed for at kunne deltage, og blive set. Det for mig spillede en stor rolle, og gavnede mig men også mange andre jeg i dag ser er nået langt
Vedrørende evt. lukning af børnehuset Grøftekanten
Børnehuset Grøftekanten
Der er stillet forslag om at lukke børnehuset grøftekanten i Gjerlev, hvilket vi mener er direkte uansvarligt. I ønsker at lukke en børnehave der er velfungerende, med glade børn der har mulighed for at udfolde sig, har plads både inde og ude og har mulighed for at være børn i åbne rammer i den fri natur.
Vi ved at børnetallet ikke er stort i grøftekanten pt., men vi ved faktuelt også at det skyldes, at der er mange i lokalområdet, der slet ikke får grøftekanten foreslået når de søger børnehave – hvilket vi synes er meget underligt.
Det der gør forslaget endnu mere underligt er, at I ønsker at lukke Børnehuset i Gjerlev hvor der er plads både til børnehave og vuggestue i samme hus – altså et integreret børnehus hvor vuggestue og børnehave er lige op af hinanden. Men samme tid ønsker I at bygge til i Solstrålen i Øster Tørslev, hvor der i forvejen er mange børn. Det virker som en meget ulogisk beslutning at bygge noget nyt 2-3 km væk, når alle faciliteterne er i Gjerlev, og man derved kunne spare mange penge.
Stordriftsfordele er ikke altid en god løsning, og slet ikke når vi taler om vores børn. Vi ønsker alle at vores børn skal have en god hverdag når vi afleverer dem om morgenen – og det ved vi de har i Grøftekanten, hvor der er mulighed for at tage udgangspunkt i børnenes behov fordi tiden og pladsen er der.
Børn er ikke skakbrikker uden betydning, Vi skal sikre at vores børn får en god opvækst lige fra vuggestue til de går ud af skolen. Gode sociale trygge rammer skaber velfungerende børn, som på sigt skal ud i den store verden. Ved at centralisere og flytte alt til Randers eller skabe børnehaver/skoler med stordriftsfordele får man ikke alle med, og regningen for dette kan på langt sigt blive endnu større.
Ved at lukke børnehaver, skoler & institutioner i de små byer og lokalsamfund skaber man uligevægt og landsbydød. Det har vi set flere eksempler på i vores små lokalsamfund, hvor der i dag er mange byer der lider under netop dette. Vi kan slet ikke forstå, at det er svært at regne noget ud, der er så åbenlyst.
Man kan bare tage en tur i sin bil eller med bussen, og se hvor mange byer i Randers Kommune der lider under dette. Hermed også sagt familier der har langt til indkøb, vanskelige forbindelser med offentlig transport, faldende huspriser og ikke mindst store sociale forskelle.
Vi mener virkelig at man skal slå bremsen i, tænke sig om, og se på velfærden i kommunen over den sidste lange periode, hvor man har lukket små skoler og institutioner. Vi er af den klare opfattelse, at den kun er gået nedad og dette er endnu et skridt i den forkerte retning. Hvilket også har været meget tydelig i vores lokalsamfund efter man lukkede skolen I både Hald og Gjerlev. Vi har været i kontakt med lokalrådet, og de er af helt samme opfattelse.
Vi håber meget I vil tænke jer om, inden I laver endnu en fejl for os - og særligt børnene, i yderkanten af kommunen.
Med venlig hilsen
De bekymrede forældre i Grøftekanten
Vedr. foreslaget omkring at lukke hospice Randers.
Kære byråd.
Denne gang, har I foreslået at spare penge, ved at lukke Hospice Randers.
Jeg vil gøre jer meget opmærksomme på, at man igen foreslår at spare på kommunens allersvageste borgere.
For de, der har mange ressourcer, betyder det måske ikke så meget f.eks. at skulle køre til Hospice i Rønde, Århus eller hvor man så kan få en plads på hospice. Men for de familier der har få ressourcer, f.eks. i familier med mindre børn, hvor en forældre har brug for at afslutte livet på Hospice, betyder det en verden til forskel hvor langt væk man bliver placeret.
Ligesom det også vil gøre for f.eks. ældre ægtepar, hvor den ene har behov for plads på hospice.
I øjeblikket er jeg sygeplejerske på kommunens akutte aflastningspladser.
Mine kollegaer og jeg, forestiller os, at vi og vores arbejdsplads, og vores borgergruppe vil blive meget påvirket af situationen, hvis lukningen af hospice Randers føres ud i livet.
Vi forestiller os, at de borgere der aktuelt er kandidater til Hospice Randers, får sværere ved at få en plads på hospice, og i stedet tilbydes en plads kommunens akutte aflastningspladser.
På disse akutte aflastningspladser bliver konsekvenserne, bl.a. at der vil være andre borgere, som ikke længere kan få en akut aflastningsplads, trods de er kandidat til en sådan plads, da der er begrænset med pladser. Altså vil den svage borger have endnu sværere ved, at få en akut aflastningsplads.
Derudover har vi ikke mulighed for at tilbyde det samme, som Hospice Randers tilbyder deres patienter. Med mange sygeplejersker der har modtaget specialiseret palliationsundervisning, Psykolog, præst, musikterapi, mange frivillige mv.
Hos os, er kun én sygeplejerske uddannet i palliation, så vi kan aktuelt ikke tilbyde samme lindring/behandling/nomering som Hospice.
Derudover er der ikke samme ro, faciliteter mm. som Hospice Randers har.
igen vil det betyde at en evt. lukning af Hospice Randers vil ramme de sygeste borgere i kommunen og deres pårørende.
Jeg håber I vil genoverveje spareforeslaget
Erfaringer fra tidligere besparelser på forebyggelse?
Jeg har haft tilknytning til ungdomsskolen fra før og efter kommunesammenlægningen, både som elev og som ansat.
Jeg har bl.a. overnattet i Sverige, i Sønderhald ungdomsskoles egen hytte, som jo selvfølgelig blev sparet væk.
Efter min egen ungdomsskoletid blev jeg ansat i klubben på Assentoftskolen i ca 2002/2003
Jeg har bl.a. været med fra start i et opsøgende team kaldet UP Team.
Det var ved den sidste besparelse på 10%, vi tidligere er blevet ramt af, der gjorde at UP Team blev lukket ned, selvom der var et stort behov for opsøgende arbejde i Randers.
Randers er i forvejen bagud på point, når det gælder gadeplansmedarbejdere, hvis vi endda sammenligner os selv med Horsens og Esbjerg.
Hvis man påtænker, at der blot skal være 2 centre i Randers kommune, så kommer det til, at koste andre steder.
Vil man i Randers blive ved at slukke brande og starte flere brande frem for at forebygge?
Spørgsmålet er om i politikerer kan blive ved?
Lukningen af klubber, næsten ingen gadeplansmedarbejdere, en stor geografisk kommune? Hænger det sammen?
Der var en episode, som jeg har gravet frem, som viser hvormeget ungdomsskolen i forvejen er blevet sparet på.
Teksten er fra avisen og efterfølgende skrev jeg til drengen, som blev overfaldet.
Skal vi igen vende det blinde øje til?
Randers: Tre piger overfaldet to piger og en dreng
13. dec. 2011 | 112 |
To piger og en dreng blev i aftes overfaldet i Dytmærsken i Randers. Det startede ved Slotscentret, hvor tre piger, formentlig af bosnisk oprindelse, rykkede de to piger og drengen i håret og spyttede på den.Da de tre flygtede mod Føtex, fulgte pigerne efter og drengen og de to piger blev skubbet og sparket.Da en patrulje nåede frem var de tre piger forsvundet, men politiet har en formodning om hvem de kan være.De to piger der er 13 år, og drengen, der er 15, kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet.
Citaterne er fra vores besked korospondace
Hej xxx
“Er det ok, at jeg notere den oplevelse, som du var udsat for? Jeg nævner ikke navn.
Det er blot fordi, at ungdomskolen bliver ramt af besparelser omkring 50%. Det vil sige 9 millioner🙄
Jeg har oplevet meget i ungdomskolen og den oplevelse du havde og de gange jeg mødte dig efterfølgende, er absolut nogle minder der sidder fast, på godt og ondt.
Jeg er ked af den oplevelse i 3 havde, men erfaringsmæssigt er jeg glad for, at møde dig og blive den erfaring rigere.
Jeg vil nævne episoden og sætte artiklen ind i et høringssvar”.
Fra xxx
“Hej Michael 🙂 Ja selvfølgelig må du det. Du var en stor tryghed for mig i mine teenager år. Da i gik rundt i byen. Og i sær min tid på skøjtebanen.
Den episode, har også sat sig i mig for altid. Jeg kan feks ikke tag på restaurant osv uden af jeg skal sidde så jeg kan se døren. Det vildt nok efter så mange år.
Jeg bliver harm over at kommunen gang på gang vil spare på børn/unge og ældre”.
Fra xxx
“Jeg ved også at den ene af pigerne har det på samme måde den dag i dag. Hende er jeg stadig gode venner med “🙂
Jeg remser lige op af det arbejde jeg har været med til, som i forvejen er sparet væk!
Jeg har også deltaget i opsøgende gadeplansarbejde i Randers Nord, efter stenkast på bybusserne i sommerferien. Faktisk var der flere medarbejdere fra UP Team som droppede sommerferien for, at få ro på, en i forvejen uroplaget bydel.
Som underviser i madlavning på flere forskellige folkeskoler og som gæste-kok i ungdomsklubberne, har jeg ofte brugt samarbejde i køkkenet, som konflikt håndtering.
Da jeg var ansat i Assentoft Ungdomsklub, var der flere Randers drenge, som kom hos os. Enten fungerede det ikke for dem i Randers, ellers var der for mange konflikter.
Jeg mindes især en ung mand, som blev beskrevet, som en af de mest udfordrede og udadreagerende unge i hele Randers kommune.
Han var bosiddende på institution og var også tilknyttet en mentor.
Hos os i Assentoft fandt han ro, han var som alle andre unge og jeg er sikker på, at nogle af de andre klubber, kunne rumme nogle af de unge, som ikke kunne trives i det miljø, de selv kom fra.
Hvis klubberne beskæres meget og en ung mand som han, skal være sammen med andre af samme kaliber, så frygter jeg, at opgaven bliver for stor, med risiko for voldsomme konflikter.
I klubben i Assentoft, har jeg og min leder konfiskeret en kniv fra en ung mand.
Jeg har også skrevet en underretning omkring hashrygning og salg af hash, vedrørende drenge fra 8. og 9.ende klasse.
Jeg har hjulpet en ung kvinde med, at få støtte fra kommunen efter, at være stukket af hjemmefra.
Kontakten med den unge kvinde, kom dagen efter min datters fødselsdag, da jeg pludselig fik besøg på min hjemmeadresse af den unge kvinde, hendes venner og en venindes mor. Det var akut, at hun havde brug for hjælp, så jeg valgte at følge med hende til diverse samtaler på kommunen ugen efter.
Ligeledes var jeg med til, at tage mig af den episode på Assentoft Skolen hvor, at nogle unge havde sat nøgenbilleder op på skolen af en jævnaldrende, som hævn efter tyranni igennem flere år.
Som gadeplansmedarbejder har jeg fundet en 14-15 årig pige, næsten ukontaktbar, liggende på vejen foran Føtex i dytmærsken kl 17 om eftermiddagen.
Hendes omgangskreds var gået fra, at være jævnaldrende piger og drenge, til at være unge mænd med en hårdere mentalitet.
Når jeg møder hende i nutiden er hun taknemmelig for alle de snakke og den opmærksomhed og tid, vi brugte på hende, på gaden(selvom jeg jo bare gjorde mit arbejde)
Ligeledes har jeg været i kontakt med en ung kvinde (nok 15 år) som kunne berette om, at hendes veninde havde udført et blowjob for at få en pakke smøger.
Det arbejde vi udførte dengang er sparet væk! Jeg vil kalde det vandvittigt og spare omkring 9 millioner, hvor der forvejen er sparet nogle vigtige ting væk!
Jeg har altid været stolt af det arbejde vi udførte tidligere i Randers Ungdomsskole. Vi har stadig dygtige klubmedarbejdere som gør et godt stykke arbejde.
Randers ungdomsskole har bare ikke økonomiske muligheder for, at komme så vidt omkring og være så fleksible som tidligere.
Randers Ungdomsskole vil jeg kalde den hurtigste omskiftelige institution jeg kender til, for at tilpasse sig målgruppen og det er nødvendigt, når man har med unge at gøre.
De episoder jeg nævner, er jo ikke nutidige. Episoderne fortæller blot, hvad der var muligt, da økonomien var bedre.
Hvad er muligheder for fremtidens unge i Randers, når/hvis der spares yderligere?
Der er jo i forvejen sparet 10%?
Høringssvar om budget 2025-2028 fra FOA Randers
Høringssvar om budget 2025-2028 fra FOA Randers
FOA er glade for at dagplejen ikke er i spil i budgetbesparelserne 2025-2028.
Vi kan dog se, at der ligger en del høringssvar fra dagtilbuddene om en sammenlægning af daginstitutioner og dagpleje, hvilket FOA bestemt ikke kan anbefale.
Vi har erfaring fra andre kommuner med decentralisering af dagpleje som efter en tid igen bliver centraliseret.
Når den selvstændige dagplejeledelse nedlægges, skal daginstitutionen som overtager ledelsen af dagplejerne tilføres ressourcer. Så der spares ikke noget.
Erfaringer med sammenlægning af daginstitutioner og dagpleje er, at nogle dagplejere og dagplejepædagoger siger op.
Når tilsynet skal varetages af daginstitutions pædagoger, følger der desuden en række andre opgaver med.
- Ifølge en undersøgelse fra 2018 af dagplejepædagogernes arbejde, så er kun 49 pct. af deres arbejdstid brugt på tilsyn med kommunale dagplejere eller private pasningsordninger. Dette tal dækker naturligvis over store variationer, hvor enkelte stort set ikke fører tilsyn og andre har det som deres primære arbejdsopgaver.
- 80 pct. holder MUS/GRUS-samtaler, mens 46 pct. holder sygesamtaler. 34 pct. har ansættelsesansvar og 12 pct. budgetansvar. 97 pct. af dagplejepædagogerne deltager i tværfagligt samarbejde med f.eks. PPR og afholder forældremøder.
- Intuitionspædagogerne skal bemande morgentelefonen og styre gæsteplejen og afholde sygesamtaler.
- En dagplejepædagogs opgaver er ikke en opgave en hvilken som helst daginstitutionspædagog kan overtage. En dagplejepædagog har i gennemsnit 12 års erfaring som dagplejepædagog og i gennemsnit 24 års erfaring som pædagog.
FOA har i mange år talt for, at dagplejerens faglige udvikling var bedst sikret med en central dagplejeledelse fordi en central dagplejeledelse bedst fremtidssikre dagplejen.
Når tilsynet i dagplejen overtages af pædagoger ansat i en daginstitution, skal pædagogerne kunne forholde sig til det meget anderledes pædagogiske rum i dagplejen. Hvis pædagogerne i daginstitutionen ønsker opgaven, kan dagpleje og daginstitutioner berige hinanden, men erfaringerne er, at dagplejerne ofte føler sig underprioriterede og mangler anerkendelse, fordi den pædagog, der fører tilsyn, har sin hverdag og hovedparten af sin arbejdstid i daginstitutionen.
At støtte dagplejen i sin faglige udvikling er ikke det samme som det samarbejde pædagoger har med pædagogmedhjælpere i en daginstitution, fordi dagplejerne er alene med en lille børnegruppe – det giver andre muligheder og begrænsninger i hverdagen.
FOA henviser også til Analyse af dagplejens nuværende organisering i Randers kommune fra 2021, her var vurderingen, at det ville have for mange afledte konsekvenser at arbejde på en ændring i organiseringen og disse konsekvenser mener FOA ikke har ændret sig.
Karin Mathiesen
Pædagogisk sektor
FOA Randers
Høringssvar til budget 25-28 Fra Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen
Høringssvar til budget 25-28 i Randers kommune
Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen har med stor interesse læst forslaget til budget for de kommende år og fremsender hermed vores bemærkninger. Først og fremmest vil skolebestyrelsen gerne anerkende de store udfordringer som kommunen står overfor. Udfordringer af denne karakter kalder på større forandringer og tiltag som har en dokumenteret økonomisk effekt, da tiden ikke er til at eksperimentere med kommunens økonomi. På den baggrund opfordre skolebestyrelsen helt overordnet til at der ikke vedtages ændringer hvor forudsætningerne er usikre og effekten dermed ukendt. Dette er i særlig grad tilfældet med de forslag der vedrører etablering af skolefællesskaber. Forslaget har ikke gang på jord og vil ikke kunne implementeres i praksis, uden at det vil få fatale konsekvenser for folkeskolen i Randers. Såfremt man ønsker en flugt væk fra folkeskolen og en folkeskole der kollapser – så skal man fortsætte af den vej der foreslås i budgettet.
Skolebestyrelsen anerkender at der i en tid med pres på økonomien skal optimeres hvor der kan, herunder på klassedannelsen. Skolebestyrelsen vil derfor opfordre til at det "udvidede" frie skolevalg der praktiseres i kommunen suspenderes, således at man kun kan få plads på en skole uden for eget distrikt, hvis det ikke udløser en ekstra klasse. Dermed vil en del af gevinsten kunne indfris.
Skolebestyrelsen bakker op om ambitionerne, i den faglige handleplan der vedrører specialområdet, om at flest mulige børn skal være tilknyttet almenskolen. Dette er et mål vi allerede i dag har og arbejdet seriøst med i hverdagen, og som vi i al beskedenhed synes vi lykkes med på Søndermarkskolen. Inkludering af yderligere elever og understøttelse af flere børn med særlige behov harmonerer dog overhovedet ikke med de besparelser der allerede er vedtaget og de rammebesparelser der yderligere ligges op til i budgetforslaget. Når der så ydermere de-facto reduceres i normeringen i børnehaverne og vilkårene i førskolen reduceres, er det svært at se hvordan vi skal kunne tilbyde vores børn en fair start på livet. Derudover er vi stærkt bekymrede for at de midler der er afsat til kompetenceudvikling ikke rækker til at vi kan løfte opgaven tilfredsstillende.
Opgaverne vi står overfor i de kommende år i folkeskolen kræver stærk lokal forankring og ledelsesmæssigt fokus. Det kan derfor ikke anbefales at der etableres fælles ledelse for flere store skoler da dette vil reducere den ledelsesmæssige kapacitet som i dag er til rådighed.
Kompetenceudviklingen bør være mere i fokus. Det virker ikke holdbart at der ikke kan visiteres før i 4. klasse.
I budgetmateriale er det beskrevet at man ønsker en mere gennemsigtig finansieringsmodel i relation til skolernes betaling for børn der er visiteret til specialtilbud. Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen bakker op om de nuværende principper, da disse understøtter at der træffes de rette beslutning for det enkelte barn – uden skelen til de enkelte tilbuds pris. Såfremt modellen ændres, skabes en stor budget usikkerhed på skolerne og der skabes et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament, som ikke er til børnenes bedste.
Skolebestyrelsen noterer sig at der er planer om at lukke Vorup børne- og ungdomshus. Det fremgår dog ikke af budgettet hvad der er sat af investeringer på Søndermarkskolen til at overtage denne opgave, både anlæg og drift.
Skolebestyrelsen vil afslutningsvis bemærke at det er en uskik at andre forvaltningsområder i forbindelse med budgetprocessen reducerer i serviceniveauet, uden forudgående dialog. Som aftager at en ydelse vil det være på sin plads at man er med til at definere hvor der skal spares.
Uddannelse er vejen til at bryde den sociale arv – hvilket i den grad er nødvendigt i Randers. Vi opfordre derfor til at der investeres i skoleområdet i stedet for at hullet på den lange bane graves dybere.
På vegne af skolebestyrelsen på Søndermarkskolen
Søren Kusk Godiksen
Skolebestyrelsesformand
Fra LMU SIBU – Døgn- og aflastningstilbuddene Udsigten, Egelunden
Ang. Forslag 21 (Budgetønske) Styrkelse af myndighed børnehandicap
Vi ser det som rettidig omhu at fortsætte den planlagte genopretning af Myndighed Børnehandikap. Vi kan ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.
Ang. Forslag 19 (Tværgående) Sammenlægning af børnehandicap og familieafdelingen
Vi er bekymrede for at der igangsættes en organisatorisk omstrukturering af Myndighed Børnehandikap, mens de fortsat er i gang med en omfattende genopretningsplan. Sådan en omstrukturering er altid en belastning for medarbejderne, mens det samtidigt tager tid fra kerneopgaven. Vi er enige i Myndighed Børnehandikap vurdering i deres høringssvar, at det vil medføre en stor risiko for at der igen opstår en ustabil personalesituation.
Så vi gentager; vi kan ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.
Den seneste omstrukturering, der førte os organisatorisk tæt på Myndighed Børnehandikap, samt genopretningsplanen, har medført en markant forbedring i samarbejdet mellem os, ang. Aflastning- og døgntilbud til børn med handikap. Det forbedrede samarbejde giver synergieffekter, både som kvalitetsforbedring og tidsbesparelser på samarbejdsopgaver, ligesom det kan bemærkes at forhandling af takst er nemmere, jo tættere budgetterne er på hinanden. Vi har endnu ikke opnået den fulde synergieffekt, hverken af den organisatoriske samhørighed eller af en stabil personalesituation hos os og hos Myndighed.
Vi har derfor stor interesse i dette tætte fællesskab fortsætter.
Vi er desuden bekymrede for, at en sammenlægning vil føre til en lavere grad af specialisering i sagsbehandlernes/socialrådgivernes arbejde med børn med handikap.
Til forventningen om at spare 2 Millioner kr. / 4 årsværk, vil vi påpege at det vil modvirke den genopretningsplan der er lagt for Myndighed Børnehandikap. Som nævnt først i dette høringssvar, så kan vi ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.
Arena Randers vedtægtsændringer
I forbindelse med budgetplanlægningen er dette notat vedhæftet: https://www.randers.dk/media/iasgbvw2/bilag-til-rapport-om-randers-idraetshaller_.pdf
Her fremgår det at der ønskes ændringer i vedtægterne for Arena Randers.
Bl.a. §3 hvor den politisk besluttede mulighed, for at lokale brugere kan overtage hallen skal fjernes.
Vorup FB ønsker at bevare denne mulighed og ser ingen grund til at det skulle ændres.
Vorup FB´s Visionsplan harmonerer ikke med at denne mulighed fratages foreningslivet i et område.
Med venlig hilsen
Finn Christiansen
Formand, Hovedforeningen
Morten Olsen
Formand Vorup FB Håndbold
Kontor: 8644 5287
Vorup FB, XL Park Vorup, Ulvehøj
Møllevangsvej 9, Haslund, 8940 Randers SV
Dagtilbudsområdet - Leder-tillidsrepræsentant BUPL
Høringssvar om Budget 2025-28
Fra leder-tillidsrepræsentant Pia Johansen - dagtilbudsområdet
Mit høringssvar tager udgangspunkt i det udsendte materiale fra byrådet samt direktionens oplæg. Jeg har følgende refleksioner:
Pædagogiske ledere foreslås brugt som pædagogisk personale
• Hvis pædagogiske ledere kommer til at tælle med 85%, som loven foreskriver, vil det betyde, at hver pædagogisk leder trækker ca. 31,5 timer ud af normeringen. Det er timer, som vil mangle, da lederne ikke kan lægge så mange timer på stuerne. Det vil betyde væsentlige kvalitets- og normeringsforringelse. Men om vi gør det nu eller om 3 år, har ingen betydning. Jeg tror, at det alligevel kommer til at ske på et tidspunkt.
• Mindre tid til ledelse betyder mere uddelegering til pædagoger, som betyder mindre kvalitet til børnene. Det kan medføre dårligt/stresset arbejdsmiljø og dermed højere sygefravær.
Tidlig indsats
• Det vækker min store bekymring, at der påtænkes at fjerne penge til tidlig indsats.
Det er ressourcer, som bliver fjernet fra de mest sårbare børn og familier. Er der tænkt på, hvad det har af betydning og konsekvenser på den lange bane for de børn og familier? Og på de kommunale omkostninger det medfølger.
• Der kommer et endnu større pres på institutioner med familier i udsatte positioner. Større arbejdspres og følelsen af ikke at slå til kan dermed give højere sygefravær. Det kan desuden være med til at medføre kvalitetsforringelser for alle børn.
• Besparelser på de fremskudte rådgivere kan medføre øget pres på forældresamarbejdet i institutionerne.
• Ift. Kompetenceforløbet indenfor dagtilbudsområdet og dagplejen kan jeg være bekymret for kvaliteten, hvis der er færre ressourcer.
Reducering i antal dagtilbud
• Jeg kan ikke støtte et forslag om at omlægge dagtilbuddene. Overordnet tænker jeg, at servicen hurtigt bliver forringet ved at gå fra 5 til 4 dagtilbud. Det koster rigtig meget tid og ressourcer, før kvaliteten er oppe. Besparelsen er ikke det, der er beskrevet, da der ikke er taget højde for omkostningerne ved en omlægning. Der kommer til at gå længe, før alt kører igen. Kulturændringer tager tid og skaber utrolig meget uro. Konsekvensen er tab af viden og kontinuitet.
• Det vil medføre et langt højere ledelsesspænd for dagtilbudsledere, merarbejde for pædagogiske ledere og længere fra personale til øverste leder.
• Jeg kan se en fordel ved at lægge dagplejen under dagtilbud. Det kan give et større samarbejde, bedre overgang og dermed spare på ledelse.
Spar på de kolde hænder
• Jeg vil foreslå at undersøge besparelser på forvaltningsniveau, chefer, mellemledere og konsulenter. Kan der reduceres, eller nogle af stillingerne slås sammen? Så der ikke kun tænkes i decentrale besparelser.
• Skær alle tests væk, som ikke er lovpligtige. Der bruges alt for mange personaleressourcer på at lave sprogvurderinger på alle børn flere gange i deres vuggestue- og børnehavetid. Det er kun lovpligtigt at lave sprogvurderinger ved bekymring. Lad personalet bruge deres faglige kompetencer til at vurdere dette.
Synlig rengøring og græsslåning
• Synlig rengøring kan blive en udfordring. Det kan som udgangspunkt være over hele dagen, så vi må flytte børnene ind og ud af stuerne, når der rengøres. Det kan også betyde, at der mødes ind til beskidte arealer, da rengøringen kommer senere på dagen. Det kan også betyde, at institutioner vil have områder afspærret løbende gennem dagen med våde gulve.
• Der skal være en opmærksomhed på børnesikkerheden og støj i forhold til brug af gulvvaskemaskiner i åbningstiden.
• Jeg er meget uforstående overfor problemet med, at vedligehold af grønne områder ikke er med i dette budget. Vores politiske udvalg har i flere år lovet en løsning i forbindelse med budgetlægning. Daginstitutionerne betaler selv for græsslåning foretaget af eksterne entreprenører. Pengene kan dermed ikke bruges på børnene og det er ikke i orden.
Venlig hilsen
Pia Johansen
Ledelses-tillidsrepræsentant for dagtilbud i Randers Kommune
Nedskæringer på Trekløverskolen
Det er fuldstændig vanvittig læsning, at man nu igen vil skære på budgettet til Trekløverskolen og hele specialområdet i Randers. Det er jo efterhånden en tilbagevendende årlig begivenhed. Hvorfor tror politikerne at der stadig er mere at give af? Det ender med bare at blive til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø.
De faglige begrundelser halter også en del. Inklusion uden de nødvendige midler kommer ikke til at virke. Børn der svigtes på denne måde får bare endnu større problemer senere i livet (hvilket man helt sikkert også ser andre steder i kommunen), og regningen tilsvarende større. Man burde fokusere mere på at bevare den gode tidlige indsats og det høje faglige niveau på Trekløverskolen.
Ledere bør ikke tælle mere med i normeringen
Planen om at lade ledere tælle 85% af deres stilling med i normeringen i daginstitutioner er en kortsigtet skrivebordsøvelse, der går imod intentionen i lovgivningen. Minimumsnormeringerne er vedtager for at sikre mere voksenkontakt for børnene i landets daginstitutioner. Hvis lederne tæller 85% af deres tid med, men der ikke samtidig fjernes andre opgaver fra dem, vil det reelt betyde mindre voksenkontakt til det enkelte barn, da de ikke kan lægge den nødvendige tid, men bliver nødt til at fjerne timer eller endog stillinger fra det pædagogiske personale, fordi der ikke må overnormeres. Det er en meget kortsigtet tilgang til besparelser, da det er en tydelig tendens, at børn der overses i dagtilbud har højere risiko for sociale problemer senere i livet - som så i sidste ende vil koste kommunen endnu mere. Det er således både imod intentionen i lovgivningen og en ekstremt kortsigtet tanke at spare på voksenkontakten på denne måde. Jeg håber derfor inderligt, at særligt dette spareforslag vil blive forkastet.
Stor bekymring over besparelser på specialområdet/Trekløverskolen
Da jeg har læst at der skal være en besparelse på 10 % af personalet på trekløverskolen er jeg bekymret for, at det vil have nogle katastrofale konsekvenser fysisk og psykisk for både elever og personale. Det virker til at det igen er lettere at tage penge fra de svage i stedet for besparelser på kunst og kultur og diverse sportsanlæg og haller. Er klimabro, det kommende by ved vandet projekt og førnævnte vigtigere end disse børns og deres families trivsel. Randers byråd bør være flov over gentagnende gange at tage penge fra de svage. I må have en meget dårlig smag i munden
Mor fra Hornbæk Skole
Kære Randers Kommune,
Som mor til et barn på Hornbæk Skole vil jeg gerne dele nogle konkrete bekymringer vedrørende den planlagte besparelsesplan for 2025-2028. Jeg forstår nødvendigheden af at tilpasse budgettet, men jeg mener, at flere af de foreslåede besparelser vil få negative konsekvenser for vores børn og skolen som helhed.
Bekymringer:
Specialundervisning: Nedskæringer på 10 % i specialundervisning vil ramme de børn, der har mest brug for støtte. Specialklasserne spiller en afgørende rolle for, at børn med særlige behov kan få den rette undervisning og trivsel, samtidig med at det giver mere ro og fokus i de almindelige klasser. Personligt har vi oplevet, hvordan der kom mere ro og trivsel i klassen, da en elev, der havde brug for ekstra støtte, fik et specialtilbud. Tilbuddet er netop til gavn for alle, og det vil derfor også have en direkte negativ indflydelse på alle skolebørn, hvis nedskæringerne vedtages.
Mellemrummet: Fjernelsen af Mellemrummet, som hjælper elever med at blive en del af klassens fællesskab, vil skabe store udfordringer. Mellemrummet gør en kæmpe forskel for elever, der har brug for ekstra støtte til at være deltagende i klassen. Uden det tilbud vil flere børn kunne få svært ved at trives og følge med, og det kan påvirke både dem og resten af klassen negativt.
Forslag til alternative besparelser:
Jeg vil foreslå, at kommunen ser på andre muligheder for besparelser, der ikke direkte påvirker børnenes undervisning og trivsel:
Nedskæring i administration: Der bør kigges på, om der kan findes besparelser i den kommunale administration, fx gennem effektiviseringer eller færre administrative lag.
Optimering af transportudgifter: Bedre koordinering af taxakørsler, så flere elever kan køre sammen, kan være en mulighed for at reducere omkostningerne.
Begrænsning af udgifter til forplejning: Udgifter til forplejning ved kommunale møder kan reduceres. Det er ikke en stor post, men det sender et signal om, at der spares på alle niveauer.
Jeg opfordrer jer til at genoverveje besparelserne, så de ikke går ud over vores børns trivsel og skolens mulighed for at levere kvalitetsundervisning.
Med venlig hilsen,
Miriam Risager
En bekymret mor
Høringssvar
Se vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar vedr. forslag om besparelser på rehabilitering og Hospice.
Høringssvar vedr. forslag om besparelser på rehabiliteringsenheden og nedlæggelse af Hospice Randers
Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. I takt med, at vi får bedre muligheder for at diagnosticere og behandle kræft, oplever flere mennesker at leve i en årrække med deres kræftsygdom eller at blive sygdomsfrie efter en kræftsygdom. Der er derfor et stort behov for at sikre, at menne-sker, der har eller har haft kræft, bliver hjulpet og støttet, så de bedst muligt kan bevare deres funktionsevne eller genvinde den så godt som muligt. Derfor er rehabilitering og palliation en central del af den indsats som der er brug for, når man har kræft inde på livet.
Det vækker derfor stor bekymring og ærgrelse hos Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers at der i bud-getforslaget lægges op til såvel nedlæggelse af Hospice Randers som besparelser på rehabiliteringsenheden til borgere med kronisk sygdom, herunder kræftpatienter.
Vedr. besparelser på rehabiliteringsenheden:
I en tid hvor stadig flere danskere overlever kræft og lever med senfølger efter sygdommen, er der et stort behov for investeringer i rehabiliterende forløb, hvor patienter kan genvinde og bevare både livskvalitet og funktionsev-ne. Derfor ser vi i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers med stor alvor på forslaget om at spare på re-habiliteringsenheden.
I Randers Kommune får ca. 700 borgere konstateret kræft om året, heraf 1/3 i den erhvervsaktive alder, og flere tusinde borgere i kommunen lever med sygdommen. Vi ved, at omkring 70 % procent af disse, vil opleve senføl-ger efter sygdommen, som kan være af både fysisk og psykisk karakter. For personer i den erhvervsaktive alder kan senfølgerne vanskeliggøre tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt i rehabilite-ring, risikerer vi, at kræftpatienter i Randers Kommune kommer til at vente længere tid på rehabiliteringsforløb og får dårligere betingelser for at vende tilbage til dagligdagen – herunder også et aktivt arbejdsliv.
Vedr. nedlæggelse af Hospice Randers:
I Kræftens Bekæmpelse finder vi det ligeledes væsentligt, at patienter tilbydes den relevante palliative behandling til rette tid, og at der arbejdes bredt med palliation i sundhedsvæsnet. Med forslaget om at nedlægge Hospice Randers kan vi være bekymrede for, hvorledes patienternes behov for lindrende og støttende behandling, pleje og omsorg skal varetages fremadrettet. Det er vigtigt, at de rette kompetencer og viden er til stede i plejecentre, hjemmepleje mv., hvis de i højere grad skal varetage den basale palliative indsats.
Randers kommunes sundhedspolitik fra 2023 har netop et mål om at understøtte det gode liv for alle borgere og at arbejde for mere lighed i sundhed og sygdom. Besparelser på rehabilitering og palliationsområdet harmonerer dårligt med denne målsætning. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til en opmærksomhed på dette i de kom-mende budgetdrøftelser. Det kan meget vel vise sig at være en meget dyr besparelse ikke at sikre at kræftpatien-ter i Randers har de bedste forudsætninger for et godt liv med og efter kræft.
I Kræftens Bekæmpelse Randers håber vi meget, at I vil tage ovenstående i betragtning i forbindelse med budget-forhandlingerne og står naturligvis gerne til rådighed for yderligere dialog.
Med venlig hilsen
Lilly Ullits Jakobsen.
Formand
Randers Lokalforening, Kræftens Bekæmpelse
Færre besparelser til ungdomsskolen
Jeg synes det er synd at lave besparelser på Randers ungdomsskole. Randers ungdomsskole bidrager til et socialt liv blandt mange unge, der er forskellige aktiviteter til en hver smag og her har man muligheden for at skabe gode livslange relationer til andre mennesker. Jeg har selv brugt Randers ungdomsskole en del da jeg var yngre, jeg har brugt flere af de forskellige tilbud der var, som blandt andet deres kunsthold og deres klubber. Vi har haft super mange sjove men også læringsrige oplevelser og jeg ville ikke være foruden dem, og derfor synes jeg at de unge der er i Randers fortjener de samme muligheder som jeg havde da jeg var yngre.
Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV. Høringssvar til budget 2025-2028
Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV har ved bestyrelsesmøde d.04.09.24 besluttet at indgive høringssvar vedrørende fire konkrete punkter i forhold til Administrationens oplæg til sparekatalog på serviceudgifterne.
Ledere indgår som pædagogisk personale i minimumsnormeringen samt øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale
Som udgangspunkt er det rent lovgivningsmæssigt muligt at iværksætte dette forslag. Der lægges op til en uændret ramme og opgaveløsning ind i de konkrete pædagogiske lederes stillinger. Således præsenterer der sig i vores optik flere bekymrende perspektiver både set i forhold til det rent organisatoriske, på medarbejderniveau, samt på gruppe og individniveau, hos de konkrete ledere, deres personale, hos børnene og deres forældre. Et forslag til en besparelse, hvor man vil finde flere økonomiske midler ved, at indføre en væsentlig ændring i de pædagogiske lederes opgaveportefølje og konkret anvendelse/ udmøntning af deres arbejdskraft rummer en masse potentielle faldgruber.
Hvordan fastholder man den vigtige rolle som daglig leder ift. både personale og pædagogisk retning, hvis man sender lederne på ”gulvet”? Her er det særligt væsentligt at fokusere på positionering som leder, opgavefordeling og konkret ansvar.
Potentielt utryghed, nedsat trivsel og øget sygefravær hos det pædagogiske personale.
Risiko for at det påvirker kvaliteten af den pædagogiske indsats og allerede igangsatte fokusområder og indsatser.
I sidste ende kan dette have negative konsekvenser og effekt på børnenes trivsel og forældrenes tilfredshed med den konkrete institution.
Der er således særdeles store negative konsekvenser og uheldig signalværdi i dette konkrete besparelsesforslag.
Vi har af Administrationen i Randers Kommune fået bekræftet at en indførsel af 85 procent af ledere som pædagogisk personale i minimumsnormeringerne vil betyde reduktion af 20 stillinger i dagtilbuddene i Randers Kommune, og dette vil få store konsekvenser for både børnenes og personalets hverdag, udvikling og trivsel.
Reduktion af budget til tidlig indsats
Reduktion i budgettet i forhold tidlig indsats klinger hult og står i stor kontrast, set i forhold til en hensigtserklæring og politisk beslutning om, at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser, stimulerende og trivselsfremmende miljøer med engageret og veluddannet personale. Inklusionsindsatsens relevans har aldrig været større og bør tages dybt alvorlig for at sikre og optimere udviklingen i de allervigtigste år af et barn liv fra det starter sit institutionsliv til skolestart. Den tidlige indsats er således i vores optik et af de mest kritiske steder overhovedet at overveje at indføre besparelser.
Vi finder det meget bekymrende at spare på tidlig indsats i en situation hvor Randers Kommune har en stor andel af borgere på overførselsindkomster, som i nogen grad også kan være målgruppe for tidlig indsats på dagtilbudsområdet.
Nedgang fra fem til fire dagtilbudsledere
Jævnfør førnævnte punkter, i forhold til øget inddragelse af de pædagogiske ledere i minimumsnormering samt reduktion af budget i forhold til tidlig indsats, finder vi det væsentlig at forholde sig til, om et område med så stor tyngde rent menneskeligt, udviklingsmæssigt og politisk tåler eller kan rumme en stor organisatorisk ændring, som en ændring af strukturen, områderne og antal af ledere vil betyde for diverse igangværende indsatser omkring optimering, udvikling og sikring af kvalitet i de forskellige institutioner.
Sammenhæng mellem tidlig indsats og pædagogisk leder som en del af minimumsnormering og PPR
En besparelse på PPR i så voldsom grad, som der bliver lagt op til, sammenholdt med et ønske om pædagogisk ledelse som en del af minimumsnormeringen OG en besparelse på tidlig indsats, vil få katastrofale følger for børnene. Hvis man trækker så stort et antal pædagoger ud af børnehusene, fordi den pædagogiske ledelse på papiret står til at skulle kunne hjælpe til i dagligdagen, vil det skabe en kæmpe problematik for vores børn. Børnene får reelt intet ud af den pædagogiske leder i det daglige. Deres tilstedeværelse vil kun fremgå af et papir. Så reelt får vores børn betydeligt mindre pædagogisk personale tilgængelig, mangel på tidlig indsats for dem, der har behov, ingen pædagoger, der kan løfte den ekstra opgave det giver - og samtidig sparer man så groft på PPR, som skal vejlede de eksisterende pædagoger i børnehusene ift. de børn, som har det svært og har brug for det pædagogiske personale og den tidlige indsats - som ønskes fjernet.
-Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV.
Besparelser på skoleområdet
Kære Randers Byråd,
Jeg har netop læst administrationens forslag om besparelser på skoleområdet og er dybt bekymret.
Jeg er helt overordnet bekymret for, hvordan vores børns skolegang og opvækst vil blive påvirket negativt.
Jeg kan ikke se meningen med forslaget om dannelse af skolefællesskaber. Det vil forandre skolerne og det vil have stor indflydelse på en lille lokal skole som er byens samlingspunkt.
Vi har bosat os i en af de små landsbyer, for at skabe tryghed for vores børns barndom.
Hvis skolen lukker i Øster Bjerregrav, hvor vi hører til, vil det være kritisk, både for byen og for vores børn. Byen herude har et stort potentiale for at vokse og et kæmpe sammenhold med en masse ildsjæle. Hvis skolen lukker, vil det i stedet blive en døende landsby, hvor alle de frivillige kræfter vil være spildt.
Den tryghed alle børn har herude er helt fantastisk. Alle børn og forældre kender hinanden og børnene kan i en tidlig alder selv gå/cykle i skole. Det giver en tidlig selvstændighed og tryghed.
I dag taler man så meget om børns trivsel, derfor er det også vigtigt at støtte op om de små skoler og lokale samfund. For de kan virkelig også noget.
Der skal være mulighed for børn at gå på mindre skoler. Ikke alle trives i store skoler, især ikke i den tidlige skolealder.
Det ene af vores børn har brug for ekstra støtte pga ordblindhed og har haft stor gavn af tilbudet ‘Mellemrum’. Hvis det bliver sparet væk, vil der blive tabt en masse børn, som vil have rigtig svært ved at trives og passe ind, fordi der ikke bliver taget hånd om deres udfordringer. Det vil blive svært for disse børn, hvis de ikke kan få den rette hjælp, så de kan blive klar til at tage en uddannelse efter folkeskolen.
Børnene har været så meget igennem siden coronaen, de skal ikke bøde endnu engang. De er vores fælles fremtid!
Mvh Camilla Vrangstrup
Vi har brug for lokalt
Vi som bor noget væk fra randers, har brug for børn og unge institutioner, så vi kan sende vores børn i børnehaver og skoler.
Bus forbindelser er ikke optimale nok til at børnene skal helt ind til Randers.
Derved vil vi beholde vores lokale børnehave Grøftekanten.
Høringssvar vedr. budget 2025-28, omkring lederes arbejdstid i normering
Vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Luk ikke Vorup Børne- og Ungdomshus (VBU)
VBU er et godt sted at være, fordi der altid er noget at lave. Man kan lege på legepladsen med sine venner. Man kan spille computer eller playstation. Der er nogle gange brydning og andre fællesaktiviteter. Og hvis man bliver uvenner, hjælper de voksne. Når man er én af de sidste, spiller de voksne, der er der, spil med én, f.eks. UNO eller Kalaha. Når man går derned fra skolen, har man altid nogen at gå med, fordi vi har lavet en regel om, at man ikke må sige nej til at gå med nogen. Det bedste ved at være på VBU er, at ens venner er der. Vi har VBU-rådet, så børnene også får lov til at bestemme, f.eks. må man forslå nogle nye spil, vi skal have. Når det er varmt, må vi gerne få slush-ice, og når der er fællesfilm får vi nogle gange popcorn.
Det ville ikke være lige så fedt at gå i SFO'en på skolen. Jeg har hørt, at det kun er om mandagen, der er udedag.
Derfor synes jeg, at VBU ikke skal lukkes.
Hilsen Ida, 3. klasse (VBU-barn på gul stue)
VBU er et godt tilbud til de børn, der trives i mindre og trygge rammer - hvilket vel i bund og grund er de fleste. Der er en stue til hvert klassetrin med faste voksne, hvilket giver overskuelighed og en tryg base. Tilsvarende er legepladsen opdelt i mindre områder, som giver mulighed for mange forskellige typer leg på samme tid. Som forældre mødes vi af engagerede voksne, som er optagede af vores børns trivsel og udvikling.
Jeg er derfor bekymret over forslaget om at lukke VBU og flytte børnene til Søndermarkskolens SFO, hvor der - som det fremgår af spareforslaget - ikke vil være plads til at rumme alle de tilmeldte børn uden at inddrage klasselokaler til formålet. Med det forventede stigende børnetal vil denne udfordring kun blive endnu større på sigt. Besparelsen vil dermed få konsekvenser for alle børn i Søndermarkskolens område, og der er en risiko for, at den vil forringe vores børns trivsel.
Venlig hilsen
Gry Brun Jensen, mor til to tidligere og et nuværende barn på VBU
Dybt bekymrende besparelsesprioritering
Jeg finder det dybt bekymrende at en stor del af budgettet er besparelse på det kommunale ansvar for at sikre at vi lever i et velfærdssamfund.
Jeg finder det mangelfuldt at der skal spares på Ungdomsskolen for at sikre at kunne have råd til en stigning af borgere på overførselsindkomst.
Det er jo netop igennem ungdomsskolens tilbud om at hjælpe de unge med at finde en mere produktiv og lærerig tilværelse at man kan nedbringe antallet af unge på overførselsindkomst.
Der øremærkes og fortsat prioriteres millioner af kroner andre steder der kan bruges til at sikre at de unge fortsat kan få de muligheder ungdomsklubben har tilbudt de sidste mange år.
Et presset skolevæsen
Jeg er dybt bekymret over de spareplaner der ligger for folkeskolen. Planerne om, at flere (hvis ikke alle) børn fra 0.-3. klasse skal inkluderes fremadrettet. I forvejen ser vi mange børn, der kæmper med mistrivsel i folkeskolen, dette børn der i forvejen inkluderes, men også deres kammerater, der bestræber sig på at være rummelige. Jeg er bekymret for, at denne mistrivsel vil sprede sig som ringe i vandet, hvis flere, end tilfældet er nu, skal inkluderes i de "almindelige klasser" i folkeskolen.
Udover at mistrivslen ses blandt børnene, så ses den også blandt de ansatte (lærere og pædagoger). De løber stærkt i det daglige, og gør hvad de kan for at differentiere i deres undervisning og møde de enkelte børn med de forudsætninger de måtte have. Det opleves med jævne mellemrum, at en lærer/pædagog må sygemeldes i en længere periode, når arbejdspresset bliver for stort. Det kan være forårsaget af følelsen af ikke at slå til, følelsen af
Grøftekanten i Gjerlev
Goddag Randers kommune.
Jeg kan se børnehave tilbuddet Grøftekanten i Gjerlev står til at skulle lukke ned pga besparelser og det vil være synd.
Gjerlev har i forvejen ikke meget tilbage efter den lokale skole lukket ned pga besparelser så at lukke det sidste dagtilbud vil simpelthen være at "skyde" vores lille samfund.
Derudover er der jo simpelthen ikke plads til at sende børnene til de andre børnehaver som i forvejen har for mange børn og for lidt ansatte pga besparelser.
Lad vores lille samfund beholde vores børnehave så børnefamilier forhåbentlig også vil overveje at bo i vores skønne by i fremtiden
Høringssvar fra Skolesekretærernes HK-klubbestyrelse
Vedr. Skolefællesskaber – effektivisering på administration
De rette kompetencer til de rette opgaver
Vi anerkender fuldt ud Randers Kommunes økonomiske udfordringer og det store arbejde, der lægges i at sikre et budget i balance.
Vi ønsker med dette høringssvar at bidrage konstruktivt til processen ved at dele vores synspunkter til forslaget om etablering af skolefællesskaber – set fra et ”skolesekretær perspektiv” således, at vi er medvirkende til at nuancere den vanskelige beslutning Byrådet skal træffe.
Det fremgår ikke tydeligt af notatet, hvad der konkret menes med skolefællesskaber. Der står ” det vil være muligt at udforme en model med skolefællesskaber på flere forskellige måder”.
Det gør det vanskeligt at være konkret i høringssvaret.
MEN… det er fakta, at der er en administrativ besparelse - og det bekymrer os!
Især fordi det fremgår, ”at der kan opnås en effektiviseringsgevinst ved at samle skolens administration på færre enheder”.
At man tænker effektivisering ved at samle administration på færre enheder er en direkte kontrast til den virkelighed, vi oplever på skolerne.
Ud fra vores perspektiv er en effektiv administration medvirkende til at frigøre nødvendige hænder lokalt på skolerne for ledelse, lærere og pædagoger, til gavn for eleverne – og for kerneopgaven; elevernes læring og trivsel.
Derudover er et vigtigt opmærksomhedspunkt, hvor stor betydning det har, at en lokal skolesekretær kender skolen og har relation til eleverne, forældrene og personalet.
En effektiv administration er derfor TÆT på elever, lærere og pædagoger.
En effektiv administration tager sig (også) af:
• Alle personlige henvendelser på kontoret fra forældre og eksterne samarbejdspartnere.
• Den ekstra omsorg for de elever, der har brug for et sted på skolen, hvor der altid er nogen.
• De elever der er kommet til skade. Kontakt til forældre, evt. tandlæge eller læge.
• De elever der af en årsag forlader skolen.
• At koordinere opgaver f.eks. vedr. Ejendomsservice (lokaleudlån, oprettelse og udlevering af nøgler og evt. nøglebrik mm.)
• Hjælp til elever og lærere/pædagoger med IT udfordringer – og dem er der mange af.
• Orientering til forældre og personale om alt fra f.eks. fotografering til særlige arrangementer m.v.
• Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. skolemælk, fotograf, leverandører til madordninger m.fl.
• Modtagelse og vejledning af vikarer
Vi mener, at ovenstående punkter taler direkte ind i Randers Kommunes indsats om “folkeskolen som førstevalg”.
Vil forældrene vælge folkeskolen, hvis de har en oplevelse af, at komme til en “lukket dør”?
Siden ændringen af skolestrukturen i 2015 er der ikke tilført ressourcer til skolesekretærerne, tværtimod. De lokalt forankrede opgaver har kun været stigende i takt med, at der er foretaget besparelser i f.eks. Ejendomsservice og Skole IT. Disse opgaver forsvinder ikke og kan ikke effektiviseres væk. Skolesekretærerne løser de opgaver der kommer – og løber stærkt for at sikre den bedste opgaveløsning og service for skolens ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
Vi anerkender, at der kan effektiviseres på nogle administrative arbejdsgange – her har vi også bidraget med input i forbindelse med afbureaukratiseringsprocessen.
Der er ingen tvivl om, at hvis besparelserne betyder en reducering i antallet af skolesekretærer, vil det være en besparelse, der kan mærkes...
Bare ikke økonomisk!!!
Hvis ikke skolesekretærerne skal løse opgaverne på det lokale skolekontor – hvem skal så?
Lukning af hospice
Kære Randers Kommune. Som tidligere indbygger i Randers, og da jeg stadig har familie i byen, har jeg erfaret, at I vil lukke Hospice.
Dette, gør mig meget trist ig ked af det. Hvordan kan man nedlægge en så vigtig afdeling, eller bare overveje det? Jeg har haft et familiemedlem, som tilbragte den sidste tid på jeres Hospice, og hun fik den mest omsorgsfulde og kærlige pleje, og sov fredeligt ind. Jeg har selv mistet min mand til kræft, så jeg ved, hvor vigtigt det er, at patienten får den omsorg og pasning, som i sidste ende, giver en værdig afslutning på livet. Så tænk jer om igen, og på andre, end kun kroner og ører.
Gassum Kultur- og Aktivitetshus, Træningshuset i Asferg og Purhus IF
Høringssvar fra Gassum Kultur- og Aktivitetshus, Træningshuset i Asferg og Purhus IF
Der er gennem mange år har frivillige arbejdet hårdt for at udvikle og styrke hele vores lokalområde i og omkring Gassum og Asferg.
Udviklingen er sket på mange fronter – bl.a.:
• Gassum Aktivitetshus med idrætsfaciliteter
• Etablering af legeplads i Gassum
• Træningshuset i Asferg – senest udvidet med Padel- og multianlæg i 2023
• Etablering af legeplads i Asferg
• Idrætsundervisning og hjemkundskabsundervisning på Asferg skole varetages af Træningshusets 3 ansatte
• Lokale borgeres etablering af 33 nye boliger i Asferg
• Etablering af lokale grupper som arbejder med byfornyelsesplan
• Etablering af kommende byhave - fra jord til bord - som understøtning til Asferg skole
Som landsbyskole / landsbysamfund er der væsentlige faktorer som gør at man oplever succes. Alle arbejder i samme retning på den lange bane, dvs. at der arbejdes lokalt på at påvirke lokale til at benytte sig at de tilbud, som er livsvigtige for fortsat at holde liv i landsbysamfundene.
Idrætsforeningen skaber rammer og faciliteterne giver muligheder for bl.a. unge forældres idrætsaktiviteter lokalt, hvilket understøtter de lokale vuggestuer og børnehaver i både Gassum og Asferg, samt Asferg skole.
Med fødekæden fra vuggestuer og børnehaver ind i Asferg skole sikrer vi også, at vi har en idrætsforening og nogle bæredygtige faciliteter fremadrettet – der hvor børn går i skole dyrker de også idræt – ingen Asferg skole ingen fødekæde til idrætsforeningen.
Etablering af skolefællesskaber
Ideen med fordeling af børn mellem skoler lyder yderst tillokkende, men udfordringen er at de er de små skolers børn, som bliver flyttet til de større skoler – vi forestiller os ikke, at der vil være forældre fra andre lokale byer, som synes det vil være en glimrende ide, at skulle sende deres børn med skolebus til Asferg skole.
At reducere det samlede antal skoleklasser i de enkelte skolefællesskaber skaber nye udfordringer omkring yderligere transporttid hos de skoleelever, som bor i landsbysamfund som Gassum og Asferg.
Flere tilvalg
Der har tidligere været en del børn fra Asferg skoleområdet som har søgt til Mariagerfjord Idrætsskole (MFI) i Onsild. Men med en målrettet indsats fra Asferg skole og vores lokalsamfund, er det nu på et absolut minimum af børn (2), som afhentes med bus fra p-pladsen ved Asferg skole for at køre til Mariager Fjord kommune for at gå i skole. Der er faktisk en tilgang fra Mariager Fjord kommune på 4 børn til Asferg skole og med en velfungerende Asferg skole sikrer vi, at denne udvikling fortsætter.
Vi mener, at lokalsamfundet og det nærhedsprincip omkring Asferg skole har vist, at vi med stor opbakning og en lokal ledelse som engagerer sig i det lokale lykkes med at skabe en folkeskole og et lokalsamfund som bidrager positivt til livet på landet – og Randers kommune.
På vegne af
Gassum Kultur- og Aktivitetshus, Træningshuset i Asferg og Purhus IF
Jens G. Larsen
OmrådeMED, Område Syd, Omsorg
Høringssvar vedr. budget 2025 - 2028 – Område MED, Område Syd.
Område Syd bidrager til, at borgerne lever et selvstændigt og meningsfyldt liv hele livet.
Budgettet er meget presset og det er svært at forholde sig til, at forslaget er, at der skal spares for 100 millioner på Service. Det er svært at se, at det kan gøres uden afskedigelser – og det er ikke rart at se ind i.
Vi ser positivt på, at der bliver udarbejdet en handlingsplan for Socialområdet, så de også har mulighed for et budget i balance. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at erfaring viser, at besparelser på Socialområdet kan betyde opgaveflytning til omsorgsområdet.
Det er vigtigt med fuld demografiregulering – og det er vigtigt med faglært personale.
Prognoser siger, at borgerne bliver ældre og mere multisyge og kompleksiteten af den pleje, de har behov for gør, at der er behov for et øget fokus på fagligheden og på faglært personale. Sygehuset udskriver borgerne meget hurtigt, overleveringen er ikke optimal og der er behov for specialpladser – de specialpladser, der er blevet skåret ned på.
Lukning af Hospice vil betyde, at stor palliativ kompetence samlet et sted vil forsvinde. Det er vel-lidt og det vil være et tab for borgerne og deres pårørende. Vi må dog gøre opmærksom på, at tildeling af midler til Hospice ikke er svarende til, hvad det koster at drive. De ekstra midler bliver taget fra sygeplejen i Område Syd.
Vi kan se et gode i at samle specialpladserne på få steder og dermed bevare og opkvalificere kompetencerne. En mulighed kan være at samle Tryghedshotellet og Hospice under samme tag.
Opkvalificering af kompetencer og rekruttering.
Vi har behov for fokus på fastholdelse af de nuværende medarbejdere. Gode arbejdsforhold, mulighed for opkvalificering, løn og senioraftaler kan være med til at løse dette.
Vi har brug for, at ufaglærte kolleger kan opkvalificeres til faglært personale. Dette kan gøres ved at de ansættes på voksenelevløn under uddannelsen, både på sosu-uddannelserne og indenfor ernæring. Faktum er, at det virker – der sker ansættelser i kommunen efter endt uddannelse.
Velfærdsteknologi.
Det er fortsat en vigtig del i Omsorgsområdet.
Vi har behov for politisk opbakning ift velfærdsteknologi. At det bruges, at det videreudvikles og at det er tilbuddet og implementeres hos borgerne.
Vi har også behov for politisk opbakning til at tilbuddet om sygepleje er, at borgeren kommer til os i de velindrettede sundhedsklinikker. Det er optimalt ift drift og miljø.
De borgere, der har behov for sygepleje i hjemmet vil få det efter faglig vurdering.
Klippekort.
Klippekort er reduceret af flere omgange og det mærkes tydeligt. Værdighedsdelen, livskvalitet og aktivitet – borgere og pårørende har de samme ønsker og krav. Når klippekortet forsvinder – hvad gør vi så i stedet for?
Vi har en bekymring for de sårbare borgere, der ikke selv kan eller har andre, der kan for dem – de bliver tabt. De mister samværet med andre mennesker, de mister muligheder for at komme til sundhedsydelser i egne og andre sektorer og det vil på den lange bane betyde, at de vil blive dårligere over sigt og få behov for mere hjælp.
Boliger.
Der er lige nu mange tomme plejeboliger på mange plejecentre.
I stedet for at lukke tomme pladser på mange plejecentre, så ser vi hellere, at der lukkes hele plejecentre i stedet for og at der bliver kigget bredt i hele kommunen. Der skal ses på hvad det koster at vedligeholde centeret, hvor slidt er det, hvor er der flest ledige boliger og hvor god er indretningen både i forhold til borger og ansatte.
Vi kan godt undre os over, at der trods den pressede økonomiske situation stadig fastholdes at bygge et nyt plejecenter i Dronningborg.
Rengøring.
Vi har svært ved at forholde os til, at rengøring skal være hver 4. uge, når vi i forvejen har mange borgere, der har behov for både ugentlig og daglig rengøring. Vi ser, at det kan kræve en revurde-ring af kvalitetsstandarden.
Vedligeholdende træning.
Besparelse på træningsområdet vil få betydning for borgerne i form af fysisk og kognitiv svækkelse, da mange ikke selv er i stand til at opretholde egen mobilitet og sociale relationer. Det vil betyde, at borgerne mister deres evne til selv at mestre deres hverdag. Det kan have konsekvenser for livskvalitet og øge behovet for støtte af hjemmeplejen.
Reduceret åbningstid i caféerne.
Køkkenerne/caféerne spiller en vigtig rolle i at sikre beboernes ernæring, trivsel og sundhed gen-nem daglig madproduktion og indkøb af fødevarer. Medarbejderne understøtter også den tidlige opsporing af helbredsproblemer hos beboerne.
Reduktion af åbningstider vil mindske den daglige kontakt og sociale trivsel for beboerne og for udefrakommende ligesom det kan gå ud over de sociale arrangementer, som caféerne understøt-ter. Forslaget kan derfor få negative konsekvenser for både beboernes sundhed og deres sociale liv.
De kostfaglige bliver sparet væk og deres fagligheder forsvinder – i stedet ønsker vi at få flere af dem, så plejepersonalet frigøres til egne faglige kerneopgaver.
Generelt vil vi gøre opmærksom på at mange spareforslag blot giver en opgaveflytning til både andre fagområder og andre sektorer.
I sætter rammerne i kvalitetsstandarderne – vi skal leve op til det som leverandøren.
Borgerne og deres pårørende forventer kvalitet og de giver lyd, hvis det ikke leveres.
I skal gå foran os og stå lige bag os med støtte og opbakning.
På vegne af medarbejdersiden i lokal Område MED, Område Syd
Gitte Mygind
Næstformand
Høringssvar fra LokalMED Genoptræningscenter Randers
Reduktion rehabiliteringsenheden § 140 (genoptræningsplaner)
Der er allerede afprøvet flere projekter med virtuelle og digitale løsninger. De tidligere virtuelle forsøg har i Omsorgsområdet medført arbejdstung administration og borgergrupper, som har svært ved at håndtere teknikken. De tidligere projekter har derfor ikke haft den ønskede effektivisering. Samtidig kræver virtuel træning fortsat individuel løbende opfølgning af en terapeut, samt fortsat dokumentationspligt efter hver træning.
Borgerne samles på hold således, at der herved opnås her en effektivisering, da korrektion, individuelle tilpasninger og tid til spørgsmål er mulige. Forskningen viser, at flere diagnoser kræver tung styrketræning, også tidligt i deres forløb. Dette kan ikke erstattes med virtuel træning i eget hjem, men kræver vægttræning i træningsmaskiner.
Vores nuværende digitale løsning benyttes allerede til stort set samtlige genoptræningsborgere i form af hjemmetræningsprogrammer for optimering af forløbene. De er let tilgængelige for både borgere, journalføring, samt personale. Licensomkostningen for digitale træningsprogrammer opleves som dækkende i forhold til, hvad andre udbydere af digitale selvtræningsmuligheder.
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vi gennem flere år har haft fokus på effektivisering af vores tilbud og har formået at optimere driften for at kunne overholde loven om start af genoptræning indenfor 7 dage. Vi har siden 2018 ikke fået tilført nye midler til området, men varetager hvert år flere og flere genoptræningsplaner. Der har i perioden fra 2018 til 2023 været en stigning af genoptræningsplaner på over 18%.
På baggrund af vores konstante fokus på optimering og differentiering af tilbud, anser vi det derfor ikke realistisk at kunne realisere en besparelse på baggrund af flere digitale tilbud.
Hvis der kommer yderligere besparelser på genoptræningstilbuddene, vil det føre til en forringet genoptræningsforløb/service for borgerne. Den mangelfuld genoptræning vil påvirke borgernes evne til hurtigt at genvinde funktionsevne og derved påføre ekstra tidsforbrug hos hjemmeplejen, samt behov for hjælpemidler.
Med venlig hilsen
På vegne af Lokal MED Genoptræningscenter Randers.
Jane Rode.
Nedlæggelse af 20 stillinger på Trekløverskolen
Det er ikke nogen overraskelse af der nu igen skal foretages besparelse på Trekløverskolen. Plan er nedlæggelse af 20 stillinger, hvilket virker for mig som en kraftig besparelse. De børn der går på 3Kløverskolen, er placeret der, da den almindelig folkeskole ikke har muligheder og ressourcer til at tage vare af dem. Det er forsøgt tidligere men folkeskolen giver op, da disse elever har behov for en speciel behandling og indlæring. De børn der går på denne specialskole har brug for stor omsorg, og daglige rutiner, som de ikke kan få i en normal skole. De har brug for at en dagligdag ser ens ud, fra den ene dag til den anden og med de samme personer. Behov for at gå med ligestillede elever og med faste uddannet personale. Personaler her har de egenskaber, der kan give en indlæring og en ensformig dagligdag. Det mener jeg ikke de kan få i en almindelig skole, her vil de typisk blive offre for mobning og automatisk vil blive det sorte får imellem de andre elever. Hvorfor vil I ødelægge disse børn mere end de er i forvejen? Igen er det de svage i samfundet, der skal stå for tur. Det største parti Socialdemokrater i Randers kan ikke den holdning at det nu igen er de svage, der står for tur.
Der er så mange andre muligheder for besparelser, med ca 2800 personer ansat ved administration i Randers og 80 i lederstilling, så er der nu en god mulighed for at få arbejdsgange gjort mere effektive, se på unødig fravær og sygdom, så vil Randers Kommune sikkert kunne reducere antal ledere til 75 og måske skære 5 til 10% i Administrationen, Så vil I hurtig kunne opnå balance og besparelser i jeres budget.
Høringssvar
Høringssvar fra MED dagtilbud Nordøst
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar angående værksted broen
For mig var værkstedet et sted hvor jeg lærte at det var okay bare at være mig lige som jeg var. Det var også et sted hvor jeg fandt frirum som jeg desperat havde bruge for. Det har gjort mig mere tilpas med mig selv.
Et ønske om at Randers kommune vil genoverveje oprettelsen af EUX på PAU
Kære Randers kommune
Høringssvaret er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Lisbeth Hvid Christensen, Direktør Randers Social- og sundhedsskole.
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar til budget vedr. lukning/nedlæggelse af Aldershvile plejecenter
Høringssvar til budget 2025 -2027 vedr. lukning/nedlæggelse af plejecenter Aldershvile i Havndal.
Randers kommune har ved opslag meddelt beboerne på plejecenter Aldershvile, at man påtænker/planlæggeren lukning af stedet i den kommende budgetperiode 2025- 2027.
Centerleder har meddelt, at beboere og/eller pårørende vil blive inddraget i den videre proces NÅR beslutning er taget.
Det må næsten bero på en fejl, at det først sker når beslutning er taget!
Skal dette nu være den nye form for medbestemmelse og involvering af beboere/borgere i eget liv??
Vi vil gøre Randers kommunes byråd opmærksom på, at sidste gang man ændrede status for Aldershvile, lovede man beboerne på Aldershvile højtideligt, at man ikke skulle frygte for deres ophold i plejecentret, da ingen senere vil blive flyttet mod deres egen vilje.
Vi beklager, men det er i allerhøjeste grad utryghedsskabende, det som foregår overfor beboere og pårørende for tiden.
Vi erkender den økonomiske situation kommunen står i og vil derfor hellere komme med konstruktiv tilgang til de forventede problemer, som en lukning af plejecenteret på Aldershvile.
Vi ønsker, at Aldershviles lokaliteter bliver knyttet til/sammenlægges med Sundhedshuset i Havndal i takt med at de bliver ledige. Vi ønsker på den måde at være proaktive ved at søge at tilgodese og imødekomme egnens fremtidige behov.
Deltagerne i mødet:
Jette Haarup, Havndal Pensionistforening
Søren Christiansen, Havndal Pensionistforening
Ane Poulsen, Aktivitetsudvalget i Havndal
Vibeke Svejgaard, Ældresagen
Marianne Lundø-Nielsen, Pensionist
Carl Lundø-Nielsen, Pensionist
På gruppens vegne
Foranstående høringssvar er. sendt til:
Randers byråd
Pressen:
Randers amtsavis v/Karin Hede Pedersen, kahe@jfmedier.dk
Randers Netavis, redaktion@randers-netavis.dk
Randers Onsdag, kundeservice@ifm.dk
Christian Boldsen, chrboldsen@outlook.dk
Anna Hjortshøj, anne.hjortshoj@randers.dk
Høringssvar vedr. forslag til budget 2025-2028
MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen har følgende kommentarer til forslaget
Besparelser matcher ikke øget inklusion
Hvis folkeskolen skal være det naturlige valg, er det vigtig, at vi lykkes med opgaven. Derfor har børn og voksne brug for arbejdsvilkår, der stiller resurser til rådighed, som matcher opgaven. Inklusion er en god og vigtig tanke. At realisere inklusionsopgaven koster penge og resurser. Hvis man ønsker øget inklusion, kan det ikke lade sig gøre samtidig med så kraftige besparelser, som der her er lagt op til. Opgaven bliver umulig at realisere.
På Blicherskolen har vi efterhånden et fint net af velfungerende indsatser, som får inklusionsopgaven til at lykkes. Hvis resurserne bliver færre, har vi intet andet valg end at sætte en del af disse indsatser på pause, og det vil uomtvisteligt betyde, at inklusionsopgaven bliver umulig.
PPR og de fremskudte rådgivere
En vigtig brik i inklusionsindsatsen er samarbejdet med PPR – herunder den fremskudte rådgiver. Vi anser det for hovedløst at skære i resurserne på dette område.
Specialundervisningsområdet
Forslaget om den bredde besparelse på 10% på specialundervisningsområdet er drastisk og vil gå ud over kvaliteten. På Blicherskolen har vi en særdeles velfungerende specialklasserække, der lykkes med at sende eleverne videre til ungdoms- og erhvervsuddannelserne, så de bliver livsduelige og på sigt selvforsørgende. En besparelse på 10% vil betyde en reduktion i kvaliteten i dette tilbud og vil desuden betyde forringelse af arbejdsvilkårene for medarbejderne.
En tidlig indsats er vigtig, og hvis man vælger ikke at visitere børn fra 0.-3. klasse er der risiko for, at man taber de børn på gulvet, som ikke får det tilbud, de har behov for. Der er desuden stor risiko, at det ødelægger trivslen for de andre elever i klassen, og dermed trækker man andre børn ud i vanskeligheder, de måske ikke ville have haft.
De elever, der ikke bliver visiteret, risikerer at få endnu større vanskeligheder og tilegnelse af uhensigtsmæssig adfærd, som kan ende med tillægsdiagnoser, skolevægring, ødelagte familier mm.
På personaledelen risikerer man, at personalet "flygter" og/eller bliver sygemeldte, da belastningen med udfordrede elever vil være meget stor.
Skolefællesskaber
Dette forslag er meget overordnet og ukonkret beskrevet. Det er derfor svært at forholde sig til.
Der tales om besparelser i form af at samle administration og ledelse på fælles enheder.
Vi oplever, at der løbende lægges flere og flere opgaver ud på de decentrale enheder og opgavemængden forøges. Mange af disse opgaver kræver fysisk tilstedeværelse på matriklerne. Hvis der ikke længere er administration og ledelse på hver enkelt skole, vil det betyde en oplevelse af distancering og at blive sat i en venteposition med forringelser og frustrationer til følge. Vi har svært ved at se, at øvelsen i praksis vil kunne give besparelse.
Kan der spares i forvaltningen
Vi opfordrer til, at man undersøger, om der er besparelsesmuligheder i forvaltningen.
Folkeskolen er risikabel at spare på
Vi frygter flugten fra folkeskolen.
Vi opfordrer generelt til, at besparelser på folkeskolen tages af bordet, og at man finder pengene på anden vis. Vi er bl.a. bekymrede for øget mistrivsel og skolevægring med tabt arbejdsfortjeneste for forældrene til følge, hvis kvaliteten i folkeskolen sættes ned. Der er fare for, at det på sigt bliver endog meget dyrt, hvis besparelserne gennemføres.
LMU, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte
Høringssvar vedr. Budget 2025-28 fra LMU, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte, mestringsvejledere, SKP og Perron 4.
Medarbejdersiden i LMU Center for Psykiatri og Socialt Udsatte har gennemgået budgetmaterialet, med de udfordringer og ubekendte der er.
Vi forstår alvoren i Randers Kommunes økonomiske situation, og tænker det er stærkt bekymrende. Vi bemærker at den ultrakorte høringsfrist har været en udfordring ind i at give et gennemarbejdet høringssvar.
Under gennemgangen af materialet har vi noteret at flere af forslagene er ukonkrete og det er dermed svært at gennemskue hvilken konsekvens forslagene kommer til at få for både borgere og medarbejdere.
Vi undrer os over, at forslagene ikke rummer initiativer til at løse den helt store udfordring med særligt dyre enkeltsager, som også ses på landsplan.
Ydermere undrer det os, at der ikke er fremsat spareforslag på konsulent- og direktionsniveau, men at forslagene udelukkende berører de underliggende niveauer, med store konsekvenser for både borgere og medarbejdere. Vi er nysgerrige på hvordan det harmonerer med en recoveryorienteret tilgang, borgeren i centrum og Randers Kommunes værdi om ordentlighed.
Vi bliver bekymrede for at spareforslag 9 medfører et pres på et allerede udfordret arbejdsmiljø, således at det ikke er muligt at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Vi vil gøre byrådet opmærksom på, at Mestringsvejledningen og SKP igennem en årrække har haft så dårlige arbejdsforhold, at Arbejdstilsynet, på baggrund af en udgiftstung redegørelse, gav afdelingen flere påbud i december 2023. Aktuelt foregår en to-årig arbejdsmiljøproces, hvor ledelsen har forpligtet sig på at arbejde efter en handleplan, som fremadrettet skal sikre forebyggelse af krænkede handlinger og mistrivsel i det psykiske arbejdsmiljø.
Desuden bliver vi bekymrede for Randers Kommunes evne til fremadrettet at fastholde, samt rekruttere uddannede faglige medarbejdere.
Vi er nysgerrige på hvor stor en procentdel af den samlede besparelse på de fire områders mestringsvejledning, som der skal leveres fra vores afdeling, da dette ikke er konkretiseret.
Vedr. spareforslag 1: Tilpasning af kapacitet og økonomi på forsorgs hjemmet Hjørnestenen.
En opmærksomhed på at det vil kunne give et øget pres på Perron 4 hvis man lukker 12 eksterne lejemål fra Hjørnestenen, da det vil kunne medføre at afviste borgere søger mod Perron 4 for at få hjælp.
Vedr. spareforslag 2: Boliger til borgere på eksterne forsorgshjem.
Boligerne ved Perron 4 tilbydes som udgangspunkt til socialt udsatte borgere, ofte med misbrug. De har en ordinær lejekontrakt hvor der er mulighed for støtte via hjemmepleje og tilknytning til social vicevært gennem værestedet Perron 4. Man er gennem tiden blevet visiteret til en bolig ved Perron 4 for at sikre en god sammensætning af borgere for derved at mindske mængden af uro i området. Der kan opstå en bekymring for om målgruppen vil kunne holde til den mængde uro der vil kunne opstå i og omkring boligerne hvis man ændrer for meget i målgruppen af borgere som tilbydes en lejlighed ved Perron 4. Gennem de sidste år, opleves det, at folk sjældent flytter herfra og det bliver for mange borgere anset for at være deres blivende hjem, med mulighed for tilpasset støtte i hjemmet. Dette vil ændre sig hvis boligerne laves om til skæve boliger/udslusningsboliger. Medarbejderne har en bekymring og forvirring om hvordan tilbuddet tilrettelægges da man nu har borgere der bor i lejlighederne med en ordinær lejekontrakt og disse blandes med borgere der evt. vil blive placeret i en f.eks. et §107 eller §108 tilbud.
Der er ligeledes en bekymring for om en øget mængde uro vil kunne skabe utilfredshed blandt naboer til Perron 4.
Nedenfor har vi listet en række opmærksomhedspunkter op som vi mener skal drøftes i forbindelse med inddragelsen af boligerne ved Perron 4.
Opmærksomhedspunkter:
• Hvad skal der ske med de borgere der i forvejen bor i boligerne? Vil de blive opsagt eller skal de genhuses til et lignede tilbud?
• Hvilken målgruppe skal boligerne i fremtiden rettes mod? Og hvor meget skal værestedet bistå i det støttetilbud borgerne i boligerne tilbydes? Det vil kunne resultere i flere arbejdsopgaver og derved kunne medføre at man skal øge bemandingen på Perron 4.
• Vil borgere fra andre forsorgshjem flytte hjem til Randers og vil de placeres i et udsat miljø?
• Er det svært at finde en billig bolig i Randers?
• Kan man tale om Housing First når man samtidig taler om midlertidige boliger som skal være et springbræt videre til en anden bolig?
• Hvad henviser myndighed til? §107 eller §108?
Vedr. spareforslag 3:
Vi kan undre os over, at man kommer med yderligere besparelser på socialområdet, som i forvejen har et årelangt underfinansieret budget.
Vi frygter at besparelserne på SKP og opsøgende indsats vil få fatale konsekvenser for borgerne i målgruppen for den socialfaglige indsats. Det er et dyrt sted at spare, da det er et lille område som har en stor opgave i form af profylaktisk arbejde.
Vedr. spareforslag 4:
Det er fint at overveje, at lave en analyse, men udgiften til analysen er uigennemskuelig og vi kan være i tvivl om hvorvidt udgiften hertil overstiger den forventede opnåede besparelse.
Vedr. spareforslag 7:
Hvis ikke der kan indgås en aftale og at borgerne alternativt skal hjemtages, kan vi have en bekymring for et markant øget arbejdspres på mestringsvejledningen, hvilket kan medføre arbejdsmiljømæssige konsekvenser, hvis der ikke samtidig tilføres ekstra ressourcer til opgaveløsningen. Dette harmonerer ikke med, at der skal skæres i medarbejdergruppen som en del af spareforslaget.
Vedr. spareforslag 9:
Åben rådgivning: Vi vil gøre opmærksom på at der fortsat vil være en borgergruppe, som ikke formår at møde op, og dermed ikke bliver hjulpet i tide, hvilket kan betyde en dyrere indsats på sigt. Der skal også være en opmærksomhed på at der kan være borgere med skjulte problematikker, som ikke bliver identificeret. Vi stiller spørgsmål ved hvorfor man vælger at placere de to åbne rådgivninger så geografisk tæt på hinanden.
Distrikter: I Mestringsvejledningen og SKP opereres der allerede med at koordinere med udgangspunkt i geografi. Helt lavpraktisk har medarbejderne allerede en praksis med at samle borgere fra et givent område på samme dag, så man på den måde sparer på kørslen. Dette selvfølgelig med udgangspunkt i borgernes øvrige aktiviteter på fx jobcenter, uddannelse og beskæftigelse.
Opmærksomhedspunkter:
• Skal der være et lokale til mestringsvejledning ude i distrikterne, hvor der vil blive driftsomkostninger som også skal afholdes?
• Hvordan vil man sikre lige ledelsestilgængelighed og sammenhængskraft?
• Vi forsøger allerede at tilrettelægge aftaler med borgere, så vi mødes mere centralt fx i Huset Tværs, på biblioteket eller andre steder, hvis opgaveløsningen tillader det.
• Vi kan betvivle hvor meget besparelse der reelt vil være, da det også vil kræve mange ressourcer til det store koordineringsarbejde.
• Vi kan være bekymrede for hvor godt ressourcerne vil blive udnyttet, ved at dele medarbejderne op i distrikter, da der kan være mere pres på i nogle distrikter end andre, og hvordan fordeler man så de borgere, når der ikke er medarbejderressourcer i deres geografiske distrikt?
Kørsel: Til en del af billedet hører, at vi benytter vores private biler, og derfor er vi ikke interesserede i mere slid end højst nødvendigt. Det er allerede en forudsætning, at vi er opmærksomme på at tilrettelægge strategisk, og dermed minimere kørsel, for at kunne nå vores opgaver.
Det er svært at gennemskue udregningen for besparelsen af kørsel og vi er nysgerrige på hvordan man er nået frem til dette beløb?
Praktiske opgaver: Der er allerede fokus på at kanalisere praktiske opgaver over i §83, når den ikke har et pædagogisk udviklingsperspektiv. Vi er bekymrede for den faglige kvalitet, hvis andre faggrupper skal varetage opgaveløsningen, når der samtidig er behov for en specialiseret socialfaglig indsats. Den socialfaglige indsats går oftest hånd i hånd med en praktisk bistand.
Hvis de praktiske opgaver lægges over i §83, så kan det være med til at passivisere borgerne og dennes funktionsniveau kan blive forringet på sigt. Opgaven forsvinder ikke, ved at den spares væk hos os, den skubbes bare et andet sted hen. Vi mangler helt konkret svar på hvor stor en andel af målgruppen som forventes at overgå til §83 uden yderligere indsats?
Selvtilrettelæggelse: vi er bekymrede for at borgerne og arbejdspladsen mister den fleksibilitet vi i dag leverer, hvis arbejdet omlægges fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan. Har man gjort sig tanker om hvor mange vagtplanlæggere der skal ansættes til at varetage opgaven? Og om der så reelt vil være en besparelse?
Vi kan desuden stille spørgsmål ved om forslaget overhovedet kan gennemføres, inden for gældende lovgivning og om der er taget højde for evt. øget udgifter ved at gå fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan.
Hvis man vælger at omlægge fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan kan vi være bekymrede for, at skabe et behov hos borgerne, som der reelt ikke eksisterer (SØP, Spor 4).
Vi opfordrer byrådet til at tænke over hvordan Randers Kommune fortsat skal være en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og arbejdsforhold, på trods af besparelserne. Vi er i konkurrence med andre aktører om kvalificeret arbejdskraft.
Med venlig hilsen
På vegne af medarbejdersiden i LMU, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte
Bitten Syrstad, næstformand
Ung i Randers
Når man er ung i Randers, er man formodentlig, som unge er flest i DK. Altså verdensmester i druk, angst, ensomhed og generel mistrivsel.
Allerede der virker det gak, hvis man vælger at spare 50% på Randers Ungdomsskole.
I ungdomsskolen kan de unge opleve succes i nye fællesskaber. Fællesskaber hvor der er fokus på alle de ting, der kan være med til at skabe et helt menneske.
Formålsparagraffen for ungdomsskoler beskriver, at det er kommunen, der skal stå for ungdomsskolen - hvor hovedformålene blandt andet er:
- At udvikle de unges interesse for aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
- Give de unge forståelse for samfundslivet og dygtiggøre dem til det.
Det ville altså være en åbenlys mulighed at bruge dette budgetforslag, som en måde at arbejde med demokrati i praksis med de unge.
Dette er dog blev stoppet af Randers kommune. Demokrati gælder åbenbart kun når der skal besluttes om, der skal spises kage eller pizza på en klubaften. Ikke når det rigtig gælder.
Hvis man er ung i Randers kommune, og kommer fra svære odds, bliver ens odds ikke bedre, hvis der skal spares 50 % på ungdomsskolen.
Forskning viser, at mønsterbrydere har haft en voksen udenfor familien. En voksen, der har rummet dem, og heppet på dem. En voksen som de har kunnet betro sig til, og blive mødt med respekt og tillid.
Hvor skal de udsatte unge i Randers finde sådan en voksen, hvis ikke det er i ungdomsskolen? Til Ballet, klaver eller padel? (læs ironien for udsatte unge deltager ikke i foreningslivet).
Jeg håber, at unge i Randers får lov til at fortsætte i ungdomsskole - så de kan få tillid til demokrati, og vide at deres kryds er vigtigt, når de engang skal stemme.
Rismølleskolen: Bevar svømmehallen på Rismølleskolen
Foreslaget om at lukke svømmehallen på Rismølleskolen, vil have store konsekvenser for vores elever.
Vi ønsker at bevare svømmehallen på Rismølleskolen af følgende grunde:
- Vi har svømning på skemaet fra 1. til 4. klasse og har planer om at udvide det yderligere.
- Svømmehallen er tilgængelig i SFO-tiden og bliver brugt af børn i sfoén på Østervangsskolen, Korshøjskolen og Rismølleskolen.
- Svømning er en motionsform, som alle kan deltage i. Det fremmer inklusion, styrker fællesskabet og gavner elevernes trivsel.
Hvis svømmehallen lukkes, vil vi skulle transportere eleverne til en anden svømmehal i bus, hvilket vil medføre ekstra udgifter. Er der overhovedet ledig kapacitet? Svømmehallen er et aktiv for skolen og fritidsbrugere. Den kan opvarmes til 34 grader, hvilket giver mulighed for handicapvenlige aktiviteter.
Investér i folkeskolen
Vi er bekymrede over den nuværende udvikling og ser at der er brug for et økonomisk løft, så vi kan sikre den nødvendige kompetenceudvikling og de ekstra ressourcer, der kræves for at opfylde de stigende krav om inklusion – trivsel og læring.
Specialundervisningsområdet
På specialundervisningsområdet er vi bekymrede over flere forhold, hvis tiltagene i budgetmaterialet gennemføres. Ændret finansieringsform på specialområdet vil potentielt få store konsekvenser for Rismølleskolens økonomi, da betalingen for hvert visiteret barn vil blive ændret fra de nuværende 210.000 DKK, og til den faktiske pris for alle visiterede elever. Denne prisforskel er stor og derfor er vi bekymrede for de store konsekvenser det vil få, hvis det gennemføres med de elever vi har visiteret til specialtilbud. Ideen om at regulere priserne er vi positive over.
Vi er bekymrede for, at det fremlagte forslag om reduktion af Fremskudte Socialrådgivere i PPR vil få konsekvenser for understøttelse af det pædagogiske personale. På Rismølleskolen har vi erfaret, at adgang til praksisnær sparring af fremskudte rådgivere har stor effekt for opgaveløsningen.
Skolefællesskaber
Vi er overordnede åbne over et styrket samarbejde imellem skoler og tænker der er mulighed for at skabe nogle forpligtede fællesskaber. Men vi mener folkeskolen skal forblive et lokalt, trygt og stabilt skoletilbud for både elever og forældre. Vi har svært ved at se hvordan man vil fastholde kvaliteten i skoletilbuddet. Vi har generelt brug for flere oplysninger om de foreslåede skolefællesskaber og principperne for klassedannelse, transport mellem skoler og finansiering af busdrift.
Vi ønsker at bevare den lokale skole, hvor både skolesekretær og ejendomsservice er lokalforankret.
Generelt vil MED-udvalget på Rismølleskolen udtrykke bekymring ift til de foreslåede besparelser.
Høringssvar fra specialindsats for børn børnehaven Lucernevej.
Høringssvar fra specialindsats for børn børnehaven Lucernevej.
Hvem er vi:
Vi er en paragraf §82 behandlingsbørnehave, som modtager børn i alderen 0 – 6 år med betydelige fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppen af børn spænder bredt fra børn med sonde, svær epilepsi, børn med autisme og sanseforstyrrelser og lignende – børn som ikke kan rummes andre steder end i et specialtilbud. Personalet er sammensat af erfarne socialpædagoger der har arbejdet med målgruppen i mange år samt et udvidet tværfagligt samarbejde med bl.a terapeuter der også er ansat i specialindsats for børn. Vi har de fysiske rammer og hjælpemidler til at dække deres individuelle behov samt en specialiseret viden. Vi har en neuropsykologisk -og en krapuddannelse, vi har marte meo terapeut og vores fælles faglige ståsted bygger på neuropsykologi, KRAP, Marte Meo, Teacch og intensive interaction.
Vores tanker:
Ved en sammenlægning af familieafdelingen/myndighed – børn og skole – børnehandicap er vi bekymrede for at vi som en lille specialenhed forsvinder i det store. En sammenlægning giver mange muligheder og mulige forandringer. Hvordan vil det blive i en så stor organisation? Vi ser en usikkerhed omkring hvordan det kan blive. Vil vi forblive en del af specialindsats for børn? Eller vil der komme en ændring hvor denne specialindsats bliver splittet op og vi som specialbørnehave f.eks. bliver lagt ind under et alment dagtilbud.
Som specialbørnehave håber vi på at vi forbliver forankret i specialindsats hvis vi skal være en del af en større organisation. Den fælles faglighed der eksisterer i special indsats for børn er vigtig og unik og medvirkende til at vi kan give de tilbud til børn og familier som vi kan i dag. Vi har opbygget et givende og vigtigt samarbejde mellem børnehave og terapeuterne, hvor vi både får lavet en fælles indsats og individuelle indsatser i henholdsvis børnehave og terapeut gruppe. Vi oplever en stor faglig fordel ved at vi er forankret i specialindsats for børn og vi ønsker at hvis der kommer en sammenlægning af de 3 afdelinger fortsat vil være en sådan forankring, hvor vi stadig vil være del af en specialindsats
Vores bekymring kan være at vi med en sådan sammenlægning vil blive lagt ind under et dagtilbud og ikke længere være en selvstændig specialiseret enhed som vi er i dag. Vores specialbørnehave er et unik og vigtigt tilbud for børn med handicap og deres forældre. Vi kan være bekymrede for at dette kan forsvinde hvis vi bliver lagt ind under et alment dagtilbud. Det er 2 meget forskellige verdener og vi ønsker at den specialenhed som vi er med den store faglighed der gennem årene er opbygget, skal bestå. Den feedback vi hører fra forældre der kommer med børn der først har været i almen daginstitution er at de oplever at få et barn der kommer i trivsel og udvikling. Vi har oplevet børn der kommer med store belastningsreaktioner efter at have været i almen daginstitution.
Gennem de sidste 2 år har vi oplevet en stor nedgang i visitationen til specialbørnehaven og det har undret os. Siden 2019 hvor vi havde 35 børn er vi på nuværende tidspunkt nede på at have 12 børn indskrevet i børnehaven. Det er til stor undren for os som personale da vi ser at børnene i stedet for visiteres til specialgrupper i almen-dagtilbud. Vi har en normering og økonomi til 17 børn og vi håber at der kan komme fokus på at vi får visiteret flere børn da vores tilbud gør en stor forskel for børn og familier. Vi er et specialtilbud der brænder for at gøre en forskel og det vil vi gerne fortsætte med.
Vi ser at med den specialiserede viden vi har i børnehaven, også vil kunne byde ind med at varetage vejledningsopgaver omkring børn med særlige behov i de almene dagtilbud. Vi vil også kunne varetage vejledningsforløb med forældrene der har børn i børnehaven.
Høringssvar: Elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter Tirsdalens Skole
Kære Byråd,
Vi i elevrådet på Tirsdalens skole har nøje overvejet de konsekvenser, som Randers Kommunes budgetforslag for 2025-2028 kan have for vores skole. Vi er bekymrede over, at besparelserne vil føre til en forringelse af undervisningen og det generelle skolemiljø. De ændringer, som foreslås på området, strider i vores øjne imod kommunens egne værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed, som bør være retningsgivende for enhver beslutning, der vedrører vores skoler.
Dårligere undervisning og færre hjælpemidler
Med færre midler til fx specialundervisning og flexordninger vil der være færre hjælpemidler til rådighed for de elever, der har mest brug for dem. Dette kan betyde, at flere elever fra specialklasser eller flexordninger bliver integreret i de almindelige klasser uden den nødvendige støtte. Dette kan føre til forstyrrelser, krav om ekstra opmærksomhed fra læreren og en generel sænkning af undervisningsniveauet. Dette strider imod værdien om ordentlighed, da det ikke sikrer en ansvarlig og ordentlig undervisning for alle elever.
Ikke nok tolærertimer
Hvis tolærertimerne reduceres, vil færre elever få den nødvendige hjælp i undervisningen. Selv med specialklasser og flex-ordninger er der elever, der kan forstyrre undervisningen, hvis de ikke får tilstrækkelig støtte. To lærere i klassen kan samarbejde om at skabe et godt læringsmiljø, hvor der er ro nok til, at alle kan lære. Det er vigtigt for at opretholde ligeværdighed i undervisningen, så alle elever får de samme muligheder for at trives og udvikle sig.
Kortsigtet løsning på et langvarigt problem
Vi ser besparelserne som en kortsigtet løsning, der kun løser de aktuelle økonomiske udfordringer, men som på sigt vil skabe flere problemer. Hvis ressourcerne i specialklasserne og flex-ordningerne reduceres, kan flere forældre vælge at flytte deres børn til private skoler eller skoler i nabokommuner, hvor der er bedre tilbud. Dette harmonerer ikke godt med kommunens håb om udvikling, da det på længere sigt vil svække Randers Kommunes skolesystem og uddannelsesmuligheder.
Specialklasserne lider mere end andre
Eleverne i specialklasserne er blandt dem, der vil blive hårdest ramt af besparelserne. Uden den nødvendige støtte har de sværere ved at gennemføre deres uddannelse, hvilket gør det svært for dem at finde arbejde og kan føre til, at de i højere grad bliver afhængige af kommunal støtte. Dette strider imod både ligeværdighed og frihed, da disse elever ikke får de samme muligheder som deres jævnaldrende til at klare sig godt i livet.
Undervisningsmiljø og skolefællesskab
Med færre ressourcer vil undervisningsmiljøet blive præget af flere forstyrrelser og mindre hjælp, hvilket vil gøre det sværere for eleverne at lære. Hvis man ikke kan trives i skolens miljø, vil det føre til faldende karakterer og mindre chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette underminerer den ordentlighed og kvalitet, som bør kendetegne vores skoler, og svækker skolefællesskabet.
Vigtigheden af skoleledere på hver enkelt skole
Her på Tirsdalens Skole har vi et tæt og tillidsfuldt forhold til vores skoleleder, viceskoleleder og pædagogiske leder. De er til stede i hverdagen, taler med eleverne og lytter til vores bekymringer. Hvis der indføres en samlet leder for flere skoler, frygter vi, at dette nærvær vil gå tabt, da en person ikke kan være til stede på flere skoler samtidig. Dette vil gøre det sværere for eleverne at stole på ledelsen, hvilket strider imod værdien af ordentlighed, da vi mister det tætte samarbejde og den tryghed, der er nødvendig for en god skolegang.
RU og fællesskab
Randers Ungdomsskole (RU) spiller en vigtig rolle i at skabe fællesskaber uden for skoletiden. Mange elever, der har svært ved at finde deres plads i klassefællesskabet, bruger klubberne og aktiviteterne som et sted at finde nye venner. RU tilbyder også valgfag, som mange elever sætter stor pris på. At skære i disse tilbud vil fratage eleverne værdifulde muligheder for at udvikle sig og finde fællesskab, hvilket modarbejder kommunens principper om udvikling og frihed for borgerne.
Afslutning
Vi opfordrer byrådet til at genoverveje de foreslåede besparelser og sikre, at de afspejler Randers Kommunes værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Vi ønsker at bevare en skole, hvor alle elever, uanset deres behov, har mulighed for at trives og udvikle sig både fagligt og socialt.
Vi takker for muligheden for at udtrykke vores bekymringer og håber, at de vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.
Med venlig hilsen,
Elevrådet og undervisningsmiljørepræsentanter
Tirsdalens skole
Lev Randers: alt for forringede vilkår for specialundervisning i Randers
Fuld inklusion
Vi ser med stor bekymring på tanken om en næsten fuld inklusion i almenskolen. Uden store investeringer som f.eks. Nest-klasserne i Århus har man igen og igen set, at inklusion fører til mistrivsel og ufrivilligt skolefravær blandt børn med særlige behov og en stærkt øget tilgang til privatskolerne for dem, der har den mulighed. Er det det, man fra politisk hold ønsker? Når et barn kommer i 4. klasse, kan meget allerede være gået galt.
Visitationsudvalg
Vi ser med stor bekymring på ideen om et visitationsudvalg til den specialiserede undervisning. Vil man her lade de pædagogiske argumenter være afgørende, eller ser man, som på dagtilbudsområdet, en tendens til, at økonomien og urealistiske forventninger til en økonomisk trængt daginstitution/skole trumfer barnets behov?
10 % besparelse på Blommevej
Lev ser med utrolig stor bekymring på tankerne om en 10 % besparelse på Trekløverskolen på Blommevej. Der er allerede sparet store beløb siden 2017, og det er svært at se, hvordan man med så stor en yderligere besparelse på nogen måde kan drive et pædagogisk set ansvarligt tilbud. Vi kunne ønske, at man fra politisk hold gik i dialog med skolen, dens bestyrelse og ledelse for at få et mere realistisk billede af den hverdag, der udspiller sig på stedet. Det er svært ikke at få en fornemmelse af, at der er meget få med faglig viden på specialområdet, der på nogen måde ville kunne stå inde for disse forslag. På sin vis kan vi godt forstå, at det er svært at forstå de behov, børnene har, når man kun kender området udefra, men man behøver blot at se på stedets ArbejdsPladsVurderinger og antallet af sygemeldinger gennem de sidste år for at konstatere, at der allerede er store vanskeligheder ift. at få hverdagen til at hænge sammen. Der er et udfordret arbejdsmiljø med manglende forudsigelighed pga. for få hænder til opgaven. Stedet har et personale, der brænder for børnene, og vores frygt er, at de vil søge væk. Her er varme hænder nemlig ikke bare hænder. Det er afgørende, at børnene oplever kontinuitet og en høj faglighed, når de skal føle tryghed og udvikle sig, som de bedst kan.
Uden den hjælp kan man se ind i stærkt øgede udgifter andre steder i kommunen både på den korte og den lange bane. På den helt korte bane taler vi om flere børn i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær og deraf øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste - samt i det hele taget flere forældre, der tvinges væk fra arbejdsmarkedet. Der vil også være en øget mistrivsel hos familiernes øvrige børn. På den længere bane kan vi forudse et større behov for støtte på de botilbud, børnene på et tidspunkt skal ud i. Kort sagt flere særligt ressourcekrævende indsatser, som i bund og grund ofte handler om mennesker, som ikke har fået den hjælp, støtte og ikke mindst tryghed, der var behov for. Dette ”Budget i balance” kan blive skyld i stor ubalance – økonomisk og menneskeligt.
Fast budget på Trekløverskolen på Blommevej
Det er for os uklart, hvad der menes med dette. Hvis det betyder, at skolens budget ikke skal følge elevtallet, er det alarmerende!
12. skoleår og STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)
Børn på specialskoler modnes sent og kan have utroligt stor glæde af et 12. skoleår. Vi håber, at dette stadig er en mulighed, ligesom vi ser det som en trist forskelsbehandling, hvis børn med særlige behov i realiteten ikke får valgmuligheder, når de skal tage deres STU. Den reducerede betaling vil give færre og dårligere tilbud til en sårbar gruppe.
Høringssvar vedr. budget 2025 2028
Høringssvar budget 2025 - 2028
MED-udvalget på Søndermarkskolen anerkender at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, men budget 2025 – 2028 er særdeles bekymrende læsning på flere parameter .
I arbejdet med de fire spor og kvalitet i folkeskolen i Randers er der en intention om at skabe gode lærings- og undervisningsmiljøer for alle elever i kommunen. Desuden er der vedtaget en ny uddannelsespolitik, som står på en række løfter til alle børn og unge i folkeskolen i Randers.
Ligeledes er der et vedvarende fokus på udvikling af det specialiserede område, hvor en endnu større del af opgaven omkring vores elever med særlige behov med god grund, skal blive i almenområdet. Initiativer som ”Alle med i skolestart” og en skærpelse af visitationsprocessen er alle meningsfulde og væsentlige elementer.
Overordnet set kalder ovenstående på store forandringer og investeringer i folkeskolen. Gennemføres de foreslåede besparelser på almenområdet, forringer det kraftigt muligheden for at lykkes med at bevare den nuværende kvalitet, skabe gode læringsmiljøer og ”en skole der kan og vil mere for flere”.
MED bemærker særligt:
Del 1 – 0,5 % effektiviseringskrav
I sammenhæng med dette forslag skal ses det allerede vedtagende effektiviseringskrav, som slår igennem i budget 2025 og 2026 samt den væsentlige reduktion i den økonomiske ramme for driften af før-skoleordningen.
En besparelse i en sådan størrelsesorden vil betyde forringelse af den kvalitet, der kan løftes på den enkelte skole.
Konkret vil det på Søndermarkskolen betyde
- Færre timer til to-lærertimer / lærer - pædagog timer
- Færre timer til mellemformer og anden supplerende undervisning – altså nettet af tiltag, som er med til at understøtte elever og personale i at skabe skolen for alle.
- Færre midler til at understøtte det fysiske læringsmiljø – både ude og inde
- Færre midler til undervisningsmaterialer og øvrige elevaktiviteter
- Begrænsninger i samarbejdet mellem skole- og hjem
- Færre midler og tid til kompetenceudvikling
- Færre personaler og dermed større arbejdsbelastning med risiko for øget sygefravær
- Forringelse af serviceniveau på en række administrative opgaver
- Færre midler til løsning af opgaverne i Juniorklub og SFO. Elevers særlige behov stopper ikke, når skoledagen slutter
Del 2 – En skole der kan og vil mere for de flest
MED anerkender det fælles ansvar for, at så mange elever som muligt bliver i almenskolen og ser initiativer som ”Alle med i skolestart” som meningsfulde. Det bemærkes dog med bekymring, at de fornødne midler til at arbejde med disse tiltag ikke følger med.
En ny gennemsigtig finansieringsmodel vedr. elever i specialtilbud giver mening. Det fremsatte forslag vil dog få store konsekvenser for de enkelte skolers økonomi, i så fald modellen gennemføres, som beskrevet, og der ikke justeres i de gældende takster. Differencen mellem den nuværende enhedspris på 210.000 kr. og den faktiske pris på det dyreste specialtilbud kan potentielt set øge udgiften markant for en skole, hvis skolen har elever på Trekløverskolen. For Søndermarkskolens vedkommende kommer det ofte i spil, idet vi forvejen har et meget velfungerende net af forskellige understøttende tiltag/tilbud af mere eller mindre indgribende karakter - her kan blandt andet nævnes vejledere samt to velfungerende mellemformer.
På Søndermarkskolen er vi dygtige til at inkludere distriktets elever. Vi inkluderer ca. 95% af de af skolens distriktselever, der går på skolen. Det har vi professionelt arbejdet med i mange år med stor succes.
MED understreger, at vi med fald i økonomien ikke vil kunne understøtte den opgave fremadrettet med samme succes. Værst tænkeligt vil det betyde en øget segregeringsgrad, da muligheden for at arbejde forbyggende i det nære fællesskab mindskes og tiden til at arbejde med trinnene i trappemodellen på de laveste niveauer falder.
Den nye finansieringsform vil altså kunne påvirke en skoles økonomi markant, hvis ikke der samtidig justeres på de gældende takster.
Del 3 – Etablering af skolefællesskaber
Forslaget omkring skolefællesskaber er upræcist og rejser en lang række spørgsmål og uklarheder med vidtrækkende konsekvenser. Store strukturelle ændringer som skolefællesskaber bør forberedes ordentligt og være en inddragende proces, der gennemføres med ordentlighed og gennemsigtighed inden det besluttes.
MED-udvalget bemærker særligt, at forslaget indeholder omfattende strukturelle ændringer ved nedlæggelse af nuværende skoler og genetablering af nye skoler. Det udfordrer nærhedsprincippet – hvor nært er nært? Og tænker man at opretholde retten til det frie skolevalg?
MED forholder sig undrende til, om man politisk ønsker at uddelegere ansvaret for eventuel lukning af en afdeling til de enkelte skoleledere?
I øvrigt bør det undersøges, om andre kommuner har arbejdet med skolefællesskaber og med hvilken succes. Det er en bekymring, hvorvidt en sådan organisering rent faktisk vil skabe den ønskede besparelse og hvorvidt den vil øge søgningen til kommunens private skolevæsen. Ikke kun på elevniveau med også blandt de ansatte.
Til ovenstående skal ligeledes nævnes besparelser som indirekte vil få betydning for løsning af skolens kerneopgave:
- Besparelserne på ejendomsserviceområdet herunder beskæring af 20 %-tid, som vil medføre at tid, ressourcer og/eller økonomi vil skulle findes på den enkelte skole til løsning af opgaver, der pt. løses af ejendomsservice.
- Opgaveglidning fra rengøring til ansatte på skolen
- Reduktion af fremskudt rådgiver
- Øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale på daginstitutionsområdet, som vil betyde en reduktion i pædagogtimer, hvilket potentielt vil vanskeliggøre opstarten for eleverne i ”Alle med i skolestart” – særligt for de sårbare elever.
Sagt på en anden måde: En skole der kan og vil mere for flere – men for væsentlig færre midler og uden ledelse tæt på. Det er bekymrende.
På vegne af MED-udvalget Søndermarkskolen
Høringssvar fra elevrådet og UMR- Tirsdalens Skole
Kære Byråd
Vi i elevrådet på Tirsdalens skole har nøje overvejet de konsekvenser, som Randers Kommunes budgetforslag for 2025-2028 kan have for vores skole. Vi er bekymrede over, at besparelserne vil føre til en forringelse af undervisningen og det generelle skolemiljø. De ændringer, som foreslås på området, strider i vores øjne imod kommunens egne værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed, som bør være retningsgivende for enhver beslutning, der vedrører vores skoler.
Dårligere undervisning og færre hjælpemidler
Med færre midler til fx specialundervisning og flexordninger vil der være færre hjælpemidler til rådighed for de elever, der har mest brug for dem. Dette kan betyde, at flere elever fra specialklasser eller flexordninger bliver integreret i de almindelige klasser uden den nødvendige støtte. Dette kan føre til forstyrrelser, krav om ekstra opmærksomhed fra læreren og en generel sænkning af undervisningsniveauet. Dette strider imod værdien om ordentlighed, da det ikke sikrer en ansvarlig og ordentlig undervisning for alle elever.
Ikke nok tolærertimer
Hvis tolærertimerne reduceres, vil færre elever få den nødvendige hjælp i undervisningen. Selv med specialklasser og flex-ordninger er der elever, der kan forstyrre undervisningen, hvis de ikke får tilstrækkelig støtte. To lærere i klassen kan samarbejde om at skabe et godt læringsmiljø, hvor der er ro nok til, at alle kan lære. Det er vigtigt for at opretholde ligeværdighed i undervisningen, så alle elever får de samme muligheder for at trives og udvikle sig.
Kortsigtet løsning på et langvarigt problem
Vi ser besparelserne som en kortsigtet løsning, der kun løser de aktuelle økonomiske udfordringer, men som på sigt vil skabe flere problemer. Hvis ressourcerne i specialklasserne og flex-ordningerne reduceres, kan flere forældre vælge at flytte deres børn til private skoler eller skoler i nabokommuner, hvor der er bedre tilbud. Dette harmonerer ikke godt med kommunens håb om udvikling, da det på længere sigt vil svække Randers Kommunes skolesystem og uddannelsesmuligheder.
Specialklasserne lider mere end andre
Eleverne i specialklasserne er blandt dem, der vil blive hårdest ramt af besparelserne. Uden den nødvendige støtte har de sværere ved at gennemføre deres uddannelse, hvilket gør det svært for dem at finde arbejde og kan føre til, at de i højere grad bliver afhængige af kommunal støtte. Dette strider imod både ligeværdighed og frihed, da disse elever ikke får de samme muligheder som deres jævnaldrende til at klare sig godt i livet.
Undervisningsmiljø og skolefællesskab
Med færre ressourcer vil undervisningsmiljøet blive præget af flere forstyrrelser og mindre hjælp, hvilket vil gøre det sværere for eleverne at lære. Hvis man ikke kan trives i skolens miljø, vil det føre til faldende karakterer og mindre chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette underminerer den ordentlighed og kvalitet, som bør kendetegne vores skoler, og svækker skolefællesskabet.
Vigtigheden af skoleledere på hver enkelt skole
Her på Tirsdalens Skole har vi et tæt og tillidsfuldt forhold til vores skoleleder, viceskoleleder og pædagogiske leder. De er til stede i hverdagen, taler med eleverne og lytter til vores bekymringer. Hvis der indføres en samlet leder for flere skoler, frygter vi, at dette nærvær vil gå tabt, da en person ikke kan være til stede på flere skoler samtidig. Dette vil gøre det sværere for eleverne at stole på ledelsen, hvilket strider imod værdien af ordentlighed, da vi mister det tætte samarbejde og den tryghed, der er nødvendig for en god skolegang.
RU og fællesskab
Randers Ungdomsskole (RU) spiller en vigtig rolle i at skabe fællesskaber uden for skoletiden. Mange elever, der har svært ved at finde deres plads i klassefællesskabet, bruger klubberne og aktiviteterne som et sted at finde nye venner. RU tilbyder også valgfag, som mange elever sætter stor pris på. At skære i disse tilbud vil fratage eleverne værdifulde muligheder for at udvikle sig og finde fællesskab, hvilket modarbejder kommunens principper om udvikling og frihed for borgerne.
Afslutning
Vi opfordrer byrådet til at genoverveje de foreslåede besparelser og sikre, at de afspejler Randers Kommunes værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Vi ønsker at bevare en skole, hvor alle elever, uanset deres behov, har mulighed for at trives og udvikle sig både fagligt og socialt.
Vi takker for muligheden for at udtrykke vores bekymringer og håber, at de vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.
Med venlig hilsen,
Elevrådet og undervisningsmiljørepræsentanter
Tirsdalens skole
Handicaprådets høringssvar til budget 2025-2028
Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 4. september 2024 behandlet sagen ”Høring af forslag til budget 2025-2028 for Randers Kommune” og har følgende bemærkninger:
Som et af kommunens rådgivende organer ønsker rådet naturligvis at spille en aktiv og konstruktiv rolle i løsningen af de økonomiske udfordringer, særligt på det specialiserede socialområde. Til det er der behov for fyldestgørende beskrivelser af de enkelte budgetforslag. Rådet har fundet flere af dem utilstrækkeligt beskrevet, selv med indgående kendskab til det specialiserede socialområde. Rådet håber derfor, at forvaltningen vil tage denne bemærkning til sig og i kommende budgetkataloger gøre mere ud af beskrivelserne. Det vil give meget bedre vilkår for borgernes og rådenes samspil med byrådet og forvaltningen.
Besparelse på pårørendeundersøgelsen
Handicaprådet bakker op om forslaget til at finde besparelser på pårørendeundersøgelsens kvantitative del i form af spørgeskemaundersøgelsen. Dog tilrådes det, at den nye interviewform, som træder i stedet, afvikles hvert 2. år fremfor hvert 4. år, som det står indstillet i budgetforslaget.
Sammenlægning af Familieafdelingen og Børnehandicapafdelingen
Handicaprådet ser positivt på forslaget om at sammenlægge Familieafdelingen og Børnehandicap, men kan være bekymret for, om den samtidig ændring fra individuelle terapeutforløb til i højere grad at have fokus på gruppeforløb, kan betyde, at det kun bliver de ressourcestærke familier, der gør brug (og får gavn) af forløbene.
My Way
Hvis byrådet beslutter at finde besparelser på My Way, forudser rådet et dilemma. Randers Kommune opnår en her og nu besparelse, men på medborgere man samtidig forsøger at mindske udgifterne til. Indsatsen for disse medborgere risikerer at blive dyrere på sigt, da de ikke længere får den nødvendige hjælp.
Besparelsesforslaget i forhold til My Way og Rammebesparelsen på Børne- og Ungecenteret indgår begge i familieområdets faglige og økonomiske handleplan. Hvis dette spares, risikerer Randers Kommune tilmed at skulle lave en ny handleplan for at sikre området fagligt og økonomisk.
Klub 85
Handicaprådet anbefaler byrådet at være varsomme med besparelser på, og især lukning af, Klub 85. Klubben er både et frirum, men også en tryg arena, hvor medborgere over 18 år med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan træne sociale færdigheder og få et fællesskab i et inkluderende miljø, tiltænkt netop dem. Det er miljøer, der ellers kan være svære at finde. Sparer man på personaletimerne, vil det gøre det sværere at fastholde og udvikle det samarbejde med civilsamfundet, der allerede foregår.
Mestringsvejledning
At mestringsvejledningen ikke længere skal træne praktiske færdigheder, skaber bekymring hos Handicaprådet. Selvfølgelig skal borgeren ydes hjælp til dette, hvis det ikke er muligt at træne det op, men hvor hurtigt opgives det rehabiliterende arbejde? Tages der hensyn til, at nogle borgere måske har brug for lidt længere læringstid end andre? Borgere, der bevilges mestringsvejledning, har ofte oplevet mange nederlag og er meget overbelastede, og træning i at klare praktiske gøremål selv kan tage flere år. I forvejen venter borgeren allerede op til 1 år på at modtage mestringsvejledning, og rammebesparelserne vil forøge denne ventetid.
Forslaget om at skabe faste geografiske steder, hvor borger kan komme og få hjælp, eksisterer allerede i dag, men det er desværre kun de mest ressourcestærke borgere, der bruger dem. Derfor vil de foreslåede ændringer/besparelser på mestringsvejledningen formentlig ende i, at flere borgere får brug for intensiv hjælp resten af livet.
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Handicaprådet forudser, at forslaget ender kontraproduktivt set i forhold til formålet med budgetforslag 2025-2028. Hvis unge med særlige behov de facto begrænses i deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og senere hægte sig fast på arbejdsmarkedet, risikerer Randers Kommune at den forventede besparelse på socialområdet, på den længere bane, bliver en merudgift. Disse medborgere må forventes at blive mindre selvhjulpne og mere ressourcekrævende.
Skoler og SFO
Handicaprådet bemærker, at forvaltningen foreslår at spare på skoleområdet og SFO'er. Handicaprådet forudser, at det vil betyde en tilsvarende stigning i forældrebetalingen, hvilket alt andet lige vil ramme socialt skævt.
Besparelserne på specialskoler og specialklasser er voldsomme og bliver endnu større, når de allerede vedtagne besparelser udmøntes de kommende år. Det bliver til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø. Derudover risikerer Randers Kommune, at den ikke overholder Folkeskoleloven, hvis ikke der leveres undervisning efter gældende lovgivning til specialområdet. Ender skoletilbuddet med primært at være pasning af børnene, får de ringere muligheder for at opnå færdigheder, der kan gøre forskellen mellem et særligt dyrt tilbud senere i livet eller muligheden for at bo på et mindre bosted med en anden type støtte i dagtimerne.
Der er heller ikke taget højde for, at det på almenområdet tager lang tid og mange ressourcer at ændre en kultur, så der kan etableres brugbare læringsfællesskaber. Ej heller at det kun er de børn med de allersværeste indlæringsproblemer, der kan henvises til Trekløverskolen på Blommevej fra 0.-3. klasse, hvilket vil betyde, at mange elever ikke får den støtte, de har brug for fra starten. Vi kan allerede i dag se konsekvenserne af, at en elev visiteres for sent. Det kræver mere omfattende tilbud, når de henvises senere i skolelivet.
Det er endvidere ekstra bekymrende i en kommune, hvor antallet af de – ifølge forvaltningen benævnte – ”særligt dyre enkeltsager” fortsat stiger meget, at der ikke tænkes mere i forebyggelse. Det arbejder imod hele den forebyggende tankegang, som ellers er vejen frem for at undgå fejlplaceringer, mistrivsel og dermed menneskelige, faglige og økonomisk komplekse udfordringer for hele kommunen.
Fast budget på Blommevej
Handicaprådet kan være bekymret over, hvad fast budget for Blommevej indebærer da dette ikke er beskrevet. Det er vores klare vurdering, at der er stor forskel i behovet i målgruppen og derfor også vigtigt, at der her er et takstsystem, der sikrer den rigtige støtte og faglighed samt, at økonomien tilpasses antallet af børn.
Skolefællesskaber
Etablering af skolefællesskaber kan medføre, at endnu flere elever vil vælge privatskolerne, hvilket vil udhule skoleområdets økonomi yderligere. Er der igen tale om en kortsigtet spareøvelse, hvor det er børnene, der kommer i klemme? Det er ikke mange år siden, vi sidst havde en folkeskolereform i kommunen, og den har vi knap nok set det fulde resultat af endnu.
Nedskæring af tilsyn
Handicaprådet fraråder nedprioritering af tilsyn af hensyn til medborgeres ve og vel bl.a. ved, at kadencen for tilsynene forlænges. Konsekvensen kan blive, at medborgere, som i visse tilfælde ikke selv kan sige til eller fra, vil opleve flere unødige gener, som samtidig også forlænges før et tilsyn opfanger det.
Det er desuden en uhensigtsmæssig metode, der lægges op til for, hvornår forvaltningen skønner, der er behov for tilsyn, nærmere bestemt at en ikke-begrundet score på 3,8 på en skala fra 1-5 afgør, om et bosted betragtes som tilfredsstillende eller ej.
Teksten i tilsynsrapporterne bør ikke søges koncentreret ind til et enkelt score-tal, som hverken er et ægte decimaltal (fra 0 til 10), eller hvor scoren 0 ikke kan forekomme.
Visitationen på omsorgsområdet
Det er generelt bekymrende, at alle besparelser, der vil give yderligere ventetid, inden man kan få hjælp fra visitationen på omsorg, syn og høre samt nedskæringen på både vedligeholdende træning og genoptræning, vil kunne medføre, at der bliver større behov for ydelser fra kommunen i form af hjemmehjælp og sygedagpenge.
Saltning af stier og veje i weekender
Handicaprådet gør opmærksom på, at kommunens plejepersonale også cykler ud til borgere i weekenderne, og derfor benytter sig af cykelstier.
Besparelser på rådene
Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet til sammen repræsenterer stort set alle de mennesker i kommunen, der rammes hårdest af de foreslåede besparelser, ligesom rådenes medlemmer primært er borgere, der varetager arbejdet på frivillig basis. Handicaprådet finder det derfor særdeles uhensigtsmæssigt at skære i antallet af rådsmedlemmer (eller helt at nedlægge Udsatterådet), bl.a. fordi vi rådgiver Randers Kommune om det specialiserede socialområde, som i disse år giver faglige og økonomiske udfordringer for kommunen og borgerne.
Nedskæring på rådene vil også være et tydeligt tegn på, hvordan Randers Kommune vægter borgerinddragelse.
Med venlig hilsen
Karina Hjorth
Formand for Handicaprådet
Randers Ungdomsskole 50 % besparelse
Randers Ungdomsskole står i en situation med et forslag på 50 % besparelse.
Jeg må udtrykke min bekymring omkring denne voldsomme besparelse.
Det vil betyde lukning af de tilbud og projekter der er med til at forbedre og sikre trivsel, fællesskab og udvikling blandt ungdommen i Randers.
Randers ungdomsskole favner bredt. De har kontakt til rigtig mange unge og gør en stor forskel for ungdomslivet i Randers.
Er der noget ungdomsskolen kan, så er det at være der for ALLE UNGE hvor de vil blive set og hørt for den de er.
Så kære rette vedkommende spar ikke så STORT PÅ DE UNGE !!!!! men lad os spare i et større fællesskab.
Brandkadet.
Randers d. 11.september 2024.
Kære Byråd
Brandkadet Randers er et af Randers Ungdomsskoles mange tilbud til kommunens 13 til 17-årige unge.
Her får de unge en beredskabsfaglig uddannelse i brand og redning af professionelle brand- og redningsfolk, og indgår herefter i vores Brandkadet korps, hvor de bl.a. bliver en del af landets samlede beredskab. Funderet i ”Unge i Beredskabet”, som hører under Forsvarsministeriet.
Brandkadetterne fortsætter deres træning i at redde liv og værdier, indtil de som 18-årige har mulighed for at søge optagelse som frivillig i ”Beredskab og Sikkerhed” Randers, hvilket flere og flere af dem gør.
Bl.a. har en af vores piger med muslimsk baggrund for en uge siden skrevet kontrakt som frivillig med ”Beredskab og Sikkerhed” Randers. Desuden står hendes 17-årige søster klar til at indgå kontrakt, så snart hun fylder 18 år.
Vi uddanner ca. 35 brandkadetter hvert år, og har siden opstarten i 2017 uddannet ca. 250 brandkadetter.
En hel del af brandkadetterne er hos os i flere år, og de der har vilje og evner til det, kommer på diverse ungleder uddannelser i ”Unge i Beredskabet” regi rundt om i landet sammen med brandkadetter fra andre kommuner. Efter endt uddannelse inddrages de unge i træning og undervisning af vores kadetter.
Vores brandkadetter er efterspurgte i mange sammenhænge og deltager løbende i akutte krisesituationer, forskellige øvelser, arrangementer og events landet over.
Bl.a er 6 af vores brandkadetter i de her dage med til at afvikle ”World Firefighter Games” i Aalborg, og vi deltager om to uger i ”Beredskabsforbundets Landsstævne” i Frederikshavn.
Lokalt deltager vi bl.a. i ”Beredskabet banker på”, ”Oust Mølle Rock”, ”Naturens Dag” og meget mere.
Vi rekrutterer vores kadetter bredt i kommunen og i tæt samarbejde med skolerne og Randers Bysekretariat. Vi har fokus på unge, der ikke af sig selv har fundet et fritidstilbud, og/eller har særlige udfordringer og behov.
Vi har en af landets bedst fungerende brandkadet uddannelser, og kadetterne nyder stor anseelse lokalt og ude i landet, både fra arbejdsgivere og samarbejdspartnere.
Vi har oparbejdet et stærkt koncept hele vejen rundt om vores brandkadetter, og håber inderligt, at vi også fremover kan være et fritidstilbud, der giver tvivlende unge mulighed for at træde frem, finde en meningsfuld og samfundsvigtig fritidsaktivitet, og blive en vi alle er stolte af.
En 50 % nedskæring på Ungdomsskolen bringer tilbuddet i fare.
På Randers Ungdomsskole og Brandkadet Randers vegne
Torben Tellefsen
Brandkadet instruktør
Høringssvar medarbejderne Sektor MED Social
Medarbejderne på Sektor MED social kan godt se Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender og værdsætter at investeringstankegangen med SØP (Socialområdets økonomiske plan) fortsætter. Vi er bekymrede for at effektiviseringskravet kan komme til at gælde dele af socialområdet, som tidligere er gået fri. Kan man fortsat levere den lovpligtige indsats borgerne har krav på, samt skabe og vedligeholde attraktive arbejdspladser?
Vi er bekymrede for vores rekrutterings – og fastholdelsesindsatser. Vi opfordrer byrådet til at tænke over hvordan Randers Kommune fortsat skal være en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og arbejdsforhold, på trods af besparelserne. Vi er i konkurrence med andre aktører om kvalificeret arbejdskraft.
Vi er bekymrede for den såkaldte omlægning af indsatsen for dele af socialområdet. Her er vi særligt bekymrede over om man fortsat kan levere socialpædagogisk bistand og en helhedsorienteret mestringsvejledning, når meget af hjælpen kan få karakter af rent praktisk hjælp.
Medarbejderne vurderer at den løsning kan blive dyrere på sigt, da målgruppen for fx mestringsvejledning efter vores opfattelse, vil få et dårligere tilbud, og på den måde belaste andre dele af systemet – fx de uvisiterede tilbud. En opgaveløsning med en dårligere faglig kvalitet, kan også bidrage til flere genindlæggelser inden for psykiatrien. Vi opfordrer til at finde løsninger, hvor medarbejdere med den rigtige faglighed stadig løser kerneopgaverne. Vi ved at på arbejdspladser med en høj andel af fx socialpædagoger og fastansatte, er sygefraværet betydeligt lavere end på arbejdspladser med høj grad ufaglært personale samt høj mængde løst tilknyttet personale. Det gælder også i Randers Kommune. Hvis I ser på mestringsvejlederne, så ligger de markant lavere på sygefraværet, end fx bostederne.
Der er ligeledes en bekymring om borgerne der modtager støtte, kan rumme de forandringer. Vi ser flere af forslagene som potentielle merudgifter.
- Hvis mange medarbejdere skal gå fra selvkoordinering til vagtplan. Vil det ikke kræve en vagplanlægger eller disponent? I så fald kan det give mindre fleksibilitet, og en øget bureaukratisering. Der er en grund til man har valgt den selvtilrettelæggende model igennem mange år. Vi kunne frygte at besparelsen her vil blive ædt op af en øget administration.
- Borgere der skal have fysisk fremmøde, frem for støtte i hjemmet. Hvad hvis ikke de formår det?
- Borgere der er visiterede et forløb på CBR, der nu skal i en ekstern virksomhed. Hvis det ikke går, så er der en stor indsats i at få dem tilbage i et internt forløb.
Vi kunne godt have ønsket en længere høringsfrist.
Hvis der bliver nedlagt stillinger, vil vi opfordre til at der bliver tilbudt mulighed for omplacering internt i kommunen, eller hjælp på anden vis til at komme videre. Vi opfordrer til en gennemsigtig proces, hvor der informeres så hurtigt, det er muligt.
På vegne af medarbejderne i Sektor MED Social.
Bevar Rismølleskolens svømmehal
Svømmehal
Rismølleskolen har i dag undervisning i svømning, ligesom flere andre skoler også benytter hallen. En lukning vil betyde øgede omkostninger til transport for mange brugere, da andre haller skal benyttes endda med øgede driftsomkostninger for disse til følge.
Svømmehallen er et kæmpe aktiv for skolen som samlingspunkt for motion og fællesskaber. Den facilitet forventer vi giver tilvalg af folkeskolen i vores lokalområde. Den mulighed må I ikke tage fra os.
Skolens SFO bruger også hallen aktivt i eftermiddagstilbuddet til glæde for fællesskabet.
Der er forslag om nedrivning af Rismølleskolens svømmehal. En nedrivning der anslået koster 1,9 mill. og derefter giver en lokal driftsbesparelse på 460.000 årligt. En nedrivning er definitiv og kan ikke gøres om ligesom andre igangværende forslag til besparelser. Vi foreslår i stedet for at bevare svømmehallen og give mulighed for at udvikle den med følgende muligheder:
1. Eksisterende anlæg kan opvarme vandet indtil 34 grader (som den eneste skole i Randers?). Det giver mulighed for svømning for brugere, som Randers Kommune i dag har begrænsede faciliteter til.
2. De 1,9 mill. øremærket til svømmehal kan bruges til fx at lave kønsopdelte omklædningsrum.
3. Begge ovenstående punkter vil igen få foreninger til at benytte hallen.
Skolefællesskaber
Hvis forslaget om skolefællesskaber vedtages, frygter vi at det for Rismølleskolen vil betyde at vi mister en ledelse der er tæt på lærerne og skolen. Igennem de seneste år har vi erfaret, at det er vigtigt med en stærk og arrangeret lokal ledelse for, at vi har den skole, vi ønsker vores børn, går på.
En fuld eller delvis implementering af skolefællesskaber frygter vi vil give længere og dyrere transporttid for vores børn og vi vil miste muligheden for en skole i nærområdet. Med en øget transporttid og svækket/mindre synlig ledelse frygter vi en konsekvens, hvor endnu flere forældre ser sig nødsaget til at fravælge den lokale folkeskole - fordi det ikke er sikkert, den er lokal! En tendens Rismølleskolen har været ramt af, som vi ønsker at ændre.
Er skolefællesskaber virkelig vejen at gå? Hvorfor ikke se på hvad der bringer kvalitet? Invester i folkeskolen i stedet og undgå øget transport af børn rundt i kommunen - en fordel også set i et klimamæssigt perspektiv, men også i et læringsmæssigt - lad nu børnene få muligheden for en lokal skole, hvor barnet har muligheden for selv at transportere sig. Og vil I endelig lukke skoler, var det så ikke bedre at bestemme det direkte politisk, frem for at lade embedsværket gøre det i denne skole-fællesskabstanke?
Specialundervisningsområdet
På specialundervisningsområdet er vi bekymrede over flere forhold, hvis tiltagene i budgetmaterialet gennemføres.
1. Ændret finansieringsform på specialområdet vil potentielt få store konsekvenser for de enkelte skolers økonomi, da betalingen for hvert visiteret barn vil blive ændret fra de nuværende 210.000 DKK og til den faktiske pris for alle visiterede elever. Denne prisforskel kan være meget stor, og kan være en bombe under den enkelte skoles budget, og dermed mulighed for at tilbyde kvalificeret undervisning.
Vi foreslår i stedet, at man udvider mellemrumstilbuddene på skolerne med tilhørende personale. Vi tror på, at vi ved at holde børnene i et nærmiljø med alderssvarende børn og i alderssvarende stamklasser kan øge andelen af børn der kan få et udviklende og lærerigt videreuddannelsesforløb der overstiger de 50% som omtales i notatet “Faglig og økonomisk handleplan på specialundervisningsområdet”.
2. Kompetenceløft som omtalt i “Kompetenceløft på skoleområdet” lægger op til en model, hvor kompetenceløftet kan gennemføres over en treårig periode. Vi anser dette som værende uambitiøst. Skolerne har brug for kompetenceløft NU og ikke over de næste tre år. En model der indeholder et antal medarbejdere der over en treårig periode får et løft, som så skal deles med kolleger efterfølgende, er ikke nok og vil efterlade skolerne med et enormt gab mellem forventninger og realistiske muligheder.
Skolebestyrelsen på Rismølleskolen
Høringssvar fra Lokal MED-udvalget Børne- og Ungecentret
Til byrådet
Børne- og ungecentret skal ifølge budgetforslaget sparer 2,975 mio. kr., heraf 1,3 mio. kr. i mistet bevilling til My Way-projektet.
Betydningen af nedskæringen vil gå hårdt ud over de mest sårbare børn og unge og familier i Randers kommune.
My Way-projektet støtter unge ved hjælp af terapi og gruppeforløb med at komme videre i livet, et vigtigt forebyggende tiltag, som vil blive savnet, hvis det ikke er der.
Vi ser mange foreslået besparelser på det forbyggende arbejder, som f.eks. dagtilbud, skoler, fritidstilbud, reduktion af tidlig indsats, fremskudte rådgivere i PPR. Dette får betydning for vores arbejde, hvor vi må forvente at få flere sager, som ellers førhen ville være tacklet i den forebyggende indsats. Desuden vil ofte manglede steder at sende børn og unge hen efter endt behandling, til f.eks. fritidstilbud, som nu står i risiko for at lukke. Konsekvensen for os er at vi får flere sager, som er mere besværlige at få videre. Samtidig med barnets lov med tidsgrænser vil det blive meget vanskeligt at overholde lovgivningen på vores område. Overordnet må vi forventet større arbejdspres og flere sager, som skal løses med et reduceret budget, som vil medfører personalereduktion.
Vi er en anbringelsesforebyggende indsats og støtter familier til at løse de problemer, der ellers kunne føre til, at et barn må fjernes fra hjemmet. Denne forebyggende tilgang skaber ikke kun bedre forhold for børnene, men reducerer også de økonomiske byrder, der følger med anbringelser. Ved at investere i disse indsatser hjælper man med at stabilisere familier, styrke deres indbyrdes relationer og sikre, at børnene kan blive i deres nærmiljø. Dette er en langsigtet investering i både børns trivsel og i kommunens økonomi.
Endvidere er der i budgetforslaget et forslag om sammenlægning af børnehandicap og familieafdelingen (myndighed og udfører-delen) hvilket anslås at give en besparelse på 4 mio. kr. Vi har ikke set nogen plan for hvordan dette skal gøres, og ved derfor ikke hvilke konsekvenser dette kan have for vores område. Men det virker uforståeligt at en ren sammenlægning i sig selv vil kunne sparer 4. mio. kr, så hvis denne besparelse også vil medføre personalereduktion på vores område vil de ovennævnte bekymringer blive endnu mere skærpet.
Lokal MED – Børne- og Ungecenter B-siden
Søren Larsen, Ornella Zubcevic Lauridsen, Gitte Hindborg, Helle V. Kastberg, Jeanette Bisgaard, Lilian Bihl, Bo Juul Møller, Hanne Winther, Jesper Birk, Michelle Schougaard.
Høringssvar fra Fælles TR og TR. Kost og Ernæring Omsorgs Området
Høringssvar fra Fælles tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentanter Kost og Ernæring omsorgsområdet.
Vi skriver for at udtrykke vores bekymringer over forslaget om at reducere cafeernes åbningstider og eventuelle lukninger af caféer på plejecentrene,
som en del af de planlagte besparelser i Randers Kommune.
Caféernes betydning
Caféerne på plejecentrene spiller en afgørende rolle i de ældres liv, både for beboerne selv og for dem, der bor i nærliggende boliger og nærområdet.
Caféerne er ikke kun et sted, hvor man kan få en kop kaffe eller et måltid; de er sociale samlingspunkter, hvor beboere kan mødes, få en snak og føle sig som en del af et fællesskab.
Hvis caféerne lukkes, risikerer vi, at de ældre bliver mere isolerede, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres mentale sundhed og generelle trivsel.
Minimale besparelser med store konsekvenser
Cafeerne er på størstedelen af plejecentrene et køkken, der både producerer alle måltider og bestiller varer til de tilhørende boenheder,
så besparelsen ved at lukke caféerne vil formentlig være minimal og ikke stå mål med de negative konsekvenser for beboernes livskvalitet.
Opgaveglidning
I forbindelse med opgaveglidningen på de caféer, hvor ernæringspersonalet ikke længere vil være til stede i weekenderne, vil opgaverne i køkkenet stadig skulle udføres.
Dette vil kræve, at ernæringspersonalet afsætter ekstra tid i hverdagen til at forberede mad til weekenden.
I weekenderne vil plejepersonalet, som ikke er uddannet inden for ernæring, skulle overtage ansvaret for måltiderne, hvilket er særligt problematisk, da de i forvejen er færre på vagt.
Denne situation øger risikoen for fejlernæring, da plejepersonalet mangler den nødvendige faglige viden til at tilberede specialkost,
som f.eks. blød kost, og til at sikre, at borgerne får den rette ernæring tilpasset deres individuelle behov.
Sociale arrangementer og frivillighed.
De frivillige, som i dag hjælper til i caféerne f.eks. ved sociale arrangementer, vil miste en vigtig platform for deres indsats,
og det er uvist, hvem der skal tage over og sikre de ældres sociale behov, hvis caféerne forsvinder.
Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at genoverveje besparelserne.
Det er afgørende at bevare den ernæringsmæssige kvalitet og produktion af rette mad til rette borger,
samt de sociale tilbud, der er så vigtige for de ældres helbred og trivsel.
Med Venlig Hilsen
TR og Fælles TR for de kostfaglige i Omsorg.
Birgitte Frank, Rikke Engedal Jensen, Else Marie Arenshøj, Lise Fuhr Frandsen, Dorthe Juhl Olsson, Vibeke Hjorth Andersen, Jette Silberling Bach, Lone Riis Sørensen
Høringssvar fra ELB
Se bilag
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar på vegne af forældre til børn på Asferg Skole og SFO
Se vedhæftede dokument.
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar om Budget '25-28 fra Forældrerepræsentanterne i Dagtilbudsrådet
Vi kommer efter fremlæggelse af direktionens oplæg med følgende overvejelser:
- Øget andel af pædagogiske ledere tæller med i minimumsnormeringer
Det er her, der kan spares mest, men det er uden tvivl også det, der kommer til at koste mest.
Vi ser gerne de 85 % reduceret markant. Lederopgaven vil være uændret, så konsekvensen fal-der udelukkende på børnene, der mister pædagogerne på stuerne.
Vi får oplyst, at det svarer til cirka 20 pædagoger, hvilket er virkelig mange timer, børnene mi-ster.
Hvis vi får lederne ud på stuerne, fjerner vi lederansvar - uden leder, ingen styring. Her kan en konsekvens være nedsat medarbejdertrivsel - og dermed nedsat trivsel hos børnene.
I stedet skal det gøres mere attraktivt at være ansat som pædagog - det bliver det ikke ved at nedsætte antallet af pædagoger.
- Synlig rengøring
Nej tak! Det konflikter alt for meget med børnenes hverdag, og der kan ikke opretholdes en or-dentlig rengøringsstandard. Rammerne til børnene skal ikke sættes efter en rengøringsplan, men efter børnenes behov. Børnene kan ikke være på stuerne under rengøring, eller når rengøringen efterfølgende skal tørre.
- Budgetudvidelse til legepladser
Godt set, at det er nødvendigt med budgetudvidelse til legepladser. Men vi kan ikke forstå, at vedligehold af grønne områder ikke er med i dette budget. Hvornår kommer den lovede løs-ning? Græsset gror, og fliserne forbliver glatte i frostgrader.
Skal medarbejderne hjælpe med vedligehold af grønne områder og saltning, samtidig med at pædagogtimerne hos børnene i sidste ende reduceres? (For det virkeligheden nu...)
- Nedgang fra 5 til 4 dagtilbudsområder
Det vil være ærgerligt at lade de cirka 800 medarbejdere få nye ledere/nye arbejdspladser. Vi forslår, at man i stedet beholder de 5 områder og inkluderer Dagplejen i områderne. Dermed vil dagplejerne også få ledere tættere på samt sparring og kurser sammen med institutionerne.
- Sænkning af temperatur i kommunale bygninger
God idé, men husk at børn leger og kravler på gulvet. Gulvet kan være koldt - specielt i de ældre institutioner.
- Lukning af Børnehuset Grøftekanten
Skal tidligst ske 1. marts 2025. Dette for at beskytte de ramte børn.
- Tidlig indsats
Vores institutioner lægger en stor indsats i at sikre inklusion af alle børn, hvilket er en opgave, der kræver betydelig arbejde. Når institutionerne arbejder på at inkludere børn med særlige ud-fordringer, påvirker det både den resterende børnegruppe og medarbejderne.
Det er svært for os at forstå, hvorfor vi, trods en stigning på 39 % flere børn med behov for eks-tra støtte, vælger at spare på indsatsen. Den negative cyklus fortsætter, da vi i Randers har en betydelig andel af befolkningen, der er afhængig af offentlige overførselsindkomster. Det er på tide, at vi bryder den onde cirkel og prioriterer støtte til børnene med særlige behov, så vi kan vende udviklingen.
Vi kan forstå, at der skal spares på alle områder. Derfor er vi dybt forundrede over fraværet af sparring hos administrationen på Laksetorvet. Vi bliver informeret, at væksten fra 2021 til 2024 er en tredjedel. Det virker helt uacceptabelt samtidig med store besparelser andre steder. Hvis man i stedet går tilbage til 2021 niveau, kan mange af de præsenterede spareforslag helt undgås.
Med venlig hilsen
Forældrerepræsentanterne i Dagtilbudsrådet
Høringssvar fra Lokal OmårdeMED, område Nord, Omsorg
Høringssvar vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Omlægning af indsats på børneområdet
Høringssvar
Til forslag nr. 6: Omlægning af indsats på børneområdet
- 1) Omlægning af en række indsatser ved familiekonsulenter fra individuel til grupper
V. familiekonsulenter Charlotte V. Ovedal,
Pernille Højlund og Julie Sofie Bangsborg
Hvem er vi?
Det specialiserede tilbud om familiekonsultation i Randers Kommune arbejder med mange familier med individuelle, forskellige og komplekse problemstillinger. Vi arbejder helhedsorienteret og med et forebyggende fokus på at sikre mindst muligt indgriben i den enkelte families liv.
Vi møder familierne - børn som såvel forældre- indenfor nærmeste udviklingszone for herigennem at sikre bedre forudsætninger for mestringen af egen hverdag. Vi oplever, at den største udvikling sker på baggrund af en grundig afdækning – helt i tråd med KRAP, som er vores faglige fundament. KRAP bygger netop på, at den mest kvalificerede indsats, med mulighed for varig positiv forandring i en familie, sker på baggrund af en grundig afdækning af familiens udfordringer og ressourcer. Den individuelle afdækning er derfor afgørende for kvaliteten og holdbarheden af et familiekonsulentforløb. På baggrund af denne afdækning tilbyder vi konkrete anbefalinger, redskaber og udviklingstiltag, der er målrettet netop den enkelte familie. I praksis betyder det, at samarbejde og dialog altid er i fokus, da vi tror på, at borgernes indgående kendskab til deres barn i samarbejde med vores faglige viden til sammen vil skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling i familierne.
Vores erfaring viser, at en kortvarig, intensiv, individuel indsats i flere tilfælde er forebyggende i en sådan grad, at borgerne ikke behøver yderligere støtte eller vejledning.
Hvad siger de pårørende om os?
I 2022 blev der udarbejdet en pårørendeundersøgelse i forhold til familiekonsulenterne. Undersøgelsen bestod af et kvantitativt spørgeskema, samt en kvalitativ inddragelse af et panel af forældre. Et udsagn, der gik igen var, at mange for første gang, i en lang og udfordrende periode i forhold til deres barns funktionsnedsættelse, følte sig mødt, lyttet til og hjulpet lige netop i forhold til deres liv og deres barn. Ofte er familierne tidligere blevet tilbudt psykoedukative gruppeforløb, men flere giver udtryk for at overførbarheden til eget liv er svær at stå med alene. Det kræver en individuel kontakt, hvor netop deres barn og hverdag kobles på den faglige viden, de tilbydes. Familiekonsulenterne har høj brugertilfredshed bl.a. med begrundelsen fra borgerne om, at de netop føler sig lyttet til, og at deres individuelle ønsker og behov imødekommes fleksibelt af os.
Hvad vil forslaget få af konsekvenser for kvaliteten af et forløb ved familiekonsulenterne?
Målgruppen
Mange af de familier, der visiteres til et forløb hos familiekonsulenterne, har arveligt disponerede problemstillinger/diagnoser, der ikke kun vedrører børnene, men også forældrene. Flere af forældrene har egne iboende vanskeligheder, der påvirker dem i en sådan grad, at vi vurderer, at de ikke kan profitere af gruppeforløb for forældre i samme høje grad som af et individuelt forløb. Eksempler på iboende vanskeligheder kan være ADHD, autisme, angst, depression, OCD, intellectualis inferior. For disse forældre, som er kognitivt, socialt eller følelsesmæssigt udfordrede i at deltage i grupper med flere mennesker, ser vi i de allerede etablerede gruppetilbud frafald og manglende fremmøde trods deres markante støttebehov for at kunne skabe udviklingsstøttende tiltag for deres børn.
Dertil kommer, at flere familier er afhængige af et relationelt forarbejde, hvor der etableres rette forudsætninger for, at de kan modtage og indgå i et familiekonsulentforløb. Generelt er indsatsen hos familiekonsulenterne afhængig af relationen, da tilliden er vigtig for modet til selvperspektivering. Det er sårbart at have et barn med nedsat funktionsniveau, hvor mistrivsel som stress, angst, depression, selvskadende adfærd eller spise/skole-vægring ofte ses som følge afledt af funktionsnedsættelsen.
Jf. tidligere beskrevet, sikrer et individuelt forløb samtidig overførbarheden til eget liv. Flere af de familier, der er visiteret til et forløb hos familiekonsulenterne, har en høj grad af viden om diagnoser, konflikthåndtering, kommunikation mm., men formår ikke selvstændigt at overføre dette til egen hverdag. Vi oplever mange forskelligartede årsager til, at denne overførbarhed er nedsat, og her kan vi individuelt støtte den enkelte familie ud fra lige netop deres årsager og sårbarheder.
Terapeutiske forløb
Hos familiekonsulenterne har vi også familier (både børn og forældre), som er visiteret til et terapeutisk forløb. Dette vedrører den enkeltes tanker, følelser og handlinger, som typisk er meget private. Det kan være svært at åbne op om skamfulde tanker om ens barn med funktionsnedsættelse, om de deraf udledte parforholdsproblemer og konflikter. Det er samtidigt for mange en stor sorg at få et barn med funktionsnedsættelse, og der er ikke to sorgprocesser, som er ens. Her oplever vi vigtigheden i at tilbyde individuel sparring og et terapeutisk rum at kunne bearbejde denne sorg i. Forældrene er børnenes fundament, og hvis dette fundament ikke er sikret, er det svært at støtte børnene. Vi vurderer ikke muligheden for at kunne tilbyde terapi med samme høje effekt som nu, hvis terapiforløbene skal foregå gruppebaseret.
Børne- og ungesamtaler
Vi har flere børn og unge, der er visiteret til børne- og ungesamtaler. Disse foregår i et trygt fortrolighedsrum med fokus på at afdække drømme, behov, ressourcer, udfordringer og mulige udviklingsområder. Ofte tilbydes disse samtaler i kombination med forældresamtaler, hvilket er særligt gavnligt i forhold til overførelsen af viden og erfaring til forældrene, så de får mulighed for at forstå deres barn og i højere grad kan imødekomme og understøtte barnets behov og særlige forudsætninger for trivsel og udvikling.
Fleksibel og helhedsorienteret indsats
Familierne visiteres til et familiekonsulentforløb med konkrete og afgrænsede mål for indsatsen. Ud fra disse mål tilbyder vi en helhedsorienteret og fleksibel tilpasning af indsatsen. Det være sig samtaleformen, tid og sted for samtalen. Behovet for den individuelle tilpasning af formen kan ses ved eksponeringsopgaver (særligt i forbindelse med angstproblematik), observationer af hverdagssituationer i hjemmet, virtuel kontakt, netværksmøder og inddragelse af det nære netværk, herunder søskende. Vi har særligt fokus på denne fleksibilitet og at yde støtte til den helhedsorienterede indsats på tværs af konteksterne i barnets liv, og dette vurderer vi ikke at kunne tilbyde i samme høje grad ved at tilbyde gruppebaserede indsatser.
Endvidere har vi høj grad af fleksibilitet i forhold til form, tid og sted, da familierne ikke kan søge om tabt arbejdsfortjeneste til et familiekonsulentforløb. Vi ved fra forskning, at forældre til børn med funktionsnedsættelse er i større risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvorfor vi værner om at tilpasse os til den enkelte familiens arbejdsvilkår i så høj grad så muligt. Denne fleksibilitet oplever vi ikke at kunne tilbyde i samme høje grad gennem en gruppebaseret indsats.
Høringssvar MED-udvalget på Hobrovejens Skole til Budgetforslaget 2025-2028
Høringssvar fra MED-udvalget på Hobrovejens Skole til Budgetforslaget 2025-2028.
MED-udvalget har på deres ordinære møde den 10. september 2024 udtrykt stor bekymring i forbindelse med det fremsatte budgetforslag.
1. Mangelfuldt grundlag
2. Specialundervisningsområdet – konsekvenser på almenområdet
3. Yderligere besparelser på almenområdet
4. Skolefællesskaber
Mangelfuldt grundlag
Vi savner gennemsigtighed igennem flere og store dele af materialet og særligt omkring de anslåede besparede kroner på vores område. Vi har ved tidligere besparelser haft muligheden for at kigge ind i flere scenarier og derudfra kunnet drøfte fordele og ulemper ved forskellige forslag til økonomiske besparelser. I det vedlagte budgetforslag fremkommer ikke muligheden for at ’udvælge’ eller vælge noget frem for noget andet. Vi er helt med på, at vi skal have den store kniv frem og pengene skal findes, men vi synes, det er for uigennemskueligt, hvor og indenfor hvilke områder, der eventuelt kunne ligge en besparelse. Eksempelvis inden for Skoleforvaltningen, hvor der er ansat mange konsulenter og specialister, der skal understøtte arbejdet ude på skolerne. Kunne man forestille sig en reduktion på det område? Det datagrundlag vi har modtaget, er simpelthen for tyndt og mangelfuldt til, at vi skulle kunne pege på andre områder end de fremsatte. I givet fald bliver det uden de rigtige forudsætninger herfor.
Specialundervisningsområdet – konsekvenser på almenområdet
På Hobrovejens Skole er samtlige ressourcer anvendt til at skabe holdbare og bæredygtige læringsfællesskaber, så alle elever oplever faglig og social trivsel. Det er en stor og krævende opgave, som medarbejderne hver dag knokler for at komme i mål med. Vi ser en kæmpe udfordring i, at man i budgetforslaget ønsker at reducere i almenskolernes tildeling og samtidig ønsker at begrænse antallet af elever, hvor et specialiseret tilbud er påkrævet. Investeringsmodellen – ’Alle med i skolestart’ skal sikre, at alle elever fra daginstitutionerne begynder i almenskolen og at det udelukkende er ’elever med massive indlæringsvanskeligheder’, der kan visiteres. Vi er dybt bekymrede for det forslag, da vi allerede nu oplever at kunne rumme mange af vores skolestartere i vores 0.klasser, men også hvert år ser børn, hvor vi ikke kan tilbyde et skoletilbud med de rigtige rammer, for at de kan lykkes og få en god skolestart med de midler og ressourcer, vi har til rådighed for nuværende.
Som supplement til ovenstående, kan det give mening at kigge ind i antallet af revisitationer af elever i specialtilbud. Hvor mange elever ender med, at eleven i specialtilbuddet sendes til et mindre indgribende tilbud, end det nuværende? Her vil der måske være en mulighed for at skabe bedre økonomisk balance? Man kunne jo forestille sig, at det ikke er en visitation for livet, men at vi giver vores elever i de specialiserede tilbud muligheden for udslusning til et mindre og knap så udgiftstungt tilbud. Dette vil naturligvis kræve, at vi på almenskolerne har opbygget kapacitet i form af specialiserede kompetencer og robuste læringsmiljøer, så vi kan give de tilbagevendende børn den størst mulige succes. Med den foreslåede rammebesparelse på almenskolerne, kan det være svært at forestille sig, at vi kan opretholde kvalitet i de læringsmiljøer, vi har for nuværende på skolen.
Yderligere besparelser på almenområdet
Vi ser det simpelthen ikke som en mulighed, både at lave yderligere rammebesparelser på almenområdet og ligeledes på specialområdet. I beder os om at blive dygtigere til at inkludere flere børn for færre midler. Det er som at blæse og have mel i munden. I foreslår at fjerne den ekstra bevilling, vi får, til tolærerordning. Den ordning er af afgørende betydning for, at vi lykkes med inklusionsopgaven. To voksne i klasserummet vil unægtelig give mere voksentid til det enkelte barn, som der er så stor brug for. Med yderligere reduktioner på vores område, kan vi ikke længere levere den kvalitet i læringsmiljøet, som vores børn har krav på. Derudover kan vi frygte sygemeldinger og pressede lærere og pædagoger, som skal kunne mere og have færre hænder til rådighed. Det er et område, hvor vi pt. oplever at have alle vores ressourcer i spil og tanken om færre hænder til en større opgave, kan allerede nu tage pusten fra de fleste. ’Folkeskolen som førstevalg’ begynder at klinge en smule hult, nu folkeskolen skal på slankekur. Den kan blive mindre attraktiv og vi kunne frygte, at elever og personale søgte byens mange privatskoler, hvor græsset måske er grønnere?!
Skolefællesskaber
Et andet forslag er at lave skolefællesskaber med tanken om at flere sammen kan skabe mere robusthed og højere kvalitet. Men her synes vi også, det bliver for ukonkret. Hvad indeholder et skolefællesskab? Hvor mange skoler er sammen? Er det både almen og special? Hvor mange lederstillinger tænkes nedlagt og hvilken effektivisering i administrationen tænker man konkret på, ved at lave skolefællesskaber? Vi kan se en besparelse på 4,3 mio. årligt på ledelse samt en effektivisering på administration på 1,5 mio. årligt, og vi undrer os meget over den præcise angivelse, når vi læser ned i et, for os, ukonkret forslag. Hvor mange stillinger – skoleledere, mellemledere og administration – tænkes besparet i denne? Hvis I forestiller jer, at skolerne skulle kunne løfte en større opgave med mindre ledelse for færre penge, så tager I grueligt fejl. Den store opgave, der ligger foran os kommer til at kræve ledelse tæt på. Helt tæt på!! Vi får brug for ledelse tæt på vores praksis, der kan være med til at sætte retning og sørge for vores kompetenceudvikling, så vi bliver dygtigere til at skabe rammer for læring og trivsel for alle børn. Den distance, der kan blive, ved at have fælles ledelse, vil trække lederen væk fra praksis og forståelsen og behovet for at vide, hvad der rører sig og hvad der er brug for i både 0.a og 4.b. Det bliver aldrig godt, at en skoleleder skal gabe over flere skoler og det er svært at forestille sig, at det skaber mere robusthed. At reducere i ledelse og administration, så der bliver en enkelt afdelingsleder tilbage på skolerne, der skal referere til en distriktsskoleleder, er et no-go. Det bliver ledelse og administration på distancen og det kommer til at skabe stor frustration blandt det pædagogiske personale. Robuste skoler, der skal være bæredygtige og rumme flere forskellige læringsmiljøer, kræver ledelse tæt på – helt tæt på og ikke en skole med færre ledere. Vi har som medarbejdere brug for, at vi understøttes i det daglige arbejde. Det gælder for eksempel ved både forældrehenvendelser og samarbejde med eksterne, hvor ledelse og administration er tæt på opgaveløsningen i samarbejde med medarbejderne. Det giver medarbejderne altafgørende tryghed at have ledelse og administration tæt på og bidrager i høj grad til et sundt og rart arbejdsmiljø, hvor der foreligger mange opgaver som kræver direkte kontakt.
På vegne af medarbejdersiden i MED-udvalget
Mona Lisa Mortensen, Næstformand.
Randers Kommune skal gå på to ben.
Randers Kommune skal prioritere Randers på landet.
Det betyder egen lokal folkeskole, god kommunal service, attraktive byggegrunde og øvrig kommunal byudvikling.
Folkeskolen og Ungdomsskolen skal ikke slagtes, for det koster mange penge på den lange bane.
Vi kan ikke alene klare opgaverne med frivillighed.
Midler må flyttes fra Randers til vandet og over til Randers på landet.
Prestige projekterne må gemmes væk, for nu gælder det almindelig velfærd for hele paletten Randers Kommune.
Samme fællesnævner må være udgangspunktet, og vi skal vægte både by og land.
Der skal skæres i budgettet, så kabalen kan gå op.
De bredeste skuldre må stå frem, for vi skal være kendt for god behandling af de udsatte.
Skatten kan sættes op.
God kamp til politikerne.
Håber I respekterer Randers på landet.
Sektor-Med Familie
Høringssvar fra medarbejdersiden Sektor-MED Familie
”Budget i balance kan ikke bespares – det giver ubalance i familierne”
Hver og et af de foreslåede besparelser har stor indflydelse på børn og unges liv i Randers Kommune; når der ikke er det samme niveau af forebyggelse – allerede i dagtilbud og videre i skolerne bliver det meget svært at lykkes med inklusionsdagsordenen - videre ud i deres fritid i ungdomsskolerne, hvor de unge NU finder stærke fællesskaber, kommer de til at stå mere alene med deres udfordringer – så flere – rigtig mange – vil se en fremtid i møde med isolering, ensomhed, manglende fællesskaber – de vil dem gerne, men de er der ikke.
Familier med begyndende trivselsproblemer får langt til rådgivning, de familier der får brug for særlig støtte vil opleve ventetid på opstarten, og i yderste konsekvens vil flere børn og unge opleve behov for anbringelse. Der er også risiko for flere henvendelser til Ankestyrelsen, og medarbejderne kan få tvivl om vi overhovedet overholder lovgivningen.
Med reduktion af medarbejderne vil der være tiltagende pres på de resterende medarbejdere; psykologer i PPR vil opleve større pres på henvisninger til psykiatrien og handlemulighederne vil oftere være underretning når børn og unge får trivselsproblemer. Dermed får Familie- og Rådgivningscenteret flere henvendelser – og indsatserne kan blive endnu mere ressourcekrævende. Dertil kan det øgede arbejdspres give risiko for mere pres på den enkelte medarbejder med sygemeldinger, forråelse og rammerne giver ikke mulighed for godt socialt arbejde, men kun det absolut minimale – som vil kunne måles på kvaliteten.
Familieområdet arbejder økonomisk og fagligt efter en politisk godkendt handleplan og hvis foreslåede besparelser bliver vedtaget - vil det være umuligt at indfri den ramme, der er udstukket fra politiske side. Dette ikke bare på Familieområdet, men på Socialområdet, Skoleområdet og på Dagtilbudsområdet. Dertil har vi som medarbejdere set frem til det nye fælles Børne- og Læringssyn som en fælles platform for det gode samarbejde mellem almen, myndighed og udfører området – men kan den lykkes hvis besparelserne bliver vedtaget? Det tror vi ikke – hensigten er god, men er rammerne til det?
Når vi reducerer på forebyggelse, får vi ikke brudt den kedelige statistik i Randers Kommune, hvor unge sakker bagud på uddannelse, arbejde og trivsel. Alle børn og unge vokser op med muligheder og potentiale, men ikke alle har muligheden for at indfri sit potentiale uden støtte undervejs. Støtte, som risikerer at forsvinde med de varslede besparelser.
Det kan vi gøre bedre!
Medarbejdersiden Sektor MED Familie
Omlægning af indsatsen på børneområdet
Høringssvar til besparelsesforslag på socialområdet nr. 6, Omlægning af indsatsen på børneområdet.
1. Omlægning af en række indsatser ved familieterapeuter fra individuel til grupper
2. Styrket fokus på at støtten udformes, så den tilpasses den enkeltes aktuelle støttebehov fremfor at bevilge et fast antal timer
Hvem er vi.
Familieterapeuterne i Specialindsats for børn og unge er en tværfaglig afdeling repræsenteret af to fysioterapeuter, en ergoterapeut og en musikterapeut. Vi varetager den specialiserede træning/behandling af børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser (§31 og §81, Barnets lov). Vi tilbyder både monofaglige og tværfaglige udredninger, behandlingsindsatser samt vejledning. Vores indsats tager udgangspunkt i en helhedsorienteret, tværfaglig og familiecentreret tilgang. I skrivende stund, har vi 48 børn i indsats samt 15 i hjemmetræning.
Vores målgruppe er kendetegnet ved at det er børn, der er afhængige af at træning/behandling foregår i skærmede, specialiserede rammer.
Ubekendte faktorer
Familieterapeuterne er ikke bekendt med..
• Hvordan er fordelingsnøglen på besparelsen mellem teraputer og konsultenter?
• Hvilke paragraffer/indsatser skal omlægges til gruppeindsatser?
Ad. 1. Perspektiver i forhold til at omlægge individuel træning til gruppetræning.
I de seneste år har vi haft stort fokus på at tænke i gruppedannelser som en integreret del af vores indsats, både monofagligt og tværfagligt. I 2024 er der løbende igangsat 9 grupper med 2-4 børn per gruppe. Gruppeindsatserne kan sjældent stå alene, men kan fungere som supplement til den individuelle træning. Vi har gode erfaringer med at afvikle gruppeforløb som korte intensive forløb eller som en begivenhed en gang om måneden eller hver fjortende dag, der erstatter den individuelle træning.
De positive effekter af gruppeforløb er, at børnene har nogle relationer, de kan spejle sig i og opnå succes i at indgå i et fællesskab med andre ligestillede børn.
Det er dog kun en mindre del af vores børn, der vil kunne formå at kunne indgå i et gruppetilbud.
Eksempel fra ergoterapeutisk indsats: Barn med en spiseforstyrrelse, en mental retardering, ADHD og autisme diagnose. Tilvænning til behandlingsrammen og terapeuten har været langvarig og barnet har fortsat store vanskeligheder med at rumme én til én kontakt med terapeut. Der arbejdes på at forbedre oralmotoriske forudsætninger, da han er meget oralmotorisk søgende hele tiden. Barnet vil ikke få kvalitet af at indgå med andre børn i behandlingsrammen.
Eksempel fra fysioterapeutisk indsats: Barn med Cerebral parese (medfødt hjerneskade). Barnet har store balanceproblemer, bevæger sig rykvist med arme og ben (ataktisk), svære mundmotoriske problemer der både udarter sig i spisevanskeligheder og udtalevanskeligheder. Ligeledes nedsat styrke og koordination i hele kroppen. Hun bliver hurtigt udtrættet både fysisk og mentalt. Gruppetræning er forsøgt, men barnet formår ikke at fastholde koncentration og opmærksomhed i rammen, og der bliver ikke kvalitet i træningen.
Eksempel fra musikterapeutisk indsats. Barn diagnosticeret med infantil autisme og retardering af middelsvær grad. Overstimuleres let. Henvist til musikterapi med henblik på at styrke barnets sociale og kommunikative forudsætninger. Der opnås kontakt til barnet gennem spejling og imitation af dets lyde og kropssprog. Musikterapeut og deltagende forælder har høj grad af opmærksomhed på at regulere mængden af stimuli og krav i rammen. Behandlingsfokus og graduering af stimuli vil ikke kunne imødekommes i en gruppesetting.
Vi vurderer, det kræver øget forberedelsestid at udarbejde program, hvor alle børnenes individuelle mål bliver adresseret, ligesom dokumentationstiden øges markant, da vi fortsat skal dokumentere vores indsats på det enkelte barn. Fordelingen af ATA-tid (ansigt til ansigt-tid) og forberedelsestid vil således forskubbes ift. fordelingsnøglen på individuelle forløb.
Hyppigt vil der behov for to terapeuter i rammen.
Vi har endvidere erfaret at der er større udeblivelse ved gruppeforløb end ved individuelle forløb. Vores hypotese er, at dette er forårsaget af, at der er større kravsætning end de børn, som er i indsats kan honorere qua deres komplekse funktionsnedsættelser.
Ad 2: Fokus på aktuelt støttebehov fremfor fast antal timer.
Vi kan ikke, ud fra det skrevne, vurdere hvordan denne procedure skal eksekveres. Vi vil dog påpege at de timer, der søges til indsats på nuværende tidspunkt, sker på baggrund af vores faglige vurdering af barnets aktuelle støttebehov. Skulle denne vurdering være ukorrekt, regulerer vi de bevilgede timer ved at sende ubrugte timer retur.
Derfor kan vi igen sætte spørgsmålstegn ved størrelsen af besparelsen, hvis ikke dette skal have konsekvenser for kvalitet og omfang af det trænings-/behandlingsmæssige tilbud børn får i vores indsats.
Konklusion
Vi anerkender at det til en vis grad giver mening at have et øget fokus på at indtænke gruppetilbud i indsatsen og at der kan være en lille besparelse ved dette.
Dog skal der tages højde for følgende:
1. Det er en mindre gruppe af tilbuddets børn, der vil kunne indgå i gruppetilbud.
2. Et gruppetilbud vil sjældent kunne erstatte den individuelle behandling helt.
3. Et gruppetilbud vil som udgangspunkt kræve to terapeuter i rammen.
4. Der er ekstra forberedelses- og dokumentationstid forbundet med afvikling af grupper.
Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en ændring af visitationsproceduren vil kunne medføre besparelser på at ændre indsatsrammen.
Da denne budgetbesparelse omhandler to afdelinger, og vi ikke kender virkeligheden for vores kollegaer hos konsulenterne, kan det være svært at afgøre om denne besparelse er realistisk, herunder hvad er en realistisk fordelingsnøgle af besparelsen.
Vi er bekymrede for, at den forventede besparelse er urealistisk, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde en kvalificeret indsats for kommunens børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det peger derfor ind i, at man politisk beslutter, at der er tale om en serviceforringelse.
Sascha Borup Andersen, ergoterapeut
Lone Kjelstrup Kortbek, fysioterapeut
Naja Lund Nygaard, fysioterapeut
Dorte Salling-Poulsen, musikterapeut.
Vedr. besparelser af Trekløverskolen /specialområdet
Børn/unge med handicap har også ret til en god skolegang og specialundervisning
Hvad sker der med ordentlighed, rettidig omhu, respekt for at mennesker fødes med forskellige og måske anderledes forudsætninger?
Hvad er det for et menneskesyn vi oplever i dansk politik - over for mennesker med handicap?
Hvad er det for en politisk kurs, hvor børn og unge med behov for specialundervisning italesættes som ”for dyre” – som mennesker, der udsulter normalområdet i folkeskolen?
ALLE børn har ret til en god skoleuddannelse og afgangseksamen – uanset forudsætninger.
Unge med handicap ønsker også en ungdomsuddannelse, videreuddannelse, arbejde mhp. at bidrage til samfundet – det VIL de ligesom alle andre – de har også behov for at føle sig inkluderet i samfundet, for klare sig selv i voksenlivet.
Vi er mange pårørende, der er endt med, at vores børn i almenskolerne går ned med svær stress, belastningsreaktioner, PTSD-lignende symptomer, OCD, angst osv. pga. en helt fejlslagen inklusion, hvor der mangler helt basal viden om diagnoser, funktionsnedsættelser m.v.
Folkeskolerne er ikke gearede til inklusion – der mangler viden om diagnoser og hvad disse indebærer for børnene – flere skoler har ikke ressourcer til at løfte inklusionsopgaven.
Børn med særlige behov har brug for højt specialiseret viden i et specialiseret OG inkluderende undervisningsmiljø.
Og det kan de give børnene på Trekløverskolen.
Mange børn med særlige behov føler sig ikke inkluderet i folkeskolerne, de føler sig anderledes, ekskluderede, mobbet af kammerater og sat uden for fællesskabet.
De oplever ikke, at der tages tilstrækkeligt hensyn til deres handicap og måde at lære på.
De børn kæmper for at blive set, hørt og mødt og oplever blot modstand.
De børns selvværd og selvtillid er stort set ikke eksisterende, når de LANGT OM LÆNGE visiteres til Trekløverskolen.
Er det skolesystemet, der bør tilpasse sig børns særlige behov – eller skal børn med kognitive, neurologiske, fysiske funktionsnedsættelser tilpasse sig skolesystemets behov?
Jeg er ikke stolt over at være dansk – det klæder ikke dansk politik at udskamme handicappede børn i skolesystemerne – men desværre italesættes børn med handicap sådan.
Det siger ALT om et samfund, når man fra politisk side kaster masken – for det er altid lettere at træde på de, som allerede ligger ned.
Der er en kompetent og højt specialiseret specialskole i Randers, Trekløverskolen, hvor børn og ansatte yder deres ypperste hver dag – hvorfor skal skolen spares sønder og sammen?
Hvorfor under Randers Kommune ikke, at ALLE børn, også dem med handicap, får så god en skolegang som muligt?
Der må kunne spares andre steder – for udgifterne på Socialområdet vokser sig kun større og større i fremtiden – fordi der ikke blev handlet rettidigt og ordentligt, mens borgerne var børn og unge i skolesystemet.
Venlig hilsen
Bettina Götsche
Høringssvar vedr. budgetforslag
Høringssvar på kommende budget
Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers.
Rammebesparelse
Det er med stor bekymring, at vi ser på rammebesparelse på 0,5 %, især i lyset af de stigende krav til inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole.
At pålægge det almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Inklusion er i forvejen en kompleks og ressourcekrævende opgave, som kræver en solid økonomisk ramme for at sikre, at alle elever modtager den nødvendige støtte og undervisning.
Skolefællesskaber
Det er med stor bekymring, at vi ser på forslaget om at etablere skolefællesskaber som et led i en økonomisk besparelsesstrategi. Erfaringerne fra kommuner som Brønderslev, Esbjerg og Norddjurs vidner om, at denne idé ikke blot er ineffektiv, men også potentielt skadelig for kvaliteten af den folkeskole.
En væsentlig udfordring ved skolefællesskaber er den organisatoriske kompleksitet, der følger med. Når organisationen bliver uoverskueligt stor, bliver det vanskeligt at sikre en effektiv drift og udvikling af den enkelte skole. Den nødvendige nærhed mellem beslutningstagere og udførere forsvinder, hvilket besværliggør hurtige og målrettede handlinger. Dette gør det sværere at skabe stærke skolefællesskaber, da der opstår for stor afstand mellem tanke og handling på flere niveauer.
Det er yderst bekymrende, at områdeledere i kraft af deres beføjelser kan træffe beslutninger om elevflytninger og lukning af klasser. Dette udgør en alvorlig trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse og underminerer i realiteten det frie skolevalg. Flytning af elever og klasser vil desuden føre til flere og større overgange for eleverne, hvilket er velkendt for at skabe vanskeligheder i deres skolegang. Dette øger risikoen for, at flere familier vælger privatskoler, hvilket vil underminere den folkeskoles attraktivitet og sammenhængskraft yderligere.
Det skal også understreges, at skolefællesskaberne indebærer en betydelig indskrænkelse af forældrenes indflydelse på skolernes drift og dermed en indskrænkelse af demokratiet i forhold til den enkelte skolenhed. Områdelederens mulighed for at lukke skoler og flytte elever vil yderligere fremmedgøre forældre fra beslutningsprocesserne, hvilket er i direkte modstrid med ønsket om øget lokal inddragelse og medbestemmelse.
Desuden er det væsentligt at fremhæve, at forslaget om mindre decentral ledelse ikke ledsages af forslag om at reducere den centrale ledelse i forvaltningen, selvom der i de seneste år er ansat yderligere personale i forvaltningen. En sådan ubalance mellem decentral og central ledelse er uhensigtsmæssig og bør korrigeres ved at foretage tilsvarende nedskæringer i den centrale ledelse og administration, hvis decentraliseringen reduceres.
Endelig er de økonomiske beregninger og besparelsesvurderinger, der ligger til grund for forslaget, præget af betydelig usikkerhed. Det er tvivlsomt, om de forudsatte besparelser kan realiseres, især når klassesammenlægninger først kan gennemføres i 0. og 7. klasse fra august 2025. Vi opfordrer til, at forvaltningen i stedet for at pålægge alle skoler omfattende besparelser overvejer en målrettet nedbringelse af antallet af skoler. Dette kunne være en mere realistisk og ansvarlig tilgang til de økonomiske udfordringer, uden at det går ud over alle skolernes kvalitet og stabilitet.
Besparelse af ungdomsskoletilbud
En reduktion af ungdomsskole tilbuddene kan have betydning for, eksempelvis valgfag, hvilket vil resultere i en merudgift for skolerne i forhold til at kunne dække behovet for valgfag i udskolingen.
Særligt bekymrende er risikoen for nedskæringer i tilbud som TEAM FIT, der spiller en central rolle i at støtte elever med skolefravær. TEAM FIT er et afgørende tilbud, der bidrager til elevernes trivsel og fremmøde, og dermed også til deres læringsudbytte og generelle udvikling. Hvis dette tilbud reduceres eller fjernes, vil det have negative konsekvenser for både eleverne og skolerne, som vil mangle den nødvendige støtte til at fastholde elever med højt fravær.
Endeligt vil en besparelse på ungdomsskolen medføre en nedgang i elevantallet på fodboldlinjen, hvilket kan medføre at flere elever bliver foreningsløse
Besparelse på Specialområdet
Hvis det besluttes at reducere budgettet på specialområdet med 10%, vil det have alvorlige konsekvenser for de pædagogiske og faglige læringsarenaer. Det vil være eleverne, der mærker effekten af en sådan politisk beslutning, da ressourcerne til at imødekomme deres komplekse behov vil blive drastisk reduceret. Dette kan føre til en betydelig forringelse af den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at eleverne kan trives og udvikle sig optimalt.
Besparelse på UU
UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en vigtig rolle i at vejlede unge mennesker om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Hvis der laves besparelser på UU, kan det føre til en række udfordringer for de unge:
Personlig vejledning
UU-vejledere tilbyder personlig rådgivning til unge om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Ved besparelser vil der sandsynligvis være færre vejledere tilgængelige, hvilket kan betyde mindre tid og opmærksomhed pr. ung. Dette kan medføre, at mange unge ikke får den nødvendige støtte til at træffe velovervejede beslutninger.
Øget risiko for frafald
UU-vejledningen er ofte en støtte for unge, der har det svært i skolen eller er usikre på deres fremtid. Besparelser kan betyde færre ressourcer til at hjælpe de mest sårbare unge, hvilket kan øge risikoen for frafald fra uddannelsessystemet.
Svagere overgang til arbejdsmarkedet
UU-vejledningen hjælper unge med at bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Besparelser kan føre til mindre fokus på at forberede de unge til deres erhvervsmæssige fremtid, hvilket kan gøre overgangen til arbejdsmarkedet sværere og mere usikker for mange.
Med Venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen
Høringssvar til budgetforslag 2025-2028
Høringssvar til budgetforslag 2025 -28
MED-udvalget på Kristrup Skole anerkender, at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, hvilket alt andet lige vil kunne ses i alle sektorer. Vi er dog meget bekymrede for konsekvenserne af de fremlagte budgetforslag.
I arbejdet med ”De fire spor” og ”Kvalitet i folkeskolen” i Randers er der en intention om at skabe gode lærings- og undervisningsmiljøer for alle elever i kommunen. Ligeledes er der et vedvarende fokus på udvikling af det specialiserede område, hvor en endnu større del af opgaven omkring vores elever med særlige behov, skal være på den enkelte distriktsskole. Initiativer som ”Alle med i skolestart” og en skærpelse af visitationsprocessen er alle væsentlige elementer.
Vi er allerede en skole, der i en årrække har haft stor fokus på at skabe en skole for alle. Vi har mange tiltag, der minimerer behovet for at sende elever i specialiserede tilbud. Derfor bliver vi særligt bekymrede for de budgetforslag, som kan have konsekvenser for følgende:
Del 1 - 0,5% effektivisering.
• Færre timer til to-lærertimer / lærer- og pædagog timer
• Færre timer til mellemformer og anden supplerende undervisning – tiltag, som er med til at understøtte elever og personale i at skabe skolen for alle
• Færre midler til at understøtte det fysiske læringsmiljø – både ude og inde
• Færre midler til undervisningsmaterialer og øvrige elevaktiviteter
• Begrænsninger i samarbejdet mellem skole- og hjem
• Færre midler til kompetenceudvikling i personalegruppen
• Færre personale og dermed større arbejdsbelastning
• Begrænsede muligheder for akutte tiltag i forhold til begyndende skolevægring
Hvis der gennemføres besparelser på almenområdet, forringer det muligheden for at lykkes med højere kvalitet og læringsmiljøer for alle. Dette medfører en risiko for endnu flere elever i segregerede tilbud, og dermed en endnu større udgift på sigt.
Del 2 – Budget i balance
Specialklasser
10% reduktion af bevillingen til vores specialklasser. Vores elever i specialklasserne har meget komplekse udfordringer, og har brug for tæt guidning i deres skoledag og SFO-tilbud. 10 % reduktion vil belaste et i forvejen presset arbejdsmiljø (bl.a. grundet overbelægning), i personalegruppen. Derfor vil det være svært at lave besparelsen direkte på specialklasserne, og derfor bliver vores eneste måde at spare på at reducere i vores almenområde.
”Alle med i skolestarten”
Hvis alle børn skal starte i folkeskolen, betyder det, at vi skal inkludere endnu flere børn med udfordringer. De mange tiltag, vi i forvejen har sat i værk for at inkludere disse elever, vil blive udhulet med budgetforslagene. At trække en henvisning til 4. klassetrin vil øge risikoen for tidlig belastning hos børn, som ikke har været i det rigtige tilbud fra skolestart og dermed forøge udgiften i de specialiserede tilbud på lang sigt.
Samtidig øges risikoen for øgede kommunale udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for de familier, hvis elevens mistrivsel fører til skolevægring.
Besparelserne skaber bekymring for, om flere ressourcestærke forældre tilvælger privatskole. Dette hænger ikke sammen med Randers Kommunes store fokus på ”Folkeskolen som første valg” og øger dermed risikoen for, at byens børn opdeles i et A og B-hold ift. ressourcetildelingerne for at kunne skabe et rummende og inkluderende skoletilbud for alle.
Ny finansieringsform
Vi er meget bekymret for det fremsatte forslag om en ny finansieringsform for elever i specialtilbud. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for enkelte skolers økonomi, hvis modellen gennemføres som det er beskrevet i budgetforslaget.
Del 3 – Yderligere forslag til budget i balance
Skolefællesskaber
Angående etableringen af skolefællesskaber må det helt overordnet anses som dybt kritisabelt, at der har været så kort tid til at drøfte så omfattende strukturelle ændringer, der både påvirker forældrenes frie skolevalg og demokratiske muligheder omkring deres barns skole, herunder arbejdet i skolebestyrelserne.
Vores vurdering er, at ledelsesbehovet vil være det samme, men giver flere mellemledere, og dermed flyttes deres lønsum fra forvaltning til skolen. Det vil påvirke den enkelte skoles økonomi.
En moderne skole kræver en ledelse, der er tættere på praksis. Hvis den øverste leder ikke kender skolens medarbejdere, elever og forældre, bliver det en udfordring at lede skolefællesskabet. Det vil potentielt resultere i en større psykologisk utryghed for medarbejderne på de enkelte skoler. Det kan potentielt være en udfordring at fastholde lederne i skolefællesskaberne.
Vi er bekymrede for om etableringen af skolefællesskaber, får flere forældre til at vælge en privat skole. Særlig fordi eleverne vil kunne placeres i hele skoledistriktet, så klasserne bliver fyldt op.
Fremskudt rådgiver
Vi er bekymrede for, at reduktionen fra 9 til 5 årsværk vil have negativ indflydelse af den tidlige indsats og inklusion. De fremskudte rådgivere er med til at løse forskellige udfordringer med sårbare elever, som ligger udenfor skolens handlemuligheder. At nedprioritere dette område skaber både på kort og langt sigt større mistrivsel blandt de i forvejen udsatte børn og familier.
Ejendomsservice
Vi er bekymrede for konsekvenserne ved en reduktion på 20% af pedellernes arbejdstid på vores skole. Det vil få store konsekvenser for serviceniveauet, som i forvejen er udfordret.
Fritidsklub
En besparelse på fritidsklubområdet, vil kunne mærkes på børnenes hverdag i klubberne, da klubbernes budget er meget små.
Administration
En effektiv administration er tæt på elever, lærere, pædagoger og ledelse. Vi er derfor bekymrede for, at der etableres en model med fælles administration på færre enheder med mangel på personlig tilknytning til skolen.
Samtidig vil det gøre administrationen sårbar (fx ved sygemeldinger og lign.), hvis medarbejdernes funktioner specialiseres i en grad, så de ikke kan overtages midlertidigt af kolleger.
Førskolen
Vi er bekymrede for, hvordan førskoletilbuddet bliver i fremtiden med opmærksomhed på forældrenes motivation til at vælge førskoletilbuddet. De gennemarbejdede pædagogiske tiltag (kendte voksne, forudsigelighed etc.) som rammesætning for overgangen mellem dagtilbud og skole risikerer at bortfalde ved at pålægge forældrene en merudgift for en reduceret normering og dermed mindre kvalitet i tilbuddet.
MVH
MED-udvalget på Kristrup Skole
Høringssvar om Budget 2025-28 fra dagtilbudsrådet
Nedgang fra 5 til 4 dagtilbudsområder
Det vil være ærgerligt at lade de cirka 800 medarbejdere få nye ledere/nye arbejdspladser. Vi forslår, at man i stedet beholder de 5 områder og inkluderer Dagplejen i områderne. Dermed vil dagplejerne også få ledere tættere på samt sparring og kurser sammen med institutionerne.
Indsigelse fra forældrebestyrelsen fra dagplejeområdet:
1. Forskellige behov og arbejdsgange:
• Unikke behov for dagplejen: Dagplejen og institutionerne har fundamentalt forskellige behov og arbejdsgange. Dagplejere arbejder som enkeltpersoner i private hjem, hvilket kræver en mere personlig og specialiseret ledelse. At inkludere dem i institutionernes strukturer kan føre til, at deres særlige behov bliver overset.
• Manglende specialisering: En leder, der både skal lede dagplejere og institutioner, kan risikere at miste fokus på dagplejernes specifikke udfordringer og udviklingsbehov, da de to områder kræver forskellig viden og ekspertise.
2. Risiko for reduceret kvalitet i dagplejen:
• Mindre opmærksomhed og støtte: Hvis dagplejerne bliver en del af et større område med institutionerne, kan der være risiko for, at de ikke får den samme opmærksomhed og støtte som før. Det kan resultere i, at dagplejerne føler sig overset og mindre værdsat, hvilket kan påvirke kvaliteten af deres arbejde og børnenes trivsel.
• Reduceret autonomi for dagplejere: Dagplejere værdsætter ofte deres selvstændighed og autonomi. Ved at inkludere dem i de større områder, risikerer man at påtvinge dem en institutionslignende struktur, som kan hæmme deres måde at arbejde på og reducere deres fleksibilitet.
3. Praktiske udfordringer:
• Logistiske problemer: Dagplejere arbejder ofte alene, og det kan være svært for dem at deltage i kurser og sparring sammen med større grupper fra institutionerne, da deres arbejdstid og praktiske forhold er meget anderledes.
4. Værdi af den nuværende struktur:
• Bevarelse af specialiseret støtte: Den nuværende struktur, hvor dagplejen har sin egen ledelse, sikrer, at dagplejere får målrettet støtte og sparring, der passer præcist til deres behov. Det giver også mulighed for, at dagplejeledere kan fokusere fuldt ud på at udvikle dagplejen og forbedre kvaliteten af tilbuddet til børnene.
• Risiko for forringelse af arbejdsmiljøet: En ændring i strukturen kan påvirke dagplejernes arbejdsmiljø negativt, hvis de føler, at deres arbejde bliver mindre anerkendt, eller at de skal tilpasse sig en struktur, der ikke passer til deres arbejdsform.
Udarbejdet af Forældrenestyrelsen i Dagplejen, Randers Kommune.
Forkert Prioritering at straffe Børne- & Skoleområdet
På vegne af forældrebestyrelsen for den selvejende institution Plantangården, kan vi ikke forstå prioriteringen af at skære i budgettet for skoler og dagtilbud. Ifølge budgetforhandlingerne for Budget 2025-2028 for Dagtilbudsområdet, skal der i 2025 spares 14.850 TDKK og fra 2026 skal det spares > 17.000 TDKK hvert år. Dette vil have stor betydning for det generelle dagtilbud i Randers kommune, men specielt for den tidlige indsats og normeringen.
Reduktion af budget til tidlig indsats:
Der er lagt op til at spare 2.000 TDKK hvert år fra 2025 til og med 2028, hvilket vil resultere i at børn og deres familier ikke vil kunne få den tidlige hjælp, som er nødvendig. Det er nødvendigt at der ydes en hvis kvalitet samt en fælles indsats fra flere faggrupper, som arbejder med den tidlige indsats for de udsatte børn og deres familier. Vi udtrykker derfor vores bekymring for dette spareforslag, da vi frygter at pædagogerne skal bruge flere ressourcer på udsatte børn som de muligvis ikke er uddannet i og derfor ikke føler sig helt trykke i opgaven. Dette er synd for både børnene, deres familier og pædagogerne, men også de andre børn der også må nøjes med færre pædagoger, når der skal fokuseres på udsatte børn, da vi selvfølgelig ikke kan overlade dem til dem selv. Vi frygter samtidig at med den forringede tidlige indsats en reduktion i antallet af børn der starter i førskole, og dermed ligger mere pres på børnehavepersonalet. Specielt med tanke på at det nu kun er er 2 måneder og ikke 5 måneder der hører under dagtilbud i førskolen.
Samtidig taler en besparelse i den tidlige indsats direkte imod Randers Kommunes ambition om fuld inklusion i indskolingen, der i sidste ende kan resultere i et yderligere fravalg af kommunale skoler.
Forringelse af normeringen:
Det er forslået at Randers Kommune øger anvendelsen af ledere som pædagogisk personale til maksimumandelen på 85% i hele perioden fra 2025 til 2028 . Dette vil have en effekt på den reelle normering, som børnene mærker da det er urealistisk at en leder skal bruge 85% af sin tid som pædagogisk personale. Vi føler også det er vigtigt at påpege at der er forskel mellem den pædagogiske leders opgaver og institutionslederens opgaver, særligt hos en selvejende institution som Platangården. Institutionslederen i en selvejende institution varetager både administrative, praktiske og pædagogiske opgaver, mens pædagogiske ledere i kommunale institutioner har en helt anden arbejdsfordeling.
Forslaget vil i praksis medføre at en pædagog vil blive afskediget, for at få økonomien til at fungere. Samtidig vil lederen ikke have tid nok til at være på stuerne, da de opgaver som lederen skal udføre, ikke er blevet mindre. Dette vil altså resultere i at børnene mister en pædagog. Det betyder at de resterende pædagoger skal løbe endnu hurtigere end de allerede gør, hvilket kan have en negativ effekt for deres arbejdsmiljø. Det kan resultere i sygemeldinger, som har konsekvens for samfundsøkonomien, den pågældende pædagog, men i høj grad også børnene der mister en tryghedsperson.
Derfor ser vi dette forslag som en måde at skære ned på personalet (omkostninger), men at tiltaget sælges til forældrene som om vi har den samme normering. Hvis det er holdningen at det kan lade sig gøre, må der være meget potentiale og store besparinger at hente hos de kolde hænder, hvor en leder så også må kunne bruge 85% af sin tid på opgaver ens medarbejdere laver, samtidig med alt ledelsesarbejde. Men det virker til at det primært er de varme hænder der er hovedfokus i besparelserne og dermed er det børnene der kommer til at mærke konsekvenserne. Hvor kan man se besparelserne på de kolde hænder i budgetforslaget?
Generelt er det et underligt signal at sende med det samlede forslag omkring massive besparelser på dagtilbud og skole, når vores regering siger at der bliver født for få børn. At man så forringer vilkårene får de børn der bliver født er nok ikke med til at øge opbakningen til deres forslag.
Generel kommentar til Den Økonomiske Ubalance:
Vi undrer os over at Randers Kommune mangler 140 mio. kr. hvert år, og skriver at 50 mio. kr. skyldes overførselsindkomster og 65 mio. kr. skyldes ubalance i socialområdets økonomi som de største årsager. At der er ubalance i kommunens udgifter til overførselsindkomster, på trods af at ledigheden har været meget lav, både i kommunen samt landet lyder underligt. Derudover at der ikke er nævnt noget om episoden hos Nordic Waste, gør os også bekymret for flere besparelser, hvis regningen ender hos Randers Kommune, og at dette bliver gemt væk som følge af at der snart er kommunalvalg igen.
Høringssvar fra Lokal-MED Ernæring Nord
Vedhæftet høringssvar fra Lokal-MED Ernæring Nord.
Vedhæftede dokumenter
Forslag om besparelse på 50% på ungdomsskolen
Jeg vil i al stilfærdighed minde byrådet om Randers Kommunes egen Børne- og ungepolitik fra 2023. Her er der 4 fokusområder, jeg vil her nøjes med at nævne de to:
TRIVSEL – Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer
FÆLLESSKABER – børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber
Som far til en ung pige med autisme/udviklingshæmning, ser jeg med bekymring på en så drastisk besparelse. Unge handicappedes muligheder for at deltage i aktiviteter/fællesskaber er i forvejen begrænsede. Ungdomsskolen tilbyder de unge med handicap et meningsgivende fællesskab med relevante aktiviteter målrettet deres funktionsniveau.
Jeg håber inderligt min datter fortsat får mulighed for at deltage i dette fællesskab med andre ligesindede.
Hvad skal de unge så lave?
Det undrer mig, at man er så bekymret for unge og deres skærmtid; deres manglende sociale liv (som det er synligt for de voksne, om ikke andet), og samtidig vil skære så voldsomt i Ungdomsskolens budget – og i øvrigt gøre det betydeligt sværere for 15.000 ’kunder’ pr. år at komme til Ungdomsskolens tilbud. Som jeg forstår det, er der problemer nok i diverse andre fritidsordninger og foreninger med at finde voksne nok; hvordan skal de håndtere de ekstra unge, som der ikke længere vil være plads til i Ungdomsskolen?
Jeg har selv fulgt et Japansk-kursus på Randers Ungdomsskole et enkelt år, og været i Værkstedet Broen i flere år – fra før det hed Broen, og stadig foregik i Vestervangsskolens billedkunstlokale, og indtil jeg flyttede fra byen mens jeg læste på universitetet. Meget af det jeg har lært der – både kunstfagligt og om at være menneske – bruger jeg i min hverdag nu, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke jeg havde haft det fællesskab dengang.
Desuden undrer det mig, at man overhovedet kan få sig selv til at skære så drastisk i budgetterne, når det kommer til kultur og fællesskaber. Er det ikke netop dét, vi skal bruge, for at trives, og derved spare på den lange bane? Se f.eks. projektet ”Biblioteker fremmer trivsel” og begrebet ”kulturmedicin”.
Høringssvar fra Børnehave og vuggestue Rådmands Boulevard
Høringssvar Budget fra Børnehave og vuggestue Rådmandsboulevard.
Ledelseandelen 85% i minimumsnormeringer:
Det vil medføre en væsentlig normerringsforringelse, hvis de pædagogiske ledere skal indgå med 85% af deres tid i normeringen. De vil ikke i praksis kunne ligge 85% af deres tid på stuerne, da de har andre vigtige arbejdsopgaver - dermed at der tale om “regnearks ressourcer” frem for reelle ressourcer.
Det vil betyde en stor kvalitetsforringelse for tilbuddet til vores børn og deres familier hvis man skal trække 31.5 timer ud af institutionens normering. Som det er nu er der nok at se til på stuerne, da andelen af børn med særlige behov stiger og dette kræver mere tid til det enkelte barn af personalet på stuerne.
En bekymring som man også får over dette forslag er, at det kan medføre et dårligt/stresset arbejdsmiljø, hvilket igen medføre et højre sygefravær.
Dette medføre, at det bliver svære at hold/ansætte pædagogisk personale i institutionerne, hvor andre kommuner nok vil fremstå som mere attraktive arbejdsudbyderen.
Drop sprogvurderinger på alle børn:
Drop at lave sprogvurderinger på alle børn. Dette kræver rigtigt mange personaleressourcer, da sprogvurderingerne skal laves flere gang i løbet af et barn vuggestue- og børnehaveliv. Ved kun at lave de lovpligtige sprogvurderinger, vil man kunne spare penge til nogle af de ressourcer, der bruges på at kontrollere, om de enkelte institutioner laver deres sprogvurderinger. Lad det kompetente personale, som er ansat i institutionerne, vurdere hvilke børn, der har brug for en særlig indsats.
Hvor burde man i stedet spare:
Man skulle kigge på, hvor man kunne spare penge på forvaltningsniveau, f.eks. på chefer, mellemledere og konsulenter.
Med de besparelser, som der er lagt frem, bliver der ikke tid til, ude i institutionerne, at gennemføre bl.a de forskellige tiltag, som igangsættes fra forvaltningen. Måske endnu mere vigtigt, med de fremlagte besparelser vil børn og forældre møde mindre fagligt personale i deres hverdag - og når man skal spare, må det være rimeligt at finde en mere fornuftig balance i besparelserne mellem “de varme hænder”, som børnene og deres forældre rent faktisk interagerer med i dagligdagen, og forvaltningen. En sådan balance synes ikke at være tilstede i det fremlagte budgetforslag.
Sikkerhedsnet med store huller
Kristrup Vuggestue er normeret til 53 børn i alderen 0-3 år. Efter indførelsen af minimumsnormeringerne har vi gennem årene sikret rammer for børnene, der sikrer 1:3 som er gældende for vuggestuerne. Vi kan se en markant, positiv ændring på de enkelte stuer, hvor der er flere personaler og personaletimer tilknyttet den enkelte stue. Dette på baggrund af at personalet er gået op i tid og der er ansat flere personaler i institutionen. Vi har hele vejen fulgt de råd, forventninger og krav, Randers Kommune har haft. Vi er i mål med både minimumsnormeringer, 65% pædagoger & 35% pædagogmedhjælpere.
Pt. tæller institutionslederens timer 30% i minimumsnormeringerne. De tæller ligeledes 30% i den procentfordeling på 65% pædagoger, der ønskes for den enkelte institution. Hvis og når kommunen vælger at ændre på procentfordelingen for lederen, så den hedder 85%, vil vi opleve en forringelse. Her i Kristrup Vuggestue vil det betyde at pædagogerne skal gå ned i arbejdstid eller at vi bliver nødt til at afskedige en medarbejder, da vores budget, pga den nye tildelingsmodel, ikke kan bære at have en højere andel end de 65% pædagoger. Dette kommer til at betyde en forringelse for vores vuggestuebørn og den hverdag vi kan tilbyde dem.
Dernæst vil det i særdeleshed gå ud over kvaliteten af ledelsen, hvis flere timer inddrages på gulvet. I den selvejende institution Kristrup Vuggestuen ønsker vi nærværende, tilgængelig ledelse. En institutionsleder med kontor i institutionen, en leder der bl.a. har tid til sparring med personalet, observationer af børn, deltagelse i forældresamtaler og som er bindeled mellem vuggestue og andre relevante samarbejdspartnere. Hvis ændringen af procentsatsen for institutionslederens timer får den konsekvens, at timerne skal lægges i fast skema på gulvet, forringer det den tilgængelighed og kvalitet, som personalet og bestyrelsen ønsker og har behov for i en lederstilling i Kristrup Vuggestue.
Her i Kristrup Vuggestue er vi bekymret for, at besparelserne på området for tidlig indsats og PPR ville ramme os og ikke mindst vores børn og deres forældre.
Vi oplever allerede at det er svært at få møder i kalenderen med PPR, og vi har ind imellem måtte prioritere, hvem der skal hjælpes først og rettidigt. Hvis antallet af fremskudte socialrådgivere går fra 9 til 5 årsværk, så bliver kontakten mellem os, PPR og familierne forringet og det bliver endnu sværere at koordinere møder. Vi oplever at flere børnefamilier generelt har brug for mere råd og vejledning. Hvis der spares i sundhedsplejen,vil vi se endnu flere familier og børn, der har problemer og har brug for os og vores faglighed i en højere grad end de allerede har. En besparelse på området taler på ingen måde ind i tanken om og behovet for den tidlige indsats, som Randers Kommune har vægtet højt. Vi er bekymret for, at det sikkerhedsnet og de mennesker, det skal sikre de børn og familier som har særlige udfordringer, udvandes i en sådan grad, at det bliver ineffektivt. Vi frygter at besparelser vil forhindre en tidlig indsats og resultere i problemer vokser sig større og at de dermed vil kræve en langt større pædagogisk (og økonomisk) indsats senere i livet.
Den nye tildelingsmodel, som blev indført pr 1.1.2024, har strammet det økonomiske greb om driften i vores vuggestue betydeligt. Vi oplever at vedligeholdelse af vuggestuens udearealer, legeredskaber og inventar lider under denne besparelse.
I forhold til budgettet til vedligehold af legeredskaber, virker budgettet uigennemsigtigt.
Et budget i central pulje på 1 million kr.
Er det en pulje man kan søge? Bliver den jævnligt fordelt mellem de omtrent 107 institutioner i Randers kommune (46 vuggestuer og 61 børnehaver, baseret på google søgning), eller er det baseret på institutionsstørrelse?
Vi mener vedligehold og dermed sikkerhed noget man bør prioritere ret højt i børnebyen Randers.
Randers Kommune vil være børnenes by. De vil sikre kvalitet i deres dagtilbud. Det hænger på ingen måde sammen med de planer, der er for at spare både på drift og ikke mindst de faglig kompetente, varme hænder i Randers Kommune! Vi frygter hvad de foreslåede besparelser vil have for vores børn ikke mindst nu, men også på længere sigt.
På vegne af personalet, MED udvalget og bestyrelsen i Den selvejende Institution Kristrup Vuggestue
Mikkel Egholm, AMR
Jane Engmann, TR for BUPL
Budget er katastrofalt for kommunale skoletilbud.
Som mor til to børn på Hornbæk Skole er jeg meget bekymret for det fremtidige budget.
De kommunale skoler i Randers er i forvejen pressede og rigtig mange vælger privatskoler i stedet. Det er et problem hvis de kommunale skoler samtidig skal kunne løfte inklusionsopgaven og være et attraktivt tilbud også for dem der har muligheden for at betale til en privat skole. Hornbæk Skole har netop formået at vende udviklingen hvor flere og flere valgte den lokale folkeskole fra. Det er et problem da gode kommunale tilbud også sikre vi også gode lokale fælleskaber og gør Randers attraktiv for børnefamilier.
På Hornbæk Skole er der et mellemrumstilbud hvor elever der ikke trives, eller profiterer så godt af klasse undervisning, har en mulighed for at blive undervist i et mindre og andet pædagogisk miljø. De er stadig del af deres klasse, men har samtidig timer i mellemrummet der tilgodeser andre behov, end hvad der er muligt at dække i klassen. Mellemrumstilbudet er væsenligt og vitalt for alle elevers trivsel og udvikling. Netop muligheden for at andre elever får den hjælp de har brugfor giver også ro og gode læringsmiljøer i klasen og muliggør netop inklusion.
Hvis budgettet vedtages vil disse mellemrums tilbud forsvinde og jeg ser ikke Hornbæk Skole så vil kunne løfte inklusionsopgaven. Jeg frygter det betyder væsenligt forringet skoletilbud for alle elever og mistrivslen vil vokse. Det vil i sidste ende betyde at mange elever ikke oplever tryghed, trivsel og udvikling folkeskolen ellers skal sikre. Det vil udover store og alvorlige personlige konsekvenser for elever og ansatte samt deres familier også betyde at Hornbæk Skole i endnu højere grad vælges fra til fordel for privatskoler. Og inklusions opgaven i Randers Kommune vil være endnu sværere at løfte. En holdning jeg ved jeg deler med største parten af forældrene på skolen
Vh. Maja
(Jeg kan ikke slette linjen nedenfor)
De er stadig tilknyttet klassen men har så at sige
Høringssvar til budget 2025-2028 fra område Vest – Omsorg
Område -MED Vest har holdt møde den 5. september 2024 og har følgende kommentarer til budget 2025-2028:
I hele område Vest bemærker vi, at økonomien i kommunen er meget presset. Det påvirker alle medarbejdere, og vi anerkender, det er en stor opgave at nå i mål med. Da der ikke har været mulighed for inddragelse i processen, har vi et stort ønske om, at medarbejdere bliver inddraget i processen efterfølgende i analyser og dermed også de forandringer, dette medfører.
Der kommer i den kommende periode fortsat flere ældre borgere, især + 85 årige, og vi oplever, der er flere pleje- og sygeplejekrævende ældre borgere, både i Frit Valg og på centrene, der er hårdt ramt af mange forskellige sygdomme.
Vi oplever en stadig stigende udvikling i tidligere udskrivelser fra hospital, som bl.a. betyder ældre, ikke raske borgere hjemsendes med ambulante behandlinger og længerevarende udredningsforløb.
Ligeledes vælger mange borgere at dø i eget hjem, hvilket betyder mange besøg i hjemmet og komplekse opgaver.
Alt i alt er forventningen derfor fortsat, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et stort pres.
Derfor ønsker vi at gøre opmærksom på, vigtigheden af, at demografipengene fortsat tilføres, og at det er altafgørende for at kunne yde den rette hjælp til borgerne. Tilføres demografipengene ikke, er det nødvendigt at Byrådet tager stilling til det, og der bliver lavet nye kvalitetsstandarter.
Der er nu en ny Ældrelov i høring, som forventes implementeret i alle kommuner næste år og frem. Der er nationalt bevilliget midler til denne omlægning til ældreområdet, svarende til knap 20 mio. til Randers kommune. Vi mener at disse midler bør tildeles omsorgsområdet, da disse midler skal være med til at sikre kompetenceløft af medarbejdere, implementering af faste teams, tværfaglighed, visitation i pakker, udvikling af demensområdet m.v. Får området ikke tildelt disse midler, vil det blive umuligt at opnå det kvalitetsløft, forandring og udvikling, som der nationalt er forudsat. Vi oplever at mange borgere og især pårørende er bevidste om dette løft, der er lovet fra regeringen, så derfor vil dette medføre mange udfordringer.
Samtidig bemærker vi, at kommunen netop er tildelt engangsmidler svarende til 57 mio., og vi håber Omsorgsområdet kan tildeles nogle af disse midler, til den store opgave, vi står overfor.
Vi ønsker at gøre opmærksom på, at med så store besparelser er det nødvendigt at nedlægge hele tilbud og ikke pladser/boliger forskellige steder, vi ønsker ikke besparelser på den hjælp, hver borger modtager, medarbejderne kan ikke ”løbe stærkere”, så derfor peger vi på at nedlukke hele tilbud. Dette vil berøre færrest mulige ældre borgere.
Med de store besparelser i kommunen mener vi, det er nødvendigt også at kigge på struktur af organisationen ikke kun i Omsorg med i alle forvaltninger.
Lukning af hospice kan medføre et øget behov for hjælp af hjemme- og sygepleje, da de borgere der benytter muligheden for hospice evt. vil forblive i eget hjem.
Det er med bekymring vi kan se store besparelse på området for vedligeholdende træning og frivillighed. Disse tilbud er målrettet kommunens sårbare og svageste ældre borgere, der ikke kan benytte tilbud i andet regi. De har behov for støtte til træning både fysisk og socialt, og fjernes denne mulighed vil det bl.a. betyde stor risiko for social isolation og nedsat funktionsevne, som kan medføre et øget behov for hjemmehjælp. Under Corona nedlukning, hvor det ikke var muligt for borgere at få træning, kunne vi se en stigning i fald, samt væsentligt funktionsfald hos vores borgere.
Besparelsen er forholdsvis stor svarende til 20% af funktionens nuværende budget, så det vil medføre væsentlige ændringer for borgerne.
I forhold til besparelserne på ernæringsområdet, kan den øget pris for mad, betyde at flere borgere fravælger mad fra kommunen. Dette kan medføre at flere borgere vælger en dårligere kvalitet af mad, samt et øget behov fra medarbejderne til hjælp til mad.
Ved en evt. lukning af cafeer kan det medføre, nogle ældre ikke vil få den gode sunde mad, og ikke have mulighed for det sociale samvær.
Vi ser, at der er foreslået en analyse på cafe- og træningsområdet, og vi ønsker især at gøre opmærksom på vigtigheden af, at medarbejdere og ledere inddrages i analysen og dermed beslutninger om ændringer.
Område-MED glæder sig over at der også i 2025 er indregnet regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne – mange varer er steget i de senere år og økonomien er derfor en nødvendighed.
På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest
Pernille Schou Pedersen
Næstformand
Prioritér børn og unges trivsel
Kære byråd,
Jeg er klar over nødvendigheden af besparelser for at lægge et ansvarligt budget for Randers Kommune 2025-2028. Jeg føler mig imidlertid forpligtet til at give min mening til kende, da jeg er bange for at besparelserne vil få store konsekvenser – ikke kun fra 2025, men også på længere sigt.
Jeg er generelt bekymret for de mange besparelser, der vil komme til at ramme kommunens mest sårbare børn og unge. Som ungecoach har jeg oplevet, hvordan mistrivslen blandt børn og unge er steget. Antallet af børn og unge der kæmper med ensomhed, angst, skolevægring og lignende symptomer er steget markant- og udviklingen går kun den forkerte vej. Når børn og unge mistrives rammer det imidlertid hele familien. Jeg har ofte set hvordan forældre selv ender med at blive sygemeldt eller afskediget fra deres job, fordi de har været nødt til at lægge al energi i at tage vare på deres børn. Tit er årsagen at barnet eller den unge ikke er blevet mødt af den rette, tilstrækkelige hjælp, hurtig nok, hvilket resulterer i at problemerne ender med at vokse sig langt støtte end de oprindelig var.
Det i sig selv bør være en indikator for, at de store besparelser, der er lagt op til på børne- og ungeområdet, er både ukloge og kortsigtede med tanke på de store menneskelige og økonomiske konsekvenser de risikerer at få.
Når der i budgetforslaget er lagt op til at ungdomsskolerne i Randers opland skal lukkes, vil det efter min mening især ramme de mest sårbare unge. Det vil ekskludere de unge, hvis forældre ikke har ressourcer til at køre børnene til Randers – eller betale for busbilletten derind, da buskørsel til ungdomsskolerne jo også skal nedlægges jf. budgetforslaget.
Lukningen af ungdomsskolerne i de mindre lokalområder vil begrænse de unge i at deltage i meningsfulde aktiviteter og være en del af et socialt miljø uden for skoletiden. Dette kan i sidste ende resultere i en forværring af de unges sundhed og trivsel, da det bliver svære for de unge at mødes på en uforpligtende måde, et sted hvor rammerne om det sunde fællesskab er sat.
Selvom lukning af ungdomsskoler måske giver kortsigtede besparelser, kan de langsigtede omkostninger blive højere. Manglende støtte og aktiviteter for unge kan føre til sociale problemer, som kræver flere kommunale ressourcer på længere sigt, f.eks. i form af sociale ydelser eller øgede udgifter til kriminalitetsforebyggelse.
De unge uden for Randers by i forvejen er begrænset i at deltage i mange aktiviteter og tilbud, som kun udbydes inde i Randers. Hvis man vælger at lukke ungdomsskolerne i Randers opland vil det skabe en endnu større ulighed i de unges muligheder, hvilket øger risikoen for at skabe et A og et B hold i forhold til Randers ungdomsgeneration. Kan Randers som landdistriktskommune være det bekendt?
Jeg håber at byrådet vil tage ovenstående med i deres betragtninger, når de skal udarbejde det endelige budget.
Med venlig hilsen
Helle Simonsen
Indehaver af TeenageTrivsel
Høringssvar vedrørende nedskæringer på specialområdet – budget 2025-2028
Høringssvar vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar vedr. budgetforslag
Høringssvar på kommende budget
Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers.
Rammebesparelse
Det er med stor bekymring, at vi ser på rammebesparelse på 0,5 %, især i lyset af de stigende krav til inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole.
At pålægge det almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Inklusion er i forvejen en kompleks og ressourcekrævende opgave, som kræver en solid økonomisk ramme for at sikre, at alle elever modtager den nødvendige støtte og undervisning.
Skolefællesskaber
Det er med stor bekymring, at vi ser på forslaget om at etablere skolefællesskaber som et led i en økonomisk besparelsesstrategi. Erfaringerne fra kommuner som Brønderslev, Esbjerg og Norddjurs vidner om, at denne idé ikke blot er ineffektiv, men også potentielt skadelig for kvaliteten af den folkeskole.
En væsentlig udfordring ved skolefællesskaber er den organisatoriske kompleksitet, der følger med. Når organisationen bliver uoverskueligt stor, bliver det vanskeligt at sikre en effektiv drift og udvikling af den enkelte skole. Den nødvendige nærhed mellem beslutningstagere og udførere forsvinder, hvilket besværliggør hurtige og målrettede handlinger. Dette gør det sværere at skabe stærke skolefællesskaber, da der opstår for stor afstand mellem tanke og handling på flere niveauer.
Det er yderst bekymrende, at områdeledere i kraft af deres beføjelser kan træffe beslutninger om elevflytninger og lukning af klasser. Dette udgør en alvorlig trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse og underminerer i realiteten det frie skolevalg. Flytning af elever og klasser vil desuden føre til flere og større overgange for eleverne, hvilket er velkendt for at skabe vanskeligheder i deres skolegang. Dette øger risikoen for, at flere familier vælger privatskoler, hvilket vil underminere den folkeskoles attraktivitet og sammenhængskraft yderligere.
Det skal også understreges, at skolefællesskaberne indebærer en betydelig indskrænkelse af forældrenes indflydelse på skolernes drift og dermed en indskrænkelse af demokratiet i forhold til den enkelte skolenhed. Områdelederens mulighed for at lukke skoler og flytte elever vil yderligere fremmedgøre forældre fra beslutningsprocesserne, hvilket er i direkte modstrid med ønsket om øget lokal inddragelse og medbestemmelse.
Desuden er det væsentligt at fremhæve, at forslaget om mindre decentral ledelse ikke ledsages af forslag om at reducere den centrale ledelse i forvaltningen, selvom der i de seneste år er ansat yderligere personale i forvaltningen. En sådan ubalance mellem decentral og central ledelse er uhensigtsmæssig og bør korrigeres ved at foretage tilsvarende nedskæringer i den centrale ledelse og administration, hvis decentraliseringen reduceres.
Endelig er de økonomiske beregninger og besparelsesvurderinger, der ligger til grund for forslaget, præget af betydelig usikkerhed. Det er tvivlsomt, om de forudsatte besparelser kan realiseres, især når klassesammenlægninger først kan gennemføres i 0. og 7. klasse fra august 2025. Vi opfordrer til, at forvaltningen i stedet for at pålægge alle skoler omfattende besparelser overvejer en målrettet nedbringelse af antallet af skoler. Dette kunne være en mere realistisk og ansvarlig tilgang til de økonomiske udfordringer, uden at det går ud over alle skolernes kvalitet og stabilitet.
Besparelse af ungdomsskoletilbud
En reduktion af ungdomsskole tilbuddene kan have betydning for, eksempelvis valgfag, hvilket vil resultere i en merudgift for skolerne i forhold til at kunne dække behovet for valgfag i udskolingen.
Særligt bekymrende er risikoen for nedskæringer i tilbud som TEAM FIT, der spiller en central rolle i at støtte elever med skolefravær. TEAM FIT er et afgørende tilbud, der bidrager til elevernes trivsel og fremmøde, og dermed også til deres læringsudbytte og generelle udvikling. Hvis dette tilbud reduceres eller fjernes, vil det have negative konsekvenser for både eleverne og skolerne, som vil mangle den nødvendige støtte til at fastholde elever med højt fravær.
Endeligt vil en besparelse på ungdomsskolen medføre en nedgang i elevantallet på fodboldlinjen, hvilket kan medføre at flere elever bliver foreningsløse
Besparelse på Specialområdet
Hvis det besluttes at reducere budgettet på specialområdet med 10%, vil det have alvorlige konsekvenser for de pædagogiske og faglige læringsarenaer. Det vil være eleverne, der mærker effekten af en sådan politisk beslutning, da ressourcerne til at imødekomme deres komplekse behov vil blive drastisk reduceret. Dette kan føre til en betydelig forringelse af den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at eleverne kan trives og udvikle sig optimalt.
Besparelse på UU
UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en vigtig rolle i at vejlede unge mennesker om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Hvis der laves besparelser på UU, kan det føre til en række udfordringer for de unge:
Personlig vejledning
UU-vejledere tilbyder personlig rådgivning til unge om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Ved besparelser vil der sandsynligvis være færre vejledere tilgængelige, hvilket kan betyde mindre tid og opmærksomhed pr. ung. Dette kan medføre, at mange unge ikke får den nødvendige støtte til at træffe velovervejede beslutninger.
Øget risiko for frafald
UU-vejledningen er ofte en støtte for unge, der har det svært i skolen eller er usikre på deres fremtid. Besparelser kan betyde færre ressourcer til at hjælpe de mest sårbare unge, hvilket kan øge risikoen for frafald fra uddannelsessystemet.
Svagere overgang til arbejdsmarkedet
UU-vejledningen hjælper unge med at bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Besparelser kan føre til mindre fokus på at forberede de unge til deres erhvervsmæssige fremtid, hvilket kan gøre overgangen til arbejdsmarkedet sværere og mere usikker for mange.
Med Venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen
Bevar hospice Randers.
Nedlæg ikke Hospice Randers. Værdien af stedets ydelser kan ikke gøres op i penge. Det kan ikke passe, at en by som Randers ikke har råd til 7 hospicepladsser.
Hospice Randers er simpelthen et meget velfungerende opholdssted, for de mennesker som nærmer sig livets afslutning.
Såfremt man nedlægger i Randers, er det nærmeste jo Rønde. Der er mange pårørende der får problemer med transport til besøg.
Besøg betyder meget for både de indlagte og pårørende i den sidste tid. Jeg kan godt forstå at de unge i byrådet ikke tillægger det, den store betydning, men jeres tid kommer også, og så vil jeg håbe at der er lige så godt et tilbud, som det vi har nu.
Til slut vil jeg godt rose et dedikeret personale i Randers under min hustrus sidste tid med kærlig pleje.
Høringssvar fra B siden MED udvalg på Madservice Kronjylland
Nøglesystem.
Vi bakker op om ”omlægning af nøglesystemet i omsorgsområdet”, som vi forudser vil give smidigere arbejdsgange.
Madspild.
Vedrørende yderligere besparelse pga. forventet reduktion af madspild, så arbejdes der allerede effektivt med dette, og vi ser det vanskeligt at honorere en yderligere besparelse.
Omlægning af cafetilbud:
I forbindelse med den foreslåede analyse af cafeernes åbningstider, gør vi opmærksom på, at hvis disse kunder overgår til levering af madservice i eget hjem, så er vi bekymrede for manglende social kontakt og ensomhed.
Vi forudser en forskelsbehandling, hvis cafeer i kommunens yderområder reducerer åbningstiden, da der ”på landet”, modsat i Randers by, ofte ikke findes alternative spise-/samlingssteder.
Det er desuden meget vigtigt at være opmærksom på, at cafeerne er drevet af plejecentrenes køkkener. Udover at drive cafeerne er disse plejecenterkøkkener, de fleste steder et serviceorgan til hele huset,
herunder bl.a. samarbejde med boenhederne omkring tilberedning af mange måltider til centrenes beboere.
Så, vær opmærksom på, at cafedrift ikke er det samme som plejecenter-køkkendrift, selv om der kan være en synergieffekt. Den foreslåede analyse er vigtig.
Forøgelse af prisen for madservice og kostpakker.
Vi er bekymrede for de foreslåede prisstigninger på madservice, da der også i 2024 har været en ekstraordinær stigning. Vi er bekymrede for den generelle ernæringstilstand, hvis nuværende og nyvisiterede madkunder vil spare på denne udgift.
I vores daglige tætte kontakt med kunderne, oplever vi meget ofte at mange, er bekymrede for at udgiften til mad gør et stort indhug i deres pension. Flere og flere ægtepar vælger derfor at dele en portion, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Ligeledes er vi bekymrede for den foreslåede stigning på kostpakken på plejecentre. Allerede nu opleves det at nogle beboere ikke har råd til kostpakken. Vi frygter at flere ønsker helt at fravælge kostpakken.
Dette med stor bekymring for ernæringstilstanden, hvor der ofte i den sidste tid er behov for specialkost og nødning 6-8 gange om dagen.
Prisfremskrivning:
Vi har brug for at budgetterne også i de kommende år, tilføres den ”normale” prisfremskrivning, samt fremover undgår den ½ % effektiviseringsbesparelse vi før har oplevet.
Ordentlige og realistiske budgetter er en nødvendighed for at levere bæredygtig drift. Randers kommunes klimaplan/ Mad og måltidspolitik herunder forventninger til økologiske fødevarer presser budgetterne.
De nye affaldssorteringskrav gør desuden et større og større indhug i budgettet.
Vedligehold af en stor speciel maskinpark, som er 23 år gammel tåler ikke besparelser, hvis vi skal arbejde på forkant og driften skal være sikker og top-effektiv. (I skrivende stund har vi udskudt udskiftning af 2 stk. kølebiler, som er 11 år gamle. Det er ikke holdbart).
De seneste år er Madservice kundernes gennemsnitsalder steget til 80 år og med udsigt til flere og noget ældre borgere de kommende år, vil mønsteret omkring behov for flere diæter og specialkost betyde forringet serviceniveau, hvis budgetterne ikke fremskrives.
Vi ønsker at påpege behovet for, i fremtiden at gøre ordningen med voksenelevløn til ernæringsassistent-elever permanent.
Hvem skal lave maden i fremtiden? I løbet af få år er der udsigt til, at mangle mere end 3000 uddannede ernæringsfaglige medarbejder. Vi har på Madservice de seneste år mærket manglende tilgang/ansøgninger fra kompetente elevansøgere.
Dette bl.a. med årsagen i at der ikke i elevbudgettet har været afsat midler til voksenelevløn for ernæringsassist-elever (med undtagelse af 2024). For at kunne tiltrække og fastholde egnede elever nu og i fremtiden, er det nødvendigt at kunne tilbyde voksenelevløn. Vi møder potentielle elever over 25 år, som er etablerede og derfor kun ønsker ansættelse hvis vi kan give voksenelevløn.
Vi smider ”guld på gaden”; Ansøgerne forsvinder bl.a. til regionshospitalet og omegnskommuner, som netop har prioriteret at give voksenelev-løn.
Vi ønsker derfor, at der i budgetforhandlingerne, indarbejdes voksenelevløn til ernæringsassistentelever.
På sigt får det betydning for kvalitet, økonomi og forebyggelsesindsatsen, at ernæringsfaglige udfører de meget vigtige kerneopgaver som gør gavn for borgerne i Randers Kommune.
Generel besparelse i Ejendomsservice.
På Madservice Kronjylland er vi bekymrede, hvis der besluttes serviceforringelser som følge af besparelser i Ejendomsservice.
I vores behov for samarbejde med Ejendomsservice oplever vi allerede nu problematisk ventetid, når vi akut har brug for hjælp af medarbejdere med specifikke tekniske kompetencer.
Ramme- og effektiviseringsbesparelser.
Vi ser, at der steder i budgetforslaget, er indlagt oplæg til denne form for besparelser. Vi kalder det ”Salamibesparelser” som kan betyde, at vi vil vi være nødt til at skære ned på nogle af de tilbud vi leverer både til hjemmeboende og på plejecentrene.
Opgaver som i et helikopter-perspektiv giver mening at producere centralt på Madservice og som ellers vil betyde opgaveglidning til køkken og plejepersonale og dermed medføre en samlet øget udgift.
Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland
Høringssvar på vegne af den selvejende institution Børnehuset Mariendal MED
Høringssvar er vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar medarbejdersiden MED Ejendomsservice
Høringssvar til budgetforslag 2025-2028 fra MED udvalg Ejendomsservice.
Sparekataloget indeholder massive besparelser, hvilket vi kun kan beklage.
Ejendomsservice bliver ramt både på anlægssiden men også på service/drift.
Med begrænsede nybyggeri vil borgere/medarbejdere kunne imødese yderligere nedslidning af kommunens bygningsmasse, da bygningsmassen i Randers Kommune har en høj gennemsnitsalder og deraf følgende vedligeholdelsestilstand. Dette ud fra et niveau for eksisterende bygningsmasses tilstand som faktuelt også er under landsgennemsnittet.
Hvis besparelserne bliver til virkelighed, vil det i ES medføre personalereduktioner og større medarbejder rokader.
Vi anerkender at alle skal bidrage til et budget i balance, men det må samtidig være
et pejlemærke, gennem bred servicering bedst muligt, at sikre den kapital som ligger i bygningsmassen.
På vegne af B siden, MED udvalget i Ejendomsservice.
Næstformand Karl Henrik Von Benzon
Kortsigtede løsninger har langsigtede konsekvenser
Nu vælges der endnu engang at skære i de svageste borgers ydelser. Der vælges at skære i støtten til special elever, som nu ikke længere kan få hjælp i de institutioner som var sat op til dem. Nu kommer der igen et pres på den almindelige folkeskole som er tvunget til at arbejde over evne og tage flere elever ind som kræver meget støtte. Dette ender ofte i at eleverne ikke ønsker at komme i skole, hvilket ligger pres på forældrene. Igen og igen vælger forældre at holde deres børn hjemme, fordi skolerne og institutionerne ikke lever op til de krav som forældre er blevet lovet. Det presser deres karriere og Randers arbejdsmarkedet. Hvordan kan det igen være de svageste som besparelserne går ud over? Disse mennesker har brug for og ønsker hjælp for at kunne blive en del af samfundet, men når vi vælger dem fra bliver de sat i venteposition. Der kan de så sidde indtil vores system tager sig af dem som de har lovet.
Oustmølleskolens høringssvar vedr besparelser på specialområdet
Hermed høringssvar fra Oust Mølleskolen vedr. budgetforslag 2025-2028
“I arbejdet med børn og unge i Randers Kommune skal der tages afsæt i et nyt fælles børne- og læringssyn, der bygger på en ressourceorienteret tilgang i arbejdet med elevernes trivsel og læring. Et syn, der i langt højere grad tager udgangspunkt i at styrke fællesskaberne omkring alle børn og unge, både i faglige- og trivselsmæssige sammenhænge. "En skole, der indretter hverdagen efter elevernes behov og forudsætninger, og som fokuserer på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.”
Kommentar:
Vi hilser ovenstående afsnit fra budgetudspillet meget velkomment, og ser frem til, at der arbejdes målrettet med dette samt at vi kan være en del af løsningen.
Kommentarer til Handleplanens faglige tiltag:
Styrkelse af visitationsproceduren og det specialpædagogiske team
Der er taget initiativ til at styrke skolernes arbejde med at skabe læringsmiljøer med øgede deltagelsesmuligheder, så flere elever får mulighed for at deltage i almenundervisningen og i fællesskaber i deres lokalområde. Skole- og uddannelsesudvalget er blevet orienteret om initiativet på et udvalgsmøde i august 2024.
Kommentar:
Er det både det specialpædagogiske team og skolernes udviklingscenter, der kan hentes ind til råd og vejledning, og hvem har kompetence til hvad? Hvor skal skolerne henvende sig, hvis de har brug for råd og vejledning? Er det det specialpædagogiske team eller skolernes udviklingscenter - og hvem har det ledelsesmæssige ansvar? Hvor passer PPR ind i muligheden for råd og vejledning? De står jo også overfor en besparelse.
Det er meget svært at lave høringssvar på noget, som efterlader så mange spørgsmål.
Alle med i skolestart – som en investeringsmodel
Det skal sikres, at alle børn kommer med i en god skolestart, hvor indskolingen er for alle distriktsskolens elever og det udelukkende er elever med massive indlæringsvanskeligheder, der visiteres til et specialundervisningstilbud (primært Trekløverskolens afdeling på Blommevej). I tilknytning hertil peges der på mulighederne for at forstærke inklusionsindsatsen gennem en investeringsmodel, ved at løfte de pædagogiske og didaktiske kompetencer og ved at forbedre skolernes fysiske rammer, så de kan rumme flere forskellige læringsmiljøer.
Kommentar:
Ud fra et specialpædagogisk perspektiv er vi meget bekymrede for, at det er et mål i sig selv, at et barn skal have massive indlæringsvanskeligheder (på Blommevej er problematikkerne jo ikke alene et spørgsmål om massive indlæringsvanskeligheder), før et specialtilbud kan komme på tale i indskolingen. Det er vores klare opfattelse, at en tidlig indsats kan forebygge længerevarende segregering og at det for nogle børn, kan være medvirkende til at forebygge stærk mistrivsel og i sidste instans skolevægring, som pt er folkeskolens helt store udfordring. Vi har erfaring for, at det er meget svært at vende en negativ spiral, hvis barnet har været i et uhensigtsmæssigt miljø for længe. Jo tidligere vi kan arbejde med barnet, jo hurtigere kan vi få barnet videre til et blivende tilbud.
Vi er usikre på, hvordan “massive indlæringsvanskeligheder" defineres, med andre ord: Hvor dårlig trivsel skal barnet være i for at få tildelt en plads i et specialtilbud, og kan det måles i alder/klassetrin?
Oust Mølleskolen stiller sig til rådighed ift at løfte de pædagogiske og didaktiske kompetencer, og vi ser frem til at inklusions- og specialklasseaktørernes kompetencer bruges målrettet i arbejdet.
Fælleskommunalt pædagogisk team
Der oprettes et videns- og erfaringsforum – Det fælles kommunale pædagogiske team – som skal understøtte skolerne i arbejdet med at skabe endnu stærkere børnefællesskaber. Et centralt omdrejningspunkt bliver at styrke det tværgående samarbejde mellem skolerne og familieafdelingen, herunder PPR’s rolle i at bidrage til og understøtte arbejdet med at flere elever kan deltage i almenskolen.
Kommentar:
Det er meget svært at gennemskue, hvem der får hvilke opgaver på skoleområdet. Vi læser det som om, at der både skal være plads til skolernes udviklingscenter samt det fælles kommunale pædagogiske team. Dertil kommer det specialpædagogiske team, som skal sidde i skolernes udviklingscenter. Der er brug for en tydeliggørelse af kasketter samt gennemsigtighed ifht, hvem, der sidder hvor samt hvem der har hvilke kompetencer. Og hvem sikrer, at der tages udgangspunkt i praksis, når så mange interessenter skal have indflydelse på den enkelte skoles drift?
Gennemsigtig finansieringsmodel.
Der lægges op til at ændre finansieringsformen på specialundervisningsområdet, så den bliver mere gennemskuelig og der kommer større sammenhæng mellem visitationsbeslutninger og den efterfølgende betaling for specialtilbuddene.
Kommentar:
Stik imod intentionen er det svært at gennemskue hensigten med den fremtidige gennemsigtige finansieringsmodel. Specialklasser er mindre enheder med mere personale end i almen. Hvis man tildeler pr. elev, og der i en periode mangler 2 elever ud af 8, så vil vi få meget svært ved at balancere budgetterne, da det set over skoleåret med 4 visitationer med deraf følgende indkøring og udslusning, vil være en del udsving i den faktiske tildeling.
Det økonomiske incitament samt skolernes mulighed for at oprette egne enheder udgør en potentiel risiko for, at børn ikke får det tilbud, som de har brug for. Samtidig skaber det usikkerhed fra år til år i de specialklasser, som er dyrest og dermed også det mest specialiserede tilbud. Vi kan være meget bekymrede for, om man “afprøver” billigere tilbud, før man finder det rigtige, og dermed er der lagt en sti ud til mange skoleskift. Skoleskift, som på sigt vil mindske chancen for tilbagevenden til almen.
Vi vil gerne opfordre til at man laver en model, som IKKE skaber mere ulighed i skolernes økonomi, end der er i forvejen. Det bør altid være elevens behov og ikke skolens økonomi, der lægges til grund for valg af skoletilbud. Vi ser frem til en plan for, hvordan eleven sikres det rette tilbud.
Generelle kommentarer:
På Oust Mølleskolen arbejder vi ud fra den betragtning, at et barn er inkluderet, når det føler sig inkluderet. Det er vores erfaring, at vores elever (og deres forældre) har oplevet at blive udelukket af stort set alle fællesskaber gennem deres skoletid. De kommer til os med megen vrede, lavt selvværd og ingen tillid til voksne. Vores opgave er at genopbygge den tillid, så både børn og forældre kan opleve at folkeskolen er et trygt sted at være. Vi skal få barnet i trivsel, og derefter enten tilbage til den almene folkeskole eller som et minimum til et mindre indgribende tilbud. Vi er stærkt bekymrede for, at en så voldsom besparelse forringer vores muligheder for at arbejde lige så intenst og målrettet med børn og forældre, som vi har kunnet tidligere. Vel at mærke med nogle af de børn, som er allermest socio-emotionelt udfordrede i vores kommune og dermed ekstremt udsatte for at ende uden nogen form for uddannelse eller anden mulighed for selvforsørgelse.
Det er en gruppe af børn, som har rigtig meget potentiale i de rigtige pædagogiske rammer, men som også er i høj risiko for at ende uden for samfundets almene fællesskaber.
Familieskolen har i 15 år været en del af forebyggelsen på skoleområdet i Randers Kommune. Et tilbud, som har været gratis for folkeskolerne, hvor man har haft mulighed for at afprøve tiltag og rammer for børn med trivselsudfordringer i et relativt kort og intenst forløb med forældrene som en del af skoledagen 2-4 dage om ugen. Familieskolen kan være med til at sikre, at barnet kommer i bedre trivsel, og dermed bliver i den almene folkeskole. En reducering af serviceniveauet i tilbuddet vil selvsagt medføre en forringelse og dermed også en lavere succesrate.
Vi har en generel bekymring for omfanget af besparelserne på børn og unge i Randers Kommune. Der ligger rigtig meget forebyggelsesarbejde i de berørte områder, og vi kan være nervøse for den regning, der potentielt venter forude. Det er vores håb, at der kan findes andre løsninger, så enhederne kan fortsætte deres vigtige arbejde.
På vegne af
MED-udvalg samt skolebestyrelsen
Oustmølleskolen
Bestyrelsesformand
Palle Ditlev Rasmussen
Hospice Randers
Hospice Randers er et fantastik tilbud til terminale syge borgere som kan være svære at smertedække og pleje i eget hjem. Det har både stor betydning for borgeren, men også de pårørende. Den terminale er alene om sygdommen i hjemmet. På hospice er der nogle af dele smerten og følelserne med og ikke mindst et døgn bemandet personale til at tage vare om borgeren og sørge for at lindre den enkle i det sidste stadie af deres liv og måske deres sidste dage af deres liv. Det et med til at sørger for en lind og omsorgsfuld død. Det er ikke muligt at give dem samme pleje i hjemmet. Jeg er selv hjemme sygeplejerske og arbejder ofte med terminale i eget hjem. Mange bor op til en halv times afstand væk fra hvor vi køre udfra og selvom de ringer og har behov for hjælp ift. smerter eller andet, så kan vi stå i noget andet, det gør at der går længe før vi kan komme ud og hjælpe dem. På hospice kan de lindre nu og her og de skal ikke ligge i smerter eller andre gener og vente på daglig basis. Om natten dækker vi et meget større område, så her kan der gå endnu længere tid.
Ydermere kan vi risikere at en terminal bliver akut smerte præget og vi skal afvente afh. af medicin og der kan dermed få længe før de er smertedækket. Det er ikke etisk. Og ja de kan blive indlagt, men det er sjældent deres ønske.
Det er hverken etisk eller forsvarligt at lukke et hospice ned. Ja der er andre hospices, men det er langt vej fra fx Randers og til Rønde og de har også brug for deres pårørende i nærheden, da de er en stor del af støtten i den sidste tid - derudover vil der være færre pladser ved at lukke 1 hospice og det vil blive svære for en terminal borger at få en plads på et hospice og mange flere vil dø på sygehuset som er de færrestes ønske.
Udsatterådets høringssvar vedr. budget 2025-2028
Udsatterådets høringssvar vedrørende budget 2025 Randers Kommune
På ekstraordinært møde den 6. september 2024 har Udsatterådet behandlet forslag til budget 2025 for Randers Kommune. Udsatterådet vil bemærke, at det er en kort tidsfrist fra offentliggørelse af forslaget om budget 2025 til frist for afgivelse af høringssvar.
Udsatterådets høringssvar omhandler primært forslag om socialområdets budget 2025, men berører også andre områder.
Først og fremmest består budget 2025 af forslag om besparelser på stort set hele socialområdet. Dette kommer oven i en række af besparelser gennem flere år. Udsatterådet konstaterer at besparelser på socialområdet ikke kun finder sted i Randers Kommune, men i stort set alle øvrige kommuner, hvorfor det således er en landsdækkende tendens. Årsagen kan være at området fra statslig side er blevet underfinansieret gennem en lang årrække.
Bortset fra enkelte forslag til budget 2025 er det på nuværende tidspunkt svært at beskrive konsekvenserne af besparelsesforslaget, da de ikke er videre konkret beskrevet. Overordnet frygter udsatterådet dog, at en konsekvens ved besparelserne vil være at store dele af den socialfaglige indsats vil forsvinde – på tværs af området.
Foruden praktisk hjælp til mestring af hverdagen har mange borgere, der modtager ydelser og indsatser på socialområdet, brug for en socialfaglig understøttelse i forhold til et udviklingspotentiale med ønsker, håb og drømme. Den socialfaglige indsats kan sagtens gå hånd i hånd med en praktiske bistand. Hvis man har det svært, kan det være lettere at tale med en socialfaglig medarbejder om sine tanker samtidig med at man udfører praktisk arbejde.
Besparelsesforslaget i Huset Tværs på psykiatriområdet er et eksempel på besparelser nu og her, som Udsatterådet kan frygte dels bliver dyrere på sigt og dels rammer borgernes muligheder for aktiviteter. I budget 2025 er et af besparelsesforslagene at reducere antallet af interne tilbud til brugerne af huset. Brugerne af huset skal i stedet modtage tilbud eksternt. Isoleret set er det en god praksis, at borgere på socialområdet inkluderes i civilsamfundet og deltager heri som alle andre borgere. Der er imidlertid borgere, der endnu ikke umiddelbart er i stand til at tage imod de eksterne tilbud. Denne gruppe af borgere har behov for de interne tilbud med henblik på at opbygge tilstrækkelig mestring til at kunne drage nytte af tilbud i lokalsamfundet.
Et andet forslag til her og nu besparelser, der senere kan få både menneskelige og økonomiske konsekvenser gælder ungdomsskolerne. I budgetforslaget lægges der op til markante nedskæringer på ungdomsskoleaktiviteterne i landdistrikterne. Samtidig forsåles det også at spare på transporten til og fra centrum. Udsatterådet er bekymret for at en gruppe af unge, der nu nyder godt af aktiviteter i ungdomsskole regi, vil blive efterladt uden nogen umiddelbar erstatning for de meningsfulde aktiviteter. Risikoen for nogle af disse unge er, at manglen på fællesskaber mv. på sigt vil føre til behov for meget dyrere foranstaltninger for Randers Kommune og et unødigt sårbart liv for den enkelte.
Udsatterådets høringssvar skal ses i forbindelse med Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar samt det fælles høringssvar fra de tre råd.
På vegne af Udsatterådet i Randers Kommune
Med venlig hilsen
Christian Borg Formand
Forslag fra Lokal Område MED på Tirsdalen
Høringssvar fra MED udvalg på Tirsdalens Plejecenter
Vedhæftet som besluttet på MED møde den 10/9 2024
Vedhæftede dokumenter
Forebyggende indsats til at spare mange penge på botilbud området.
Det anbefales at der ansættes yderligere en medarbejder i på handicapområdet - psykiatri som forhandlingskoordinator. Jeg har kortvarigt været ansat i Voksenhandicap på Laksetorvet for ca. 2 år siden hvor jeg fik indblik i at der ikke var ordentlig styr på de udgifter der var på de botilbud og indsatser som jo er en af de store poster der gør at vi skal spare penge. Længe havde der ikke været en forhandlingskoordinator ansat til at gå ud og forhandle de dyre takster der var på botilbuddene. Jeg ved de nu har fået ansat 1 til dette, men hvis man skal have større fokus på at holde regningerne nede på dette område, vil det kunne betale sig at ansætte en ekstra, da der jo er mange tilbud både på børneområdet og voksen området både indenfor psykiatri og handicap og svært at nå at gøre et ordentligt stykke arbejde for en medarbejder. Derudover var der heller ikke et ordentligt system hvor disse takster var registreret i systemet så den der skulle varetage denne funktion skulle starte fra bunden. Jeg vil også sige det er noget sårbart at være en på dette område og et sted man burde have højfokus på, så vi altid får tjekket og beregnet tilbud, da man dengang lagde nogle af denne typer af opgaver ud på den enkelte socialrådgiver, som ofte var nye og uerfarne og derfor ikke havde nogen forstand på beregning af takster m.m.
#Bevarrandersungdomsskole
Det kommer til at få alt for store konsekvenser for de unge, hvis der bliver lavet nedskæringer på 50% i Randers Ungdomsskole.
SektorMED, Omsorg har følgende anbefalinger:
SektorMED, Omsorgsområdet har holdt møde den 3. september 2024 og har følgende kommentarer til budget 2025-2028:
Anbefalinger fra SektorMED Omsorg:
Involverende proces:
Sektor-MED omsorg anbefaler en grundig og inddragende proces i budgetarbejdet fremadrettet, da der ikke har været mulighed for inddragelse før offentliggørelsen af budgetforslaget.
SektorMED Omsorg bemærker, at budgettet for 2025-2028 er usædvanligt under pres og at det derfor er en enorm opgave at nå i mål med. Samtidig har der ikke været mulighed for inddragelse i perioden op til offentliggørelsen af budgetforslag i balance.
Det er positivt, at hvis man politisk vælger at spare på eks. cafeområdet, vedligeholdende træning m.v. at der gennemføres en nøjere analyse.
Vi ser derfor frem til, at der i den efterfølgende proces, sikres en inddragende proces.
Demografimidler og prisregulering:
Det er afgørende, at fremtidige budgetter indeholder demografimidler og både pris- og lønregulering, især med den forventede stigning i antallet af ældre og stigende forventninger fra borgere og pårørende.
SektorMED Omsorg glæder sig over at der i 2025 er indregnet demografimidler og regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne. Det er en vigtig forudsætning for at hverdagen kan hænge sammen.
Samtidig opleves det, at forventninger til servicen fra borger og pårørende er stigende, hvilket er med til at lægge et pres på området, også i fremtiden.
Opgaveglidning og besparelser:
Vi anbefaler, at der tages højde for mulige opgaveflytninger fra andre forvaltninger og internt i Omsorgsområdet, samt at besparelser gennemføres ved nedlæggelse af hele centre fremfor enkelte pladser.
SektorMED Omsorg vil også gerne udtrykke bekymring for, at en del af besparelserne i forslaget, har afledte effekter både internt, men også på tværs af forvaltninger.
Nedlæggelse af Hospice: vil, udover at forringe tilbuddet om palliativ pleje og omsorg, flytte opgaver til distrikter, sygepleje og aflastningspladser, eller give en merudgift, hvis borgere sendes ud af kommunen.
Besparelsen ved reduceret åbningstid i caféerne og fravær af ernæringspersonale vil medføre øget pres på både ernærings- og plejepersonale. Ernæringspersonalet skal bruge ekstra tid på forberedelse, mens plejepersonalet overtager ernæringsopgaver uden de nødvendige kompetencer. Dette kan resultere i lavere madkvalitet og variation samt øget risiko for fejlernæring, især ved behov for specialkost. Samtidig vil færre åbningstider reducere beboernes sociale samvær og trivsel omkring måltiderne, hvilket kan påvirke deres velvære negativt.
Besparelse på vedligeholdende træning: Vi ser allerede nu, at mange ældre ikke selvstændigt er i stand til at opretholde deres fysiske, kognitive og sociale kompetencer, men har behov for støtte til at deltage og opnå positivt udbytte af deres træning. I forvejen visiteres kun de mest sårbare og med besparelser på området op til 20% må det vurderes, at flere opgaver flyttes til udegrupperne i form af mere hjælp i hjemmet.
Besparelser på boligområdet: SektorMED Omsorg anbefaler, at der prioriteres at nedlægge hele centre og ikke få pladser på mange centre. At der ses på de mindre centre og på uhensigtsmæssig indretning for både personale og beboere , jf. boligplanens hensigt om, at der fremadrettet bygges større centre.
Vi undrer os over, at der i den nuværende økonomiske situation vælges af fortsætte med byggeri af nyt plejecenter i Dronning og samtidig foreslåes lukning af plejeboliger.
Besparelser på Specialpladser. SektorMED Omsorg anbefaler, at besparelsen samles på ét sted i stedet for ”Salami-metoden” med besparelser pålagt alle steder. Vi anbefaler også, at specialpladserne bliver fordelt mere samlet på færre lokationer. Dette for at opnå bedre drift, men absolut også faglighed.
Organisationsstrukturen: Omsorg har de seneste år effektiviseret og optimeret på arbejdsgange og mødeaktiviteter i forsøget på at opretholde et budget i balance. Vi har efterhånden meget svært ved at se nye løsninger og besparelser uden også at kigge på organisationsstrukturen. Næste mulighed kan være at se på Organisationen ift. antal områder. Det har været et opmærksomhedspunkt tidligere og vil være relevant at se på igen.
Fokus på rekruttering og fastholdelse:
For at imødegå rekrutteringsudfordringer anbefales det at politisk understøtte initiativer som voksenelevløn og sikre gode arbejdsvilkår, der kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale.
Omsorgsområdet er allerede nu, men vil også fremover være stærkt udfordret af et mindre rekrutteringsgrundlag og vi har behov for faglighed. Hver tredje medarbejder i plejen er ufaglært og samtidig er der få ansøgere til meget få opslåede stillinger på tværs af faggrupper. Det er vigtigt, at man politisk er opmærksom på, at man kan være med til at afhjælpe denne situation ved f.eks. at give mulighed for voksenelevløn. Det gælder både sosu-personale og på ernæringsområdet.
Det er vigtigt, at man politisk er opmærksom på det samlede arbejdsmiljø. Vi har behov for at kunne tiltrække nye medarbejdere, at de bliver i faget og på arbejdspladsen Randers kommune.
Ældremilliarden og velfærdsteknologi:
SektorMED Omsorg finder det vigtigt, at midler fra ældremilliarden direkte understøtter omsorgsområdet, og at der fortsat investeres i velfærdsteknologi, som kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed.
Den nye ældrelov er sendt i høring og forventes implementeret af alle kommuner i løbet af de kommende 3 år. SektorMED Omsorg konstaterer, at der fra nationalt hold er bevilget et kvalitetsløft med ældremilliarden til omsorgsområdet. Direktionens forslag er dog, at de penge kommer i kommunekassen.
Sektor-MED Omsorg finder det meget sårbart, hvis området ikke får del i de midler, der skal understøtte det nære sundhedsvæsens udvikling fremadrettet. Det vil IKKE give det kvalitetsløft, Regeringen ønsker.
Velfærdsteknologi kræver afsatte midler, som kan øge borgernes livskvalitet og gøre dem så selvhjulpne som muligt og i længst mulig tid.
SektorMEDOmsorg opfordrer til, at byrådet sikrer en langsigtet og bæredygtig udvikling af omsorgsområdet, hvor både medarbejdere og borgere trives. Dette med udgangspunkt i Randers kommunes værdier:
Ordentlighed, Ligeværdighed, Udvikling og Frihed.
Der er behov for, at Omsorg får økonomisk mulighed til at leve op til dem.
På vegne af medarbejdersiden i Sektor-MED, Omsorg.
Gitte Mygind
Næstformand
Prioriter vores folkeskole og lokalmiljø
I Randers kommune er der et stærkt politisk mål, om at folkeskolen skal være familiernes første valg.
Derfor finder vi det nødvendigt at med den ambition, at de store økonomiske udfordringer, der er i Randers, kommer til at berøre skoleområdet så lidt som muligt.
Det er tydeligt for os, at hvis den ambition og den politiske dagsorden om at inkludere flere elever i folkeskolen skal lykkes, kræver det, at der tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer, den nødvendige faglige viden og de rigtige fysiske rammer.
Vi mener, at det fremlagte budgetforslag, hvor der er lagt op til så store besparelser på folkeskolen får voldsomme konsekvenser både på den korte men også på den længere bane.
På den kortebane vil eleverne opleve kaos, da det betyder meget uro i klasserne med flere elever og de børn med særlige behov også skal rummes. Eleverne får en rigtig dårlig skolestart som burde være det modsatte. Det får betydning for deres indlæringsevne og relations dannelse hvor vi kommer til at se elever der mistrives i folkeskolen. Skolerne kommer til at forsøge forskellige tiltag, men grundet manglende ressourcer forudser vi at det heller ikke vil lykkedes. Fakta bliver at de ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen. Der skabes en negativ spiral, hvor børnenes behov overses og mistrivslen vil vokse, og familier flygte fra både skole og lokalsamfund. Det klinger hult, når der fremskrives en investering i inklusion og samtidig fjernes et beløb, der er noget større.
Vi ser de ressourcestærke forældre udskriver deres børn fra folkeskolen og ind i de private skoler. Denne løsning bliver for Randers kommune en dyrere løsning, da det er billigere at have dem i folkeskolen- så det der ser ud til besparelse bliver derved yderligere udgifter for Randers kommune.
Langå Skole er den lokale skole for 426 elever og forældre i Langå og byerne omkring. Sammenhængskraften i vores lokalmiljø hænger stærk sammen med en velfungerende folkeskole, som har familiernes og de lokales opbakning. En prioritering af folkeskolen giver flere tilflytninger, stærke lokale foreninger og vores by bliver attraktiv for unge børnefamilier og derved flere skattekroner i kommunen.
Langå skole løfter en stor og relevant opgave med specialklasserækken Satellitten, med 56 elever, og huser dermed den andenstørste specialklasserække i kommunen. De foreslåede besparelse på 10 % er en voldsom reduktion på et i forvejen underfinansieret specialområde samt special-SFO. Lige nu lykkes vi med at skabe rammer, der gør at eleverne trives og udsluses i almenskolen og samfundet generelt. Det kan vi ikke løfte på samme måde med en så voldsom besparelse. Vi frygter at besparelsen på specialklasserne kan medføre flere visiteringer fra specialklasse til specialskole, fordi børnene for sent henvises til specialklassen. Derudover vil almenskolens elever og personale også blive udfordret af de elever, som kommer til at sidde i et forkert tilbud. Det giver dårlige vilkår og mistrivsel for både de sårbare elever, deres klassekammerater og underviserne.
Når Randers kommune vælger at spare penge på den tidlige indsats, som forskningsmæssigt i Danmark er beskrevet som den bedste investering i børn, så er der ikke tænkt på hverken menneskelige og økonomiske konsekvenser.
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen bidrager til Langå Skole til gavn for vores elever på mange forskellige parametre. Der er et godt samarbejde, så vores unge tilbydes en relevant palette af valgfag, der er samarbejde omkring klubtilbud og vi har ungdomsskolefag på skolen. De store besparelser, som man foreslår på ungdomsskolen, vil få en betydning for tilbuddet til eleverne på Langå Skole. Og både i skoletiden men også i fritiden.
Rammebesparelser:
Pengene må og SKAL findes andre steder end på skoleområdet. Ved at blive ved med en reduktion i rammeaftalen år efter år udhuler fuldstændig muligheden for at have attraktive folkeskoler i Randers kommune. Vi har formået at opbygge et godt fundament ved at have dygtige ledere og medarbejdere som finder løsninger, men med dette budgetforslag er vi nået et stykke under det mulige.
Den besparelse der lægges op til, vil yderligere forringe arbejdsvilkårene for vores personale, og vil uundgåeligt føre til øget personaleflugt og flere sygemeldinger. Det vil gøre det endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde det meget dygtige personale vi har på Langå skole i dag.
Vores ledere får en helt umulig og urimelig opgave som ikke kan løses ved besparelser.
Vi vil anbefale, at man forsøger at undgå endnu en rammereduktion på de enkelte skoler. At pålægge vores almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Rammebesparelserne vil dermed påvirke den pædagogiske og didaktiske kvalitet for alle vores elever.
I Randers Kommunes Børne- og ungepolitik fra 2023 er der fire fokusområder:
MEDINDFLYDELSE – Børn og unges stemmer skal høres
TRIVSEL – Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer
FÆLLESSKABER – børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber
DANNELSE – børn og unges nysgerrighed, fantasi, kreativitet og gåpåmod skal fremmes
Vi håber de fokuspunkter stadig er et værdimæssigt vigtigt fokus for vores politikere.
Derfor vil vi opfordre jer politikere til at have modet til at gøre det eneste rigtige, og bevare kvaliteten i vores folkeskoler.
Hvis man skal vægte hvad er vigtigst vil det fra vores side altid være vores børns udvikling og trivsel. Vi har hørt ambitionen om ikke flere skolelukninger. Derfor tænker vi dog alligevel at skal man vælge mellem det dårligste og det mest dårlige bør man som politikker alligevel tage det modige valg og finde penge ved nedlæggelse af skoler og så investere i vores skoleområde i stedet for besparelse. På den måde vil en mindre del blive berørt fremfor at det er alle børn i kommunen der kommer i fare for mistrivsel.
Gennemgående for hele budgetforslaget virker det blot som tal på et exel-regneark. Hvis man skal lave så indgribende foranstaltninger i skoleområdet børe der ligeledes kalkulationsberegninger på den affødte effekt på kort og lang sigt for overhovedet at danne sig overblikket på hvilken betydning dette vil få.
Derfor kan vi kun opfordre til at budgettet forkastes og der gentænkes i helt andre modeller.
Skolebestyrelsen Langå Skole
Høringssvar vedrørende foreslået budget for 2025-2028 i Randers Kommune
Til Randers Kommune,
Som forælder til et barn på Hornbæk Skole føler jeg mig nødsaget til at udtrykke min bekymring over det foreslåede budget for 2025-2028. De planlagte besparelser vil, som jeg ser det, forringe skolens evne til at sikre, at alle børn trives, udvikler sig, og deltager aktivt i et meningsfuldt fællesskab. Jeg frygter, at disse besparelser vil påvirke både læring og trivsel negativt for vores børn.
Hornbæk Skole har gjort en fantastisk indsats, især når det kommer til inklusion. Skolen har nogle dygtige lærere og ledere, som formår at skabe et positivt og inspirerende miljø for både elever og medarbejdere. Som forælder har jeg oplevet, hvordan skolen er blevet valgt til af flere forældre og lærere, netop fordi den er et godt alternativ til privatskoler. Men jeg er bange for, at besparelserne vil ødelægge det, som gør skolen så unik.
En sammenlægning af ledelsen vil være særligt bekymrende. Jeg ved, hvor vigtig en stærk og synlig ledelse er for både lærerne og børnene. Hvis ledelsen bliver mindre tilgængelig, er jeg bange for, at det vil gå ud over børnenes hverdag og den støtte, lærerne har brug for, for at gøre deres arbejde godt.
Jeg tænker også meget på medarbejdernes trivsel. Hvis besparelserne fører til øget pres og usikkerhed for lærerne, vil det uden tvivl påvirke deres arbejdsglæde og i sidste ende børnenes trivsel. Vi har brug for, at lærerne har de rette rammer for at kunne fokusere på deres vigtigste opgave – vores børns læring og trivsel.
Det er også meget bekymrende, at der foreslås besparelser på specialområdet. Mange børn har brug for ekstra hjælp for at kunne deltage fuldt ud i undervisningen. Hvis denne støtte bliver skåret væk, frygter jeg, at de ikke vil få de nødvendige muligheder for at trives.
Endelig er jeg bekymret over, at skolen delvis selv skal stå for rengøringen. Det virker som endnu en forringelse, der vil gå ud over de penge og den tid, der burde gå til børnenes uddannelse og trivsel.
Som forælder er min største bekymring, at disse besparelser ikke blot vil påvirke næste år, men vil have langvarige konsekvenser for vores børn og skolen som helhed. Jeg håber derfor, at Randers Kommune vil genoverveje budgetforslaget og tage højde for, hvor skadeligt det kan være for Hornbæk Skole og vores børn.
Som forælder vil jeg gerne foreslå, at kommunen overvejer besparelser på andre områder, såsom:
• Digitalisering af administrative processer
• Energibesparelser i kommunale bygninger
• Effektivisering af indkøb på tværs af skoler
Jeg håber, at I vil tage disse bekymringer seriøst og finde en løsning, der ikke går ud over vores børn og deres fremtid.
Med venlig hilsen,
René
Forælder til elev på Hornbæk Skole
Bekymrende forslag til budgetbesparelser på skoleområdet
Høringssvar til ‘forslag til budgetbesparelser i Randers Kommune for 2025-2028’
Fra Sune og Sarah Kraglund, forældre til elev på Asferg Skole
Som forældre til et barn i 1. klasse på Asferg Skole og et barn i børnehavealderen er det trist og særdeles bekymrende at læse om kommunens forslag til budgetbesparelser.
Vi har bevidst valgt at støtte op om det kommunale skoletilbud i form af Asferg Skole trods det faktum, at Randers Kommune har rigtig mange private skoletilbud, som alle leverer gode og stabile alternativer til folkeskolen.
I valget af det lokale skoletilbud har vi vægtet nærhedsprincippet samt det faktum, at vores barn har mulighed for at følges med de børn, han gik i børnehave med og dermed kender og føler sig tryg ved. Vi har vægtet, at Asferg Skole er en lille skole, hvor alle kender alle - en skole, hvor der er trygge rammer og velkendte ansigter både blandt voksne og børn.
Men det risikerer vi at miste, hvis forslaget til budgetbesparelser vedtages. Særligt bekymrer det os, at der stilles et forslag om skolefællesskaber. Tænk sig, at man i kommunen tror, at vi som forældre vil købe ind på, at det vil ‘styrke kvaliteten’ at skabe skolefællesskaber, hvor en skoleleder praktisk talt vil kunne flytte rundt på børnene, som han/hun vurderer det bedst. Det lugter langt væk af, at elev nr. 29 i mange tilfælde vil blive flyttet, fordi det er for dyrt at lave to klasser, som elev nr. 29 pt udløser. Og på fuldstændig samme vis, vil en leder af et skolefællesskab kunne flytte en meget lille årgang på en skole som fx Asferg Skole til en anden og i forvejen større skole i det såkaldte skolefællesskab. Det kræver ikke meget at regne ud, at det på sigt giver skolelederne mandat til at lukke de små folkeskoler. Et mandat som skal og bør ligge hos kommunen!
Hvis besparelserne i dette forslag vedtages, kan I lige så godt bede forældrene om at vælge de private skoletilbud. Og i den sammenhæng kan I passende kigge på skoledistrikterne i kommunen og minde hinanden om, hvor stor en andel af eleverne, der allerede på nuværende tidspunkt vælger det kommunale tilbud fra. Mon ikke det tal ligger på omkring 50 % i mange af distrikterne?
Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at vi bør tale om ‘mindst mulig indgriben’ for det enkelte barn. Netop forslaget om skolefællesskaber går stik imod dette princip. Det handler om økonomi, og ikke om hvad der er bedst for det enkelte barn.
Vi appellerer derfor på det kraftigste til, at omtalte forslag ikke vedtages, og at andre muligheder undersøges.
Høringssvar vedr. budget 2025-28 fra MED-udvalget på Østervangsskolen
Prioriter folkeskolen - En skole der kan og vil mere for flere - for mindre?
Dette høringssvar er skrevet af de Tillidsvalgte på Østervangsskolen på vegne af et personale, der dagligt går på arbejde for at yde deres bedste for børn og unge.
Et personale som dagligt gør deres for at udvikle og differentiere fagligt, personligt og socialt. Et personale som på samme tid skal have både individer og fællesskabet for øje, læring og trivsel, omsorg og udfordringer, inklusion og relationskompetence for blot at nævne nogle. Et personale som anerkendende møder børnene og de styrker og udfordringer de kommer med. Et personale som kerer sig og ikke blot ser børn som et tal i et regneark.
Det er derfor skræmmende og frustrerende at læse, at man i budgetforslaget skriver, at det pædagogiske personale og ledelserne rundt på skolerne, i årevis har arbejdet ud fra en manglende forståelse af fællesskabet betydning og en læring der har ført til forringelse af livsvilkår.
Ligesom alle andre af kommunens folkeskoler har vi her på Østervangsskolen igennem en lang årrække arbejdet samvittighedsfuldt og seriøst med inklusion. Man kan sige, at vi har villet det mulige for alle. Vi har således vedvarende søgt at skabe deltagelsesmuligheder for vores sårbare elever i det store fællesskab samt betragtet en visitation til et specialtilbud som den absolut sidste mulighed, når alle andre tiltag omkring en elev har været afprøvet.
I de fåtal af situationer, hvor vi som skole har set os nødsaget til at tænke et andet skoletilbud ind, er det hver gang for elevens liv og fremtidsmuligheder, at vi har truffet beslutningen. Vi kan derfor kun betragte en generel nedskæring på 0,5 % samt de nye yderligere besparelser på 6,37% svarende til 2.671.479 kr. på skoleområdet som en ekstrem forringelse af de muligheder, vi har for netop at arbejde med inklusion og dermed fastholde flest mulige elever i almenskolen.
Vi har desværre allerede, som vilkårene er nu, ved flere lejligheder oplevet, hvordan inklusion af særligt sårbare elever over en lang periode kan presse et klasserum til det punkt, hvor forældre med direkte henvisning til inklusionsudfordringen, har trukket deres børn fra vores skole og indskrevet dem på privatskoler. Vi kan kun være bekymrede for, at disse situationer med de planlagte besparelser vil tage til i hyppighed, og vi kigger derfor med stor professionel frustration ind i et muligt fremtidsscenarie, hvor elevgrundlaget i hhv. folkeskoler og privatskoler vil være så markant forskellige, at der reelt er tale om et A- og et B-hold. På det tidspunkt vil selve sammenhængskraften i vores samfund være på spil. At kalde “Alle med i skolestart – som en investeringsmodel” er direkte misvisende.
At denne faglige og økonomiske handleplan vil understøtte arbejdet med at skabe en folkeskole, hvor næsten alle børn og unge har mulighed for deltagelse i almenundervisningen og i fællesskaber i deres nærmiljø, er en utopi. Hvordan denne såkaldte ambitiøse handleplan både kan fungere som en voldsom spareøvelse og samtidig skabe en skole der kan indrette sig efter alle børns behov og forudsætninger, så de alle oplever faglige og trivselsmæssige sammenhænge, er umulig for os at se. Hvordan kan man skabe en skole, der kan og vil mere for flere- for mindre?
På denne baggrund kan vi kun på det kraftigste opfordre til, at man kigger andre steder end folkeskolen for at finde de manglede midler.
Skolefællesskaber - centralisering?
Vi kan som udgangspunkt godt følge den tanke, at der kan være gode muligheder for kvalitetsudvikling og inspiration i et udvidet skolesamarbejde. Vi kan dog være bekymrede for den model for skolefællesskaber som her er præsenteret, da vi kun kan få øje på, at en distanceret ledelse og et medfølgende øget ledelsesspænd vil indvirke negativt på ledere, lærere og pædagogers muligheder for samarbejde om dagligdagens udfordringer, og vi er derfor bekymrede for, at det vil forplante sig i den pædagogiske kvalitet i dagligdagen.
Vi frygter, at det er børnene, der kommer til at betale prisen, når der lægges op til, at de kan flyttes rundt på som brikker i et stort puslespil. Det lyder som om hensynet til relationer og det enkelte barns tilknytning til sit nærområde bliver tilsidesat til fordel for effektivisering og kassetænkning. Vi kan kun være bekymrede for, at forældre på denne baggrund fravælger folkeskolen.
Vi læser i budgetforslaget, at der lægges op til en besparelse på skolesekretær-ressourcer samt etablering af administrative fællesskaber. Med den mængde opgaver der de senere år er kommet til at ligge hos den enkelte skole, er skolesekretærernes i forvejen store og mangeartede opgaver kun vokset. En besparelse på dette område harmonerer derfor slet ikke med den gennemgribende decentralisering, der foregår på området.
Ved at lave administrative fællesskaber vil man desuden fjerne den nærhed og service, der til dagligt varetages af vores dygtige sekretærer. Dette vil medføre en forringelse af den samlede kvalitet på skolen.
10% besparelser på specialklasser - færre voksne til flere børn
Hvis besparelserne på 10% på dette område bliver vedtaget, kommer det til at gå hårdt ud over den pædagogiske kvalitet og dermed børnenes skoleliv. Det er i vores specialklasser, at vi samler vores mest sårbare elever, og dette fordrer dygtige voksne med en specialiseret viden om de enkelte børns udfordringer. Spares der her, vil det ikke længere være muligt at leve op til vores intentioner om at skabe et kompenserende skolemiljø, hvor vores elever kan opnå deres fulde potentiale.
Desuden er der kortere vej fra en specialklasse til en almen klasse end omvendt. Dette forhold gør det lettere at arbejde med inklusion også for børn, der vender tilbage til almenskolen efter et ophold i en specialklasse.
Hvis en besparelse på specialområdet vil komme til at betyde, at der fx bliver færre voksne til de samme/måske endda flere børn, så vil vi forringe vores afdeling betydeligt. Vi står i forvejen med en ændret børnegruppe, som over en årrække er blevet mere komplekse og pædagogisk krævende, vi vil ikke kunne tilbyde de specialpædagogiske rammer og forudsætninger, som de børn vi har nu, kræver. Vi er i forvejen en afdeling der er ved at springe rammerne, da vi er/har været en i markant vækst. Taberne i disse besparelser er og bliver børnene, da mange af vores børn IKKE vil kunne indgå i almen klasse.
Generelle “effektiviseringer” - besparelser
Vi læser i budgetteksten, at ordet effektivisering indtræder som et synonym for besparelse. I vores optik er en effektivisering en måde at gøre ting smartere, grundigere, men med samme udfald. En spareøvelse af trygge relationer, pædagogisk håndværk og faglig grundighed kan aldrig blive en effektivisering.
Vi forstår den økonomiske udfordring, Randers kommune står over for, men frygter at de voldsomme besparelser der er lagt op til på børne-og skoleområdet, vil få fatalte konsekvenser og på sigt ende med at være en dyrere løsning.
Vi frygter, at en konsekvens af handleplanen vil få flere forældre til at søge privatskoler, skabe større mistrivsel blandt elever og personale, hvilket kan medføre skolevægring og stresssygemeldinger. Er det tolærerordningen, der skal ophøre? Er det fjernelse af pædagog-ressourcen i skolen, der skal betale prisen, eller hvor og hvor dybt skal vi skære for at møde den foreslåede besparelse?
Vi undrer os over hvor effektiviseringerne kan ses ske på “kolde hænder”?, Hvordan effektiviseres der på Laksetorvet, pr-afdelinger, politiske udvalg mm?
Børnene skal gerne være vores alles vigtigste prioritet. De er kommunens vigtigste ressource og burde være den vigtigste investering i fremtiden.
Med venlig hilsen de Tillidsvalgte på Østervangsskolen
Hanne Holmgaard Berth (AMR)
Martinella Bach (TR)
Emir Smailagic (TR)
Iben Kristensen (AMR)
Høringssvar vedrørende besparelser på det administrative område
Randers Kommune står over for en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender nødvendigheden af at finde besparelser i budgettet, herunder på det administrative område, men vi er bekymrede over de langsigtede konsekvenser, dette kan have for kommunens evne til at levere kvalitetsservice til borgerne.
De administrative medarbejdere udfører en række vigtige opgaver, som understøtter frontpersonalet – såsom social- og sundhedspersonale, pædagoger og lærere – gennem opgaver som planlægning, koordinering, dokumentation, rapportering, økonomistyring, IT-support og meget mere. Uden et effektivt administrativt fundament risikerer vi, at frontpersonalet bliver pålagt yderligere opgaver, hvilket kan reducere den tid og energi, de har til at fokusere på deres kerneopgaver i direkte borgerkontakt.
De administrative medarbejdere spiller også en afgørende rolle i ledelsesunderstøttelse, hvor de bidrager til at sikre en effektiv styring af kommunen. De leverer nødvendige data, analyser, rapporter og beslutningsgrundlag til ledelsen, hvilket gør det muligt for ledere at træffe informerede og strategiske beslutninger. Uden denne støtte ville ledelsen skulle påtage sig flere administrative opgaver, hvilket påvirker deres mulighed for at fokusere på kerneopgaver og strategisk udvikling.
Randers Kommune har allerede lave udgifter til administration sammenlignet med andre kommuner. Som dokumenteret i den administrationsanalyse, der blev fremlagt ved sidste års budgetlægning, ligger Randers blandt de kommuner med de laveste administrative omkostninger pr. indbygger, især hvad angår central administration og ledelse.
Besparelser på administrative stillinger risikerer at føre til øget arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere, hvilket kan resultere i stress, sygefravær og på sigt et fald i både effektiviteten og kvaliteten af kommunens ydelser. Dette kan yderligere forværres af længere sagsbehandlingstider, mangelfuld koordinering mellem afdelinger og en generel forringelse af serviceniveauet over for borgerne.
Det er vigtigt at bemærke, at de administrative medarbejdere spiller en central rolle i at sikre kommunens effektivitet ved at håndtere komplekse opgaver. De sørger for optimal ressourceudnyttelse, overholdelse af lovgivningen og korrekt dokumentation og rapportering. Uden disse funktioner kan der opstå fejl og mangler, som potentielt kan medføre dyre og tidskrævende konsekvenser i fremtiden. Hertil kommer betjeningen af det politiske system, som ligeledes må forventes at blive reduceret.
Skulle besparelserne på det administrative område blive en realitet, opfordrer vi til, at byrådet sikrer en ordentlig proces for de berørte medarbejdere, herunder omplaceringsmuligheder og den nødvendige støtte til at hjælpe dem videre i nye beskæftigelser. Omstillinger af denne størrelse kan ikke løses ved effektiviseringer alene, og vi vil derfor opfordre til en klar prioritering af, hvilke opgaver der i fremtiden ikke skal løses, så de tilbageværende medarbejdere ikke bliver overbelastet. Det er vigtigt, at denne proces håndteres med omtanke og ordentlighed for at skabe en retfærdig overgang for alle involverede.
Afslutningsvis vil vi understrege vigtigheden af, at Randers Kommune forbliver en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og et sundt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Dette er afgørende for både fastholdelse af viden i organisationen og for rekruttering af dygtige medarbejdere fremover.
Sektor MED Administrationen
Høringssvar fra Institutionsbestyrelse/MED-udvalg ved KFUM's Institutioner
Vi er naturligvis helt bekendte med den svære økonomiske situation som Randers Kommune står i og vil selvfølgelig medvirke til at tage vores del af opgaven på os, men generelt opleves det meget svært at afgive et høringssvar, hvor konsekvenserne fremstilles meget uklart i materialet og hvor erfaringerne viser, at en del af forslagene tages ud og erstattes af andre vedtagne forslag, hvor der ikke kan afgives høringssvar i.f.t. konsekvenserne.
Man kan naturligvis sige at vi er blevet hørt, men det opleves som et demokratisk problem, at alting skal foregå så hurtigt, at vi afgiver svar på noget vi ikke finder gennemarbejdet og vi så forventeligt/erfaringsmæssigt ender med beslutninger som vi ikke kan kvalificere eller reagere på når budgettet bliver endeligt vedtaget.
Men det skal naturligvis ikke afholde os fra at afgive følgende høringssvar på det foreliggende grundlag:
Vi er helt med på at indregningen af størstedelen af lederens arbejdstid er en tildelingsmodel. Men det er meget vigtigt for os at understrege, at det på ingen måde er realistisk, at man som leder af en selvejende institution, hvortil der ikke er administrativ assistance eller Ejendomsservice tilknyttet, kan finde tid til at være pædagog sammen med børnene. Dertil er der simpelthen for meget arbejde at udføre på kontoret og pædagogisk sparring til personalet – og på ejendom og grund. Ligesom det helt praktisk kan vække undren, at man kan opgøre arbejdstiden procentuelt når lederen er ansat uden højeste arbejdstid.
Når det så ikke er realistisk at der fra lederens side kan tilføres tid til børnene, medfører det, at nok opfyldes minimumsnormeringerne regnskabsteknisk, men i den virkelige verden vil de ikke blive opfyldt! Man skal altså som politiker være sig bevidst om, at hvis denne beslutning gennemføres så får børnene ikke den mængde voksne som minimumsnormeringerne lovgivningsmæssigt tilskriver.
Generelt er der gennem forslagene store besparelser på arbejdet med børnene – i såvel daginstitutioner som i skoler. En stor del af disse besparelser er på det specialiserede område. Hvis man som Byråd fremadrettet tænker, at det specialiserede område på skoledelen skal fylde mindre, så er det slet og ret som at ”pisse i bukserne”, at spare på daginstitutionerne, PPR og de fremskudte rådgivere. Det specialiserede område i skolealderen bliver ikke mindre af, at man vælger at spare på det forebyggende! Og arbejdet i daginstitutionerne – gode normeringer – og samarbejdet med PPR og de fremskudte rådgivere er alle sammen redskaber til at sikre, at så mange børn som muligt bliver i det almene tilbud og det fællesskab som det giver – og ikke får behov for et specialiseret tilbud.
Samlet set oplever vi, at det nære pædagogiske arbejde i de foreliggende spareforslag rammes meget hårdt og der med fordel kunne kigges ind i de forslag til en bureaukratisk forenkling som der tidligere har været arbejdet med og som vi ikke oplever noget udbytte af overhovedet. I det nære pædagogiske arbejde med børn og familier synes det oplagt, at kigge på om der kunne foretages reduktioner i administrationen på Laksetorvet i form af konsulenter m.m..
I den nuværende økonomiske situation er det måske i prioriterings øjemed bedre givet ud, at bruge ressourcerne ude hos børn og familier i stedet for at bruge dem til at overordnede projekter m.m..
Som et eksempel kunne man vælge at den obligatoriske sprogvurdering som SKAL laves på alle børn – og som praktisk talt ALLE institutioner har foreslået ændret i bureaukratiforenklingen – bliver justeret så det er en fagfaglig vurdering og ikke en regel, hvornår den skal laves. Dermed frigives der ressourcer til de børn, der virkelig har brug for at personalet bruger ressourcer på det.
Vi vil foreslå, at der gennemføres et minimum af besparelser i år 1 og at der så nedsættes relevante udvalg med deltagelse af aktører fra praksis til at udarbejde konkrete forslag som alle kan imødegå med tydelighed og ansvarlighed. Og for en god ordens skyld at aktørerne fra praksis er rigtige fagfaglige kompetencer og ikke kommunale konsulenter, fagforeningsrepræsentanter eller eksterne konsulentfirmaer.
Vi håber, at I besinder jer og træffer beslutninger, der er på et oplyst erfaringsgrundlag fra praksis og ikke pludselig efterlader os med forslag, der bliver taget op fra skuffen i en presset forhandlingssituation.
Høringssvar Borupvænget center
Aldershvile: Vi er kede af at det er foreslået at Aldershvile skal lukke, men vi ser det som en bedre løsning end besparelser af personale i ældreplejen.
Dosismedicin: Vi ser det ikke som nogen besparelse, da denne opgave allerede udføres jvf: Randers kommunes instruks for dosisdispensering, som betyder at indsatsen max. tager 1 minut at håndtere.
Hospice: Hvis hospice i Randers lukkes, vil det betyde ekstra pres på centrene og betyde at personalet skal opkvalificeres i fht. palliation, plus det vil betyde en større normering.
Kvalitetsløft af ældreplejen: Konsekvensen af at de 65 millioner ikke bliver brugt til kvalitetsløft i ældreplejen i Randers kommune, vil være at der ikke kan leves op til det der er lagt op til i den nye ældrereform. Der vil ikke være mulighed for opkvalificering af medarbejdere de næste 4 år.
Høringssvar medarbejderne LMU, Botilbuddene Voksen Handicap
Medarbejderne kan godt se at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation. Vi er dog glade for at SØP – initiativerne fortsætter (Socialområdets økonomiske handleplan) og at det betyder man fortsat vil forsøge at investere sig ud af problemstillingerne inden for socialområdets økonomi. Vi oplever at vi arbejder på veldrevne tilbud, og det ikke giver mening at spare yderligere.
Vi er dog bekymrede for om rekrutterings – og fastholdelsesindsatserne alligevel bliver påvirket. Kan medarbejderne fortsat opleve at få en kompetence - og lønudvikling? Det er jo vigtigt, hvis man skal holde fast i kvalificeret arbejdskraft. Bostederne har haft svært ved at rekruttere personale, og vi kan jo se at det hurtigt kan blive markant dyrere at dække ind med fx eksterne vikarbureauer, hvis ikke kommunen selv kan finde medarbejdere.
Vi er bekymrede for hvordan besparelserne hos vores samarbejdspartnere inden for socialområdet kan komme til at påvirke driften, samt borgernes liv.
Lærings – og kompetencecenteret, hvor mange af borgerne har deres dagbeskæftigelse, kan komme til at få indført effektiviseringskravet på 0,5 % af driften om året, samt store omlægninger af aktiviseringsindsatsen (Fx CBR). Medarbejderne har en klar opfattelse af der er sammenhæng mellem borgernes livskvalitet, og kvaliteten af deres dagbeskæftigelse. Vi er bekymrede for at hvis ikke der kan tilbydes beskyttet beskæftigelse, der lever op til den gode kvalitet vi har i dag – så kan det resultere i dårligere trivsel. De borgere der er tilknyttet BVH har i forvejen massive støttebehov, og her kan dårligere trivsel hurtigt resultere i yderligere støttebehov. Det kan betyde øgede udgifter hos BVH.
Vi ser at forslaget om at flyttet myndighedsafdelingen børnehandicap over til familieafdelingen, kan være med til at gøre nogle borgerforløb bedre – samt udnytte ressourcerne mere optimalt. Vi frygter dog samtidig at konsekvensen kan være at overgangen fra myndighedsområderne barn til voksen, kan gøre opstarten på bostederne mere vanskelig for borgerne. Så spørgsmålet er om de dynamiske effekter man regner med, bliver modregnet i evt. dårligere forløb i overgangen fra barn til voksen?
Hvis der bliver nedlagt stillinger i kommunen, så opfordrer vi til at man evt. tilbyder intern omplacering – fx hvis der skulle være vakante stillinger på botilbuddene.
På vegne af medarbejderne, Botilbuddene Voksen Handicap
Randers Ungdomsskole inspirerer og guider unge randrusianere
Som ung gik jeg meget på værkstedet Broen, som var utrolig essentiel for min sociale udvikling. Broen har introduceret mig for afsindigt mange værktøjer til at håndtere forskellige udfordringer i min hverdag, samtidig med at jeg fik lov at udtrykke mig kreativt.
Besparinger på dette område kan have store sociale konsekvenser for de unge, som er lidt stille og ikke helt kan finde et sted de hører til - der er altid plads til alle på Broen. Underviser Pia Græsbøll er en uundværlig positiv indflydelse på mange unge, og bidrager til at vedligeholde et sundt og kreativt fælleskab i Randers Kommune. Såfremt der kommer besparelser kunne man frygte at der ikke længere er midlerne til at støtte disse unge mennesker, og hjælpe dem med at få selvtillid til at finde sig selv.
MED udvalg Ældrecenter Kildevang
Medarbejderrepræsentanterne i LMU på Ældrecenter Kildevang har følgende kommentarer til budget 2025-28
Demografimidler er særligt vigtige for ældreområdet, fordi de hjælper med at tilpasse ressourcerne til ændringer i befolkningssammensætningen.
Kort sagt er demografimidler vigtige for ældreområdet, da de sikrer, at ressourcerne følger befolkningsudviklingen, og at de ældre får den omsorg og pleje, de har brug for, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Det er den økonomiske buffer, der hjælper kommunen med at håndtere og sikre et stabilt serviceniveau.
Det ærgrer os rigtig meget, at Regeringen ikke har øremærket midlerne fra den nye ældrelov.
Vi kan se, at det forslag Byrådet er præsenteret for, der inkluderes de i den generelle kommunale økonomi. Den nye ældrelov, som navnet angiver, er en lov vedtaget af Regeringen, det vil også sige, at der er forventninger til, at pengene tilfalder de opgaver og det arbejde den nye ældrelov fordrer. Vi frygter, at opgaven med at få implementeret den nye ældrelov uden brug af de midler der følger med, ikke er muligt, hvilket er en forventning fra ældre borger og pårørende.
Udover forslaget om lukning af Aldershvile, Hospice Randers, 13 boliger på Huset Nyvang og ældreboliger med mulighed for kald på Bakkegården, er der lagt op til yderligere besparelse på reduktion af boliger på 4,7 mio. Vi har et stort ønske om, at der i den proces kigges på hele matrikler frem for boliger spredt ud i Omsorg generelt. Dette vil give den størst mulige økonomiske gevinst, da der i den forbindelse vil kunne spares en hel drift, samt være med til at øvrige mere tidssvarende og rentable plejecentre fyldes op.
Derudover er det blevet meget tydeligt, at Forvaltningen efter Implement-rapporten fra 2021, har satset på at få mere ledelse og assisterende ledere ansat i Omsorg. Det er ekstremt vigtigt med en synlig, tydelig og faglig ledelse i hverdagen, men i situationen hvor kommunen skal sparre så mange penge på forebyggelse, drift og omsorg generelt, kan der med god effekt kigges på at slanke organisationen også på ledelses niveau.
I samme ombæring, er der efter vores overbevisning, både en økonomisk besparelse og en sikring af faglig kvalitet, hvis man samlede Korttidspladser og skærmede afsnit i større enheder, der er mere økonomisk rentable at drifte.
I forslaget ligger der også mulighed for at hæve prisen for plejehjemsbeboere, der modtager mad fra Kronjyllands madservice. Vi ser med bekymring på, at man ønsker at hæve prisen på mad for den enkelte borger. Dette skal ses i lyset af at risikoen for at merprisen kan medføre, at flere vælger kostpakken fra, hvilket både vil resultere i øget ressourcebehov til personalet, der skal servicere enkeltpersoner, men også en ernæringsmæssig risiko for en dårligere sammensætning af kosten. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vi dagligt oplever et meget stort og tankevækkende madspild, når det gælder mad fra Kronjylland, og vi foreslår en analyse, der kan bidrage til at ressourcerne og dermed både kommunens og borgernes økonomi forbedres.
Besparelserne på forebyggelse generelt er nemme at få øje på i budgetmaterialet inden for alle forvaltninger, vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at evidensen for manglende forebyggelse i alle henseender ofte ender som en dyr løsning i sidste ende. Hvad enten det handler om sygepleje, træning eller sociale færdigheder i dagtilbud og folkeskole.
Det er dyrt at være fattig, og vi anerkender de svære valg I står overfor og de svære valg I skal træffe for Randers Kommune.
På vegne af
Lokal MED Ældrecenter Kildevang
Jack Thorøe Nielsen
Næstformand
Værkstedet broen
Da jeg gik i udskolingen var jeg en karikatur af en nørd. Jeg brugte briller, var overvægtig, spillede computerspil, og læste mange bøger. Mine sociale evner var ikke ligefrem de bedste.
Alt det, var fuldstændigt lige meget når jeg mødte op til kunst ved værkstedet broen.
Det var et sikkert rum, hvor man fik lov til at være sig selv, uden der blev sat spørgsmålstegn ved om man så passede ind med de andre "normale"
Det var et frirum, når hverdagen derhjemme var hård, og Pia har altid været (og er heldigvis stadigvæk i dag 10 år efter jeg gik på hendes kunsthold) en støtte, en mentor, og vigtigst af alt, en ven.
Når man mødre op havde Pia altid en lille opvarmnings opgave klar, til før vi gik i gang med vores egne ting. Hvad vores egne ting var, varierede fra gang til gang. Alle havde deres egne projekter, lige fra at side og tegne små kruseduller i en sketchbog, til malerier, til en gips-buste, lavet ud fra egen krop. Og var det lidt svært, så var Pia altid lige ved siden af til at hjælpe, både med kunsten, men også med et godt råd, hvis det var uden for værkstedets 4 vægge problemet lå.
Uanset om timerne ved Broen blev lagt i vores værksted, eller på en tur til et museum, har jeg altid værtsat de timer jeg har brugt der. De har givet mig evnerne til at kunne værdsætte kunst, hvilket jeg vil mene er en kundskab som kun bliver vigtigere at have som årene går.
Jeg håber at andre unge vil kunne få muligheden for at være en del af Værkstedet Broen i de næste mange år, så de kan nyde godt af det, ligesom jeg har gjordt.
Hospice Randers
Hospice Randers tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredelig syge og døende mennesker og deres pårørende, hvilket giver en værdig og respekfuld afslutning på livet.pi
Sådan skriver Randers Kommune på sin hjemmeside vedrørende Hospice Randers.
Ordene omsorg, livskvalitet, værdig og respektfuld er netop essentielle, og Hospice Randers lever til fulde på dette.
Støtteforeningen ved Hospice Randers må derfor tage kraftig afstand fra en beslutning om at lukke Hospice Randers.
Vi hører fra alle sider, kun rosende ord om denne kronjyvel her i Randers Kommune; det gælder såvel det høje faglige niveau, som den kærlighed og omsorg, der tilbydes vores medborgere i en ufattelig svær sidste tid, men også den omsorg som den nære familie og alle andre besøgende møder.
Hospice Randers ligger centralt for de borgere og pårørende som betjenes og er derfor et virkeligt godt aktiv for Randers Kommune.
Hospice Rander møder stor anerkendelse fra alle sider og er også en magnet for frivillige, der gerne bidrager med mange forskelligartede opgaver til gavn og glæde for alle. Hospice Randers tilbyder også, som det eneste hospice, uddannelse til de frivillige.
Støtteforeningen udtrykker økonomisk tvivl om besparelsesforslaget, såfremt man, som foreslået, anviser alternative hospiceplacering for vore beboere.
Støtteforeningen opfordrer derfor Randers Kommune til at bevare dette velfungerende hospice.
På Støtteforeningens vegne
Per Winther
formand
Ungdomsskole/motorlære, besparelse på børne/unge området Langå
Den type af tilbud må absolut ikke fjernes fra lokalområdet, Det er det eneste tilbud de (meget aktive) især drenge har. Her kan drenge/piger med benzin i blodet mødes under ordende forhold. De unge der benytter dette tilbud kommer aldrig til at tage en bus til f.eks Randers Ungdomsskole.
Ungdomsskolens arbejde med de unge har meget stor indflydelse på lokalsamfundet.
Bevar Hospice Randers, pårørende-beretning
Da jeg læser at Hospice Randers er i fare for at blive sparet væk, fik jeg simpelthen ondt i maven - rigtig ondt! Derfor dette skriv, som jeg håber Man rent faktisk vil læse igennem.
For det første kunne jeg blive nysgerrig på, om de der stiller sådan et foreslag i spil, mon selv har stået og skulle sige farvel til et meget elsket familiemedlem, ungt som gammelt?
Jeg har mistet begge min forældre inde på Hospice Randers - min mor i Feb 2014, da jeg var 36 og hun 56 - og i Feb, her 10 år senere, mistede jeg så min far derinde - han blev 65. 65 år..... Jeg blev forældreløs som kun 46 årig, og mine 2 børn står nu uden "morforældre".
Min far fik en plads på Hospice Randers tilbage i Feb 2024, og fik 4 FANTASTISKE uger derinde - Da vi stod på det alm sygehus, og fik at vide at der ikke var mere at gøre, brød vores verden sammen. Det var alt for tideligt, og tanken om at sige farvel til endnu en forældre var ganske ubærlig. Det var min fars ønske at komme på Hospice, og heldigvis var der plads. Han fik stuen, der lå ved siden af den, hvor han 10 tidligere, havde taget afsked med hans kone, min mor.
Den første aften derinde, inviterede han på pizza for os nærmeste - vi mødte alle op med hhv cola og rødvin, og havde en rigtig dejlig aften i den fantastiske og hjemmelige dagligstue, hvor personalet hele tide var opmærksomme på, om vi manglede noget og om især far havde brug for noget.
De 4 uger min far fik derinde var FANTASTISKE på alle tænkelige måder, og at den mulighed måske fratages andre dødeligt syge og deres pårørende, berører mig dybt. For at gøre dette skriv "så kort som muligt", vil jeg her skrive i punktform, hvad der er Hospice Randes FAKTISK kan, og gjorde for vores familie i en svær tid.
- Meget omsorgsfuldt personale både i plejen og hos de frivillige. De har alle en helt særlig empatisk tilgang til deres job, og er så fagligt dygtige og gode menneskekendere.
- Ro
- Tid - virkelig TID - til både den syge og de pårørende. Tid til en ærlig snak om angsten, frygten og de svære ting. Tid til grin og humor, som var særdeles vigtig for vores familie. Der var ALTID tid til at indfri min fars ønsker og behov, alt fra massage til en tur i kørestolen på altanen. Min far var aldrig til besvær, der var TID. ALTID, både dag og nat
- Knus og et lyttende øre, både til den syge og de pårørende, hvis dette ønskes
- Den sidste tid gøres så behagelig som overhovedet muligt.
- Vi oplevede både ansatte og frivillige der særligt "tog sig af" vores yngste søn på 7 år - det være sig en snak i vaskerummet, puslespil, højtlæsning, hjælpe med at ordne personaletaven ved vagtskifte, tilbud om en tur i regnskoven så vi "voksne" kunne snakke.
- Introduktion til konceptet "sjælevenner" - De frivillige hækler/strikker 2 ens bamser, der er i en indpakning - så er der en bamse til den, der skal dø og en til, i vores tilfælde, børnebørnene. Bamserne er i forskellige former og farver, og man vælger frit. Begge vores børn har deres sjæleven på værelset - den yngste sover med den i sengen, den store har den i sin sofa. Min far blev puttet med "makkeren" i sin kiste.
- I timerne inden døden indtraf, mødte vi en utrolig omsorg, forståelse og empati - personalet er gjort af et helt særligt stof, og de formåede at aflæse hvad VORES familie havde brug for - både min far, men også os som pårørende.
Hospice Randers er et helt særligt tilbud, som bør bevares - alt andet vil være uartigt, for der er simpelthen behov for det. Når en fødende kvinder bringer liv til verden, er det med en masse ekspertise omkring sig, der kan sørge for diverse tiltag, hvis et behov opstår. Bliver vi syge i livet kan vi går til læge, blive henvist til eksperter der kan hjælpe videre. Generelt er vi omgivet af fagfolk, hele livet, der viser vej, guider og hjælper - det være sig personalet i daginst, i skolen, under uddannelse osv.
Det giver simpelthen ikke mening, hvis ikke der skal være mulighed for at være omgivet af den ekspertise, som Hospice Randers kan, hvis man ønsker det, i sin sidste tid.
Vores tid på Hospice Randers var SÅ meget mere end sorg, død, frygt - det var også alt det beskrevne i punkterne overfor, og vi ville aldrig have være de 4 uger derinde foruden. Vores sorgproces ville heller ikke have været den samme, hvis ikke det var for Hospice. Der blev skab et helt unikt univers omkring min far og os, og vi var i trygge rammer fra første sec, vi trådte ind.
BEVAR HOSPICE RANDERS.
VH Jannie.
bevar de små samfund
det er med stor bekymring at måtte læse Randers kommunes budget forslag. Især forlag som "skolefællesskaber" er efter min overbevisning direkte med til at nedpriotere samt gøre de små bysamfund øde. Ingen vil priotere at flytte til et mindre bysamfund hvis der ikke er mulighed for fællesskab, institution og indkøb. Dermed vil værdier for os der allerede bor i de små lokale samfund også falde. Men den største værdi som vil falde og virkelig slå sig hårdt uden nogen er klar til at yde omsorg og hjælp, er vores børn. Vi har selv bevidst brugt blandt andet frit skolevalg, og tilvalgt os Asferg skole, idet Asferg er en skole med mindre klasser og som virkelig formår at rumme alle børn. Her er der tid til at være, vokse og udvikle sig til den man vil være. Asferg skole, er en skole som formår at guide børnene og priotere deres tryghed højt. Det er en skole med høj faglighed, og jeg vil som mor, blive enormt bekymret på mit og andre børns vegne hvis de pludselig skulle miste at blive set for den de er. Asferg er by i udvikling, hvor fællesskabet er højt. Det er nemt at mærke den kæmpe opbakning fra byens borger der er, både til skolen, træningshuset og dagtilbuddet, Hvilket også gør det nemt for de 3 tilbud at have et godt samarbejde på tværs.Jeg håber virkelige at politikkerne vil tænke sig om, inden de begynder at lave besparelser på børne unge området.
VBU er menneskelig, ikke stordrift
VBU skal ikke lukkes fordi det fritidshjem kan noget, skolens SFO ikke kan. VBU er mindre, børnene er tættere på de voksne og de kan overskue stedet. Det kan de ikke på skolens SFO og slet ikke når spareforslaget tydeligt siger at der ikke er plads til alle børnene deroppe, hvordan forestiller du dig præcis at det skal blive godt?
Du og vi taber så meget trivsel på gulvet ved at tvinge alle ind i stordrift. Har du set dig omkring? Set den der trivselskrise? VBU er et menneskeligt alternativ i en stordriftstankegang. Stop op. Tænk anderledes og behold de små lokale steder, der fungerer.
Du ved jo godt hvad en værdikæde er
Det der med at når vi løser problemerne i de første led er det meget billigere end når vi forsøger at lave lappeløsninger længere henne i processen.
Vores børn er de første led. Det er ikke hos dem vi skal spare eller lukke øjnene. Hvis vi snakker økonomi giver det i længden – og det er måske langt ud over dine år i byrådet – meget mere mening at løse problemerne i starten, i deres barndom. Hvis vi kan løse problemerne tidligt i værdikæden, slipper vi for en kæmpe udgift senere.
Jeg synes du skal tænke lidt ud over de næste 3 år når du vælger imellem og argumenter for de her forslag.
Svigter os unge, der bruger ungdomskolen
Jeg forstår godt man vil spare rigtig mange penge, men i min verden er ungdomskolen det helt forkerte sted at spare. Kommunen vil i forvejen gerne styrke ungdomskolen og sprede budskabet ud til endnu flere. Det tror jeg ikke man gør ved næsten at lukke Ungdomskolen. Jeg snakker mest om miljøer som Kaosambasdaen og på Nyholmsvej.
Det er to steder, som samler rigtig mange ungemennesker. De kommer af forskelige grunde. F-eks deres problemer hobbyer og mangel på venner. Der forgår rigtig mange underetninger fra personalet om unge der mistrives, problemer i hjemmet, diagnoser osv. Allesammen unge, der bliver udredt og står meget bedre på den anden side. Personer der måske var endt i ungdomsfængsel, opholdsteder, som koster endnu flere penge.
Men fordi de har nogen voksne omkring sig, der føler de lytter og vil de unge det bedste igennem kunst, musik, medie-desing mm. Så bliver de hjulpet som person til det bedre og står idag med uddannelser, arbejde, studenterhuer osv.
Men hvor skulle de underrettelser komme fra, hvis det ikke var for ungdomskolen og huse som Kaosambasaden og Nyholmsvej.
Værre endnu: Hvor vil nogen af dem ikke finde andre miljøer, hvis de ikke havde ungdomskolen. Og hvor dyrt vil det ikke lige blive, hvis de forsat ud af de dårligemiljøer.
Noget helt andet er bare kulturen i Randers. Vi er ved at komme oven på igen efter corona med kulturen i Randers. Samarbejder mellem RUK, Turbinen, Underværket og Ungdomskolen. Jeg havde personligt ikke selv stået med min musik og nogen af de bekendtskaber som jeg har idag, hvis det ikke havde været for Ungdomskolen. Flere musikere der er spiret fra Kaosambasaden, som helt sikkert inden for et par år står på Randers nye festival SOL. Er Det Ik Et Image Vi Gerne Vil give Randers?
Og hvis det er, er vi nogen der gerne vil komme og fortælle hvorfor der ikke skal pilles 9 mio. Kr. af ungdomskolen.
Men hvis man er ligeglad med unges trivsel, så okay. Det er vi bare ik?
Er vi på vej mod folkeskolens undergang?
Kære politikere i Randers Kommune.
Hvad skal der blive af vores børn og deres fremtid? Det er spørgsmålet, som mange af os forældre nu stiller os selv i kølvandet på de foreslåede besparelser på vores folkeskole – igen.
Disse besparelser vil ikke blot ramme skolesystemet nu, men vil få alvorlige og dyre konsekvenser for samfundet i mange år fremover. De værdier, som vores folkeskole er bygget på – fællesskab, tryghed og høj faglighed – synes at blive tilsidesat. Besparelserne vil ramme både børn i specialtilbud og de børn, der i dag klarer sig i den almene undervisning. Når ressourcerne til specialbørnene skæres, vil de blive kastet rundt mellem løsninger, der ikke passer til deres behov. De børn, der har brug for og krav på ekstra hjælp, vil få et forringet tilbud, og samtidig vil de resterende ressourcer i den almene folkeskole blive spredt tyndt.
Dette vil medføre:
- Forringet fagligt niveau for alle elever
- Større skolevægring blandt børn, der mistrives
- En højere sygdomsrate, både psykisk og fysisk, som følge af øget pres og stress
- En øget tilgang til de psykiatriske afdelinger, især for specialbørnene
For børnene, der i dag klarer sig i folkeskolen, vil besparelserne betyde, at lærerne og pædagogerne vil få færre ressourcer til at støtte dem. Det vil gå ud over undervisningen, fordi ressourcerne i stigende grad skal kanaliseres til specialbørnene, der har brug for ekstra hjælp. Resultatet bliver en skole, hvor ingen får den støtte, de har brug for.
Bag hvert barn står en familie, som hver dag må bære bekymringen for deres børns fremtid. Besparelserne vil give os forældre ondt i maven over, hvad det vil betyde for vores børns trivsel og velvære. Vi vil se en smadring af en velfungerende folkeskolekultur, og mange familier vil vælge at sende deres børn på privatskoler. Men her bliver specialbørnene ladt tilbage, for privatskolerne har ikke plads eller ressourcer til at rumme dem. De vil igen lide det største nederlag.
Som samfund ønsker vi, at voksne skal kunne arbejde og bidrage til arbejdsmarkedet. Men med disse besparelser vil forældrene bruge flere timer på logistik og kørsel for at finde et passende skoletilbud til deres børn – hvis de overhovedet kan finde et. Dette vil også betyde flere sygedage for både børn og forældre, fordi børnene ikke kan være i skolen på grund af mistrivsel og skolevægring.
Og hvad så med frit skolevalg?
Det vil ikke længere være en reel mulighed. Familierne vil ikke have noget valg – de vil kun have én mulighed tilbage, og den er langt fra tilfredsstillende.
Inklusion har længe været på tegnebrættet, men det er aldrig rigtig lykkedes. Alligevel vil man nu sende børn med særlige behov i fuld inklusion i den almene folkeskole, uden de nødvendige ressourcer. Dette vil ramme de børn med særlige behov endnu en gang, men det vil også gå ud over de børn, der kan klare sig i en folkeskole – og det vil ramme de lærere og pædagoger, som står med ansvaret hver dag.
Hvordan kan vi tillade, at det kommer hertil? Det er vores børn, der skal betale prisen – både de børn, der er i specialtilbuddene, og de børn, der forsøger at navigere i en folkeskole, der gradvist bliver ødelagt. Vi står over for en fremtid, hvor flere specialbørn vil ende i psykiatrien, flere forældre vil blive pressede, og folkeskolen vil blive splittet, mens flere børn flygter til privatskolerne.
Jeg håber inderligt, at I genovervejer disse besparelser og de katastrofale konsekvenser, de vil have for vores børn, vores skoler og vores fremtid.
Med venlig hilsen
Lone Sørensen (En mor med ondt i maven over mine børns fremtid)
Katastrofe besparelse
Kære politikere med hænderne på pengekassen
Er bekymret for, om I har gennemtænkt jeres egne forslag til besparelserne.
Derfor vil jeg dele mine konstruktive tanker omkring dem.
Ungdomsskolen;
som mor til barn nr. 3 der benytter jeres fantastiske LOKALE tilbud om et ungemiljø. Her kan de unge hænge ud med vennerne og “bare” være sammen i et frirum med lyttende og aktive voksne der VIL dem.
Som Ole Gynter sagde “ de unge stemmer med fødderne, hvis de vil det, så kommer de.”
Og de kommer. De kommer for at være, deltage i aktiviter de har lyst til. Det er deres klub, det er her de har mulighed for at bidrage til et LOKALT fællesskab. Det er her de passer på hinanden. Det er her, de har noget at give sig til!
Hvad sker der hvis de ikke har noget at give sig til? Mit bud på dette; de kommer til at “hænge” på de lokale gadehjørner eller på lokale legepladser, hvor de i kedsomhed kan komme til, at gøre uhensigtsmæssige tilbage, der kan få konsekvens for deres fremtid.
kunne man, som I foreslår, lave kun to klubber?
Måske 🤷♀️
I foreslår de to klubber skal “centraliseres” (være i Randers N og Randers S.
og så kan “dem ude fra landet” tage bussen ind, der er jo ikke så langt. Men kære politikere DER ER LIGE LANGT.
kunne man forestille sig at den ene klub der bevares i Randers N. Kunne være i Øster Tørslev. Vi har et helt fantastisk ungdoms sted med en masse fede aktiviteter. Er sikker på at døren her er åben for alle. Også dem der tager bus 238 derud. Ellers kan deres forældre jo køre dem.
Det kunne også være den lokale Klub bus kunne lægge ruten forbi og tage jeres unge med ud til os.
På mærkværdig vis er det som om, at dem fra centrum har længere ud til den klub, end de unge har ind til jer.
Lukning af børnehuset Grøftekanten
I foreslår at lukke en velfungerende børnehave i skønne lokaler med højt til loftet og en legeplads der understøtter børnenes udvikling.
Børnehavens udfordring er dens antal af børn. Mit bud på dette børnetal er, at forældre ikke bliver tilbudt denne som en valgmulighed, når deres barn skal starte. Dette bud kommer også efter at have hørt en af jeres ledere udtale sig om dette. I forbindelse med dette spareforslag skriver I, at børnehuset i Øster Tørslev skal udbygges, så der bliver plads til nogle flere børn. Hvor er logikken i dette? Børnene i Grøftekanten deler, som det er nu, voksne, bus og ikke mindst personale. Og det fungerer. Hvorfor sætte penge i mursten, når der står et nyere børnehus med masser af plads i Gjerlev. Børnene i begge huse kender hinanden gennem fritidsaktiviteter. Lad der komme flere børn over i Grøftekanten - der er masser af plads, dygtige medarbejdere og højt til loftet.
Specialskolerne:
I foreslår en massiv besparelse på dette område. Selvom om forskningen viser; ved at lave tidlig indsats, når vi flere børn, og derved kan vi mindske og på sigt ændre Randers kommunes socio økonomiske udfordring. For børnene med udfordringer er der, og de forsvinder ikke, tværtimod!
eks: et barn der er fejlplaceret, havner i mistrivsel. Et barn i mistrivsel, kan havne i skolevægring. Et barn med skolevægring bliver på sigt udfordret socialt. Et barn der er udfordret socialt, holder sig inde. Et barn der holder sig inde, lærer ikke at begå sig i sociale sammenhænge. Et arbejdsfællesskab er en social sammenhæng. Et barn kan ikke gå på arbejde, ender på overførselsindkomst. En person på overførselsindkomst bidrager IKKE til at sænke den socio økonomiske udfordring i kommunen. Tværtimod!
Et andet løsningsforslag til dette:
Eks: et barn i vuggestuen er ikke som de andre. Barnets pædagoger laver observationer, indkalder til netværksmøder og samarbejder med forældre. De involverer BørnePsyk. Sammen bliver i de klar over, at barnet er infantil autist. Barnet kommer i special gruppe, special børnehave, starter i specialklasse i folkeskolen. Da barnet når 4. Kl. starter det i en normalklasse, på en normal folkeskole. Dette pågældende barn er nu igang med at tage sin uddannelse. DETTE barn er der blevet taget rigtig hånd om fra starten. Der er lavet de rigtige indsatser - tidlig indsats!
Når, denne, nu UNGE person, er færdig med sin uddannelse, bidrager denne til samfundet. Vores fælles samfund og ansvar.
Lukning af plejehjem - inden 2025
Kan det passe at stakkel Fru Jensen i en alder af 92 skal have “rykket gulvet væk under sig”
Kan man tvinge nogen, i den alder til at flytte, opgive sit trykke liv og virke?
Hun har bidraget til samfundet siden hun startede med at arbejde og betale skat til os andre, siden hun var 10 år!
Det synes jer er skammeligt.
Kunne man her snakke om, at afvikle noget undervejs - i takt med at de stakkels ældre falder bort naturligt!
Kære politikere
Tænk jer nu om!
Det spare tiltag I er igang med, bliver lidt som at tisse i bukserne - det varmer kun et øjeblik - den store regning - kommer I til at betale senere!
De bedste hilsner - og med et stort ønske om ikke at afvikle “de små samfund endnu mere”
Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Hobrovejens Skole til budgetforslaget
Skolebestyrelsen på Hobrovejens Skole har på vores ordinære bestyrelsesmøde den 2. september 2024 drøftet budgetforslaget for 2025-2028. Vi ønsker at udtrykke en række bekymringer, da vi mener, at budgetmaterialet fremstår ukonkret, og at der mangler dokumentation på centrale punkter. Eksempelvis savnes der klare oplysninger om, hvordan de foreslåede skolefællesskaber skal sammensættes, og om alle skoler i kommunen er tænkt ind i denne struktur.
For skolebestyrelsen er offentliggørelsen af disse data afgørende for, at vi kan tage stilling til budgetforslaget på et oplyst grundlag. Oprettelsen af skolefællesskaber er en radikal beslutning, som vi frygter vil føre til en markant serviceforringelse for både personale, børn og forældre. Vi er også dybt bekymrede for, hvordan den enkelte skole økonomisk vil blive påvirket af tildelingen ud fra socioøkonomiske forhold. Der er en reel risiko for, at etableringen af skolefællesskaber vil skabe øget konkurrence mellem de kommunale skoler og de private skoletilbud i Randers Kommune, samt intern konkurrence mellem folkeskolerne.
Hobrovejens Skole har gennem målrettet arbejde skabt et stærkt inkluderende læringsmiljø. Dette afspejles i Den Nationale Trivselsmåling, hvor skolen ligger 5,5% over det kommunale gennemsnit i forhold til elevernes trivsel. De foreslåede besparelser på specialområdet vil dog betyde, at flere børn forventes inkluderet i den almene undervisning, samtidig med at bevillingen til to-lærerordningen bortfalder, og klassekvotienterne øges. Skolebestyrelsen ser en alvorlig diskrepans mellem de økonomiske rammer og de stigende krav til inklusion og undervisning.
Vi er også bekymrede over den nye finansieringsmodel for specialtilbud, hvor besparelserne kan resultere i en ukontrollerbar økonomi og en uigennemskuelig prisstruktur for visitationer til specialundervisning.
Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke vores bekymring over de elev- og klassetalsprognoser, som Økonomiudvalget har fremlagt, da de indeholder væsentlige fejl, der kan få alvorlige konsekvenser for skolens fremtidige planlægning.
For eksempel angiver prognosen for skoleåret 2023/2024, at Hobrovejens Skole har 21 klasser, mens det faktiske antal er 22.
Vi ser også undervurderinger i de kommende år: Eksempelvis forudser prognosen for 2025/2026 et elevtal på 173 elever på mellemtrinnet, mens vores egne fremskrivninger viser 182 elever. Denne tendens gentager sig i årene frem til 2028/2029, hvor forskellen når op på 43 elever.
Denne fejl repræsenterer ikke blot en teknisk unøjagtighed, men en potentiel trussel mod skolens fremtidige ressourcer og driftsrammer.
Vi frygter, at disse fejlagtige prognoser kan have direkte konsekvenser for undervisningskvaliteten og skolens mulighed for at opretholde et stabilt og trygt læringsmiljø.
Derfor opfordrer vi kraftigt til en gennemgang og justering af prognosemodellen, så den i højere grad afspejler de faktiske tendenser og forhold på Hobrovejens Skole.
Hvis folkeskolen i Randers Kommune fortsat skal være det naturlige førstevalg for forældre, er det nødvendigt, at politikerne investerer i fremtidens skole. Ved en vedtagelse af det nuværende budgetforslag frygter vi, at de drastiske serviceforringelser vil føre til, at endnu flere forældre vælger private skoletilbud.
Vi anerkender de økonomiske udfordringer, Randers Kommune står overfor, men vi mener, at en del af besparelserne på skoleområdet kan findes i Skolernes Udviklingscenter, hvor der for nylig er oprettet en stilling som viceskolechef. Vi anbefaler, at antallet af konsulenter tilknyttet Udviklingscenteret reduceres, og at de tilbud, centeret tilbyder, minimeres. Samtidig understreger vi, at den foreslåede ramme vil medføre en øget arbejdsbyrde for personalet på skolerne, hvilket reducerer pladsen til det udviklingsarbejde, som Udviklingscenteret i dag faciliterer.
På vegne af skolebestyrelsen på Hobrovejens Skole
Jeppe Bøgh Pedersen
Formand
Danmarks fremtid
Jeg skriver hermed for at udtrykke min dybe bekymring over de foreslåede besparelser i folkeskolen og særligt det forslag, der indebærer, at én skoleinspektør skal dække flere skoler. Jeg mener, at disse forslag vil have alvorlige negative konsekvenser for kvaliteten af undervisningen, elevernes trivsel og det samlede skolesystem, som i forvejen er presset.
### 1. **Folkeskolens kritiske tilstand**
Folkeskolen har igennem flere år været udsat for gentagne besparelser, hvilket allerede har svækket dens ressourcer markant. Lærernes arbejdstid er presset til det yderste, der er skåret ned på støttetimer, inklusionen af børn med særlige behov er udfordret, og antallet af elever pr. klasse er steget. Denne konstante udhuling af skolens ressourcer gør det vanskeligt for lærere og ledere at levere den undervisning og støtte, som eleverne har krav på ifølge Folkeskoleloven.
Yderligere besparelser vil forstærke disse problemer og forringe mulighederne for at sikre, at skolerne kan tilbyde den faglige og pædagogiske kvalitet, der kræves. Eleverne, som er vores fremtid, bliver de direkte ofre for besparelser, hvilket vil kunne føre til dårligere læringsresultater og øget mistrivsel.
### 2. **Skoleledelsens afgørende betydning**
Forslaget om, at én skoleinspektør skal dække flere skoler, vil yderligere forringe kvaliteten af ledelsen i folkeskolen. Skoleinspektøren spiller en afgørende rolle i at sikre et stabilt, trygt og fagligt stærkt læringsmiljø for både elever og medarbejdere. At sprede ledelsesansvaret ud over flere skoler vil uundgåeligt betyde mindre tilstedeværelse, færre ressourcer til støtte for lærerne og mindre kontakt med eleverne.
I en tid, hvor skoler i stigende grad skal håndtere komplekse udfordringer som inklusion, sociale problemer og stigende krav til undervisningens kvalitet, er stærk ledelse mere nødvendig end nogensinde. En skoleinspektør, der ikke kan være nærværende og til stede i hverdagen på skolen, vil have svært ved at sikre sammenhæng og fællesskab, hvilket er grundlæggende for at kunne håndtere disse udfordringer effektivt.
### 3. **Skolens betydning for lokalsamfundet**
Folkeskolen er ikke bare et undervisningstilbud, men en central institution i ethvert lokalsamfund. At reducere skoleledelsen vil fjerne det nære og personlige ledelsesfokus, som er afgørende for at styrke samarbejdet mellem skole, forældre og lokalsamfund. I mindre samfund fungerer skolen som et samlingspunkt og som en bærende søjle for sammenhængskraften i området. Ved at reducere skolens lokale ledelse risikerer vi at svække denne vigtige funktion.
### 4. **Konsekvenser for elevernes trivsel og læring**
Kvaliteten af skoleledelsen har en direkte effekt på elevernes trivsel og læring. Hvis skoleinspektøren ikke har tid til at være til stede på skolen, vil det uundgåeligt påvirke det pædagogiske miljø negativt. Eleverne har brug for en stabil og synlig ledelse, der kan træffe hurtige beslutninger, sikre løbende opfølgning og være til stede, når der opstår konflikter eller udfordringer. Det er med skoleledelsen som med alle andre ledelser: Når den er fraværende, mister organisationen sin retning og styrke.
### Afslutning
Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at de foreslåede besparelser bliver genovervejet, og at planerne om at lade én skoleinspektør dække flere skoler ikke bliver gennemført. Hvis vi skal sikre en folkeskole, som kan tilbyde vores børn den bedst mulige uddannelse og trivsel, skal vi investere i den – ikke beskære den. Uden en stærk og tilgængelig ledelse samt tilstrækkelige ressourcer vil vi sætte en hel generations fremtid på spil.
Med venlig hilsen,
høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i medudvalget dagtilbud nordves
Høringssvar til budget i balance 2025.
Fra medarbejderrepræsentanterne i medudvalget dagtilbud nordvest.
Kære Byråd.
Som medarbejderrepræsentanter i medudvalget dagtilbud nordvest, ønsker vi at udtrykke vores store bekymringer omkring det foreliggende budgetoplæg til budget i balance, med store besparelser på
dagtilbudsområdet, kan det få alvorlige konsekvenser for børn, personale og ledelse, det vil forringe den kvalitet der udføres i kerneopgaven, som giver børn i Randers kommune i alderen 0 til 5 år et godt børneliv.
Det er vores mening at besparelserne og forringelserne kan medføre.
VED ØGET ANVENDELSE AF LEDELSE SOM PÆDAGOGISK PERSONALE.
Vil det føre til markant normeringsforringelse i institutionerne, samtidig med en forøgelse til 85% vil hver pædagogisk leder reelt trække mange timer ud af institutionens normering, timer som vil mangle da det ikke er muligt at man som pædagogiske leder kan ligge så mange timer på stuerne.
Det vil betyde væsentlige kvalitetsforringelser for børn og familier, samt medføre dårligt og stresset arbejdsmiljø og en lang højere sygefravær, mindre tid til ledelse og mere uddelegering af opgaver til pædagogisk personale, som vil give mindre kvalitet til børnene.
REDUKTION AF BUDGET TIL TIDLIG INDSATS.
Kan have den konsekvens at det bliver svære at arbejde med børn og familier i udsatte positioner, samt medføre kvalitetsforringelser for alle børn og lægge et endnu større pres på personalet i form af højere arbejdspres og mere sygefravær.
Besparelser på sundhedsplejen vil også medføre øget pres på forældresamarbejdet i institutionerne.
NEDGANG FRA 5 TIL 4 DAGTILBUD.
Kan vi slet ikke se som en mulig besparelse, det giver ingen mening og vil ødelægge 5 gode dagtilbud som funger så godt.
Det vil medføre et langt højere ledelsesspænd for dagtilbudsledere og merarbejde for de pædagogiske ledere, desuden vil en så stor kulturændring skabe uro og utryghed hos personalet, samt tab af viden kvalifikationer og i værste fald personaleflugt.
Så kære BYRÅD lad ikke børn i Randers kommune få en forringet kvalitet i deres dagligdag.
Med venlig hilsen og på vegne af
Medarbejderrepræsentanterne i medudvalget dagtilbud nordvest
Næstformand Marianne Dalby Møller.
Budgetforslag
Det er med dyb bekymring at læse budgetforslaget 2025 - 2028.
Endnu engang ser det ud til at der skal spares på specialskolen Trekløverskolen Borup Byvej.
denne skoles elever har store udfordringer,og er derfor dem der er sværest at løfte fagligt, så det er et helt forkert sted at spare. Besparelser der koster langt mere på sigt, end hvad der kan spares her og nu.
Så kære byråd, TÆNK jer nu godt om.
vi ved godt , at i kun tænker i kroner og ører, men hvad med de menneskelige omkostninger? Det er nu i skal
investere i børnenes fremtid.
Giv dem den rette støtte nu, og derved mulighed så også
de kan være med til at bidrage til samfundet på længere
sigt.
BEVAR TREKLØVERSKOLEN
Edel Andersen
Barnets tarv
Man KAN og må IKKE ignorere barnets tarv i denne sag. Vores børn er afsted mange timer om dagen men vi som forældre bidrager til fælles kassen så vi kan leve i et velfærdssamfund hvor alle får en bid af kagen. Men vores børn bliver glemt i kampen om en ‘bedre’ fremtid.
jeg aflevere et barn der er ked af at se sin mor gå, og overlevere til en pædagog der heldigvis har 2 ben og 2 arme. For den ene side er allerede optaget. Måske er begge endda, og så må det barn der er mindst ked af det på givende tidspunkt sættes til siden. Der er ikke nok voksne pr barn som det ser ud nu, så når man vil begynde at klippe håret af en allerede skaldet så kommer den person altså til skade. Pædagogerne og de ansvarlige ude i vuggestuerne løber rundt for at få enderne til at møde samtidig med at overholde lovgivninger. Det er IKKE rimeligt hvor hverken børn, forældre eller ansatte.
Vi har et ansvar som samfund, for at give vores børn den bedste start på livet. Og hvis man bare kender lidt til barnets tidlige udvikling, så VED man at det her kun skaber flere problemer og større mistrivsel når børnene rammer skolealderen som stiller langt større krav længere fremme. Forslaget er vitterligt et forslag om at tisse i bukserne for at holde sig varm i frostvejr.
Der findes bedre måder at lave besparelser uden at skære.
Se blot moderaternes forslag om en forældre konto til at dække forældrebetaling i institution.
på den måde undgår kommunen at skulle betale fripladser. Det er blot 1 forslag ud af mange. Kunne man hæve prisen pr. barn? For jeg vil LANGT hellere betale mere for mit barn end at mit barn skal mangle den lille smule opmærksomhed og omsorg hun har KRAV på og fortjener når jeg er ude og bidrage til samfundet i stedet for at nyde tiden med mit barn.
Vedrørende Hospice Randers
Høringssvar budgetforslag Randers 2025 - 2028
Det er med beklagelse, at man ved gennemlæsning af budgetforslag 2025-28 kan konstatere, at en lukning af Hospice Randers er i spil som spareforslag.
Som praktiserende læger i Randers kommune kender vi Hospice Randers som et rigtig godt tilbud til de terminale/døende patienter, og deres familier ikke at forglemme.
Personalet på Hospice Randers har stor viden om pleje og pasning af døende patienter, uagtet om de lider af cancer, KOL eller anden terminal lidelse. Der er et roligt, indbydende og accepterende miljø på hospice, og der kan tages hensyn til den døende og de pårørendes ønsker i den sidste tid.
Der er i mange tilfælde tale om meget plejekrævende patienter, der har behov for hyppig medicinindgift, og andre sygeplejeopgaver og som alternativ til ophold på hospice vil de skulle passes i eget hjem af hjemmeplejen, alternativt på aflastningspladser på plejehjem eller Tryghedshotellet, hvor personalet ikke nødvendigvis har samme specialviden om lindrende behandling som plejepersonalet på Hospice Randers er i besiddelse af.
Mange terminale patienter ønsker at dø hjemme, og for dem og deres nærmeste er der en stor tryghed i at vide, at hvis tingene ikke går som planlagt, kan man sadle om og blive henvist til ophold på Hospice Randers. Denne tryghed vil naturligvis forsvinde i tilfælde af lukning.
Ophold på Hospice Randers i den sidste tid er for mange døende med til at forebygge unødvendige indlæggelser, og sparer hjemmesygeplejen for mange hjemmebesøg.
Der er en stor tryghed for den døende i, at personalet er tilstede, og at de kender personalet og personalet kender dem og deres familie. Personalet på Hospice Randers er gode til at tage hånd om familien til den terminale patient det være sig gamle som unge.
Der er samtidig, desværre, familier hvor den døende har behov for ophold på Hospice, men hvor alternativet til Hospice Randers, nemlig Hospice i Rønde eller længere væk, vil medføre en, for familien, urealistisk transport fra Randers, og derfor måske mindre samvær med familien i den sidste tid.
Alt i alt vil en lukning af Hospice Randers, der må opfattes som et flagskib i den primære sundhedssektor i Randers, medføre en kraftig serviceforringelse for vores døende patienter og deres pårørende i Randers kommune.
Med venlig hilsen
Annie Uhlott
Praktiserende Lægers Organisation Randers
Høringssvar Sektor-MED Kultur
Høringssvar til Budgetforslag 2025-2028 fra Sektor-MED Kultur.
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Dagtilbud Midt.
Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Dagtilbud Midt.
Vi i bestyrelsen i Dagtilbud Midt vil i dette høringssvar gerne rejse nogle bekymringer i forhold til de budgetbesparelser der er fremlagt i Randers Kommune.
At det foreslås, at de pædagogiske ledere for hvert børnehus kan gå fra 30% op til 85% indgåelse i normeringen, ser vi kan give adskillige udfordringer. Ved at man fjerner ledere fra administrative opgaver og placerer dem på gulvet, frygter vi, at bl.a personalet kan blive presset/ føle sig overvåget af sine ledere. Dette kan vi ikke se andet, end vil kunne have en negativ effekt på vores børns trivsel. De voksnes nervesystem er som bekendt det som afspejler sig i vores børn. En pædagogisk leders position og funktion er netop at skulle lede sine medarbejdere, og det kræver at lederen har de rette forudsætninger for netop dette.
I hvilken omfang vil det praktiseres? Vil det konsekvent kunne forværre den normering, som ellers ville være til personalet? Her frygter vi endnu engang, at det er den pædagogiske kvalitet som forværres.
Og hvem tager sig så af det administrative, som ellers ville ligge hos lederen? Vil det blive almen praksis, at selvom lederen skal være en del af de varme hænder, vil gå fra børnene for at kunne nå de daglige, administrative opgaver? Vi i bestyrelsen fra Dagtilbud Midt frygter netop dette.
Der bliver i budgetudfordringer "lovet" merforbrug på 2,8 mio. kr. til vedligeholdelse af redskaber. Men senere ser vi at der bliver trukket 1,8 mio. kr pr år. Grundet fejlberegninger.
Dette vil også have direkte indvirkning på den pædagogiske kvalitet, som Randers Kommune ellers kan se sig stolte af. Legepladserne er netop pædagogiske redskaber som er med til, at det pædagogiske personale kan leve op til den styrkede pædagogiske læreplan, og sikre vores børns fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er vi bekymrede for!
En ting, som er tydelig for os i forældrebestyrelsen er, at en stor del af pengene går til udgifter til overførselsesindkomster (førtidspension, kontanthjælp, mv), her er vi uforstående overfor den modstridende beslutning om, at bryde en gammel "social arv" ved at spare på de særlige indsatser. Man vælger altså at tage 2 mio. kr. til tidlig indsatser. Hvis der fjernes/forringes muligheden for at hjælpe vores børn tidligt, så de ikke ender med problemstillinger, som ender i manglende uddannelse og derved ikke noget job, summasumarum, bliver til en fremtidig udgift til overførselsindkomst (førtidspension, kontanthjælp mv) så vil det på sigt aldrig være en udgift som ændrer sig.
Muligheden for at passe på børn og ansatte er også en negativ effekt ved at fjerne særlige indsatser. Et eksempel kan være ved at man fjerner fremskudt rådgivning. Denne funktion er vigtig for at kunne bremse alvorlige situationer, som kan eskalere uden den særlige indsats. De fremskudte rådgivere er netop med til at sikre vores børns, og deres forældres, mulighed for at bryde den sociale arv.
I Randers kommune valgte man for nogle år tilbage at lukke skoler ned for at spare. Det har resulteret i, at de kommunale skoler i Randers anses for at blive forringet. Kunne det tænkes, at hvis man går videre med at lave en nedgang fra fem til fire dagtilbudsområder, at man ikke blot gentager en sådan fejl? Vi i forældrerådet er ekstremt nysgerrige på, om det måske skulle være et andet sted man laver en reduktion. Kunne man evt. kigge på dagplejeområdet? Slå det sammen så man havde det liggende under de 5 dagtilbud? Det tænker vi giver mening i forhold til børnenes fortsatte trivsel.
kvalitet til kvantitet - en kortsigtet strategi med langsigtede konsekver.
De kommende annoncerede besparelse på 21,6 millioner i 2025, og stigende til 64,7 millioner frem mod 2028 er startskuddet på en kvalitetsforringelse samt en kortsigtet strategi for Randers Kommunes folkeskoler. Det er en skræmmende diskurs, der ovenikøbet ikke inkluderer de besparelser, som blev vedtaget sidste år, og som ikke fremgår af det fremlagte budget, på trods af, at disse allerede vedtagne besparelser får effekt i 2025.
I dette høringssvar fra Tirsdalen Skoles Skolebestyrelse vil vi fremsætte følgende hovedproblematikker vedrørende de fremsatte budgetbesparelser – konsekvenserne uddybes efterfølgende og vi håber I vil læse det fulde høringssvar:
• Manglende prioritering af vores almene skole og specialtilbud, hvilket vil øge tilgangen til privattilbuddene og undergrave folkeskolen yderligere i Randers Kommune.
• Generelle kvalitetsforringelser i forhold til nuværende didaktiske initiativer i den almene skole og specialtilbud inkl. kvalitetsinitiativet ’De fire spor’.
• Øget risiko for at forværre den trivselskrise vores ungdom er ramt af – også i forbindelse med besparelse på fritidstilbud.
• Fastholdelse og tiltrækning af lærer og pædagoger, hvis den almene skole kvalitetsforringes eller lokal ledelse bortskaffes i forbindelse med bl.a. skolefællesskaber.
• Positiv opbakning til udgifter vedr. kørsel med elever til specialundervisning.
Randers Kommunes folkeskoler formodes at skulle konkurrere med de private tilbud, men det virker som om, at den almene skole i Randers Kommune ikke er prioriteret som det naturlige førstevalg. Ikke engang den forekommende økonomiske indsprøjtning fra regeringen på 56,7 mio. over en firårige periode synes at kunne hjælpe når Randers Kommune budgetterer med endnu større besparelse. Der er ingen tvivl om, at de 3 dele i budgetforslaget frem mod et ’budget i balance’ og en skole der skulle kunne og ville være mere for flere, er synonym for kvantitet frem for kvalitet i den almene skole samt vores specialtilbud – sød musik for vores privatskoler.
Vi vil derfor gerne på det kraftigste opfordre vores politikkere til at genoverveje besparelserne på netop skoleområdet, da vores børn er fundamentet for fremtiden i Randers Kommune. Denne besparelse vil vi kunne mærke 10-30 år ud i fremtiden i forhold til Randers Kommunes socioøkonomiske problemstillinger. Vi skal investere i vores børn, ikke spare – alle børn skal have en god start på livet, ikke kun de resursestærke!
I Randers Kommune har vi haft fokus på trivsel og kvalitet, hvor vi blandt andet har arbejdet i fællesskab med De fire spor – et yderst relevant og værdifuldt initiativ. Dette arbejde kommer dog til at klinge hult når der ikke følger økonomiske resurser med, og netop kvalitet og trivsel kommer i klemme når vores skoleledere og personale får: færre to-lærertimer, færre timer til supplerende undervisning til elever med brug for hjælp, færre midler til vores mellemrumstilbud, dårligere rammer til elever, der mistrives, færre midler til understøttelse af de fysiske læringsmiljøer, færre midler til kompetenceudvikling af personalet samt færre personaler. Sidstnævnte vil efterviseligt øge risikoen mere sygefravær samt en øget lærer- og pædagogflugt.
Hvis vi kigger i forhold til kvalitet, på et af de konkrete forslag til besparelser, nemlig skolefællesskaber, så er det svært at forestille sig, at netop dette forslag vil kunne bære kvalitetsforbedring med mere fjernledelse i vores folkeskoler. Skolefælleskaber kunne de facto være et forslag, der kunne handle om skolelukninger – endnu et skub mod privat- og friskolerne. At opnå drift besparelser ved at skære i ledelsen på vores skoler, synes at se svært ud i et kommunalt skolesystem, hvor vores ledere allerede er udfordret på grund af et stort ledelsesspænd. Og i forhold til den førnævnte risiko for fastholdelse personale, så kan tiltrækning af lærer og pædagoger og blive en problematik, hvis man udvander ledelsen lokalt. Man kan uden tvivl opnå synergier ved øget samarbejde mellem skolerne – det ved vi allerede – det kræver ikke besparelser.
Til gengæld er der ingen tvivl om at den del af budgetforslaget, der omhandler udgifterne til kørsel med elever til specialundervisning, er et område hvor vi byder besparelserne velkomne. De omkring 7.200 forgæves kørsler og ca. 16.000 for sene afmeldinger af kørsel inden for en 13 måneders periode svarende til en merudgift på 3,4 millioner kroner. Her er klart potentiale for at spare yderligere end den forslået besparelse på 1 mio. kroner.
Det manglende fokus på trivsel og kvalitet i budgetforslaget fortsætter ud over skoletiden, når der lægges op til at halvere ungdomsskolen, og nedlægge fritidstilbud. Trivsel kommer yderligere på spil når der også skal spares PPR og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Til gengæld får vores lærere og pædagoger ifølge forslaget, mere tid til rengøring og at løse opgaver, som pedellen i dag løser – opgaver der ingenlunde skaber en folkeskole der kan og vil mere for flere!
Sidst men bestemt ikke mindst, så skal vores børn, der i fremtiden visiteres til et specialtilbud, også blive ramt af en kvalitetsforringelse som følge af besparelser på specialområdet. Og vores folkeskoler vil også blive ramt af ikke at have råd til at visitere de børn, der har et helt specielt behov. Disse børn vil derfor i højere grad blive bibeholdt i den almene skole – en inklusion drevet af besparelser og ikke af barnets behov. Disse er alle forslag, der helt bestemt ikke bringer øget kvalitet og bestemt ikke er langsigtede.
’Budgettet i balance’ er ikke en nem opgave for Randers Kommune og alle skal give noget. Men i en tid hvor vores børn og unge står i en historisk trivselskrise og er ramt af en digitalisering som vi først nu begynder at forstå konsekvensen af, er ikke fundamentet for en ungdom og en folkeskole der er klar til store besparelser! Det virker meget lidt rationelt og gennemtænkt at spare på unges skolestilbud og ikke mindst deres fritidstilbud i både Ungdomsskolen og VBU. Konkret på Tirsdalens Skole vil besparelserne give endnu flere udfordringer, hvis vi f.eks. ikke trækker på Ungdomsskolens tilbud, valgfag osv. og vores unge får et fattigere skole og fritidsliv samlet set. Effekten af disse besparelser er kortsigtet og vil uden tvivl give en øget udgift for andre kommunale områder på lang sigt.
Det er ikke tiden til at spare på vores børn og vores folkeskole!
På vegne af Tirsdalens Skoles skolebestyrelse
Besparelse Ungdomsskolen
Det er bekymrende, at man har forslået at reducere ungdomsskolen med 50%. I mine øjne er det ikke en besparelse, men et decideret fravalg af, at ville de unge på lige vilkår, i by og på landet. Et fravalg der vil have langt større økonomiske konsekvenser på den lange bane, end de penge der spares på den korte. Jeg bor på landet med børn der går i 5 og 7 klasse. Den ungdoms kultur jeg selv har været en del af, kan jeg på ingen måde se, vil være til stede for mine børn, hvis spare forslaget på 50% vedtages. Det er ikke godt nok, i en kommune med en størrelse som Randers.
Drop besparelserne på specialområdet
Jeg har læst budgetforslaget for 2025-2028 og jeg er mildest talt BEKYMRET for vores børn og unges fremtid. Jeg ved at disse besparelser kommer primært fordi Randers er en kommune med mange borgere på overførselsindkomster og som af den ene eller den anden grund fx ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kan kun afhjælpes ved en tidlig indsats i forhold til vores børn og unge, hvis den sociale arv skal brydes. Fx kan børn fra specialområdet med den rette pædagogiske indsats komme ud på den anden side af skolen med en afgangseksamen og en tro på egne evner og dermed kunne bidrage til samfundet. En besparelse på 10 procent på specialområdet vil give FÆRRE uddannede voksne til området og derved mindre tid til det enkelte barn, som i forvejen er i en udsat position.
Hvordan kan der endnu engang foreslås besparelser på specialområdet? Et område, der efter min mening, er alt for økonomisk presset i forvejen og har dårlig bemanding. Jeg har, både som forældre og pædagog, med egne øjne oplevet hverdagen i flere forskellige specialklasser og jeg ser dygtige og kompetente voksne knokle for børnenes trivsel og udvikling, men de er bare ikke hænder nok. Kan Randers Kommune være tilfreds med en specialpædagogisk indsats hvor børnene bliver ladt i stikken, mit svar er klart NEJ.
Jeg har hørt at Randers vil være børnenes kommune nr 1, venner der er LANG vej endnu, og med de besparelser som I ligger op til på specialområdet, så kommer I ikke i mål.
Kan nogle besparelser mon findes i egne rækker på Laksetorvet, hvor mange forskellige konsulenter har vi brug for i Randers Kommune? Børnene har i hvert fald MERE brug for voksne der er til stede og nærværende i særdeleshed også i specialtilbudene.
Slutteligt vil jeg knytte en kommentar til forslaget om at lukke VBU. VBU er et tilbud som faktisk kan rumme mange børn med specielle behov, og det gør de UDEN noget specielt tilskud. Hvis disse mange børn istedet skal i en special SFO bliver det dyrt for kommunen. VBU rummer alle børn også børn med specielle behov!
Jeg er dybt bekymret for vores børns skolegang, trivsel og fremtid og jeg frygter den store mistrivsel, der uundgåeligt vil følge med så store besparelser vil ramme børnene hårdt, hvilket i sidste ende kommer til at ramme Randers Kommune i fremtiden. Spiralen må brydes, kom nu ind i kampen og sæt fokus på den tidlige indsats og hjælp vores børn, også dem med specielle behov, så alle kommer ud på den anden side som borgere, der er klar til at arbejde og bidrage til kommunens udvikling.
Stop besparelserne og gør folkeskolen endnu mere attraktiv
Budgetforslaget for 2025-2028 for Randers Kommune viser betydelige besparelser på skoleområdet, hvilket slet ikke harmonerer med ønsket om Folkeskolen som førstevalg. Der er en besparelse på hele 21,6 millioner i 2025 stigende til svimlende 64,7 millioner i 2028. Og så er der ovenikøbet besparelser, der er vedtaget sidste år, men som ikke fremgår af det fremlagte budget – selvom disse får effekt i 2025.
Vi er meget bekymrede over den udvikling, og vi ser hellere, at der bliver investeret i området, så forældre finder det endnu mere attraktivt at vælge folkeskolen til.
Der kom for nylig en håndsrækning fra regeringen i form af 56,7 millioner i alt over en fireårig periode, eller hvad der svarer til 14,2 millioner om året. De penge kan med fordel puttes i puljen for skoleområdet, så besparelsen i det mindste vil være reduceret til omkring 7,4 millioner i 2025. Det vil da være en start.
Ifølge folkeskoleloven er folkeskolens formål at skabe et miljø, som sikrer, at eleverne har lyst til at lære og det i rammer, der skaber mulighed for fordybelse og deltagelse. De formål udfordres kraftigt via disse besparelser og medvirker til en forringelse af folkeskolen. Det vil alt andet lige også medføre, at folkeskolen bliver en mindre attraktiv arbejdsplads, som kan resultere i, at vi mister dygtige medarbejdere - og dermed i sidste ende have den konsekvens, at flere forældre fravælger folkeskolen.
Der er også tale om forringelser inden for førskolen, hvor en pædagog skal tage sig af væsentlig flere børn end tidligere fra 1. maj 2025. Det kan medføre, at forældre i stedet for holder deres børn i dagtilbuddet frem for at sende dem i førskole, hvilket i så fald vil være en uheldig udvikling, da der er rigtig gode erfaringer med at lade børnene komme i førskole, så de hurtigere vænner sig til skolelivet. I øvrigt er det en opgave, som dagtilbuddet heller ikke gearet til at håndtere - hverken på kapacitet eller ressourcer, hvilket også må siges at være en stor bekymring, da det ikke hænger sammen med Dagtilbudslovens §1 og §7.
Vi er derimod positive over for initiativet omkring De fire spor i Randers Kommune, men denne proces er svær at videreføre, da både trivslen og kvaliteten vil være stærkt udfordret, hvis der er færre penge at gøre det for.
Et af budgetforslagene handler om skolefællesskaber, som i yderste konsekvens kan betyde skolelukninger. Det går vi ikke ind for, og vi mener, at det er den helt forkerte vej at gå.
Forslaget lægger også op til driftsbesparelser ved at reducere i antallet af ledere på skoleområdet. Her har vi ved selvsyn set, hvor udfordrende det kan være, hvis der ikke er tilstrækkelig ledelse, som vi har manglet i en periode, men nu her efter sommerferien endelig er kommet tilbage på et passende niveau. Det kræver ledelse tæt på, hvis en skole skal drives ordentligt og effektivt.
Og selve den foreslåede proces i forbindelse med skolefællesskaber er yderst presset tidsmæssigt, så det vil også i sig selv være et argument for at droppe det.
Til gengæld er der en del af budgetforslaget, som vi er enige i, at der burde kigges nærmere på, og hvor der ligger en besparelse, og det drejer sig om udgifterne til kørsel med elever til specialundervisning. Omkring 7.200 forgæves kørsler og ca. 16.000 for sene afmeldinger af kørsel inden for en 13 måneders periode, hvilket svarer til en merudgift på 3,4 millioner kroner. Her er der lagt op til en besparelse på 1 millioner kroner. Det er da et godt sted at starte, og måske kan besparelsen ligefrem blive endnu større ved at have det som et indsatsområde.
Modsat medtager budgetforslaget desværre ikke i tilstrækkelig grad konsekvensberegninger, da det i flere tilfælde blot vil medføre, at udgifterne og problemerne flyttes fra et sted til et andet i kommunen, men at det i sidste ende ikke giver en besparelse.
Vi oplever også, at mens der skal spares, så bliver flere opgaver inden for ejendomsservice samtidig skubbet ud på skolerne, som medfører ekstraudgifter og ekstraarbejde. Og der er lagt op til en halvering af ungdomsskolen, besparelser inden for PPR og UU-vejledning og at fritidstilbud nedlægges. Vi mener ikke, at det er den rigtige vej at gå.
Og så er der tale om besparelser inden for specialområdet på 10 procent, hvilket vil medføre en væsentlig forringelse af den pædagogiske kvalitet med endnu færre voksne til det enkelte barn, som står i en udsat position. Hvis Randers Kommune vil være børnenes kommune og derved være der for ALLE børn, også dem med specielle behov, så er specialområdet ikke det rette sted at spare.
Opfordringen lyder derfor på at stoppe besparelserne på skoleområdet og i stedet for at prioritere og investere i folkeskolen, så den bliver endnu mere attraktiv.
På vegne af Kristrup Skoles skolebestyrelse
Høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i Lokal MED Visitationsenheden
Randers Kommune står over for en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender at det er en svær proces at spare i det udmøntede omfang, herunder på det administrative område, men vi er bekymrede over de langsigtede konsekvenser, dette kan have for kommunens evne til at levere kvalitetsservice til borgerne.
Vi har en udvikling i demografi der tilsiger at vi i fremtiden får flere ældre borgere i Randers kommune der vil få behov for visitationsenhedens vurderinger med afsæt i serviceloven og Randers kommunes vedtagne kvalitetsstandarter på omsorgsområdet.
I tillæg hertil opleves der en stigning i ansøgning på hjælpemidler fra borger i alle aldersgrupper som bliver vurderet og behandlet i visitationsenheden.
Vi oplever større kompleksitet i sagerne i visitationsenheden, vi er nu i en proces hvor vi har været nødt til at omlægge medarbejderressourcer for at opprioritere juridisk bistand inden for egen budgetramme.
I visitationsenheden er vi den udmøntende del af serviceloven hvor vi arbejder med at undersøge og vurdere hvilken hjemmepleje og hjælpemidler borgerne i Randers kommune kan bevilges, uanset geografi eller social status. Ligeledes sikre vi borgeres frie valg og retssikkerhed. Dette udføres ved at møde borgerne hvor de er i livet, om det er i borgers eget hjem, på sygehuset, aflastningspladser mv. Kontakten med visitationsenheden sker når borgeren har en aktuel funktionsnedsættelse - oftest en livskrise som følge af for eksempel alderssvækkelse, faldulykke, demens, kræft, muskelsvind, trafikulykke.
En besparelse i visitationsenheden vil medføre medarbejderreduktion og dette vil nødvendiggøre at vi revurderer vores arbejdsgange.
Rammebesparelsen vil føre til:
• Øget opgavemængde på den enkelte medarbejder, da reduktion i medarbejderressourcer ikke fører til færre ansøgninger fra borgere.
• Større opgavepres og ændrede arbejdsopgaver og risiko for øget sagsbehandlingstid.
• Sagsbehandlingsfrister kan blive svære at overholde med reducerede medarbejderressourcer.
• Ved færre fysiske besøg ved borger risikeres det at borger bliver underkompenseret.
• Generelle serviceforringelser blandt andet reduceret tilgængelighed for borgeren.
Vi kan også være bekymrede for at der vil være en afledt effekt af øvrige spareforslag som kan have direkte og indirekte betydning på visitationsenheden, herunder at der skal laves 1600 revurderinger (svarende til 3 årsværk) i forbindelse med ændring af frekvensen af rengøring i hjemmet. Såfremt der indgås kontrakt på udlicitering af tøjvaskordning, skal yderligere revurderinger gennemføres. Dette vil påvirke den daglige drift markant. Derudover forventes der et øget opgavepres i forbindelse med overgangen til den nye ældrelov pr. 01.07.2025.
I hjælpemiddelgruppen er der i 2021 udarbejdet en hjælpemiddelrapport grundet lange sagsbehandlingstider. Derfor er visitationsenhedens hjælpemiddelgruppe midlertidigt opnormeret med 3 stillinger og vi er fortsat udfordret, senest grundet stigende antal ansøgninger.
Udarbejdet af
Medarbejderrepræsentanterne i Visitationsenhedens MED udvalg/10.09.2024
Bevar Hospice Randers
Et menneske skal være uhelbredelig syg og uden mulighed for helbredende behandling; kort sagt, døende - for at blive visiteret til hospice af læge eller hospital. Hvis mennesker i den face af deres liv ikke kan komme på hospice, er alternativerne indlæggelse på hospital, på plejehjem eller udvidet hjælp i hjemmet af hjemmepleje og/eller et palliativt team. Ingen af alternativerne kan give den tryghed, pleje, ro og omsorg for patienter og pårørende, som et hospice kan. Det kan på ingen måde være en besparelse for kommunen at nedlægge Hospice Randers og i stedet for skal ty til diverse dyrere (og dårligere) alternativer.
Min mor er netop død den 20. august 2024 efter 3 ugers indlæggelse på Hospice Randers. På hospicet fik hun en værdig og respektfuld død og vi pårørende fik ro og overskud til at være omkring hende som familie - og ikke som plejere med ansvar for hendes medicin og pasning, som vi havde gjort i måneder op til opholdets start. Min mor fik den bedste pleje af et erfarent og fagligt dygtigt personale. Sammen med de mange dejlige frivillige blev der i den grad taget hånd om både indlagte og pårørende. Vi efterladte er dybt taknemmelige for, at min mor fik lov til at dø på hospice og at hendes sidste tid dermed blev fyldt med den tryghed og omsorg som alle uhelbredeligt syg og døende mennesker fortjener.
Nedlæg ikke Hospice Randers. Værdien af stedets ydelser kan ikke gøres op i penge.
Bevar Rismølleskolens svømmehal
Nu er der endelige nogle der bruger svømmehallen tit, så derfor villle det være irriterende, hvis I lukker den.
Jeg har svømmeundervisning i hallen og det er jeg rigtig glad for.
Der er også andre skoler der bruger den.
Jeg synes det er sejt at gå på en skole med svømmehal.
Det bliver dyrt, hvis man sparer på de fremskudte socialrådgivere ved PPR
Meldingen er, at der skal ske besparelser – store besparelser i Randers kommune for at få økonomien til at hænge sammen. I den sammenhæng er det afgørende, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet. Beslutninger om besparelser, som er bæredygtige for kommunens økonomi – både på kort og på lang sigt.
En besparelse på de fremskudte socialrådgivere under PPR på 44% er IKKE en bæredygtig besparelse. Det er en mindre besparelse i det store regnskab her og nu, men det bliver meget hurtigt dyrt for kommunen i afledte udgifter andre steder i organisationen.
En besparelse – og ovenikøbet næsten en halvering af nuværende antal fremskudte socialrådgivere fra 9 til 5 årsværk vil betyde, at serviceniveauet fra de fremskudte socialrådgivere vil være væsentligt nedsat i form af:
- Væsentlig mindre sparring til daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler, sundhedsplejersker og andre samarbejdspartner omkring børn/unge og familier
- Væsentlig mindre deltagelse i netværksmøder i dagtilbud og skoler, hvor der gives råd og vejledning til både familie og fagprofessionelle omkring børn og unge i mistrivsel
- Væsentlig mindre mulighed for at tilbyde og gennemføre samtaleforløb med børn/unge og forældre
- Væsentlig mindre sparring på underretninger til fagprofessionelle
- Væsentlig mindre sparring på skoler/institutioners proces og handleplaner omkring håndtering af fravær
- Færre eller ingen tilbud som forældrekurset Invest in Play, parkurset PREP og fraværsindsatsen Back2School
Alt i alt vil det betyde væsentlig mindre opsporing og forebyggende arbejde ift. socialfaglige problemer hos børn og familier i Randers kommune. OG manglende forebyggelse er dyrt! De afledte konsekvenser af besparelser på de fremskudte socialrådgivere vil bl.a. være:
- Større travlhed ved resten af PPR, da de vil skulle tage over på nogle opgaver, som de fremskudte socialrådgivere pt. varetager. Der er allerede travlt for samtlige faggrupper i PPR og der vil være reel risiko for længere ventetid på indsatser, afklaring og evt. henvisning til yderligere udredning for børn og unge i mistrivsel
- Flere vil have brug for kontakt til Familie- og rådgivningscenteret, da problemerne vil vokse sig større uden forebyggelse. Det kan resultere i iværksættelse af flere foranstaltning som familiebehandling, kontaktperson, tabt arbejdsfortjeneste mv og i sidste ende evt. også anbringelser. Alle indsatser som er mere indgribende og dyrere.
- Flere børn i mistrivsel, hvor daginstitutioner, skoler mv ikke har mulighed for den nødvendige sparring og derfor ikke kan handle på det og i sidste ende bliver nødt til at lave underretninger til Familie- og rådgivningscenteret.
Randers kommunes økonomi er særligt presset i år, men har været presset i mange år. Tidligere var det familieområdet, som skabte et stort økonomisk pres for kommunen. Det er gradvis blevet bedre bl.a. fordi der er lavet en handleplan for børn og familieområdet, hvor der i højere grad er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af sociale problemer hos børn, unge og familier. Et fokus og arbejde som de fremskudte socialrådgivere i høj grad er bærende af.
Og nu vil man så spare noget af løsningen på de økonomiske udfordringer væk, i form af en 44% beskæring af de fremskudte socialrådgivere i PPR?!
En beskæring af de fremskudte socialrådgivere kan på nuværende tidspunkt føles som en lille og ”nem” besparelse, men på den lange bane bliver det dyrt. Det bliver dyrt menneskeligt for de borgere i Randers som ikke længere kan få hjælp inden problemerne vokser sig store. Det bliver økonomisk dyrt for Randers kommune, da forebyggelse er væsentlig billigere end iværksættelse af indsatser, når problemerne har vokset sig store.
Fra Dansk Socialrådgiverforenings side vil vi hermed opfordre politikerne i Randers Kommune til at friholde de fremskudte socialrådgivere ved PPR fra besparelser – for alles skyld – menneskeligt og økonomisk.
Med venlig hilsen
Betina Agger
Regionsnæstformand, Dansk Socialrådgiverforening
Den forslåede besparelse på Randers Ungdomsskole
Den forslåede besparelse på Randers Ungdomsskole bekymrer mig. Vi har altid haft et godt samarbejde med Ungdomsskolen, både som forældre og plejeforældre til unge, der har nydt godt af ungdomsskolens mange tilbud.
Vi har også haft unge fra bl.a. heltidsskolen på virksomhedsbesøg tidligere i år. Det er derfor også mit indtryk at Randers Ungdomsskole allerede gør meget, for at holde budgettet og omkostningerne nede.
Jeg vil bede politikkerne overveje om ikke det er andre steder, der kan spares end på de unge og deres fremtid.
Folkeoplysningsudvalgets medlemmer, valgt af foreninger og aftenskoler
På vegne af Folkeoplysningsudvalgets medlemmer, der er valgt af foreninger og aftenskoler, ønsker vi at indgive et bidrag til høring om budgettet ift. Budgetforslag 2025-2028.
Udvalgets medlemmer anerkender den meget svære økonomiske situationen, som Randers Kommune står over for.
Vi repræsenterer alle de frivillige trænere, instruktører og ledere, som hver dag uegennyttig bidrager ude i foreningerne og aftenskolerne, og som understøtter vores lokalsamfunds sammenhængskraft og demokrati. Vi arbejder for, at det fortsat skal være attraktivt at påtage sig frivilligt arbejde til gavn for kommunens borgere.
Vi har i mange år arbejdet for, og gør det fortsat, at det skal være attraktivt og lettere at yde en frivillig indsats. Derfor håber vi, at området i forbindelse med budgetaftalen bliver behandlet skånsomt.
Nedtrapning af lokaletilskudsordningen til foreninger
Lokaletilskuddet er, som konsekvens af tidligere budgetforlig, ved at blive reduceret fra 75% til 65% frem mod 2026. Nedsættelse fra 75% til 72% er allerede effektueret i 2023 og 2024. I 2025 skal satsen reduceres yderligere til 68 % og fra 2026 og fremad yderligere til 65 %. Denne nedsættelse har stor økonomiske konsekvens for foreninger, der har lokaler under denne ordning.
Breddeidrætsmidler
Vi har selv været med til at pege på Breddeidrætsmidlerne, hvis der skal spares på vores område, da det ikke direkte påvirker de løbende driftstilskud til foreningerne.
Breddeidrætsmidlerne bruges af mange foreninger til opstart af nye aktiviteter samt fysiske rammer, som kan være med til at udvikle tilbuddene til fritidsbrugerne. Et bidrag fra breddeidrætsmidlerne bruges ofte som løftestang over for fonde og andre bidragsydere til at realisere projekterne. Her bliver den kommunale tilskudskrone ofte øget med flere hundrede procent.
Hvis rammerne for Breddeidrætsmidlerne bliver reduceret håber vi, at det bliver en midlertidig reduktion.
Randers Idrætshallers økonomi
Vi vil opfordre til, at der vedtages en langsigtet og bæredygtig økonomisk model for den selvejende institution Randers Idrætshaller. Der er behov for, at vi som by kan få skabt ro omkring driften af Arena Randers således, at der kan komme fokus på de gode oplevelser som lå til grundlag for den politiske beslutning om at udvide arenaen.
Reduktion af tilskud til hallejeordning
En reduktion i midlerne til Hallejeordningen vil betyde, at der bliver færre midler til at vedligeholde faciliteterne, hvilket er yderst problematisk, da de fleste idrætshaller består af en bygningsmasse tilbage fra 70-erne, som nu i den grad har brug for midler til dette formål.
Hvis rammerne for Hallejeordningen bliver reduceret håber vi, at det bliver en midlertidig reduktion.
Folkeoplysningsudvalgets størrelse og sammensætning
Vi er af den overbevisning, at udvalgets sammensætning med forenings- og aftenskolerepræsentanter sammen med hele SIK-udvalget er den rette konstellation frem for den tidligere model, hvor der kun sad to medlemmer fra SIK-udvalget. I den nuværende konstellation kan vi sparrer med SIK-udvalgets medlemmer og fungere som ”fagudvalg” for området. Alle sager fra Folkeoplysningsudvalget skal efterfølgende behandles på SIK-udvalget, og derfor tænker vi ikke, der er meget tid at spare ved en anden model. Måske antallet af møder i FU kan reduceres.
Tilpasning af indsatsen i mestringsvejledningen, en markant forringelse
Som lokalformand for Hjerneskadeforeningen afd. Randers, ser jeg med det forslag der er fremlagt i forslag 9, en klar forringelse at mestringsvejlednings ordningen. Vores medlemmer, uanset på hvilket niveau de er i denne ordning, er klar sårbare mennesker, som har brug for at mødes face to face også til opgaver, som for en ikke skadet, kan virke banale.
Ligeledes vil en åben rådgivning skulle være åben og massivt bemandet, for at kunne dække de mange borgers udfordringer og dermed ikke blive en besparelse. En udfordring som nok desværre ikke vil være synlig for kommunen, da disse borgere i vid udstrækning ikke vil møde op i en åben rådgivning. Dette af den simple grund af rigtig mange af disse borgere der er visiteret gennem en §85, ikke mestre det sociale evne samt for hvem større forsamlinger eller blot det at overskue at kommer ud af hjemmet, kan være en stor udfordring.
Borgere med en erhvervet senhjerneskade, vil efter min mening blive ringere stillet og i større udstrækning blive ”Tabt på gulvet”. Derfor ser jeg dette forslag som en klar forringelse at mestringsvejleder opgaven, som en holdbar løsning, da dette på sigt kun vil efterlade borgere i et tomrum, men uløste opgaver, hvilket kun vil føre til utryghed, mistrivsel samt uløste opgaver.
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028 fra Assentoftskolens bestyrelse og MED-udvalg
Skolebestyrelse og MED-udvalg ser med stor bekymring på omfanget og mulige effekter af den samlede foreslåede besparelse på skoleområdet samt PPR.
Skolebestyrelse og MED-udvalg finder det svært, på baggrund af foreliggende materiale, at vurdere de præcise effekter af det samlede forslag til besparelser set i sammenhæng med de tidligere vedtagne besparelser herunder den ændrede tildeling til førskole.
Skole-fællesskaberne.
Skolebestyrelse og MED-udvalg finder ikke at forslaget er tilstrækkeligt belyst og udfoldet i materialet med mulige effekter og konsekvenser. Derfor er det vanskeligt at forholde sig til det foreliggende samt beregne såvel direkte som afledte effekter heraf.
Vi har stor bekymring for, hvordan en organisering i skolefællesskaber kan have indflydelse på kontinuitet og stabilitet for elever og medarbejdere i de igangværende indsatser på skolen.
Inklusion i almenundervisningen på Assentoftskolen.
På Assentoftskolen arbejder vi for, at vores elever får de bedste deltagelsesmuligheder i den almene undervisning.
Derfor arbejder vi med kompetenceudvikling i form af kvalificering af sampraksis med to-lærerordning. Ved bortfald af ressourcer til to-lærer-ordning begrænses denne mulighed for praksisnær kompetenceudvikling i samarbejde med skolens vejledere markant.
I forhold til det beskrevne kompetenceløft ser vi store udfordringer, da kompetenceløftets forventede effekt ikke, for os at se, står mål med det beskrevne behov i forhold til at generere den foreslåede besparelse.
Vi ser med bekymring på forslaget til finansiering af specialpladser, hvor der samlet set er et merforbrug. Derudover er der forskellige takstniveauer, hvilket gør forslaget uigennemskueligt.
PPR
Vores samarbejde med PPR er baseret på en forebyggende indsats og tilgang som vi i de seneste år har arbejdet på at opkvalificere, så psykologerne har bedre mulighed for at arbejde praksisnært. Dette kræver mulighed for øget tilstedeværelse på skolen. Dette forudsætter, at vi fortsat har tilknyttet fremskudt rådgiver i samme omfang som nu, da fremskudt rådgiver er en særdeles vigtig samarbejdspartner og varetager en særdeles vigtig funktion i vores samarbejde omkring elevtrivsel og elevfravær.
Ungdomsskolen
Tilbuddene og mulighederne for de unge lokalt i Assentoft vil blive væsentligt forringede ved fuld effekt/gennemslag af de foreslåede besparelser.
Ejendomsservice
Ved den foreslåede reduktion af tiden til skolernes egen prioritering, er vi bekymrede for, hvorvidt flere udgifter pålægges skolen til udførsel af opgaver, der for nuværende løses af Ejendomsservice.
Skolebestyrelse og MED-udvalget ser på baggrund af ovenstående med stor bekymring på den påvirkning de foreslåede besparelser vil have på igangværende tiltag på skolen.
Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Assentoftskolen
Høringssvar Klub 85
Jeg vedhæfter hermed Klub 85 høringsvar.
10.09.2024. Høringssvar vedr. KFUM's Fritidsgård Solgården
Randers den 10.september 2024.
Høringssvar fra MED-udvalg og Institutionsbestyrelsen ved KFUM’s Fritidsklub Solgården.
Vi er naturligvis helt bekendte med den svære økonomiske situation som Randers Kommune står i og vil selvfølgelig medvirke til at tage vores del af opgaven på os, men generelt opleves det meget svært at afgive et høringssvar, hvor konsekvenserne fremstilles meget uklart i materialet og hvor erfaringerne viser, at en del af forslagene tages ud og erstattes af andre vedtagne forslag, hvor der ikke kan afgives høringssvar i.f.t. konsekvenserne.
Man kan naturligvis sige at vi er blevet hørt, men det opleves som et demokratisk problem, at alting skal foregå så hurtigt, at vi afgiver svar på noget vi ikke finder gennemarbejdet og vi så forventeligt/erfaringsmæssigt ender med beslutninger som vi ikke kan kvalificere eller reagere på når budgettet bliver endeligt vedtaget.
Men det skal naturligvis ikke afholde os fra at afgive følgende høringssvar på det foreliggende grundlag:
Den foreslåede besparelse på fritidsklubtilbud-området er beskrevet præcis så uklart som vi anfører i indledningen. Forslaget om en besparelse på 500.000 på Fiskergården og Solgården gennem en harmonisering af driftstilskuddet i.f.t. antallet af tilmeldte børn siger intet om, hvorledes man forestiller sig en fordelingsnøgle, der kan medføre alt fra en meget lille besparelse til en kæmpebesparelse. Hvis resultatet af dette ”arbejde med harmonisering” resulterer i en besparelse på 500.000 til Solgården er det godt 16-17% af det samlede budget. Det vil få en kæmpe betydning i.f.t. lønsumsdelen, hvilket er den markant største post. Det medfører naturligvis, at det store pædagogiske arbejde, der foregår på Solgården for såvel almene som specialiserede børn og unge vil lide meget stor skade.
Solgården udmærker sig i særdeleshed ved at være et fritidstilbud, hvor børn fra såvel det almene som det specialiserede skoleområde kommer og har en dagligdag og en fritid, hvor forskellene omfavnes og børnene og de unge føler sig som en del af et vidtfavnende fællesskab. Sådan et tilbud skal man ikke beskære – sådan et tilbud skal man dyrke og gøre meget mere af!
Hvis I vælger at spare 500.000 kr. på Solgårdens budget som fremlagt hvert år frem til 2028, - har det store konsekvenser for vores forholdsvis lille sted, som faktisk løser en stor indsats.
Vi har indsatser, hvor vi løfter behovet fra specialskole og alm. skoler i skoletid, fritid og ferier. – Der kommer børn fra kl. 9.00 og frem til kl. 17.00, som ikke kan være andre steder end på Solgården.
Vi har lige nu 17 børn i vores specialgruppe – hvilken ikke kan presses mere i antal eller udfordringer for personalet. Vores oprindelige normering er på 5 specialbørn, og ved en pålagt besparelse ser vi at konsekvensen vil være, at så skal der findes anden løsning til de 12 børn vi har inde på ekstra bevilling.
Vi har på Solgården indmeldt 63 børn og det er 13 mere end vores normering på 50 børn. Der er ugentlig specielt her efter sommerferien 1 – 3 opkald fra forældre, som gerne vil have deres barn meldt ind på Solgården, men vi er nødt til at sige nej, da stedet pt ikke kan give det tilbud som ønskes til børnene, hvis der indmeldes flere.
Solgården er en gård der har dyr. Udover tilgangen/omgangen med dyrene herude er en del af vores pædagogiske grundlag, at børnene er med til alt, hvad der sker i løbet af året vedr. dyrene.
Hestene vi har, - er af stor værdi for mange af de børn der kommer på gården. (Værdien er ikke kun at de kan få en ridetur, men hestene kan og er så meget andet – også når alt bliver træls i skole eller blandt venner) mm. Størstedelen af vores heste er oppe i en alder, hvor der ikke er længe til, at de skal på pension, og derfor står vi og har brug for penge til at kunne købe nye.
Gården har brug for landbrugsmaskiner, i vores selvforsyning til foder mm til dyrene. Disse maskiner er dyre at vedligeholde eller at udskifte, hvis der opstår et behov.
Tidligere på året havde vi besøg af miljøtilsynet, og han gav tilsagn på, at han forventede at der kom et pålæg vedr. en overbygning af vores mødding. Denne mødding kan vi desværre ikke bygge selv, og derfor skal vi betale håndværker udefra, hvis det bliver aktuelt.
Vi håber at I har ovenstående i jeres tanker og vurdering, - når I skal træffe jeres beslutninger om hvilken andel vi på Solgården skal bidrage med.
Mvh.
KFUM’s Fritidsgård - Solgården
Randers ungdomsskole - Et netværk af muligheder
Randers Ungdomsskole har haft stor betydning for de venskaber og relationer, som jeg har opbygget igennem min opvækst, som ellers har været præget af ustabilitet. Jeg har været bruger af flere af ungdomsskolens tilbud, heriblandt kaosambassaden, som har lagt grundlag for de mennesker jeg omgås i dag. Det var en gamechanger at kunne komme ned til et ungemiljø, hvor dygtige stabile voksne, kunne præge min videre færden. Min kæreste og jeg mødtes igennem kaosambassaden tilbage i 2009. I dag er vi stadig sammen og venter os en lille dreng til oktober. Med andre ord; Randers Ungdomsskoles arbejde har en meget større indflydelse end man lige tror. De er med til at skabe muligheder og bygge bro imellem mennesker. Det har gavnet på hjemmefronten, men i høj grad også med det sociale netværk, der har været flittigt brugt i erhvervslivet.
Jeg synes man bør finde andre steder at spare så markant, så de unge i Randers Kommune fortsat har mulighed for at skabe tætte og sunde relationer
Nej VBU skal ikke lukkes!
Da vi valgte VBU valgte vi det udfra trygge og hjemlige rammer, som VBU kan levere. Det var med til, at skabe tryghed for vores datter. Det gjorde, at hun kunne vokse og udvikle sig i et tempo som var vigtig for hende. Hun fik nærvær og professionel voksenkontakt som en pige med lidt krudt i numsen havde brug for. Min datter er den bedste udgave af sig selv i dag og det kan vi i den grad takke VBU for. Nogle børn har behov for mindre rammer og kendte ansigter. Den nærvær og støtte kan i min optik ikke leveres hvis rammerne ikke er til det. Sårbar børn skal ikke sættes i store uoverskuelige rum, med skiftende personale og mange børn. Derfor vil der måske være en besparelse nu, men det vil koste samfundet flere penge på sigt!
Hvad skete der med Børnenes By?
Høringssvar fra Bestyrelse og MED udvalg i
Den selvejende Institution Børnehaven Tirsdalen
Hvis man i Randers Kommune vil tages bare en lille smule alvorligt i udsagnet om, at Randers skal være Børnenes By – så er der ting man bør overveje en ekstra gang.
Hvis man i Randers Kommune har et ønske om at vi skal løfte i fælles flok, være loyale og være velmotiverede i vores arbejde – så er der områder man skal sørge for at kigge på, når man skal spare og det skal man jo i Randers Kommune.
Vi har, her ude hos os, ikke brug for hænder, vi har brug for mennesker. Vi har brug for mennesker, der sammen med os kan løfte de familier, som snubler på deres vej og nogle af dem, der gør en forskel, er vores fremskudte socialrådgivere. De hjælper os med at hjælpe børnene og deres familier inden det går helt galt. De er vigtige mennesker, som gør en forskel for dem, som det hele handler om. De skaber værdi. Vi har brug for mennesker, der skaber stabilitet og som bruger deres faglighed direkte sammen med børnene, deres familier og med det pædagogiske personale. Vi oplever, at de allerede nu løber usigeligt stærkt for at nå rundt – så tanken om, at de skal omtrent halveres, fra 9 mennesker til 5, virker helt uigennemtænkt.
Vi, der står med vores børn i favnen og skal aflevere i et dagtilbud, og os, der står og tager imod børnene i børnehaven, har brug for at se, at man fra Laksetorvet går forrest. At man skærer ind til benet i hele det administrative lag – at man er villige til at skære fedtet væk, også når det er de mennesker man deler kantine med.
Hvis i vil have vores respekt og vores loyalitet er det vejen.
I dagtilbuddene indførte man i indeværende år en ny tildelingsmodel, som betyder at vi er voldsomt underfinancierede på vores drift.
Vi har minimumsnormeringer, som nu skal udhules af regnemaskinernes fokus på at jonglere med tal og gå mod kommunens egne visioner om, hvor meget af ledelsestiden der skal medregnes i normeringerne.
Forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet øger børnenes trivsel og også deres fremtidsmuligheder og dermed Randers Kommunes fremtidsmuligheder. Hvis vi på den lange bane vil sætte en prop i det styrtblødende socialområde – ja, så skal vi sikre børnenes trivsel.
Det skriger til himlen, når man fjerner midler fra vores tidlige indsats. Vi har brug for alle de mennesker, der skaber direkte værdi hos de små børn og deres familier.
Vores børn har brug for mennesker, der er nærværende og tæt på. For dem tæller djøf’ere og konsulenter ikke så meget.
De bedste hilsner
Bestyrelsen og MED udvalget i Børnehaven Tirsdalen
Høringssvar fra Landsforening Autisme Kreds Østjylland
Kære Byråd
Da de mange Randrusianere på overførselsindkomst, angives som en stor del af årsagen til et budget, som ikke hænger sammen, vil vi anbefale at alle forslagene til besparelser, vurderes om de kan medføre flere på overførselsindkomst.
Mestringsvejledning
Vi har en bekymring i forhold til at mestringsvejledningen ikke længere skal træne praktiske færdigheder, men borgeren i stedet ydes hjælp til dette. For det giver en selvstændighed at kunne selv, og ikke være afhængig af hjælp fra kommunen. Borgere, både med og uden autisme, der bevilges mestringsvejleder, har ofte mange nederlag og er meget overbelastet. En "træning" i at klare praktiske gøremål selv, vil tage mange år. I forvejen venter borger op til et år på at modtage mestringsvejledning, hvor deres funktionsniveau falder. Rammebesparelsen vil øge denne ventetid.
Tanken om at lave geografiske steder, hvor borger kan komme og få hjælp eksistere allerede i dag, men det er de mest ressourcestærke borgere der bruger dem.
Sammenlægning af familieafdelingen og børnehandicap
Vi tænker det kan blive positivt, at sammenlægge familieafdelingen og børnehandicap. At man ikke skal vurdere om barnet hører til i den ene eller anden afdeling. Og i mange tilfælde senere flytte fra den ene afdeling til den anden. Men vi er bekymrede over, hvor det er man vil finde hele besparelsen.
Gruppeforløb i stedet for individuelle forløb ved familiekonsulenterne
Vi er bekymrede i forhold til at familiekonsulenterne skal til at lave gruppeforløb, i stedet for individuelle forløb i hjemmet. Det vil være de mest ressource stærke familier, der vil kunne profitere af dette.
Besparelse af tidligere investering i familieområdets faglige og økonomiske handleplan
Samtidig undre det os at man sparer de midler der i 2024 blev afsat til projektet My Way, i 2024 og 2025 til arbejdet med familieområdets faglige og økonomiske handleplan – herunder en videreførelse af de elementer fra projektet My Way, som kan bidrage til, at målsætningerne i handleplanen indfries. Hvilken betydning vil det have for familieafdelingen og dermed også Børne handicapafdelingen.
Overdragelse af boliger på Omsorgsområdet til Handicapområdet
Da omsorgsområdet har for mange plejehjemspladser, og der foreslås at lukke 1 af de 4 afdelinger på Huset Nyvang, vil vi foreslå at Huset Nyvang lukkes og bygningerne overdrages til Socialområdet. Formålet vil være at etablere nogle af de boliger, som socialområdet mangler, og betaler i dyre domme for i andre kommuner eller hos private udbydere. Dette vil mindske det store underskud som Socialområdet overfører fra år til år, og understøtte den plan som byrådet allerede har godkendt.
Store besparelser på specialundervisningen.
Besparelserne 10 % besparelsen på specialskoler og specialklasser, er voldsomme, og bliver endnu større når de allerede vedtagne besparelser fra tidligere budgetforlig, udmøntes de kommende år. Det bliver til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø.
Ønske om inklusion på almenområdet for færre penge
Det er da rosværdigt at almenområdet skal indføre nye måder til at lave inkluderende læringsfælleskaber, men der er ikke taget højde for at det tager lang tid og mange ressourcer at ændre en kultur. Midlerne til specialundervisningen blev lagt ud til almenskolerne for mange år siden, uden at almenskolerne har formået at ændre kultur og inkluder flere elever med særlige behov. Rammebesparelserne og besparelserne på PPR vil formodentlig ikke gøre det nemmere.
Ingen visitation til specialundervisning før i 4. klasse
Ønsket om at det kun er de børn med de allersværeste indlæringsproblemer, der kan henvises til Trekløverskolen på Blommevej fra 0-3 klasse, vil betyde at mange elever ikke får den støtte de har brug for. Vi kan allerede i dag se konsekvenserne, når en elev visiteres for sent. Det kræver mere omfattende tilbud, når de endelig henvises.
Skolefælleskaber
Etablering af skolefælleskaber, kunne vi frygte vil medføre, at endnu flere elever vil vælge privatskolerne, hvis du kan risikere at blive anvist en anden skole, end den nærmeste, for at få fyldt klasserne op. Dette vil udhule skoleområdets økonomi yderligt, da almenområdet ikke bare overfører penge til specialundervisning men også til privatskolerne, som mere end hver 4. elev vælger.
Ungdomsskolen
Flere af tilbuddene på ungdomsskolen, giver de unge viden, som de kan bruge på arbejdsmarkedet. Eller bygger noget af det op, der ikke lykkes i folkeskolen.
Indgriben i det frie valg af STU
De borger der visiteres til STU, mister reelt det frie valg, hvis kommunen kun vil betale den takst de selv driver STU for. Der vil blive lavet et A og et B hold, hvor dem der selv har mulighed for at betale vil kunne betale forskellen til det tilbud, de vurdere deres unge menneske bedst profiterer af. Mens andre ikke har den mulighed.
Landsforening Autisme Kreds Østjylland har en stor bekymring for, at besparelserne i Randers kommune vil medføre, at endnu flere vil ende på overførselsindkomst. Resultaterne fra tidligere års besparelser taler deres tydelige sprog. Forhåbentlig vil byrådspolitikerne denne gang træffe beslutninger til gavn for hele Randers kommune, og ikke for deres enkeltsager på bekostning af de svageste borgere og Randers kommunes økonomi.
Venlig hilsen
Elisabeth Sørensen
Landsforening Autisme Kreds Østjylland
Vedr. forslag til effektiviseringer/omprioriteringer på socialområdet
Høringssvar vedr. forslag 1 i forvaltningens katalog til effektiviseringer/omprioriteringer på socialområdet
Bestyrelsen for Kirkens Korshærs Institutionstilbud ”Hjørnestenen” er nødt til at gøre opmærksom på, at der er en stor mangel i forbindelse med forvaltningens forslag til at sløjfe budgettet til de 12 herbergspladser i eksterne boliger, som Hjørnestenen har rådet over.
Vi undrer os således over, at forvaltningen totalt har undladt at gøre opmærksom på de reelle konsekvenser af forslaget.
De 12 pladser er grundlaget for det unge-projekt, som byrådet valgte at iværksætte for en årrække siden. Formålet med projektet var at sikre, at hjemløse unge ikke skal bo sammen med mere erfarne hjemløse og derigennem blive præget af deres mere omfattende misbrug af stoffer og alkohol. Derfor blev vi på herberget bedt om at indgå i et projekt, hvor unge boligløse under 25 år fra Randers Kommune kan tilbydes en midlertidig bolig med bostøtte udenfor herberget, indtil de er i stand til at kunne klare sig i egen bolig.
Det er det, som de 12 eksterne lejemål har været brugt til, og en fjernelse af budgettet herfor vil de facto betyde, at unge hjemløse helt ned til 18 år fremover kun kan tilbydes en bolig på herberget sammen med ældre hjemløse, der som oftest har et misbrug af en størrelse, som unge i den alder forhåbentligt endnu ikke har stiftet bekendtskab med.
De 12 lejemål har hidtil været i almennyttige boliger, men Socialtilsynet har tilkendegivet, at der efter den nye sociallov ikke kan etableres §110-finansierede lejemål hos almennyttige boligforeninger. Vi har derfor på herberget været i gang med at afhænde de 12 boliger, der var etableret dér, og i stedet undersøgt muligheden for at lave aftaler med private udlejere, som ifølge Socialtilsynet er en lovlig mulighed. Selv om det kan være svært at finde private udlejere, der tør binde an med en sådan social opgave, er det lykkedes at finde nogle lejemål, som vi har afventet forvaltningens godkendelse af. Hidtil uden svar, hvilket spareforslaget afslører grunden til.
I herbergsbestyrelsen er vi bevidste om, at Randers Kommune er i en situation, hvor der skal spares – desværre også på socialområdet. Imidlertid finder vi, at det vil være katastrofalt for arbejdet med at sikre hjemløse unge en god fremtid, hvis projektet med at kunne tilbyde dem en midlertidig bolig, uden at de kommer i kontakt med mere hårdføre hjemløse, helt skrinlægges.
Vi vil derfor opfordre til, at der bevares et budget til finansiering af minimum 4 eksterne lejemål, hvor vi kan tilbyde de yngste hjemløse unge en midlertidig bolig og hjælpe dem til at kunne klare sig i eget hjem.
Vi må yderligere gøre opmærksom på, at da der er tale om et §110-finansieret projekt, skal vi på herberget finde besparelser på et beløb dobbelt så stort, som det Randers Kommunen vælger at spare. Det har også betydning for de 700.000 kr., som der er lagt op til at skulle spares i 2026. Beløbet er udover finansieringen af unge-projektet, og skal således tages fra driften af herberget. Da andre kommuner og staten yder et stort bidrag til driften af herberget, betyder det, at for at Randers Kommune skal kunne spare 700.000 kr., kræver det, at herberget sparer 1,6-1,7 millioner kr. Det svarer til mere end 3 stillinger, og det vil bringe døgn-bemandingen på herberget i fare, hvilket vil være kritisk i forhold til herbergets målgruppe og placering i bymiljøet.
På vegne af bestyrelsen for Kirkens Korshærs Institutionstilbud ”Hjørnestenen”
Per Schultz-Knudsen
Formand
Skolefællesskaber - og landdistriktet - mm
At foreslå skolefællesskabet og begrunde det med, at man vil øge kvaliteten i folkeskolen er uhørt.
Men jeg vil undlade at kommentere dette, for det klarer skolerne selv
Jeg vedlægger et billede af skoledistrikterne - skolerne udenfor bygrænsen dækker et stort område, er det rimeligt at flere børn skal have lang skolevej?
set udfra vedlagte billede af skoledistrikter, så har jeg svært ved at se fordelen for Spentrup (og resten af det Randers Kommune kalder landdistriktet)
Hvor stort et område skal vores skole dække ? Hvor mange af byens børn skal til andre skoler? Osv.
Jeg har svært ved at forstille mig, at børn indenfor bygrænsen sendes i landdistriktet.
Spentrup er en by, der ihvertfald de år, jeg har boet da, har haft et befolkningsgrundlag, så børnehave, skole, plejehjem mm. er en naturlig del af byen.
Efter sammenlægningen er vi blevet en centerby, der dog stadig blot er en del af landdistriktet.
Set fra “min stol”, så er det egentlig lige meget, hvad vi er, hver gang, der sker besparelser på nogle områder, så rammes det Randers kalder landdistrikterne altid, så meget ender med centralisering indenfor bygrænsen.
Det gælder bl.a. lige nu også om forringelser af bogbuskørsel (sikkert en besparelse biblioteket skal udmønte - og gør på landdistrikterne) - denne service er klart ikke forbedret siden sammenlægningen.
Kort, mit ærinde er, at Randers Byråd, inden det vedtager de fremlagte budgetforslag, overvejer at beskrive konsekvenserne for landdistriktet og byen hver for sig, at det overvejer, hvor forskelligt forslagene vil ramme - og sætter begrænsninger på, hvor stor en del af “rammebesparelser” på f.eks. kulturområdet, trafikområdet mm, der kan tages fra landdistrikterne (udover skolefællesskaber, så er det nuv. forslag om ungdomsskolen et godt eksempel)
Jeg kan flere eksempler 😀
Trafikanalysen i Spentrup - der var meget i spil- vandring rundt i byen mm. , men endte med en klippet hæk, og nogle fliser ved busstoppested rettet op - ingen overvejelser om, hvordan trafikken egentlig burde reguleres 😀
Vedhæftede dokumenter
besparelser på skoleområdet
Igen igen skal der spares på skoler i randers kommune..
Børn med særlige behov og diagnoser skal der spares på.. hvad fanden tænker i på?
Børnenes trivsel og fremtid smider i på gulvet. hvem taber i den her sparingsrunde , det gør børnene..
Har selv en dreng i special klasse så ham kommer i til og ramme hvis det her bliver aktuelt.
Jeres plan er også og smide de her børn i almindelige klasser inden de kan blive visiteret ..
Så ødelægger i da både børnene og deres klassekammerater..
STOP MED OG SPARE DER HVOR DET ER ALLER VIGTIGST.. VORS BØRN OG DERES TRIVSEL....
Er fodboldlinjen truet?
Jeg håber det ikke.
Jeg har arbejdet med Fodboldlinjen i 15 år, og har set den vokse fra én skole til at være på alle skoler. Fodboldlinjen er unik. Den er et tilbud til alle elever fra 4.- 9.klasse uanset fodboldmæssige evner. Sidste år benyttede 2500 elever sig af fodboldlinjens aktiviteter – og tallet har hvert eneste år været stigende.
Fodbold kan så meget, når man har mulighed for at bruge det i arbejdet med børn og unge.
Fodbold handler ikke kun om at ens favoritklub vinder om søndagen – det handler lige så meget om dannelse og om at gøre noget sammen. Fodboldlinjen fremmer inklusion og understøtter børns udvikling både fysisk og psykisk. Hver dag arbejder fodboldlinjens 35 trænere med det enkelte barns læring, sociale samspil og deres relationer.
I fodbold skal man fejle, lære af sin fejl, man skal øve sig og blive dygtigere. Sådan skal Randers kommune også være.
Undgå venligst at ødelægge Fodboldlinjen
Med venlig hilsen John Witting, Leder af Fodboldlinjen
Høringssvar til budgetforslag 2025-2028 fra MED i SFE i Sundhed
Der er i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden (SFE) forståelse for, at vores kommune er i en meget svær økonomisk situation. Derfor er det ekstra vigtigt at lave besparelser de helt rigtige steder for at kunne tilbyde bedst mulig sundhedsfremme og forebyggelse til borgerne.
Vi undrer os over, at der bliver sparet på sundhed, da det overordnet vil betyde, at vi kan lave færre sundhedstilbud til borgerne.
Vi er meget uforstående over for forslaget om at nedlægge tilbuddet til borgere med BED (Binge Eating Disorder). BED er den mest hyppige spiseforstyrrelse i Danmark. Op mod 50.000 danskere lider af denne psykiske lidelse. Borgere med BED er en overset gruppe, og det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser både for borgerne, deres familier og Randers Kommune, hvis vi ikke kan give dem et forløb. Borgerne har yderst ringe muligheder for at få hjælp og støtte andetsteds, da gængse livsstilstilbud kan eskalere deres spiseforstyrrelse.
De foreløbige evalueringer af vores BED tilbud er meget positive. Borgerne forbedrer sig betydeligt på parametre som fx. trivsel, livskvalitet og selvvurderet helbred.
Konsekvenser ved at nedlægge tilbuddet til borgere med BED:
• Borgere med BED kan ikke få støtte og hjælp til at komme ud af spiseforstyrrelsen
• Andelen af borgere med følgesygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes type 2, forhøjet kolesterol og fedme omkring organerne vil formodes at stige
• Dermed formodes øget sygefravær og flere borgere vil følge forløbsprogrammer for rehabilitering af hjertekarsygdom og diabetes
• Mistrivsel blandt borgere med BED vil formodes at stige. Borgere med BED har betydelig øget risiko for også at lide af angst og depression. Desuden har hver 8. borger med BED forsøgt selvmord
• Der formodes også en stigning i de sociale ydelser og omkostninger som følge af øget sygefravær, behandling og pleje, der er forbundet med de psykiske føl-gesygdomme ved BED
Derudover er der i SFE brugt ca. 150.000 kr. til uddannelse af to Madmentorer og en Vanecoach, der er brugt mange arbejdstimer til udarbejdelse af BED konceptet og oparbejdede kompetencer i SFE risikerer at forsvinde.
Alternativt forslag til besparelse - Mest sundhed for pengene
Da SFE efterhånden desværre kun har 17,6 fuldtidsstillinger fordelt på 23 medarbejdere, kunne et alternativt forslag være at spare på ledelseslaget fremfor de medarbejdere, der har borgerkontakt. Vi har i dag to fuldtidsledere i enheden. De seneste år har vi haft medarbejdernedgang, og der er fjernet opgaver fra ledelseslaget (fx ledelse af administration, rengøring og servicemedarbejdere, udlejning af lokaler og daglig drift af Randers Sundhedscenter).
På vegne af medarbejderne i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden
Næstformand (vikar for Pernille Taylor)
Gitte Miang Engstrup
Høringssvar fra Trekløverskolens skolebestyrelse
Høringssvar til forslag til budget 2025/2028 fra Trekløverskolens skolebestyrelse:
Med fare for en gentagelse af de tidligere høringssvar, hvor de tidligere besparelser på Trekløverskolen har været beskrevet, kan det undre os, at det nu igen er Trekløverskolens elever med særlige forudsætninger og behov, som står for skud. Sagsnummer: 00.01.00-S55-2-22 (Budget 2024-27)
Det er derfor med stor frustration, at vi i forslag til budget 2025-28 kan læse, at Randers Kommune ønsker at øge besparelserne på Trekløverskolen. Vi savner de faglige begrundelser for de forslag til besparelser, der er lagt op til.
Trekløverskolens skolebestyrelse har følgende kommentarer:
Trekløverskolen – rammebesparelse på 10 pct.:
Vi er bekymrede for, at kvaliteten af undervisning og støtte bliver yderligere forringet efter flere års besparelser. Når der bliver færre ressourcer til at løse kerneopgaven, bliver det nødvendigt at prioritere skarpt i opgaveløsningen. Først og fremmest er det nødvendigt at dække de basale behov og de adfærdsmæssige udfordringer, der opstår i dagligdagen. Det er vores vurdering, at de adfærdsmæssige udfordringer bliver endnu mere udtalte, når der er færre ressourcer. Det vil derfor være vores vurdering, at fokus på udvikling og læring bliver sekundært.
Hvis eleverne bliver tilbudt den optimale støtte og udvikling, vil de på sigt kræve mindre støtte eller hjælp som voksne. Dette vil kunne reducere udgiften til særligt dyre enkeltsager, som er eksploderet over de senere år.
Vedvarende besparelser påvirker personalets arbejdsmiljø, da vilkårene er blevet forringet gennem de sidste år. Konkret har vi gennem seneste APV kunnet se et udfordret arbejdsmiljø, hvor særligt en manglende forudsigelig i hverdagen har fyldt. Med flere besparelser, vil dette blive mere udtalt for børn, forældre og personale.
Tallene der fremgår i rammebesparelsen på 10% er kun på Randers børn. Hvis taksten på børn i Randers kommune bliver sænket, bliver taksten for de ca. 30 børn, der er indskrevet fra andre kommuner også blive sænket. Derved vil økonomien Randers kommune modtager fra andre kommuner også bliver sænket væsentligt. Indtægten vil derfor blive reduceret for både Trekløverskolen og Randers kommune.
I budgetforslaget står: “Desuden vil det være nødvendigt at justere personalesammensætningen ved at ændre i forholdet mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.” Det vil medføre forringelser af kvaliteten af undervisningstilbuddet og dermed forringe elevernes trivsel og livsmestring og få konsekvenser på lang sigt for disse elever og deres muligheder i livet.
Alle med i skolestart:
I forslaget fremgår det: ”at der naturligvis fortsat vil være børn med massive og gennemgribende indlæringsvanskeligheder, som har behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud – primært de børn, der er målgruppen for Trekløverskolens tilbud på Blommevej.” Vi kan have en bekymring for børn, der kommer til Trekløverskolen på Borup Byvej og Støvringgårdvej efter at have været startet i almenskolen, da vi af tidligere erfaringer ved, at børn der kommer senere, er i mistrivsel, har tilegnet sig uhensigtsmæssige mestringsstrategier, skolevægring og flere tillægsdiagnoser.
Igen må vi understrege en bekymring for arbejdsmiljøet, da vi forudser børn med større vanskeligheder, end hvis de var kommet på Trekløverskolen i indskolingen. Personalet vil opleve en større arbejdsbyrde/belastning, da der bliver færre til at løfte opgaven. Med en følelse af utilstrækkelighed i ens arbejdsliv, frygter vi for personaleflugt/sygemeldinger, samt vi vil have svært ved at rekruttere og fastholde de dygtige medarbejdere grundet disse arbejdsmiljømæssige betingelser.
Vi er ikke enige i prioriteringen om, at børn til Borup byvej og Støvringgårdvej først skal visiteres på mellemtrinnet, når de kommer fra folkeskolen, da vi mener, at vi i stedet, skal investere i deres trivsel fra indskolingen. Hvis vi ikke når at få dem i trivsel inden skolens udgang, bliver de en samfundsbelastning i stedet for en ressource, som der er et stort fokus på i forvejen. Ved børn i mistrivsel, kan der udvikles skolevægring, hvilket bliver dyrere på længere sigt blandt andet grundet tabt arbejdsfortjeneste for forældre.
Kørsel:
Vi er enige i, at det er relevant at kigge på antallet af aflyste kørsler. Det er en unødig udgift.
12. skoleår:
Forslaget forekommer os utydeligt.
Skal vi forstå det sådan, at elever ikke længere kan tildeles et 12. skoleår på Trekløverskolen, da det medfører en bevilling pr elev, men at der ikke følger en bevilling pr elev i specialklasserækkerne, fordi der tildeles økonomi til en klasse, hvori en elev i et eventuelt 12. skoleår så vil optage en plads?
I så fald er det det en klar forskelsbehandling.
Centrale besparelser:
Vi kan undre os over, at man endnu engang bliver ved med at fjerne varme hænder, når vi oplever, at der fortsat øges og i hvert fald ikke spares på hænder i administrationen.
STU:
De unge mennesker, som er indenfor specialområdet, har i forvejen ikke så mange valgmuligheder for deres fremtid som andre unge mennesker. Derfor finder vi det bekymrende, at man med forslagene i budget 2025/28 også begrænser de unge menneskers valgmuligheder for STU pga. økonomi.
Visitation:
Der lægges op til, at et visitationsudvalg, som ikke ser og kender de enkelte børn, skal placere de relevante børn i skolestart specifikt på skolens matrikel på Blommevej. Det fratager skolens ledelse og forældrene dialogen om den bedst mulige placering, som imødekommer børnenes forudsætninger bedst.
Desuden er det uklart for os, hvad fast budget for Blommevej indebærer? Det er vores klare vurdering, at skolen fortsat har behov for fleksibilitet økonomisk på tværs af skolens afdelinger for at sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven.
Børn og handicap:
Der lægges op til, at trængte familier ikke længere kan få tilknyttet en personlig familiekonsulent, men at det fremover skal foregå i grupper. Vi forudser, at dette vil betyde, at flere forældre og familier får behov for ekstra sparring og støtte af skolen. Dette vil ikke være en opgave, skolen kan løfte med de besparelser, der lægges op til. Det er allerede vanskeligt på nuværende tidspunkt.
Water og wellness:
Trekløverskolen er af byrådet pålagt årligt at betale 246.600 kr. til water og wellness for forbrug af deres faciliteter. Det står ikke mål med omfanget af det behov, vi har, samt med omfanget af de foreslåede besparelser.
Konkluderende:
Trekløverskolen har nu i en del år oplevet flere både direkte og indirekte besparelser, og hver gang skaber det utryghed blandt både skolens personale og forældregruppen.
Vi har et stort ønske og håb om, at vi stolte kan gå ud og sige, at Randers Kommune investerer i os, i børnene og deres fremtid.
På vegne af Trekløverskolens skolebestyrelse
Lene Hyldborg-Thomsen
Kaosambassaden er en del af det kulturelle center i hjertet af Randers
Kaosambassaden er en del af det kulturelle center i hjertet af Randers, der gør vores by helt unik.
Den triangel af kultur, der ligger få hundrede meter fra hinanden (Kulturhuset, Kaosambassaden og Underværket), giver unge Randers-borgere et bredt udvalg at bruge fritiden på. Det gør Randers til et fedt sted at bo, at der er noget at vælge imellem. Det gør Randers til en ’stor’ by, og det skaber samtidig mulighed for, at synergier kan opstå mellem de forskellige aktører. Underværkets formål er bl.a. at sikre mangfoldighed, at skabe kulturoplevelser for de få og for de fleste – og vi oplever, at husets målgruppe bliver bredere og yngre med Kaosambassaden som nabo.
Kaosambassaden har kontakt til det unge kulturelle vækstlag på en måde, hvor det enkelte unge menneske bliver mødt, hørt og forstået. Hvilket vi i Underværket og alle andre kulturaktører i byen kan bygge videre på, når ungdomsskolen slipper.
Underværket har de seneste år fokuseret på at styrke det lokale vækstlag inden for musik, film mv. Her er samarbejdet med Kaosambassaden en afgørende del af at kunne få kontakt til/udvikle netop det lokale vækstlag.
Hvad sker der, hvis disse unge ikke længere bruger deres fritid her i byen, hvor går de hen, hvis der ikke er en ungdomsskole i byen, der tilbyder, at man kan nørde med sin musik, lyst til at lave film, lyd, grafik m.m.?
Vi er i fuld gang med at rejse midler til Frk. Jensens Gård, som grænser op til Kaosambassaden. Drømmen er, at det bliver en oase i midtbyen, drevet af fællesskaber, og at det bliver et venue for kulturoplevelser. Her forestiller vi os ikke, at det kan gøres fuldt ud uden den unge generation som nabo.
I Underværket ser vi stor værdi i, at ungdomsskolen er en del af midtbyen og området ved Jens Otto Krags Plads.
Budget 25 - 28
Randers den 9. september 2024
Høringssvar til Budget 25 – 28, fra LOM, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.
Medarbejdersiden i LOM Center for Psykiatri og Socialt udsatte har gennemgået budgetmaterialet, med de udfordringer og ubekendte der er.
Udover de store økonomiske vanskeligheder bærer materialet også præg af at være gennemarbejdet i forhold til optimering af organisationen og en mere hensigtsmæssig og effektiv opgaveløsning.
Det er bemærket på LOM den 5. september, at flere af forslagene har været svære at gennemskue, i forhold til konsekvenser for både medarbejdere og borgere. Der er desuden stillet spørgsmål ved om alle forslagene overhovedet kan gennemføres, inden for gældende lovgivning og om der er taget højde for evt. øget udgifter ved at gå fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan.
Det er positivt at der anbefales en analyse af socialområdet. På baggrund af flere års forsøg på at skabe økonomiske balance, uden held – ses en analyse som et redskab til at få fokus på muligheder for at handle mere effektivt, inden for både den økonomiske ramme og servicerammen.
Opmærksomhedspunktet:
• Der er flere af forslagene hvor det kan vise sig vanskeligt at gennemføre initiativerne i det ønskede tempo, besparelsen vil muligvis ikke kunne fuldt udmøntes i 2025.
• Vigtigheden af at holde fokus på det psykiske arbejdsmiljø både i processen omkring besparelser men også på længere sigt, så budgetterne ikke bliver fuldstændigt udhulet.
• Der er ikke umiddelbart initiativer til at løse den helt store udfordring med, særligt dyre enkeltsager, hvilket vi undres over.
• Der skal være en særlig stor opmærksomhed på at kvalitetsstandarderne tilrettes, så de er svarende til det serviceniveau der er gældende fremadrettet i Randers kommune.
• Dele af socialområdet bliver fremover ramt af effektiviseringskravet på de 0,5 %, således bliver alle arbejdspladser fremover en del af besparelserne.
Afslutningsvis henleder vi opmærksomheden på den meget korte hørringsperiode fra medarbejdersiden.
På den baggrund ser vi frem til den videre proces, omkring udmøntningen af de forslag der evt. bliver vedtaget og henstiller til at medarbejderne inddrages i processerne omkring evt. besparelser i henhold til Med aftalen.
Det er desuden vigtigt at der arbejdes med gennemsigtighed fra både direktionen og ledelsen, gennem hele processen.
Med venlig hilsen
På vegne af medarbejdersiden i LOM, Psykiatri og Socialt Udsatte
Helle Jensen, næstformand.
Høringssvar fra Danske Fysioterapeuter Region Midt
Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland takke for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes budget forslag 2025-2028.
Vi anderkender fuldt ud den vanskelig situation som Randers Kommune befinder sig i og har respekt for de beslutninger, der skal tages som følge af de sparekrav der er i det fremlagte budget.
Der er dog flere forslag som der, efter vores mening, er visse udfordringer ved.
Forslaget om rammebesparelse på forebyggelse og sundhedsfremme vil efter vores mening have problematiske følger. I følge rapporten “Hvordan har du det?” Udarbejdet af Defactum i marts 2021 er særligt Randers Kommunes borgere udfordret af sundhedsmæssige faktorer der kalder på forebyggelse og sundhedsfremme. Bandt andet har flere borgere i Randers Kommune end gennemsnittet i Region Midtjylland +4 kroniske sygdomme, flere er rygere, flere er fysisk inaktive og flere af de 25-64 årige har nedsat erhvervsevne. Det bør tages med i overvejelserne omkring besparelserne, om en reduktion på forebyggelse og sundhedsfremme ikke blot vil blive dyrere om nogle år, både i kroner og ører, men også i livskvalitet for Randers Kommunes borgere.
I forhold til forslaget om besparelse på rehabiliteringsenheden, så er det ved dette forslag risiko for at 7 dagsreglen for påbegyndelse af genoptræning ikke kan overholdes. Det er vigtigt at genoptræning påbegyndes så hurtigt så muligt og når borgeren er klar, derved opnår man størst mulig effekt af genoptræningen og mindsker funktionstabet.
Vi kan se at forslaget også indeholder et fokus på en øget digitalisering af genoptræning. Den teknologiske udvikling er naturligvis noget som skal omfavnes, men det er vigtigt at huske på, at nye tiltag ofte tager både tid og ressourcer at implementere, både hos medarbejdere og borgere. Så skal digitaliseringen bruges til at fremme besparelser, vil det være vores anbefaling at man som kommune forholder sig realistisk til, hvornår man forventer effekt af den øgede fokus på digitalisering.
Vi står gerne til rådighed for yderligere uddybning af høringssvaret og I kan kontakte nedenstående ved behov.
Med venlig hilsen
Sanne Jensen
Regionsformand
Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland.
Høringssvar fra MED-udvalget på Langå Skole
Høringssvar fra MED-udvalget på Langå Skol
Vedhæftede dokumenter
Hørringssvar 2024
Høringssvar fra Distrikt Bakkegården
Efter gennemgang af forslag til besparelser i forhold til budgettet sender vi her et høringssvar.
Nøglesystem:
Der er flere steder i fritvalg hvor der er sat nøgleboks på ved borgernes hoveddør til opgang fx Flintebjerg alle 7. Vi indtaster en kode og kommer ind i opgangen. Ved de borgere som ikke selv kan lukke op til lejligheden kan der sættes en nøgleboks op hvor der bruges en personlig kode, Der kræves derfor ikke en systemnøgle for at komme ind til borger. Kunne det være den generelle løsning fremover?
I øvrigt kan ressourcestærke borgere og pårørende evt. selv anskaffe boksen.
Kompressionsstrømper:
Vedrørende at sove med strømper. Der er forståelse for, at det er et forslag hvor der kan spares.
Vi tænker dog at det altid skal være en lægelig vurdering hos den enkelte og ikke visiterende enhed.
Sygeplejeklinik:
Dette oplever vi er en god idé. Men det skal præsenteres som 1. prioritet når en borger visiteres ydelser, da det er svært for personalet at argumentere for klinik, når vi allerede har været i hjemmet.
Herunder tænker vi særligt også ny opererede grå stær patienter og blodtryksprofiler mm.
Øget klimaindsats:
Vi støtter absolut klimaindsatsen og undrer os meget over kontinuerlig leasing af dieselbiler, særligt i byområderne.
Tilpasning af antallet af ældreboliger med kald på Bakkegården:
Vi oplever at det giver god mening at nedlægge boliger på Bakkegården, da kommunen bruger mange penge på ”husleje” i tomme boliger.
Hvis man omlægger til alm bolig, kan de borgere der flytter ind, som har brug for hjælp, modtage hjælp fra fritvalgs-området.
Nedlæg Aldershvile:
Dette mener vi giver god mening, da det er en god besparelse og meget få det påvirker.
Omlægning af cafetilbud:
Vi oplever at mange borgere er ensomme og har svært ved at finde steder hvor de kan opsøge netværk.
På centrene der har cafe tilbud, oplever vi at de ”socialt udsatte” og ensomme ældre borgere søger tilbuddene.
At blive socialt isoleret, skaber store konsekvenser for borgerne, som i længden får brug for mere hjælp – grundet immobilitet og mangel på kognitiv stimuli.
Vi mener at tilbuddene i forvejen er mangelfulde.
Forøgelse af pris på mad:
Kostpakken på plejehjem er i forvejen alt for høj ift hvad en folkepension ligger på.
Madservice er lige steget og vi risikerer at nogle vælger det fra. Konsekvensen af mangel på sund og varieret kost kan i længden komme til at koste flere penge.
Vi oplever i forvejen at borgerne kan finde på at dele portionen i 2, så de sparer penge.
Så observeres der vægttab og igangsættes indsatser som involverer flere faggrupper på dette, som er en bekostelig affære.
Tilpasning af rengøringshyppighed:
Vi oplever at denne besparelse kan være relevant, hvis man er meget opmærksom på en individuel vurdering af borgeren.
Reduktion af vedligeholdende træning samt kørsel:
Der blev allerede for omkring 5 år siden i forbindelse med omstruktureringen reduceret væsentligt i trænings- og aktivitetstilbud til Randers Kommune. Dette var allerede dengang en væsentlig forringelse i borgernes mulighed for at vedligeholde fysisk, socialt og kognitivt funktionsniveau.
Man kan henlede opmærksomheden på tiden under Covid-19, hvor al vedligeholdende aktivitet og træning blev lukket ned; her oplevedes i høj grad, at borgernes funktionsniveau dalede, hvilket resulterede i øget hjemmeplejebehov. Dette vil sandsynligvis gentage sig, hvis man reducerer for meget i vedligeholdende aktiviteter.
Ovenstående kan også ses i sammenhæng med, at der også foreslås at reducere § 140 tilbud, hvor der foreslås reducering i genoptræningstilbud i såvel Rehabiliteringsenheden som på Genoptræningscenter Randers i Nellemann-huset.
Randers Kommune er stor geografisk, med flere små landområder/bysamfund, hvorfra der er langt til centrum. De borgere, som har brug for den vedligeholdende træning/aktivitet, har oftest ikke ressourcer hverken kognitivt, fysisk eller økonomisk til at transportere sig til/fra træning/aktivitet, hverken over kort eller lang afstand. Derfor vil der ikke være mange borgere, der kan benytte de centrale aktiviteter, hvis der reduceres i transportmuligheder.
Der er desuden mange af de dårligste borgere, som ikke er i stand til at forlade hjemmet og som har behov for træning i hjemmet. Der er allerede reduceret markant i denne hjemmetrænings-mulighed, hvilket udelukker mange borgere fra at modtage terapeutfaglig træning.
Hvis man vælger at reducere yderligere i § 140 træningstilbud samtidig med de vedligeholdende aktiviteter og transportmulighederne hertil/fra, vil det således medføre en væsentlig forringelse af borgernes mulighed for at deltage i nogen form for aktivitet/træningsmulighed. Dette vil, som set under Covid-19, højst sandsynligvis medføre øget hjemmeplejebehov og forringelse af borgers livskvalitet
Dosispakket medicin:
Vi har hele tiden ment at tjek af dosisrulle ikke har givet mening.
Det er bevist at apoteket laver mindre fejl end sundhedspersonale, det giver ikke mening at vi skal tjekke dem.
Forslag til øvrige besparelser:
Omlægning af 3 områder til 2 områder i fritvalg. Argumentet er administrative besparelser.
Vi foreslår at de 65 millioner, som følge af ældreloven, bliver brugt på at begrænse besparelser inden for ældreområdet, frem for at man begynder med nye tiltag.
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar fra medarbejderrepræsentanterne i Sektor MED Skole
Medarbejderrepræsentanterne i Sektor-MED Skole har følgende kommentarer til forslaget til basisbudgettet for Randers Kommune
Budget 2025-2028 i Randers Kommune på Skoleområdet
Budgetforslaget fra direktionen lægger op til massive besparelser på skoleområdet i Randers Kommune. Besparelser, der vil få voldsomme konsekvenser for arbejdsglæde, trivsel for såvel elever som ansatte og elevernes udbytte af undervisningen.
Enkelte af forslagene vil kort blive kommenteret her:
Fordeling af besparelserne
Det er med stor undren, at vi i materialet kan se, at trods en samlet besparelse på over 60 millioner på skoleområdet er der ikke er lagt op til besparelser på forvaltningsniveau i Børn og Skole. Et område, hvor man har oprustet ressourcemæssigt de senere år.
Rammebesparelser på skoleområdet
Der er forslag om en række rammebesparelser på forskellige skoleområder. Nogle af besparelserne er endog særdeles voldsomme og vil ramme hårdt i forhold til løsningen af det enkelte områdes kerneopgave.
Endvidere må man endnu en gang konstatere, at rammebesparelser er en politisk manøvre til at flytte ansvar og problemstillinger ud i det yderste led.
Rammebesparelse – Ungdommens Uddannelsesvejledning
Der er planlagt rammebesparelser på UUR, besparelser, som vil medføre, at vejlederne får mindre tid til at vejlede unge i forhold til valg af uddannelse og erhvervsvalg. Dette vil være direkte i modstrid med ønsket om, at flere unge kommer i gang med ungdomsuddannelser og får et grundlag for et aktivt arbejdsliv.
Attraktive arbejdspladser
Det fremgår af Randers Kommunes Personale- og Ledelsespolitik, at vi skal have attraktive arbejdspladser. Vi må erkende, at det lyder hult i forhold til de fremsatte besparelsesforslag.
Forslagene vil betyde massive forringelser i rammer og vilkår for at drive god undervisning, og have gode tilbud til børn og elever i de forskellige tilbud på børn og skoleområdet. Man ved, at manglende mulighed for at levere ordentlig kvalitet i opgaveløsningen fører en række negative konsekvenser med sig. Det er bl.a. øget personalegennemstrømning, rekrutteringsudfordringer, øget sygefravær, herunder sygefravær begrundet i moralsk stress (medfører ofte meget langvarige sygemeldinger).
Etablering af skolefællesskaber
Der er tale om en ide, der vil forringe skoletilbuddet. Vi ser, at de kommuner, der har lavet forsøg inden for dette område, går væk fra det igen. Eksempelvis Esbjerg, hvor man over få år oplevede en gennemstrømning af ledere på over 100. Dertil var der en lang række andre negative virkninger af forslaget.
Det vil blive lederen af skolefællesskabet, der vil stå med ansvaret for at opretholde de små skoler. Det bør være en politisk beslutning at bestemme skolestrukturen i kommunen.
Generelt
Det fremsatte besparelsesforslag vil i stort omfang desuden medføre forringede muligheder for at inkludere, forringelse i elevernes udbytte af undervisningen, forringelser af fællesskaberne m.m.
Besparelserne vil ramme den ressource, der ligger ud over en lærer – et fag – en klasse som skoleskoleloven kræver. F.eks muligheden for to lærere, lærer-pædagogsamarbejde, mellem-rum, bibliotek, vejledertimer, holdtimer, faglige indsatser for udfordrede og kloge elever, ….
Det er positivt, at man foreslår investeringer i forhold til kompetenceudvikling i forhold til at gøre folkeskolen mere inkluderende, hvilket er en nødvendighed. Man skal dog i samme om-bæring huske, at man ved sidste års budgetforhandlinger fjernede samlet set 33 millioner over 4 år - det 6- dobbelte af, hvad man vil investere i kompetenceudviklingen!!
En mere inkluderende skole kræver, at man har det nødvendige og korrekt uddannede personale, herunder at man løbende investerer de nødvendige midler i efteruddannelse af lærere, pædagoger m.fl. Muligheden for at løse opgaven vil dog blive udhulet pga. af besparelser, og at den investering der ligger, vil kun komme ganske få til gode over en tre årig periode.
På vegne af medarbejderrepræsentanterne i Sektor Med Skole
Leif Plauborg
Næstformand
Høringssvar fra Dagplejens MEDudvalg
Med baggrund i forslag om budgetbesparelserne er dagplejen kommet i spil i høringssvar, i forhold til om dagplejen skal inkluderes i dagtilbud.
Vi vil med dette høringssvar nuancere dette, og give vores perspektiver på forslaget.
I 2021 blev der lavet en analyse af dagplejen, hvor dagplejen blev undersøgt i forhold til den nuværende organisering. Vurderingen var, at der ville være for mange afledte konsekvenser i at arbejde på en ændring i organiseringen og man besluttede derfor, at bevare dagplejen som et ligeværdigt dagtilbud på lige fod med de andre dagtilbud.
Dagplejen er en kompleks organisation, som for os at se, kræver at der organisatorisk er en samlet ledelse.
Vi ser blandt andet kompleksiteten i følgende:
- Dagplejere arbejder i eget hjem
- En omfattende overenskomst der kræver en særlig indsigt
- Ledelse og dagplejepædagoger tæt på, ved 130 dagplejere for at sikre kvalitet både ved den enkelte og andre større børnefællesskaber
- Sikre at den igangværende kompetenceudvikling ”Fælles kvalitetsforståelse gennem pædagog faglig ledelse og stærke børnefællesskaber” understøttes tæt på praksis
- Rekruttering af dagplejere
I analysen står der, at der er en bekymring for, at dagplejen vil blive mindre synlig og nedprioriteret, hvis denne ligges direkte ind under dagtilbud. Denne bekymring er der fortsat, og dagplejen ønsker, at fortsætte som en selvstændig enhed.
På vegne af MED udvalget – Dagplejen
Randers Kommune
10 september 2024
Høringssvar til forslag til budget 2025-2028 fra Randers Regnskov
Høringssvar til forslag til budget 2025-2028 fra Randers Regnskov
Randers Regnskov har siden åbningen i 1996 formået at sætte Randers Kommune på Danmarkskortet som byen med Regnskoven. En brandundersøgelse udført af Epinion i 2013 viste, at 52 % (uhjulpet) og 89 % (hjulpet) af danskerne nævner Randers Regnskov i forbindelse med Randers – en kendskabsgrad, der ligger meget langt over andre kulturinstitutioner i kommunen.
Med et stødt fokus på udvikling har Randers Regnskov altid været velbesøgt, og har nu omkring 300.000 gæster årligt. De mange besøgende skaber en ikke ubetydelig lokal økonomi, når de handler og overnatter - til gavn for både Randers Regnskov og hele det omkringliggende samfund. Beregninger viser desuden, at Randers Regnskovs årlige omsætning på ca. 55 Mio. kr. og ca. 60 årsværk bliver afspejlet i det omkringliggende samfund.
Randers Regnskovs store succes gennem snart 30 år har ikke mindst været betinget af attraktionens konstante fokus på udvikling. En udvikling med fokus på naturen - ikke kun i den tropiske del af verden men også på vores lokale natur i Randers, hvor vi blandt andet samarbejder med Randers Kommune om at redde de lokale bestande af strandtudser og løgfrøer – nogle af de mest udsatte og truede arter i kommunen.
I Randers Regnskov er vi derfor skuffede over det basisbudget, der er fremlagt af forvaltningen. Som en aktiv del af vores by er vi gerne med til at løfte de udfordringer vores kommune står over for, men med det spareforslag, der er fremlagt af embedsværket, vil Randers Regnskov blive ekstraordinært beskåret i forhold til andre kommunalt støttede kulturinstitutioner.
En halvering af tilskuddet til Randers Regnskov med det argument at vi i vores rekordår 2023 har haft et overskud, synes ikke rimeligt, da overskuddet jo netop skulle være brugt til fortsat at bevare succesen - ikke bare for regnskoven men for hele byen.
Randers Regnskov bliver tilsyneladende ekstra hårdt beskåret på baggrund af en sund økonomi. Det synes jeg er fuldstændigt uforståeligt og uacceptabelt, da en sund økonomi jo er et væsentligt grundlag for, at en kulturinstitution som vores fortsat kan udvikle sig og blive ved med at være en succes og et meget stort aktiv for Randers.
Randers Regnskov er naturligvis indforstået med, at det med kommunens økonomiske udfordringer er nødvendigt at gennemføre besparelser på kulturområdet, men vi mener det havde været mere reelt, at alle kulturinstitutionerne hæftede solidarisk, så det ikke som foreslået blot er de få der skal bære den primære del af byrden.
Med venlig hilsen
Henrik Herold
Direktør
Hvor er barnets tarv?
Byråddet vil etablere nye skolefællesskaber. Dette bl.a for at "styrke kvaliteten" i skolernes specialundervisningstilbud. De vil endvidere give personalet et kompetenceløft for at imødekomme nye krav til bl.a de pædagogiske fagligheder. Der derfor vil komme flere specialbørn i den almene indskoling, og så vil de lukke et alment fritidstilbud som er specialiseret i fællesskabet mellem special og almen fritidspædagogik?
Vi vil med dette høringssvar ikke tage stilling til undervisningsdelen i dette forslag, men derimod fritidens betydning for special/inklusionsbørnene.
I Vorup børne- og ungdomshus har vi i en lang årrække taget vare på mange inklusionsbørn. Vi har ligeledes også bemærket at den nationale udvikling af specialundervisningsområdet er blevet mere udfordret. Dette ser vi ved, at vi får stadig flere inklusionsbørn på Vorup Børne- og Ungdomshus. Men der er også en god grund til at Vorup Børne- og Ungdomshus nu rummer et stigende antal inklusionsbørn.
- Vores fysiske rammer er overskuelige for alle børn. Vi er stueinddelt med faste og nærværende voksne på hver stue. Vi har en legeplads, som indbyder til forskelige lege, da den er delt op i aktivitetsområder, og som samtidig er overskuelig for både børn og voksne. Dvs at børnene altid er tætte på voksen hjælp. Vi ligger desuden ikke på skolens område. Børnene får en frisk gåtur mellem skole og fritid, som har vist sig at være med til at lægge eventuelle skolekonflikter bag sig.
- Vores praktiske pædagogiske tilgang lægger vægt på forberedelse, overskuelighed, visualisering og demokrati. Såsom Månedsplaner, piktogrammer, børnemøder/VBU råd, individuelle tilgange til de forskellige børns behov eks. pausetid og ro.
- Vores tilgang til børnene er præget af tydelighed, omsorg og forståelse. Vi skælder ikke ud! Hvis vi ser tegn på et højt konfliktniveau, ved vi, at rammerne for barnet skal ændres, at det er VORES ansvar, ikke barnets! Det er ligeledes vores ansvar at børnene bibevarer den gode fritid. "Fritiden i en positivt fællesskab". Vi har allerede fået kompetenceløft, gennem kurser men også i vores daglige virke.
Vi er meget undrende over, at Vorup Børne- og Ungdomshus skal lukkes. Vi indeholder netop alt det, der skal til for, at specialbørn kan trives i et alment fritidstilbud. Det har vi erfaret nu i mange år. Vi ser glade og nysgerige børn, og vi oplever et minimalt konflikt- og frustrationsniveau hos børnene.
BRUG OS! Det har børnene brug for!
På vegne af MED-udvalget i Vorup Børne- og Ungdomshus
Jesper Østedgaard Ravn Thomassen, pædagog på Søndermarkskolen og Vorup Børne- og Ungdomshus.
Reducering af veteranindsatsen
Jeg bliver stærkt bekymret for udfaldet af en reducering i veteran indsatsen. Aktuelt og også fremadrettet vil der være stort behov for hjælp, støtte og vejledning til mennesker der sætter alt på spil for os andre, det være sig fysisk, psykisk og værste senarie med livet som indsats.
Veteraner har brug for andre veteraner, de har et fællesskab, fortrolighed og tryghed i andre ligesindede der ved hvad det handler om, det de har oplevet. Noget man som udenforstående ikke kan læse sig klogere på. For man han ikke selv været der.
Veteraner i Randers, bruger veteranhuset, nogen mere end andre, nogen kommer sjældent, andre hyppigere, nogen bliver en halv time, andre længere.
Nogen veteraner er i stand til at varetage job i det civile, nogen finder det selv, andre får hjælp.
Så er der nogen der skal gribes, gribes inden de måske bliver en kastebold i systemet, fordi de ikke rigtig hører til. De har brug for nogen der kan træde til, hjælpe med overblik, guide og vejlede samt evt deltage i diverse møder, de kan få hjælp hos veteran indsatsen
Veteran indsatsen gør ydermere et stort stykke arbejde i forhold til pårørende, så de også bliver favnet, stor taknemlighed for det, håber inderligt for vores veteraner, at de og deres indsats bliver påskønnet og at der også næste år er en veteranindsats man kan være tryg ved.
Historisk set, er der veteraner, også i Randers, der ikke blev grebet, da det måske var en mulighed at gribe, inden de greb til drastiske ting og endte på forsiden af avisen.
Høringssvar vedr. forslag om lukning af Hospice Randers
Som kræftkoordinatorer i Randers kommune har vi jævnligt et tæt samarbejde med Hospice.
Hospice er et unikt kommunalt tilbud for borgerne i Randers Kommune om muligheden for en værdig afslutning af livet, når det ikke er muligt i eget hjem.
Især oplever vi, at det er et godt tilbud til sårbare borgere og deres pårørende at tilbuddet findes tæt på hjemmet, da der i disse familier måske ikke er overskud til de lange transporttider og afstande til de regionale hospices.
Vi henstiller derfor til at politikerne i Randers kommune genovervejer forslaget om lukning af Hospice Randers.
Med venlig hilsen
Anja Gjettermann og Charlotte Juhl
Lukning af Hospice Randers.
Jeg kan forstå, at der i den økonomiske dagsorden for Randers Kommune, er kraftige tanker om at lukke vores velfungerende Kommunale Hospice.
Som Sygeplejerske og Nøgleperson i Palliation, i Område Syd Randers, på 12. år, vil jeg hermed gerne give mit bidrag, med viden og erfaring ...dette inden I tager jeres endelige beslutning på Hospice Randers´ eksistens. I får dette skriv og derudover stiller jeg mig gerne til rådighed, kommer gerne forbi og fortæller om hvad det vil sige, at udføre pallierende sygepleje som hjemmesygeplejerske ( lindrende sygepleje ) og hvad det kan betyde for hjemmesygeplejersken, den enkelte borger og dennes familie, at have et hospice i nærområdet når "livet vælter*".
Det gør mig stolt, at arbejde som sygeplejerske i en kommune, der så stærkt har taget stilling og valgt at sætte et eget kommunalt hospice til rådighed for byens borgere!
Hospice Randers er velfungerende, respekteret og bæres af sygeplejersker der KUN beskæftiger sig m. Pallierende sygepleje, dvs. at de er specialiserede. Derudover er der en lille flok frivillige som bistår m. det der gør stedet hyggeligt m. friskbagt brød, venlige arme, øre mv.. Sygeplejerskerne på hopice opnår kompetencer, som vi andre "almindelige" sygeplejersker og nøglepersoner i palliation slet ikke opnår, idet vi favner så bredt. Det tager år og mange kræfter at opbygge sådan et særligt kærligt og klogt hus "for den sidste tid".
I hjemmeplejen har sygeplejen pallierende opgaver, som vi priser og sætter højt, vi støtter den enkelte borger og dennes familie i tiden m. akut el. kronisk sygdom og gerne til det sidste. Vi støtter de borgere der ønsker at dø i eget hjem, så godt vi kan og med store hjerte og jeg må desværre også sige, så vidt det er muligt.
"Så vidt det er muligt", hvad mener jeg med det?
- Et palliativt forløb er ikke altid lige ud af landevejen, det kan være så komplekst og omfattende, at der er behov for et specialiseret team omkring borger og familie. Det kan være i form af stabiliserende ophold på hospice eller for at tilbringe den sidste levetid på hospice. Der kan være symptomer som kræver specialiseret indsats, m. tæt kontakt, titrering af den lindrende beh., henover flere vagtlag. Dette for at få skabt lindring, så hurtigt og effektivt som muligt. Når vi taler om palliation, taler vi lindring af fysiske, psykiske, sociale, såvel som eksistentielle og åndelige symptomer. Alt kan være i spil og nogle gange kan det være så pinefuldt at "livet vælter".
- Af stor betydning, er min erfaring, at borger finder det svært at forlade sit netværk, sin by ...ja sit hjem. Men når beslutningen er nødvendig, har jeg ofte hørt, at valget bliver det nære tilbud. "Det er her vores pårørende, børn og børnebørn lige kan komme forbi efter skole, job osv.". De kender udsigten, lydene og ofte er der personale der kender til det levede liv i byen. Dvs. at det på en eller anden måde føles "som hjemme".
- Et hospice æmmer af ro og tid ...det er omsorg for det hele menneske der står i forgrunden. Borger såvel som pårørende bliver favnet i den dybe sorg de kan være i. Der tales om det svære og alle er i samme båd. Præsten kigger forbi og sangterapeut skaber lindring og stemning v. lyden af det skønne klaver, harpen eller de kendte sange der bliver sunget. Der bliver tændt lys for den afdøde, så alle på hospice ved, at nu er der en af de medindlagte, der har fået fred.
- Hjemmesygeplejen gør hvad de kan, men de er ikke specialiserede, de har ofte travlt og de kan være langt væk, når behovet er allerstørst.
- Hospice Randers som specialiseret sparringspartner, når vi i marken, har brug for vejledning/gode råd! De gør os mere kompetente i farten!
- Hospitalerne er overfyldte og ja, de tager sig af borgere, hvor vi eller borgeren pludseligt ikke magter "opgaven" i eget hjem. At have sine sidste levedøgn på et hospital kan være stressende og kaotisk. Vi ved at de gør deres bedste og for borgeren kan det i fremtiden blive det bedste, når angsten for symptomer og det ukendte overvælder.
- De Regionale Hospice som er spredt ud over landet, nærmeste Hospice Djursland, er også skønne, men langt væk og ventetiden kan være fatal.
Der er så meget at sige og utroligt meget at tabe, selvom det er et lille lokalt hospice. Hospice Randers har i mine øjne, bevægende STOR berettigelse for byens borgere.
Mvh Pernille Undith Michelsen.
Tænk jer om
Kære byråd, skam jer
Bare at tænke på at lukke hospice, burde kunne fyre jer. Arbejder selv i hjemmeplejen og taler altid stort om hospice til borgeren der skal afsted og deres pårørende for at berolige dem, fordi jeg ved personalet på hospice kan hjælpe vores borgere! De kan noget helt specielt og kan give den bedst tænkelige afslutning på livet, som alle fortjener!
Fjern ikke denne perle fra byen, vi mangler stjernestøv nok, tag ikke dette fra os.
Og med de besparelser i evt vil udfører på børne/unge området, så er der ikke meget at se frem til med 2 små børn, som jeg nok havde forventet kunne være en del af en ungdomsklub eller lignede, men det bliver der vist ikke noget af.. Øv, stakkels børn, og ikke kun mine..
Borgerene i Randers kommune er ikke sure over jer, men skuffet.
Høringssvar vedrørende besparelser i Social- og arbejdsmarkedssekretariatet
Høringssvar vedrørende besparelser i Social- og arbejdsmarkedssekretariatet i Randers Kommune
Randers Kommune står over for en alvorlig økonomisk situation, som nødvendiggør besparelser i budgettet, herunder på det administrative område. Vi anerkender behovet for økonomiske justeringer, men er bekymrede for de potentielt langsigtede konsekvenser dette kan have for kommunens evne til at levere kvalitetsservice til borgerne.
De administrative medarbejdere udfører en række vitale opgaver, der understøtter personale i andre afdelinger gennem planlægning, koordinering, dokumentation, rapportering, økonomistyring, sikring af efterlevelse af lovgivning, samt besvarelser af henvendelser fra byrådet. En reduktion i det administrative personale kan medføre, at andre pålægges yderligere opgaver, hvilket kan nedsætte deres tid til direkte borgerkontakt og kerneopgaver.
Desuden spiller de administrative medarbejdere en central rolle i ledelsesunderstøttelse. De leverer nødvendige data, analyser, rapporter og beslutningsgrundlag til ledelsen, hvilket muliggør informerede og strategiske beslutninger. Uden denne støtte vil ledelsen få flere administrative opgaver, hvilket kan påvirke deres evne til at fokusere på strategisk udvikling og kerneopgaver.
Randers Kommune har allerede lave administrative udgifter sammenlignet med andre kommuner. Administrationsanalysen fra sidste års budgetlægning viser, at Randers er blandt de kommuner med de laveste administrative omkostninger pr. indbygger, især hvad angår central administration og ledelse. Besparelser på administrative stillinger kan derfor føre til øget arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere, med risiko for stress, sygefravær, nedsat effektivitet og forringet service over for borgerne. Længere sagsbehandlingstider, mangelfuld koordinering og forringet serviceniveau kan være nogle af de negative konsekvenser.
Administrative medarbejdere sikrer kommunens effektivitet ved at håndtere komplekse opgaver som ressourceudnyttelse, overholdelse af lovgivningen og korrekt dokumentation. Uden disse funktioner kan der opstå fejl og mangler, som kan medføre dyre og tidskrævende konsekvenser. Desuden kan betjeningen af det politiske system også blive påvirket.
Skulle besparelserne blive realiseret, opfordrer vi til, at byrådet sikrer en grundig proces for de berørte medarbejdere, herunder omplaceringsmuligheder (som eksempelvis jobbank el.lign.) og afsætter ressourcer til nødvendig støtte (som eksempelvis kompetenceudvikling, jobcoaching eller fordelagtige afskedigelsesvilkår) til at hjælpe dem videre i nye beskæftigelser.
En klar prioritering af opgaverne og en ordentlig håndtering af omstillingen er afgørende for at undgå overbelastning af de tilbageværende medarbejdere og sikre en retfærdig overgang, og vi opfordrer til, at man fra politisk side drøfter, hvilke opgaver der ikke længere ønskes løst i organisationen.
Afslutningsvis understreger vi vigtigheden af, at Randers Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og et sundt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Dette er essentielt for fastholdelse af viden og rekruttering af dygtige medarbejdere fremover.
Venlig hilsen
Social- og arbejdsmarkedssekretariatet,
Personalemøde med MED status
10.09.2024
Udtalelse fra medarbejdersiden i sekretariatet i Børn og Skole
Budget 2025 – 28. Udtalelse fra medarbejdersiden i sekretariatet i Børn og Skole
Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomiske situation, hvor der er behov for store budgetreduktioner for at bringe kommunens økonomi i balance.
Randers Kommunes udgifter til administration ligger lavt, faktisk blandt de billigste kommuner, når det kommer til administrative udgifter pr. indbygger. Det fremgår af den administrationsanalyse, som byrådet blev præsenteret for ved sidste års budgetlægning. Der henvises hertil for flere gode oplysninger om, hvordan Randers Kommunes nøgletal ser ud for den borgernære og ikke-borgernære administration.
Vi vil gerne sætte fokus på, at administration er en nødvendig forudsætning for, at kerneopgaverne overfor borgerne kan løses bedst muligt. Administrativt understøtter vi en sikker og stabil drift og udvikling, dels i forhold til den politiske betjening, og dels til den centrale ledelse og de decentrale aftaleenheder.
Afbureaukratiseringsprojektet viser, at der er et stort ønske om bedre og mere administrativ support til de decentrale enheder. Dette ønske kan ikke opfyldes, hvis der samtidig skal laves væsentlige besparelser på administrationen. Tværtimod vil besparelser på administrationen få betydning for den borgernære opgaveløsning.
De store budgetreduktioner, der er lagt op til, vil få store konsekvenser for kommunens serviceområder og serviceniveau, og ikke mindst vil det betyde personalereduktioner inden for alle områder.
Bliver personalereduktioner en realitet, vil vi opfordre byrådet til, at der bliver tilrettelagt en ordentlig proces, som tager god hånd om det berørte personale, herunder tilbyder omplacering til andre stillinger, hvor det er muligt og yder den nødvendige støtte til, at det berørte personale kan komme videre til anden beskæftigelse.
I forbindelse med personalereduktioner af et sådant omfang vil omstilling ikke kunne løses ved effektiviseringer alene. Hvis de foreslåede budgetreduktioner gennemføres, kan det betyde, at opgaver som før blev løst decentralt fremover skal løses centralt i administrationen. Vi vil derfor henlede byrådets opmærksomhed på nødvendigheden af, at der samtidig bliver peget på, hvilke opgaver, der ikke ønskes løst i fremtiden.
Afslutningsvis vil vi opfordre til, at byrådet i denne proces også har fokus på, at Randers Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads fremover med gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Hvilket er vigtigt både for både vidensfastholdelse i organisationen og rekruttering af kompetent arbejdskraft i fremtiden.
På vegne af medarbejdersiden
Lokal MED-repræsentant i Børn og Skole
TR Aase Bøgedal Troelsgaard
Bevaring af Randers Hospice
Når Kommunen skal spare, bliver byrådet bragt i en situation, hvor der skal tages upopulære prioriteringer, men hvis Randers Hospice bliver lukket, er man virkeligt langt ude.
Det betyder så meget for den døende og dennes pårørende, at der bliver taget hånd om dem i en situation, hvor de implicerende parter på dette tidspunkt er meget resursesvage og har behov for støtte og professionel hjælp. Her er det vigtigt at have placeret et hospice i Randers, der er ledt tilgængeligt for beboerne i byen også for pårørende som måske ikke er så mobile.
Hospice Randers fungerer virkelig godt med en dygtig og forstående ledelse og personale, som er med til at gøre tilværelsen mindre smertefuld for den døende og dennes pårørende. Her det vigtigt, at stedet er ledt tilgængeligt, således at de pårørende tit kan komme på besøg.
Det at have et hospice i Randers kan ikke overvurderes og der bør/skal være plads til at tage hensyn til familier der bliver bragt i så svær situation.
Bløde værdier giver livskvalitet, så derfor bevar Hospice Randers
Høringssvar MED socialområdets senhjerneskadeindsats
Høringssvar vedrørende forslag 9: Tilpasning af indsatsen i mestringsvejledningen:
På senhjerneskadeområdet har vi forståelse for kommunens økonomiske situation. Vi har som medarbejdere en række bekymringer på borgernes vegne ift. forslag 9. Vores bekymringer går ligeledes på Randers Kommunes vegne, da vi mener at visse målgrupper kan miste funktionsniveau i så omfattende en grad, at udfaldet for nogle borgere kan være, at støttebehovet bliver mere omfattende end SEL §85, og dermed også dyrere.
Åbne centralt placerede vejledninger/ åben rådgivning:
• På Hjernecenter Randers har vi gennem en årrække haft et åbent rådgivningstilbud, hvor borgerne har mulighed for at få støtte med samme indhold, som foreslået i forslag 9 - åben rådgivning. Erfaringerne viser, at størstedelen af vores målgruppe er udfordret i at fremmøde pga. fysiske og kognitive udfordringer. De fremmødte er ofte drænet for mental energi, og opleves derfor ikke i stand til at modtage vejledning.
Ydermere kan de økonomiske omkostninger ved offentlig transport være for store eller ikke mulige for den enkelte borger. De borgere, som frekventerer af vores vejledningstilbud på Hjernecenter Randers, er de allerbedst fungerende i vores målgruppe, både hvad angår kognition og ressourcer.
Konsekvensen af forslaget kan være, at der vil være borgere som reelt ikke har mulighed for at fremmøde i åben rådgivning, og dermed ikke får dækket deres støttebehov. Får borgerne ikke den rette støtte pga. manglende fremmøde, vil de være i risiko for social deroute. Risici kan være udsættelse af bolig ved manglende betaling af husleje, social ulighed så som isolation samt ulighed i sundhed grundet manglende støtte til kommunikation med f.eks. læge og andre sundhedstilbud. Yderste konsekvens heraf kan være, at borgeren mister funktionsniveau i et omfang, der vil påkræve mere omfattende støttebehov f.eks. botilbud.
• Generelt er vores målgruppe på Hjernecenter Randers udfordret på kognition, hvilket blandt andet viser sig ved massiv mental udtrætning, dårlig koncentration og hukommelse, nedsat evne til alle de eksekutive funktioner som overblik, planlægning, initiativ, indsigt i egen (manglende) formåen samt evnen til at evaluere og lære af sine erfaringer.
Vores faglige erfaringer viser, at det er en årelang proces at arbejde med målgruppens indsigt og accept af egne udfordringer. For nuværende bidrager mestringsvejlederens kendskab og relation til den enkelte borger til deres udviklingsproces. En stor del af vores målgruppe i SEL §85 har kognitive vanskeligheder i et så væsentligt omfang, at det er nødvendigt, at en medarbejder har overblikket og tovholderfunktion i administrative opgaver.
Et af de bærende principper ved støttemodellen er, at borgerne kan møde medarbejdere, der har den nødvendige faglige viden indenfor de respektive målgrupper og specialer. Således kan vi her på Hjernecenter Randers med vores neuropædagogiske specialviden målrette vores indsats til gavn for borgerens mestring. Det er uhensigtsmæssigt at borgere vil kunne møde fagpersonale, der ikke har den nødvendige faglige viden inden for de respektive målgrupper og specialer. Risikoen er, at man ikke får gennemskuet kompleksiteten i borgerens støttebehov, da dette for vores område kræver en neuropædagogisk specialviden.
Konsekvensen af mødet med forskellige mestringsvejledere i åben rådgivning, vil kunne betyde en forsinkelse eller udeblivelse af udviklingsprocessen ift. at mestre eget liv. Dette medfører en længerevarende indsats, og dermed det modsatte af oplægget omkring flow i mestringsvejledningen.
Geografiske distrikter og kørsel:
Med nedenstående begrundelse ser vi ikke den økonomiske besparelse på kørselsbudgettet som realistisk.
• For nuværende har vi allerede en praksis med at flest mulige borgere modtager vejledning på Hjernecenter Randers. Vi inddrager virtuel vejledning, når det er muligt.
• Senhjerneskadeteamet er et mindre team på 8 mestringsvejledere, så fleksibiliteten mistes. Nuværende har vi en høj udnyttelse af tiden, da vi i forvejen tilrettelægger vores arbejde efter borgernes bopælsområde.
• Hvis det bliver det bærende princip, at borgerne fordeles efter bopæl/ distrikt, så mistes muligheden for at matche den enkelte borger med bedst mulige specialviden i teamet. Konsekvensen af det kan være, at borgernes behov ikke imødekommes bedst mulig/ hurtigst muligt ift. flow i mestringsvejledningen.
Omlægning af den del af mestringsvejledningen, der primært omhandler praktiske opgaver i hjemmet:
• Vi ser forslaget som en opgaveforflyttelse, idet vi ikke løser praktiske opgaver for borgere i hjemmet. Det er en opgave, der ligger i SKO området. Vi løser udelukkende opgaver, som har et mestringssigte. Borgerne er altid deltagende i alle de opgaver, som de er visiteret mestringsvejledning til. Det vil kræve ressourcer for medarbejdere at navigere indenfor 2 så store lovgivningsområder.
• Ved at indsætte en §83 indsats frem for en §85 indsats fratages borgerens mulighed for at udvikle eller fastholde evnen til at mestre et hverdagsliv på egne præmisser, og dermed opnå størst mulig selvstændighed. Dette kræver en høj neurofaglig viden og et pædagogisk sigte. Med vores faglighed vurderer vi borgeres individuelle ressourcer og behov og tilpasser den nødvendige støtte dertil. Vi løser opgaver på baggrund af didaktiske overvejelser, gennemfører opgaverne sammen med borgerne og evaluerer derpå sammen med borgeren.
Igennem det relationelle kendskab til borgeren og med fokus for nærmeste udviklingszone, lykkes vi med at udvikle og/eller vedligeholde færdigheder. Vi lykkes med at begrænse tab af færdigheder. Vi lykkes med at motivere og støtte borgerne i at kunne planlægge, strukturere, igangsætte, udføre og gennemføre opgaven så selvstændigt som muligt. En §83 har udelukkende fokus på at udføre en opgave, som borger ikke længere er i stand til.
Forslag til at skabe øget flow i mestringsvejledningen
• Vi foreslår at indføre en klippekortordning til de borgere, der kan stoppe vejledning med fast interval, men kan have sporadisk behov for vejledning. Dette vil imødekomme den del af vores målgruppe, som har behov for periodevis støtte til mestring af eget liv, hvorved tilbagegang i funktionsniveau kan forebygges.
Afslutningsvis vil vi som mestringsvejledere fra Hjernecenter Randers gøre opmærksom på, at vores borgere generelt ikke har de nødvendige ressourcer til at lave eget høringssvar.
På vegne af Socialområdets Senhjerneskadeindsats, Pia Egestad Kristoffersen, Næstformand i MED.
Høringssvar til Direktionens forslag til et budget i balance.
Til Randers Kommunes Byråd,
Som repræsentanter for medarbejdersiden i HovedMED-udvalget (HMU) i Randers Kommune ønsker vi, at udtrykke vores dybe bekymring over det foreliggende budgetoplæg, der foreslår besparelser på 140 millioner kroner. De foreslåede besparelser vil få alvorlige konsekvenser for vores arbejdspladser og for de borgere, vi er her for at betjene, især når de rammer driftsenhederne, hvor der spares betydeligt på serviceydelser.
1. Konsekvenser for serviceniveauet: Besparelser på serviceniveauet vil uden tvivl føre til en forringelse af de ydelser, vi som medarbejdere leverer til kommunens borgere. Det er særligt bekymrende, at budgettet ikke specificerer, hvilke personalemæssige omkostninger der vil blive berørt. Denne usikkerhed skaber uro blandt medarbejderne og kan påvirke arbejdsmoralen, hvilket i sidste ende kan resultere i et fald i kvaliteten af de offentlige ydelser.
2. Påvirkning af arbejdsmiljøet: De potentielle nedskæringer vil ikke alene påvirke serviceniveauet, men også vores arbejdsmiljø. Usikkerhed omkring job og arbejdsopgaver kan føre til øget stress, mistrivsel og psykologisk utryghed blandt medarbejderne. Et forringet arbejdsmiljø kan desuden medføre øget sygefravær, hvilket yderligere vil belaste de tilbageværende medarbejdere og de opgaver, de skal varetage – det taler direkte imod vilkårene for en attraktiv arbejdsplads…og i øvrigt også ambitionen om at nedbringe sygefraværet.
3. Manglende transparens om personalemæssige omkostninger: Vi finder det yderst problematisk, at budgetoplægget ikke tydeliggør, hvordan personalebesparelserne vil blive implementeret. Uden en klar plan for, hvor mange stillinger der vil blive berørt, og hvilke funktioner der skal nedlægges, er det umuligt at vurdere den fulde effekt af besparelserne. Denne mangel på transparens skaber unødig frygt og usikkerhed blandt medarbejderne, hvilket kan hæmme effektiviteten og kvaliteten af vores arbejde.
4. Langsigtede økonomiske konsekvenser: Besparelser i det nuværende budget kan føre til større udgifter på længere sigt. Hvis serviceniveauet sænkes markant, kan det føre til flere sociale problemer, som senere vil kræve endnu større ressourcer at løse. Investering i service og arbejdsmiljø nu kan således ses som en besparelse i fremtiden. Det undrer, at man som Randers kommune gerne vil mindske antallet af borgere på overførselsindkomst, men i samme ombæring fjerner mange forebyggende initiativer i budgetforslaget.
Anbefalinger:
• Revurdering af besparelserne: Vi opfordrer Byrådet til at genoverveje omfanget af besparelserne.
• Øget transparens: Der bør være større klarhed og åbenhed omkring de personalemæssige konsekvenser af budgettet, så både medarbejdere og borgere er fuldt ud informerede om, hvad der skal ske. Dette vil også kunne reducere usikkerheden og frygten blandt medarbejderne.
• Involvering af HMU og Interessenter: Vi anbefaler, at Byrådet i højere grad involverer HMU, fagforeninger og andre interessenter i processen, så der kan findes løsninger, der minimerer de negative konsekvenser af besparelserne for både medarbejdere og borgere.
Afslutningsvis vil vi som medarbejdere appellere til Byrådet om at tage hensyn til både de kortsigtede og langsigtede konsekvenser af budgetoplægget, og finde en balance, der mindst muligt rammer kommunens medarbejdere og de borgere, vi servicerer.
Med venlig hilsen og på vegne af
Medarbejderrepræsentanterne i HMU
Næstformand Karsten Krogh Madsen
Børnene på Randers Specialskole kastes igen og igen under bussen!
Randers Byråd har gjort det til en årlig begivenhed at spare massivt på Randers Specialskole hvert eneste år, hvilket kommer til at påvirke kommunekassen negativ i mange år frem, når de mest udsatte borgere ikke får den fornødne uddannelse i grundskolen. Hvorfor sparer vi igen, igen og igen på Randers Specialskole? Det er måske, fordi at de politiske partier ikke går op i de svageste borgeres mulighed for at blive selvhjulpne. Det bør man ellers være meget opmærksom på, fordi de mest udsatte børn og unge også har risiko for at blive ekstra dyreste på den lange bane, hvis de ikke får den fornødne støtte og hjælp i den tidlige indsats og igennem deres barndom i skolen eller specialskolen. Som kommunen går vi derfor ind og frarøver de mest udsatte deres udviklingspotentiale, når vi sparer det ene store millionbeløb efter det andet år for år, fordi det kommer til at mærkes på kvaliteten. Massive besparelser her og nu får ikke børnene og deres udfordringer til at forsvinde, tværtimod så forsømmer vi som kommune i stedet folkeskoleloven, da alle børn har ret til uddannelse, når vi sparer på børnene på Randers Speciale og nedlægger indskolingen på 2 af Randers Specialskoles afdelinger.
Konsekvenserne af besparelsen på Randers Specialskole flytter bare den økonomiske hovedpine til socialområdet!
Når I som politikere siger A, må I også sige B i jeres besparelsesrus på skoleområdet, fordi konsekvenserne kommer tilbage til kommunekassen. Se på antallet af dyre enkeltstående sager, det stiger i mange kommuner år for år, og det bliver kun værre i fremtiden i Randers, hvis denne besparelse gennemføres. Politik er ikke kun tal i et Excelark, hvor man blot kan slette og rette de økonomiske tal til efter bedste evne, nej, det er virkelige menneskers liv, lokale familier og deres børn, som I sparker på igen og igen. Når man sparer på Randers Specialskole, så starter man op for den voldsomt negative spiral med skoleværing, højere fravær, flere elever som ikke kan favnes i specialtilbuddet, som igen påvirker familierne. Hvis et barn i specialskolen får skoleværing, så binder det ene eller begge forældre til hjemmet i sådan grad, så de risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet, hvorfor de ikke længere tjener en løn, som de betaler skat af til kommunekassen, men i stedet skal på Tabt arbejdsfortjeneste, som er en massiv nettoudgift for kommunekassen overordnet set.
Venlig hilsen
Mette Holst
Høringssvar LMU medarbejderne Lærings- og kompetencecenter
Randers den 9. september 2024
Høringssvar Budget 25 – 28.
Medarbejdersiden i LMU, Lærings og kompetencecenteret vil gerne kvittere for et gennemarbejdet basisbudget, med de voldsomme økonomiske udfordringer der aktuelt er i Randers Kommune.
Vi bifalder, at man i det udsendte Budgetforslag har friholdt de iværksatte investeringstiltag inden for socialområdet. Dette er nogle af de områder, hvor vi oplever, at vi kan forebygge og gøre gavn med vores faglighed.
Vi er bevidste om, at socialområdet naturligvis også skal bidrage til løsningen af de store økonomiske udfordringer.
Samtidig er vi dog bekymrede for de afledte udgifter/ konsekvenser af de foreslåede besparelser og synes i udgangspunktet, at der burde overvejes, om man kunne trække alle/flere eksterne (private) indsatser hjem før man kigger på besparelser i eget regi.
Budgetforslag nr. 5
Omlægningen af pladserne ved CBR har været en fortløbende og succesfuld indsats siden budget 2018. En stor del af de beskyttede medarbejdere er således allerede i Løntilskudsjob for Førtidspensionister eller i beskyttet beskæftigelse ude i virksomhederne. Det giver god mening for en del af målgruppen, såfremt, de rummes som en del af virksomheden og ikke kommer til at fremstå som en satellit i virksomheden.
Der skal rettes opmærksomhed på, at det kan blive en stor udfordring for de mest udfordrede, beskyttede medarbejdere og vi kan frygte de afledte konsekvenser af det pres nogle af dem oplever.
For en stor gruppe, er det at have en beskyttet stilling på CBR sammen med ligestillede en fast og stabil ramme om tilværelsen. Såfremt denne bliver usikker, vil det kunne generere afledte udgifter til mestringsvejledning og/ eller på de bosteder, hvor borgerne bo.
Ved etablering af grupper af beskyttede medarbejdere i eksterne virksomheder, hvor kommunale medarbejdere betales løn for at støtte den borgergruppe, der skal arbejde der kan give indtryk af en kommunal finansiering af private virksomheder både i form af gratis arbejdskraft og produktionsindtægt for de pågældende virksomheder.
En yderligere indskrænkning af CBR´s værkstedstilbud kan få konsekvenser for, hvilken målgruppe CBR kan rumme i Beskyttet beskæftigelse. Vi kan være bekymrede for, om vi i fremtiden kan rumme de meget krævende borgere, med stort støtte behov og behov for at være skærmet.
Dette vil tillige mindske afprøvningsmulighederne internt for de borgergrupper, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og har brug for en skærmet og støttet indsats inden et eksternt praktikforløb. Dette er borgere på overførselsindkomst, der gerne skulle have støtte til at komme i beskæftigelse.
En mindskelse der ikke umiddelbart kan omgøres, i det gen- indkøb af ny maskinpark vil være meget omkostningstungt.
CBR er tidligere fusioneret med Industriservice, som var et beskæftigelsestilbud for psykisk syge, med Team Kronjylland, som var kommunes beskæftigelsestilbud og med Nyholm som rummede beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede. Hertil kommer den målgruppe af forskellige handicapgrupper, der i oprindelse var på CBR´s værkstedsafsnit. Blot for at påpege, at det i dag er en kompleks målgruppe, der er Beskyttede medarbejdere på CBR og, at de rummer mange forskelligartede skåne- og støttebehov.
Budgetforslag nr. 8:
Borgerne, der er tilknyttet Klub 85 og CBR vil på sigt i være tvunget ud i at skulle gøre tiltagende brug af det private arbejdsmarked samt aktiviteter uden for deres vante regi, hvor de nu er sammen med andre, der har udfordringer, der ligner deres egne. Enkelte formår at være i almindelige tilbud, men for en stor del vil der være risiko for at der udvikles en eksklusionsspiral da det er for uoverskueligt. Dette vil kunne få konsekvenser, som giver andre udgifter i forhold til ensomhed/psykiske og sociale udfordringer.
Budgetforslag nr. 9:
Vi finder ikke, at der er harmoni mellem ønsket om flere borgere i eget hjem fremfor i dyrere botilbud, og en besparelse på indsatserne, i fht understøttelse af de borgere, der bor selv.
Vi finder det tillige bekymrende at borgernes udvikling nedprioriteres ved at sænke kvaliteten i indsatser og tænke at andre faggrupper kan tilbyde samme kvalitet i det pædagogiske arbejde.
At genkigge på rammen indenfor §85, bl.a at sortere, hvilke opgaver der fordrer evt. §83 er positivt, men der bør være opmærksomhed på konsekvensen af en reducering af de fagprofessionelle medarbejdere, da dette kan genere udgifter til personale andet sted.
Der peges på åben mestringsvejledning. Mestringsvejledning §85 for Voksen Handicap har i forvejen åben vejledning (hus 17,) hvor opgaverne løses, hvis det vurderes at de er kortvarige og kan understøttes der. Derudover er mestringsvejledningen i Voksen Handicap proaktive i fht at kanalisere ikke pædagogiske opgaver over i §83, så i og med at medarbejdergruppen ikke er større end den er, er det svært at se at der kunne spares yderligere.
At tænke flere opgaver ind under den åbne vejledning er et godt økonomisk ansvarligt forslag, dog med den opmærksomhed, som vi også i dag, fagligt vurderer ud fra således, den enkelte borgers handicap respekteres, også i de situationer, hvor det psykiske handicap ikke muliggør en vejledning udenfor hjemmet eller i en større social kontekst.
Tanken om en distrikt orienteret vejledning bliver i forvejen praktiseret i det omfang at borgernes liv tillader at kunne organiseres op mod hinanden - men der opleves allerede at det er sjældent at flere Borgere i samme distrikt har samme mødetid og fritid fra diverse skoler og arbejdes tilbud. Hvorfor ideen om driftsbesparelse til transport vil være minimal og derudover vil kalde på et stort koordineringsoverblik.
Ligeledes bør det noteres at tanken om at omtænke selvtilrettelæggelse til vagtplanlægning vil fordre et omfattende koordineringsblik. Dette er genkendeligt fra det tværgående-team (spor 2) og har betydet behov for ansættelse af en koordinator-funktion til at organisere og planlægge, derved forsvinder den økonomiske ansvarlighed, fordi det man tror er sparret - skal tilføreres ved behovet for nyopførte koordinator-stillinger i de 4 nævnte mestringsvejleder-områder.
Derudover er det faktuelt, at det nuværende tværgående mestringsvejleder-team (spor 2) er udfordret med mange sygemeldinger og har haft medarbejderflugt, som måske kan tiltænkes de forringelser det vil betyde at fjerne det at være selvtilrettelæggende, Det derfor er en bekymrende vej at bevæge sig ned af.
Set i lyset af ovenstående, vurderes det, at besparelsestanken i forslag 9. i sidste ende vil påføre kommunen merudgifter i form af ansættelser til nyopfundne koordinator-behov, øget risiko for et nedadgående arbejdsmiljø og merudgifter til arbejdstids tillæg efter døgnoverenskomsten.
På vegne af medarbejdersiden i LMU- Lærings og kompetencecenter, Randers Kommune
Liselotte Frier Pedersen, næstformand.
Høringssvar fra Elevrådet på Havndal Skole og Børneby
Der bliver snakket meget om økonomien i Randers Kommune og besparelser. Vi ved ikke, hvad det kan betyde for os på Havndal Skole og Børneby, men i elevrådet er vi enige om, at vi gerne vil fortælle lidt om alt det gode, der foregår på vores skole, så I er klar over det.
På Havndal Skole går der børn fra 0. - 6. klasse og SFO om eftermiddagen. Midt i skolen er børnehaven og alle de små børn kan vi lege med i frikvartererne. Det synes vi er sjovt, selvom vi går i 6. klasse, og det gør de også. Vores små søskende er tæt på og vores forældre er glade for at kunne aflevere os det samme sted.
Der er rigtig mange gode ting ved vores skole. Vi vil fortælle nogle af dem her:
I elevrådet deltager 2 elever fra alle klasser fra 2. klasse til 6. klasse. Vi holder møder, hvor vi hjælper Skolebestyrelsen og ledelsen med at tage beslutninger, fordi vi kommer med ønsker og gode ideer. Vi har f.eks. ønsket, at vi igen i år skal have den store halmballelabyrint. Det syntes Skolebestyrelsen var en god idé og nu har vi lige fået den.
Der er rigtig mange, der leger på halmballerne i frikvartererne og efter skoletid. Alle leger med hinanden nogle gange også børnene fra børnehaven. Vi synes allesammen, at det er sjovt.
Vi har talt om, at hvis vores skole ikke eksisterede, så skulle vi alle køre med bus til skole og rigtig tidligt af sted. De fleste på skolen cykler eller går til skole og det er dejligt, fordi vi kan tage hjemmefra senere; det er en dejlig rolig måde at komme til skolen på, og så har vi friheden til selv at bestemme, hvornår vi vil tage hjem igen. Vi bliver nemlig ofte på skolen efter skoletid og leger med vennerne på ramperne, parkourbanen eller multibanen - og lige nu også halmballerne.
Vi har mange praktiske fag som musik, håndværk og design, billedkunst og natur og teknologi. Det har alle skoler, men på vores skole får vi lov til at lave rigtig mange praktiske ting. Der er plads til, at vi har projekter stående, så vi kan lave store ting i sløjd f.eks. hundehuse, hylder og stole. Vi bruger for det meste genbrugsmaterialer i de kreative fag, så hundehuset blev bygget af gamle skabslåger.
I musik spiller vi tit på instrumenter, så vi laver gode sange og melodier. Det gør de små klasser også.
Når vi har f.eks. dansk og matematik, er der god tid til at færdiggøre lektierne, fordi der er tid til lære tingene grundigt. Vi lærer også på mange måder og bruger hele skolens område i de forskellige fag. I alle klasser sidder vi i teams. Det er rigtig godt, fordi vi er gode til hjælpe hinanden. Vi passer også altid på hinanden på skolen. Hvis en er ked af det, er der altid andre der hjælper og henter en voksen. Andre vælger at have lidt ro i frikvartererne, det er fint og der er altid nogle at være sammen med, hvis man vil.
Vi synes, at det er dejligt her på skolen, at vi kan komme på ture i byerne tæt på og også inde i Randers. Herude på landet kan vi være mange steder og have det godt med hinanden på sheltertur, tur til legepladsen og følge med i alt det liv, der er på landet. I Randers fylder vi altid bussen med elever, så vi får oplevelser ligesom de andre skoler. Vi prøver også de lokale fritidsmuligheder, fordi foreningerne holder åbent for os.Det er dejligt, fordi vi går næsten alle til en fritidsaktivitet.
Vi er meget glade for at være, hvor vi er, og det håber vi, at I vil huske, når I skal beslutte jer.
Venlig hilsen
Pva. Havndal Skole og Børnebys Elevråd
Formand og Næstformand
Indsendt af kontaktlærer for Elevrådet
Bevar Hospice Randers
Hospice Randers er, som landets eneste kommunalt drevne hospice, et sted, som Randers Kommune kan være stolte af.
Hospice Randers yder støtte og lindring til ca. 100 terminale borgere om året. Dertil kommer den støtte og omsorg, som ydes til de pårørende, som også står i krise, og har brug for hjælp til at være i sorgen, uvisheden, og til at blive hjulpet tilbage i en ny hverdag (Og tilbage til et arbejdsliv).
Udover de fagligt specialiserede og passionerede sygeplejersker, huser Hospice Randers også 28 frivillige, som alle bidrager med ekstra omsorg, nærvær og "hjemlighed" i form af samtaler, nybagt kage, friske blomster og musik i Dagligstuen mm..
En lukning af Hospice Randers vil betyde at terminale borgere med komplekse problematikker skal henvises til et andet tilbud – mange vil nok pege på de regionale Hospice i fx Rønde og Århus. Men dette vil betyde væsentlig længere rejsetid og indsats for de pårørende – som i forvejen er pressede.
En lukning af Hospice Randers betyder kun én ting – en forringelse af dét vi som kommune kan tilbyde vores terminale borgere og deres pårørende.
Høringssvar til budget 2025 fra BUPL Østjylland
BUPL Østjylland er stærkt bekymret for børn og unges trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvis direktionens fremlagte reduktionsforslag på børne- og ungeområdet bliver vedtaget. Pædagogerne i Randers Kommune fortæller allerede nu om et stigende antal børn og unge med symptomer på angst, stress, ensomhed, emotionelle udfordringer og skolevægring. Det er voldsomt bekymrende.
Forringelser på børne- og ungeområdet skaber negativ spiral
Der skabes en negativ spiral, hvor børnenes behov overses og mistrivslen vil vokse, når der ikke er tilstrækkelig tid og ressourcer afsat til tidlige og specialpædagogiske indsatser. Hvis der ikke sikres en af høj pædagogandel, stærke normeringer, og fokus på fritidspædagogikkens betydning og børn og unge med særlige behov, går det samtidig ud over den udviklende og afgørende indsats for de resterende børn.
Dagtilbud
Til trods for markante positive resultater på dagtilbudsområdet oplever pædagogerne stadig en stigning i børn, der mistrives. 62 procent svarer, at de oplever flere børn, der mistrives og som kræver en 1:1-indsats. Men det kan ændre sig positivt i takt med, at dagtilbudsområdet kommer i mål med de politiske målsætninger eller forværres med de fremlagte reduktionsforslag.
Special- og fritidsområdet
Kvalificeret pædagogfagligt personale og gode normeringer kan forebygge mistrivsel og løfte børn og unge, der har det meget svært. Hvis rammerne kan tilgodese fritidspædagogik og specialindsat-ser i tilstrækkelig grad, skabes grundlaget for, at børn og unge vokser op med den opmærksomhed og støtte, de har brug for. Special- og fritidspædagogikken kan skabe et miljø, hvor alle børn og unge bliver set, hørt og forstået, og hvor de er medbestemmende på eget liv! Hvis direktionens forslag bliver en realitet, kan man forvente en kæmpe reduktion i den indsats pædagogerne gør på skoler og specialskoler. En indsats, der i dag gør det muligt at inkludere sårbare børn i både almen skolen og på specialskolerne.
Udgifter vil stige på andre områder
De varslede forringelser på dagtilbud, specialskolen, ungdomsskolen og fritidsinstitutioner, er der udsigt til at kickstarte en ond cirkel med øget mistrivsel og en endnu sværere tilværelse for børn og unge med særlige behov samt deres familier.
Hvis de foreslåede forringelser på Special-, børne- og ungeområdet bliver vedtaget, må det forventes at udgifter vil stige på øvrige sociale områder i kommunen.
Sats på forebyggelse og tidlig indsats – det betaler sig!
BUPL Østjylland anbefaler, at Randers Kommunes Byråd afviser samtlige reduktionsforslag der forringer børn og unges dagligdag og i stedet satser på tidlige indsatser og forebyggelse. Det vil både give et bedre liv for de berørte men samtidig forebygge markante udgifter i kommunen i årene der kommer.
Nu slagter forvaltningen din lokale folkeskole! Farvel til lokalsamfundet!
Skolefællesskaber = Farvel til den lokale folkeskole, det er formelt en lukning af de selvstændige distriktsskoler, og dermed et farvel til det frie skolevalg og din lokale folkeskole. Det er godt, at der kommer kommunal til efteråret 2025, det er bare for sent, for til den tid er den lokale folkeskole ved at være nedlagt sammen med den lokale opbakning, ejerskabet for folkeskolen og dermed en ny flugt af ressourcestærke elever. Nedlægning af den lokale folkeskole i Randers vidner om total uvidenhed og mangel på forståelse for samfundet. Hvordan påvirker det ikke lokalsamfundet, foreningslivet, boligpriserne i vores lokalsamfund og bosætning i kommunen, når den lokale skole lukkes? Hvordan bliver sammenhængskraften i vores lokalsamfund fremadrettet, hvis man ikke kan være sikker på at ens børn kan gå på den lokale folkeskole? Hvorfor skal de så gå i den lokale idrætsforening eller prioritere det nære i lokalsamfundet? Dette kommer først og fremmest til at gøre forskellen endnu større mellem land og by, og det gøres udelukkende for at omgå folkeskoleloven, så kommunen kan tage livet af de mindre skoler og lukke flere lokale folkeskoler, når man får behov for det ligesom i 2014. Skævvridning og urbanisering kendetegner denne besparelse, vågn op kære borgere i Asferg, Fårup, Spentrup, Stevnstrup, Langå, Øster Bjerregrav, Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Assentoft, jeres lokalsamfund får nu tildelt et ekstra ligkistesøm af byrådet.
Gentagelse af skolelukninger fra 2014 til 2015!
Måske nogen husker skolelukningerne af Gjerlev-Enslev Skole, Hadsundvejens Skole, Nyvangsskolen, Rytterskolen og Vorup Skole. Mange politikere ville nok have gjort det anderledes i dag med historien i mente. Dengang formåede man at spare penge, eller det troede man, indtil man lavede første affolkning af folkeskolen og gjorde det til en særdeles god forretning at være privatskole eller friskole i Randers. Det er ikke uden grund, at Danmarks største privatskole ligger i Randers, det kan vi takke beslutningen i 2014 for. Tør I virkelig at starte den anden affolkning af den lokale folkeskole i Randers? I lægger ikke op til at elever forlader folkeskolen i jeres budget, men det er ren utopi at tro, at ikke en eneste elev forlader folkeskolen, vi kommer til at se elever i hundredvis forlade folkeskolen. Hvis blot 200 elever forlader folkeskolen det første år og med en kostpris på 85.000 kr. pr år pr elev i Randers Kommune(data fra UVM) for skoleåret 23/24, så taler vi om 17 mio. kr. årligt, som skal spares mere på folkeskolen, fordi elever forlader skolen. DR bragte en artikel i november 2017, hvor de beskriver, at der fra 2014, hvor byrådet traf beslutning om at lukke skoler, til 2017 var kommet omkring 500 flere elever i privat- og friskoler i Randers fra folkeskolen. Hovsa, det bliver hurtigt koldt at tisse i bukserne, når man som byråd laver besparelser, uden af afdække relevante historiske fejlkilder i sit datagrundlag for besparelser. Hvis dette scenarie gentager sig, snakker vi om 42,5 mio. kr. årligt i ekstra besparelse på skoleområdet, hvis en elev skal koste det samme, hvorfor byrådet nok gør klogt i at lære af historien. Jeg er med på, at man kan afskedige medarbejdere, men det bliver en glidebane, fordi kommunen kan ikke styre flugten fra folkeskolen, så spredningen kan blive meget stor. Det påvirker så igen, at man må omflytte endnu flere elever for at flyde klasserne op, og så kører det derudad i den negative spiral. Man kunne overveje at genbesøge den seneste meget ”dyre” beslutning på skoleområdet fra 2014, fordi man havde ikke set konsekvenserne komme. Hvorfor jeres besparelse på folkeskoleområdet vha. såkaldte skolefællesskaber minder mere om luftkasteller og varm luft, end noget der har gang på jord.
Spark på dem der ligger ned og de handicappede
I lægger i jeres budgetbesparelser op til en yderligere forskel i vores behandling af børn på skoleområdet, i det at I vælger at spare penge på de svageste borgere, nemlig de børn som er målgruppen for Randers specialskole. Når man sparer på Randers Specialskole, så sparer man på alle kommunens folkeskoler, fordi skolerne er forbundet økonomisk og organisatorisk, hvorfor vi kommer til at se presset folkeskoler i hele kommunen grundet øget inklusion. Jeres politiske arbejde er ikke nemt, det anerkender jeg gerne, men en besparelse på papiret er ikke nødvendigvis en besparelse. Når I vælger at spare penge på den tidlige indsats, som forskningsmæssigt i Danmark er beskrevet som den bedste investering i børn, fordi den giver det største afkast, så taler vi ikke nødvendigvis om en besparelse. Byrådet i Randers risikerer, at vi kommer til at betale for denne kortsigtet besparelse på specialskoleområdet på andre kommunale områder de næste 10, 20 eller 30 år, måske bliver det endnu længere tid, hvis vi sparer på de svageste, så de ikke bliver selvhjulpne.
Hykleri ikke at tage ansvar!
Det er hykleri, at Randers Kommune sparer massivt på børn og unge, hvorfor i al verden sparer man ikke penge på forvaltningen? Kom nu til fornuft. Hvor er jeres mærkesager henne i Socialdemokratiet, Venstre og Konservative? Tror I ikke på god skolegang for alle børn og unge, så flest muligt kan blive selvhjulpne og herre i eget liv. Venstre og Konservative plejer ikke at være bange for at bryste sig af, at de er modstandere af en stor offentlig sektor med for mange DJØF’er. Hvorfor sparer I ikke penge på de ansatte på Laksetorvet? Det er værd at overveje, inden vi saver den økonomiske gren af, som vi selv sidder på som fundament for fremtidige skatteindtægter og livsgrundlag for kommunens drift, så kunne vi vel overveje, om man ikke kunne luge ud i antallet af ansat i kommunens administration? Har vi lukket alt andet, som lukkes kan, og sparet på tværs af forvaltningen, inden vi sælger vores fremtidig skattegrundlag for 30-40 mio. kr. her og nu? Måske nogle af jer er blevet lulleret lidt i søvn og blevet til levebrødspolitikkere. Bare husk, vi går til valg den 18. november 2025, hvis I har glemt, hvorfor I sidder i byrådet og hvilken politik, I står for. Flere af jer burde genbesøge jeres partiprogram, fordi jeg erindrer ikke have læst om at lukning af den lokale skole og massive besparelser på skoleområdet i nogle partiprogrammer.
Forslag til besparelser:
1. Jeg foreslår, at byrådet i stedet kigger på ejendomsservice, nedlæg det helt eller delvist. Få lagt områder som rengøring, drift og vedligehold ind under de lokale folkeskoler og institutioner, så man sparer ledelsesstillinger væk. Sådan har det tidligere været, at rengøringsfolk og servicemedarbejdere(pedeller) har været ansat under lokal ledelse. Lad os se noget decentralisering i Randers Kommune, de eneste modstandere af dette af lederne i Ejendomsservice. Et bud på besparelsen kunne være 2-4 mio. kr. årligt eller mere.
2. I Randers har vi et stort antal ansatte på Laksetorvet, som tjener mere end 1. mio. kr. årligt, hvor I burde kigge i retning af, at vi ikke er førende på denne post i forhold til landsgennemsnittet mål på kommunens størrelse. Hvis vi samlinger os med Silkeborg Kommune, som med sine ca. 100.000 borgere er på størrelse med Randers Kommune, så har de 18 ansatte som tjener over 1. mio. kr. årligt, og vi har 28-30 i Randers alt efter hvilken dag, Torben Hansen tæller. Amtsavisen skrev i november 2023, at vi havde 30 ansatte som tjener mere end 1. mio. kr. årligt.
3. Vi har sparet for meget på vores skoler, nu er tiden kommet til de kolde hænder på rådhuset. Skær ned på antallet af ansatte på Laksetorvet, og gør yderligere brug af empowerment, hvor det giver mening. Kerneopgaven er den vigtigste, så vi skal ikke spare på varme hænder i den tidlige indsats, det er en meget dyr løsning på lang sigt og i øvrigt veldokumenteret forskningsmæssigt. Det er nemmere at finde 30-40 stillinger på Laksetorvet end Randers Specialskole og folkeskoleområdet. I må være jeres opgaven moden og spare på embedsværket, kære byråd, det er selvfølgelig ikke nemt, når det er embedsværket selv som skal pege på besparelserne.
4. Find jeres partiprogrammer frem, vi går til valg den 18. november 2025, måske I skulle overveje at støve partiprogrammet af. Spar på de områder som ikke er top 5 i jeres partiprogram, det kunne f.eks. være en stor kommunal sektor. Det er rigtig dumt at lukke og spare på vores lokale skoler, det er virkelig en farlig cocktail, som kan sætte gang i det politiske engagement hos os borgere. Man kunne forestille sig, at I sætter gang i oprettelsen af flere lokallister som Randerslisten eller Skolelisten, fordi vi som borgere ikke vil se flere besparelse på børn og unge, sådanne lister vil tage stemmer fra alle partier og kunne flytte både borgmesterposten og det politiske flertal.
God arbejdslyst, kære byråd.
Venlig hilsen
John Nygaard Holst
Uddannet folkeskolelærer
Master i læreprocesser (MLP)
Høringssvar fra Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Nørrevangsskolen
Høringssvar fra Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Nørrevangsskolen
Vedhæftede dokumenter
forslag 12: Indførelse af takststruktur for køb af STU-tilbud ved eksterne
vedhæftet er høringssvaret
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar til budgetforslag til budget 2025-2028 fra CSV Randers
Budgetmaterialet 2025-2028 er behandlet i MED-udvalget på CSV Randers den 3. september 2024. CSV Randers anerkender kommunens svære økonomiske situation og behovet for at vi på socialområdet må bidrage til at løse den økonomiske udfordring i fællesskab. Samtidig er det med stor bekymring, at vi ser ind i en tid, hvor færre ressourcer unægtelig vil påvirke den service, vi kan levere til borgerne – særligt på det sociale og specialiserede område, hvor en tidlig og forebyggende indsats blandt børn og unge i udsatte positioner er afgørende.
MED-udvalget har særligt forholdt sig til forslag 12 ”takststruktur for køb af STU ved eksterne leverandører”, der beskriver at CSV Randers må forvente at kunne rumme flere elever inden for eget tilbud. CSV Randers imødekommer forslaget i forhold til at udnytte kommunens interne kapacitet bedst muligt, ligesom vi anerkender at tiltaget lægger op til at tilgodese større indflydelse på valget af STU for den unge (jævnfør den nye STU-lov).
På vegne af LMU
Maigen Lund
Næstformand for LMU på CSV Randers
Høringssvar til budget 2025-2028 fra Autismecenter Randers.
Vi ser med bekymring på de besparelser i budgetforslaget som omhandler mestringsvejledning.
Mestringsvejlederne på Autismecenter Randers, er den billigste løsning på en indsats der understøtter og sikrer borgere med diagnosen, en overskuelig og håndterbar hverdag,
Vi yder en forebyggende indsats som er målrettet styrkelse og vedligehold af borgernes færdigheder. Herunder støtte til aktiv deltagelse i samfundet, uddannelse og jobmarked. Samt sikre at tilbagefald og nedsmeltning minimeres for den enkelte borger.
Autisme er en medfødt og gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Modsat psykiatriske diagnoser, kan den ikke kureres. Det er en ledsager for livet. Autisme er en usynlig diagnose, der bla. udfordrer borgere på deres sanser og eksekutive funktioner. Funktioner som er vigtige for mennesker til at opretholde et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ofte ses diagnosen med komorbiditeter som OCD, ADHD, angst, misbrug, selvskade og spiseforstyrrelser.
Andelen af danskere med en autisme diagnose har været kraftigt stigende de seneste årtier.
Ifølge den seneste opgørelse fra Socialstyrelsen har 0,77% af befolkningen i Danmark en autismediagnose. For børn under 17 år er tallet på 1.67%. Andelen forventes at stige yderligere i de kommende år.
På Autismecenter Randers oplever vi, at vores rammestyrede budget konstant befinder sig under pres. Vi har forsøgt at løse ventetider med kortvarige og tidsbegrænsede 82B indsatser, hvor det er muligt. Men tilstrømningen fortsætter og i dag har vi bookninger 1½ måned frem i Fremskudt Rådgivning og flere på vej til såvel §82 -og 85 støtte. Det forekommer derfor ikke realistisk med en besparelse på medarbejdersiden.
De borgere der ydes mestringsvejledning, har generelt et ønske om at deltage og bidrage i samfundet. Dette kræver en indsats fra vejleder, da man som menneske med autisme færdes i en neurotypisk verden. Ofte med nederlag og udfordringer til følge.
Autismecentret har også fokus på at understøtte borgerens evne til at tilgå arbejdsmarkedet. Socialtilsynet har også et særligt fokus på at denne støtte finder sted. Konkret deltager vi for tiden, i et samarbejde mellem social- og arbejdsmarkedsområdet, i et projekt ”Klog på job” som er et introduktionsforløb med efterfølgende praktik.
Konkret omkring forslagene i budget 2025-2028 vil vi pege på følgende:
At overveje geografiske områder som en mulig besparelse på kørsel, anerkender vi som en mulighed. Dog skal det siges, at denne model løbende er drøftet gennem årene på arbejdspladsen. På grund af diverse praktiske udfordringer, er vi hver gang endt med at det ikke kan lade sig gøre.
I stedet foreslås en investeringsmodel, hvor der indkøbes elcykler som erstatning for kørsel, der hvor det er muligt.
At erstatte mestringsvejledere med rengøringsfolk til at varetage oprydning og rengøring hos borgere med behov for dette, er i vores perspektiv, en meget lidt realiserbar metode overfor mennesker med autisme. Dels har forslaget den slagside, at den gør borgeren afhængig af støtte (intet læringsperspektiv) og
dels vil det udfordre de fleste autistiske hjerner at have en rengøringsperson i deres bolig. I dag støtter vi gennem systemer, struktur og overblik, typisk med et enkelt besøg ugentligt, at borgeren selv vedligeholder sin bolig.
Vi er på målgruppens vegne bekymrede for, hvad yderligere kvalitetsforringelser af indsatsen vil betyde for autistiske borgere i Randers. Og om det, på en mellemlang sigt, vil kunne spare penge med årsag i et muligt tab af færdigheder og dermed behov for en mere indgribende indsats. Der har været tidligere sparerunder, hvor borgere er hjemtaget fra bosteder i andre kommuner. Vi er bekymret for, at nye besparelser skaber et øget behov for bosteds pladser, som er væsentligt mere udgiftstung end mestringsvejledning.
Med venlig hilsen // Mestringsvejlederne fra Autismecenter Randers
Vedhæftede dokumenter
Høringsvar fra medarbejdersiden i LOM Center for senhjerneskade, autisme og
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028 fra medarbejdersiden i LOM Center for senhjerneskade, autisme og læring.
Vi bifalder, at man i det udsendte Budgetforslag 2005-2008 har frihold de iværksatte investeringstiltag. Dette er nogle af de områder, hvor vi oplever, at vi kan forebygge og gøre gavn med vores faglighed.
Vi er bevidste om, at socialområdet naturligvis også skal bidrage til løsningen af de store økonomiske udfordringer.
Samtidig er vi bekymrede for de afledte udgifter af de foreslåede besparelser.
Der er samtidig en undren over besparelser på 8 årsværk samlet under mestringsvejledning.
Specifikt inden for autisme ses en øget stigning af antal ny diagnosticeret og andelen af danskere med en autisme diagnose har derfor været kraftigt stigende de seneste årtier.
Ifølge den seneste opgørelse fra Socialstyrelsen har 0,77% af befolkningen i Danmark en autismediagnose. For børn under 17 år er tallet på 1.67%.
At omlægge mestringsvejledning §85 til praktiske opgaver i hjemmet §83 sætter vi et spørgsmålstegn ved.
At erstatte mestringsvejledere med ansatte rengøringsfolk som kan varetage oprydning og rengøring hos borgere hvor der er behov, er i vores perspektiv, en faglig betænkelig metode overfor mennesker med autisme. Forslaget har den slagside, at den gør borgeren afhængig af støtte (der er intet læringsperspektiv i praktisk hjælp).
Desuden må tankerne bag dette forslag være, at man uden videre vurdere en stor mængde af de borgere der modtager mestringsvejledning i dag, ikke længere er berettiget til det. Denne vurdering kræver en individuel vurdering fra myndigheds side og ikke med grundlag i en spareøvelse.
I §85 mestringsvejledning arbejder man på at skabe rammer, så borger selv kan tilegne sig færdigheder og vedligeholde disse med en minimal indsats.
Skal der overgås til §83 hjælp så skal alle rehabiliteringsindsatser været afprøvet og konstateret nytteløse og dette vil fremgå via en solid dokumentation.
Med budgetforslaget ser vi at det både ønskede og naturlige flow fra midlertidige botilbud §107 til et mindre indgribende tilbud mestringsvejledning §85, fortsat kan blive en udfordring at opretholde.
Omlægningen af pladserne ved CBR har været en fortløbende indsats siden budget 2018. De bedst fungerende Beskyttede medarbejdere er således allerede i Løntilskudsjob for Førtidspensionister ude i virksomhederne. Det kan derfor blive en stor udfordring for de resterende og vi kan frygte de afledte konsekvenser af det pres nogle af de beskyttede kan opleve.
For en stor gruppe, er det at have en fast beskyttet stilling sammen med ligestillede en fast og stabil ramme om tilværelsen.
Hvis denne bliver usikker, vil dette kunne generere afledte udgifter til mestringsvejledning og/ eller på de bosteder borgerne bor på.
Med venlig hilsen
Medarbejderne i udvalget
Høringssvar fra Dagtilbud Sydvest
ok
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar fra LMU autismeområdet.
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028
Medarbejdersiden i LMU under Autismeområdet, drøftede på udvalgets møde den 10. september forslag 9 ”tilpasning af mestringsvejledningen” i forbindelse med budget 2025-2028.
Udvalget afgiver følgende høringssvar:
Vi bifalder, at man i det udsendte Budgetforslag har frihold de iværksatte investeringstiltag. Dette er nogle af de områder, hvor vi oplever, at vi kan forebygge og gøre gavn med vores faglighed.
Vi er bevidste om, at socialområdet naturligvis også skal bidrage til løsningen af de store økonomiske udfordringer.
Samtidig er vi bekymrede for de afledte udgifter af de foreslåede besparelser.
Der er en undren over besparelser på 8 årsværk samlet under mestringsvejledning.
Specifikt inden for autisme ses en øget stigning af antal ny diagnosticeret og andelen af danskere med en autisme diagnose har derfor været kraftigt stigende de seneste årtier.
Ifølge den seneste opgørelse fra Socialstyrelsen har 0,77% af befolkningen i Danmark en autismediagnose. For børn under 17 år er tallet på 1.67%.
På Autismecenter Randers opleves dette med et stigende pres på rammebudgettet af såvel §85 og 82b ydelser. Dette forventes ikke at mindskes i de kommende år.
Vi har en opmærksomhed på hvis borgere med autisme, skal forholde sig til flere forskellige personaler (§85 og §83) i forhold til forslaget om at praktiske opgaver skal varetages af andre end mestringsvejledere.
Vi ser ikke noget udviklingsperspektiv i dette for borgeren (intet læringsperspektiv i praktisk hjælp).
Desuden må tankerne bag dette forslag være, at man uden videre vurdere en stor mængde af de borgere der modtager mestringsvejledning i dag, ikke længere er berettiget til det. Denne vurdering kræver en individuel vurdering fra myndigheds side og ikke med grundlag i en spareøvelse.
I §85 mestringsvejledning arbejder man på at skabe rammer, så borger selv kan tilegne sig færdigheder og vedligeholde disse med en minimal indsats.
Skal der overgås til §83 hjælp så bør alle rehabiliteringsindsatser været afprøvet og konstateret nytteløse og dette vil fremgå via en solid dokumentation.
Centralt placerede vejledninger/tilbud til målgruppen inden for en række specifikke områder anerkendes. Vi anbefaler, hvis dette vedtages, at der bliver forholdt, hvordan man vil få borgerne med autisme til at anvende sådanne tilbud, ud fra særlige hensyn til de udfordringer diagnosen giver det enkelte menneske.
Vi er på målgruppens vegne bekymrede for, hvad yderligere kvalitetsforringelser af indsatsen vil betyde for autistiske borgere i Randers. Og om det, på en mellemlang sigt, vil kunne spare penge med årsag i et muligt tab af færdigheder og dermed behov for en mere indgribende indsats. Der har været tidligere sparerunder, hvor borgere er hjemtaget fra bosteder i andre kommuner. Vi er bekymret for, at nye besparelser skaber et øget behov for bosteds pladser, som er væsentligt mere udgiftstung end mestringsvejledning.
Autismecenter Randers er en del af SØP-planen under spor 4. Denne er startet op under Autismecentret. Fra medarbejdersiden udtrykkes der undren over, at mestringsvejledningen står overfor sparekrav, når der ikke skal spares på SØP områder.
Med venlig hilsen
Medarbejdersiden i LMU
Høringssvar fra Trekløverskolens MED-udvalg
Vi i Trekløverskolens MED-udvalg har med stor bekymring gennemgået det foreliggende forslag til budget 2025-28. Vi føler os nødsaget til at gentage mange af de bekymringer, som vi tidligere har fremført, da det igen er eleverne på Trekløverskolen med særlige forudsætninger og behov, der rammes af de foreslåede besparelser.
Mangel på faglig begrundelse for besparelser
Det fremgår ikke klart af materialet, hvad de faglige begrundelser er for at pålægge yderligere besparelser på Trekløverskolen. Vi savner en klar redegørelse for, hvorfor besparelserne igen rammer en sårbar elevgruppe, som allerede er blevet påvirket af tidligere besparelser.
Rammebesparelse på 10 %
Vi vil påpege, at det allerede nu er vanskeligt at opretholde kvaliteten af undervisningen og den nødvendige støtte til eleverne. Med en yderligere besparelse vil det blive nødvendigt at prioritere hårdere, hvilket vil betyde, at fokus på elevernes udvikling og læring risikerer at blive nedprioriteret til fordel for basale adfærdsregulerende tiltag. Dette er uacceptabelt, da vi forudser, at det på længere sigt vil medføre større udgifter til voksenområdet, hvor disse børn og unge vil have brug for mere omfattende hjælp, hvis de ikke får den nødvendige støtte i deres skoletid.
Personalets arbejdsmiljø
Vedvarende besparelser har allerede haft negative konsekvenser for personalets arbejdsmiljø, hvilket er blevet dokumenteret i seneste APV. En yderligere forringelse af arbejdsvilkårene vil uundgåeligt føre til øget personaleflugt og flere sygemeldinger, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificeret personale.
Alle med i skolestart
I forslaget fremgår det: ”at der naturligvis fortsat vil være børn med massive og gennemgribende indlæringsvanskeligheder, som har behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud – primært de børn, der er målgruppen for Trekløverskolens tilbud på Blommevej.” Vi kan have en bekymring for børn, der kommer til Trekløverskolen, Borup Byvej og Støvringgårdvej efter at have været startet i almenskolen, da vi af tidligere erfaringer ved, at børn der kommer senere er i mistrivsel, har tilegnet sig uhensigtsmæssige mestringsstrategier, skolevægring, flere tillægsdiagnoser.
Igen må vi understrege en bekymring for arbejdsmiljøet, da vi forudser børn med større vanskeligheder end hvis de var kommet på Trekløverskolen i indskolingen.
Vi er ikke enige i prioriteringen om, at børn til Borup byvej og Støvringgårdvej først skal visiteres på mellemtrinnet, når de kommer fra folkeskolen, da vi mener, at vi i stedet, skal investere i deres trivsel fra indskolingen. Hvis vi ikke når at få dem i trivsel inden skolens udgang, bliver de en samfundsbelastning i stedet for en ressource, som der er et stort fokus på i forvejen. Ved børn i mistrivsel, kan der udvikles skolevægring, hvilket bliver dyrere på længere sigt grundet tabt arbejdsfortjeneste for forældre.
Forringelse af elevtilbud og indtægter fra andre kommuner
Besparelsen på 10 % vil ikke kun ramme eleverne fra Randers Kommune. Da en del af vores elever kommer fra andre kommuner, vil en reduktion i taksten også medføre en tilsvarende reduktion i de indtægter, Randers Kommune modtager fra disse kommuner. Dette vil yderligere presse skolens økonomi.
Ændringer i personalesammensætningen
Forslaget om at justere personalesammensætningen ved at ændre balancen mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere vil føre til en markant forringelse af undervisningstilbuddet. Dette vil ikke kun påvirke elevernes trivsel negativt, men også deres langsigtede muligheder for at blive ressourcestærke medlemmer af samfundet.
Kørsel og 12. skoleår
Vi er enige i, at der er behov for at se på antallet af aflyste kørsler, da det repræsenterer en unødig udgift. Dog er forslaget vedrørende det 12. skoleår uklart, og vi opfordrer til, at der bliver redegjort nærmere for intentionerne bag dette.
Afsluttende bemærkninger
Vi håber inderligt, at Randers Kommune vil genoverveje de foreslåede besparelser og i stedet investere i Trekløverskolens elever, som på sigt kan blive selvstændige og bidragende Randersborgere, hvis de får den nødvendige støtte og opmærksomhed nu.
Med venlig hilsen
Trekløverskolens MED-udvalg
Forebyggende hjemmebesøg
Som forebyggende medarbejder under Vedligeholdende træning og Frivillighded, ønsker jeg at udtrykke bekymring for de bebudede budgetændringer.
De forebyggende hjemmebesøg har fokus på at styrke borgernes sundhedskompetencer og oplyse om og motivere til deltagelse i bl.a. sundhedstilbud og sociale aktiviteter i kommunen og civilsamfundet.
Som forebyggende medarbejdere tilbyder vi samtaler om trivsel og sundhedsfremme til borgere, som ikke i forvejen har tæt kontakt til det kommunale system. Vi laver tidlig opsporing på en lang række områder herunder f.eks. demens og ensomhed.
Vi tilbyder arrangementer og samtaler for ældre der har mistet deres livsledsager.
Vi mener, at det er utroligt vigtigt, at vi laver opsporende forebyggelse for netop ældre mennesker for at modvirke ulighed i sundhed, da de ældre med størst behov for en forebyggende indsats, ofte ikke selv formår at række ud til egen læge eller andre. Her er forebyggende hjemmebesøg et afgørende greb i sundheds- og forebyggelsesindsatsen.
Ved at lave besparelser på forebyggende hjemmebesøg er der risiko for en kraftig forringelse af forebyggelsesindsatsen for ældre borgere, hvis kommunen ikke vælger at prioritere tilbuddet.
Der er et stort potentiale i at støtte gode sundhedsvaner hos ældre mennesker. Det kan være med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid, styrke den mentale sundhed og de sociale kompetencer.
De seneste tre måneder har teamet været reduceret fra 90 timer til 60 timer. Vi oplever stadig, at der er stor efterspørgsel fra ældre og pårørende til vores tilbud. Aktuelt har vi en venteliste på ca. 500 borgere der afventer tilbud fra os.
Vibeke Greve Thorsen, sygeplejerske i team Forebyggende hjemmebesøg.
Høringssvar vedr. budget 2025-2028 fra Skolelederforeningen i Randers
Prioriter folkeskolen
Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers. Det er tydeligt for os, at den økonomiske- og politiske dagsorden om, at inkludere flere elever i folkeskolen kun kan lykkes, hvis der tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer. Der er et akut behov for et betydeligt økonomisk løft, som kan sikre den pædagogiske kompetenceudvikling og de ekstra ressourcer, som er nødvendige for at imødekomme de øgede krav. Uden denne investering risikerer vi, at folkeskolen ikke får de nødvendige forudsætninger for at kunne rumme og støtte alle elever på en faglig og social forsvarlig måde.
I økonomiaftalen mellem regeringen og KL løfter man kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr. Samtidig hermed skal de kommunale udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i 2025. KL og regeringen er enige om, at den samlede aftale indebærer mulighed for, at kommunerne kan styrke den borgernære velfærd, herunder folkeskolen. Vi har I Skolelederforeningen meget svært ved at se spor af den aftale, i det fremlagte budgetforslag fra direktionen.
Med det fremlagte budgetforslag, hvor der er store besparelser på folkeskolen, er vores erfaring at flere forældre vil vælge folkeskolen fra og sende deres børn i privatskole. Hvis man ønsker at understøtte den udvikling, er det den rigtige vej at gå.
Faglig og økonomisk handleplan på specialundervisningsområdet
I handleplanen står, at vi i Randers segregerer lige over 5% af eleverne til specialtilbud. Er det mange? Er det for mange? Der står også, at vi på skolerne har en mangeårig tradition og en tankegang der gør, at vi sender børn i specialundervisningstilbud uden forståelse for fællesskabets betydning for børn.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenheds rapport fra december 2023 kan man se, at vores segregeringsgrad i Randers ligger rigtig flot i sammenligning med andre kommuner, når man tager højde for de socioøkonomiske faktorer. Derfor stiller vi også spørgsmålstegn ved, om vi sender for mange i specialtilbud? Lad os antage, at vi køber ind på præmissen om at vi sender for mange i specialtilbud, så findes der ingen quick fix, der bare kan nedbringe segregeringsgraden yderligere. Vi skal derimod sammen arbejde på en plan, der rækker langt ud i fremtiden. Det arbejde er igangsat igennem sporarbejdet, som vi har store forventninger til. Vi skal selvfølgelig inkludere så mange børn som muligt i det store fællesskab. Inklusion er imidlertid ikke en spareøvelse. Det kræver investeringer - og nok lidt mere end en engangsinvestering på 6 mill. i 2025.
https://www.benchmark.dk/Media/638374617263327422/Hovedrapport%20Andel%20elever%20i%20segregeret%20specialundervisning.pdf
Når vi samtidig hermed ser, at der er lagt op til en generel besparelse på 0,5 %, så bliver vi rigtig nervøse.
I notatet lægges der op til en styrkelse af visitationsprocessen ved etablering af et bredt sammensat visitationsudvalg med henblik på at færre børn visiteres til vidtgående specialtilbud. Samtidig hermed ønskes der indført en ny finansieringsmodel, hvor den enkelte skole betaler den reelle udgift til det specialundervisningstilbud, som barnet visiteres til. Der lægges også op til, at vi ude på de enkelte skoler fremadrettet ikke får tildeling pr. klasse men pr. elev. Efter en indkøringsfase lægges der endeligt op til, at den enkelte skole kan etablere specialundervisningstilbud på egen skole. Disse forslag vil meget hurtigt kunne lægge en skoles økonomi helt ned samtidig med, at det faglige grundlag for oprettelse af specialklasser hurtigt vil kunne udhule det høje faglige niveau der gennem mange år opbygget på de skoler der har specialklasserækker. Er det grundigt overvejet, at man ved at lade den enkelte skole egenhændigt beslutte at oprette en specialklasse, sætter visitationsudvalget ud kraft. Vi kunne frygte, at det bliver et ustyrligt område på den indholdsmæssige side. Vi kan godt se, at det bliver mere enkelt for forvaltningen at styre økonomien, vi synes dog, der mangler nogle vægtige faglige begrundelser for at gå den vej.
Grønthøsteren
I forslaget lægges der op til at lave en besparelse på 0,5 % i 2027 og 2028. Der er allerede vedtaget en 0,5 % besparelse i 2025, som forventeligt også vil blive effektueret. Det kommer derfor til at lyde lidt hult, når man med den ene hånd laver en investering i inklusion og med den anden fjerner et beløb, der er noget større.
Skolefællesskaber
I skolelederforeningen synes vi, at samarbejde imellem skoler er en fremragende ide. Alt hvad der handler om udvikling og fællesskaber vil vi meget gerne være med til at stå bag udviklingen af. Vi synes dog ikke, at skolefællesskaber der handler om optimering af økonomi, herunder fjernelse af decentral ledelse og skolesekretærer er en god ide. Det vil også betyde en fjernelse af det nære demokrati, som skolebestyrelserne står for. Erfaringer fra Frederikshavn, Esbjerg og Bornholm kommune viser, at ideén ikke alle steder udmøntes positivt. De nævnte steder er man på vej til at gå fra modellen igen.
Vi kan se, at man foreslår at spare på ledelse på øverste skolelederniveau. Det vil selvfølgelig give en besparelse i den centrale kasse, men vil højst sandsynligt pålægge skolerne den samme udgift til lokale ledere. Med den mængde af administrative opgaver man fra centralt hold synes en skoleleder skal forholde sig til, vil det være en risikabel vej at gå, hvis man stadig ønsker, at være en kommune der kan tiltrække dygtige skoleledere.
Det samme gør sig gældende for vores administrative medarbejdere. Ude på skolerne har vi en klar opfattelse af, at rigtig mange administrative opgaver, som tidligere er blevet løst centralt, bliver skubbet ud på skolerne. Når der så samtidig i Kommuneaftalen står, at der skal spares på administration, kan det undre os, at det første sted man tænker at spare, er ude på skolerne.
Vi har svært ved at se hvordan man vil fastholde kvaliteten i skoletilbuddet. Organisationen bliver uoverskueligt stor ift. drift og udvikling. Det bliver sværere at skabe gode fællesskaber, der vil i mange år skulle arbejdes med en fælles skolekultur ligesom der bliver fór langt fra tanke til handling på flere niveauer.
Lederen af skolefællesskabet kan i forslaget flytte elever rundt eller lukke klasser. Det kan meget vel blive en trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse. Desuden kan flytning af elever eller klasser skabe flere og større overgange for eleverne, hvilket vi ved er svært. Vi tænker desuden, at denne model også vil få flere til at søge mod privatskoler.
Skolefællesskaber er en indskrænkelse af forældreindflydelsen på skolerne, og demokratiet ift. den enkelte enhed.
Det kunne desuden se ud til, at man med den foreslåede model vil lægge ansvaret over på skolelederen i forhold til at kunne lukke økonomisk urentable enheder. Det kan vi ikke anbefale.
Man beskriver, at nærhedsprincippet styrkes samtidig med at der skal indsættes flere busser til at fragte børn til og fra skole. Vil man ud i yderste led opleve kvaliteten i den beskrevne model – det tror vi ikke.
Politikere og forvaltningen bør forholde sig til at nedbringe antallet af skoler, fremfor at påføre alle skoler/enheder store besparelser.
Ungdomsskole
En besparelse af de dimensioner, man forslår på Ungdomsskolen, vil være en katastrofe for ungdomskulturen og det ungdomsliv, der er i Randers Kommune.
Det vil desuden lægge mange afledte udgifter over på folkeskolerne, idet ungdomsskolerne leverer mange ydelser den vej.
Nedskæring af ungdomsskoletilbud vil betyde merudgift til skolerne ift. valgfag i udskolingen.
Stor bekymring for at der f.eks. nedskæres i TEAM FIT, der er et skolefraværstilbud, der understøtter skolerne i trivsel og fremmøde for elever.
Randers Ungdomsskole leverer personale til folkeskolernes valgfagsdækning, Med en 50 % besparelse må det forventes, at det samarbejde vil få meget trange kår. Det vil kunne nedlægge såvel gode valgfagsordninger, som hele fodboldlinjen.
10 % besparelse på specialklasser og specialskoler
Hvis det besluttes, at der skal laves en rammebesparelse på 10% på specialklasser og specialskoler, vil det betyde en væsentlig forringelse af kvaliteten og derved få store negative konsekvenser for børnene i de specialiserede tilbud. De kommer til at stå dårligere ved overgangen til en ungdomsuddannelse.
Vi har ikke dyre specialskoletilbud eller specialklassetilbud i Randers, generelt set. Vi er bevidste om, at der har været en stigning i antallet af elever på Trekløverskolen. Det er ikke, som man måske kunne forledes til at tro skolelederne, der beslutter hvor børnene skal placeres, når de skal have et specialtilbud. Det er skoleforvaltningen der har den kompetence. Vi vil derfor anbefale, at man fremadrettet placerer langt flere børn i specialklasser og så kun placere de allermest udfordrede børn på specialskolen. Det vil man kunne spare rigtig mange penge på, og det vil også være langt lettere at visitere børn tilbage i almenområdet, når man bor dør om dør.
PPR
Det foreslås, at antallet af fremskudte rådgivere i PPR reduceres, så den nuværende normering på 9 årsværk nedsættes til 5 årsværk. Da skolerne bruger de fremskudte rådgiver til sparring og vejledning til samarbejde med forældre og myndighed i et betragteligt omfang, anser vi forslaget som useriøst, når der samtidig lægges op til færre visitationer og løsning af opgaverne i relation til børn så lokalt som overhovedet muligt.
Ejendomsservice:
Det siges, at børn ikke skal være tilfældigt heldige med deres folkeskole. Det er vi meget enige i.
Skal skoler være tilfældigt heldige med ejendomsservice?
Vi oplever, at der er store forskelle på, hvor meget der kan udføres af arbejde på skolerne i forhold til 20% tiden. På mange skoler vil en reduktion af tiden til skolerelaterede opgaver have katastrofale følger.
Vi håber, byrådet vil tage gode beslutninger i forhold til budget 2025 - 2028
På vegne af Skolelederforeningen i Randers
Peter Nellemann
Bevar forebyggende hjemmebesøg
Som forebyggende medarbejder, der varetager forebyggende hjemmebesøg til ældre over 65 år, er jeg en del af enheden Vedligeholdende træning og Frivillighed.
De forebyggende hjemmebesøg har fokus på at styrke borgernes sundhedskompetencer og oplyse om og motivere til deltagelse i bl.a. sundhedstilbud og sociale aktiviteter i kommunen og civilsamfundet.
Som forebyggende medarbejder tilbyder jeg samtaler om trivsel og sundhedsfremme til borgere, som ikke i forvejen har tæt kontakt til det kommunale system. Jeg laver tidlig opsporing på en lang række områder herunder f.eks. demens og ensomhed.
Vi tilbyder arrangementer og samtaler for ældre der har mistet deres livsledsager.
Jeg mener, at det er utroligt vigtigt, at der laves opsporende forebyggelse for netop ældre mennesker for at modvirke ulighed i sundhed, da de ældre med størst behov for en forebyggende indsats, ofte ikke selv formår at række ud til egen læge eller andre. Her er forebyggende hjemmebesøg et afgørende greb i sundheds- og forebyggelsesindsatsen.
Ved at lave besparelser på forebyggende hjemmebesøg er der risiko for en kraftig forringelse af forebyggelsesindsatsen for ældre borgere, hvis kommunen ikke vælger at prioritere tilbuddet.
Der er et stort potentiale i at støtte gode sundhedsvaner hos ældre mennesker. Det kan være med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid, styrke den mentale sundhed og de sociale kompetencer.
De seneste tre måneder har teamet været reduceret fra 90 timer til 60 timer. Vi oplever stadig, at der er stor efterspørgsel fra ældre og pårørende til vores tilbud.
lokal område MED møllevang ude gruppe , medarbejderne og TR og AMR
Kommunen skal igen effektivisere og i denne forbindelse skal der jo tænkes ud af boksen og kommes med løsningsforslag
kunne der ses på en administration og organisations slankere model ?
kunne der være en besparelse i at man omlagde de 3 områder, Nord/syd / vest til kun 2 - her vil der være en stor mødeaktivitets besparelse men også en besparelse på , leder og mellemledere. Men måske også et nemmere både at beholde overblikket over ressourcer og medarbejder , nu hvor der er tale om at vi som medarbejder skal være fleksible og kunne flyttes mellem distrikterne
kunne det også være en ide at man kigge på nogle af de dyre indkøbsaftaler som mange institutioner og og områdecenter er låst fast af.
kunne man lukke cafeerne i weekenderne da der ofte ikke er særlige mange der benytter dem der?
vi kan i fritvalgs ordningerne være bekymret for en besparelse på vedligeholdstræning, dvs at de borger vi kommer til i eget hjem får svære ved at bevare deres funktionsniveau særlig efter sygdom , så vil vi skulle bruge flere ressourcer på enten rehabilitering eller flere genindlæggelser fx efter fald.
vi har også en stor bekymring i forh til rengøring hver 4 uge, hvordan skal kvaliteten så fremstå- hvor let bliver det for kollegaer når de skal gøre rent hver 4 uge, hvor hygiejnisk er badeværelser og køkkengulve når det tages med i betragtning at vi kun gør rent med vand?
derud over har vi en bekymring for det forslået besparelse ved at lukke Hospice, vi oplever i hjemmeplejen at mange ikke har pårørende og hvor kompleksiteten er meget svær, hvor de kommer på Hospice for en bedring af smerteproblematikken og lindring og en god afslutning på livet
Forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere
Bevar forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere
Som forebyggende medarbejder, der varetager forebyggende hjemmebesøg til ældre over 65 år, er jeg en del af enheden Vedligeholdende træning og Frivillighed.
De forebyggende hjemmebesøg har fokus på at styrke borgernes sundhedskompetencer og oplyse om og motivere til deltagelse i bl.a. sundhedstilbud og sociale aktiviteter i kommunen og civilsamfundet.
Som forebyggende medarbejdere tilbyder vi samtaler om trivsel og sundhedsfremme til borgere, som ikke i forvejen har tæt kontakt til det kommunale system. Vi laver tidlig opsporing på en lang række områder herunder f.eks. demens og ensomhed.
Vi tilbyder arrangementer og samtaler for ældre der har mistet deres livsledsager.
Jeg mener at opsporende forebyggelse for netop ældre mennesker er med til at modvirke ulighed i sundhed, da de ældre med størst behov for en forebyggende indsats, ofte ikke selv formår at række ud til egen læge eller andre. Her er forebyggende hjemmebesøg et afgørende greb i sundheds- og forebyggelsesindsatsen.
Ved at lave besparelser på forebyggende hjemmebesøg er der risiko for en kraftig forringelse af forebyggelsesindsatsen for ældre borgere, hvis kommunen ikke vælger at prioritere tilbuddet.
Jeg oplever at der er et stort potentiale i at støtte gode sundhedsvaner hos ældre mennesker. Det kan være med til at fastholde et godt funktionsniveau i længere tid, styrke den mentale sundhed og de sociale kompetencer.
Vi er allerede nu reduceret fra 90 timer til 60 timer. Vi oplever stadig, at der er stor efterspørgsel fra ældre og pårørende til vores tilbud. Aktuelt har vi en venteliste på ca. 500 borgere der afventer tilbud fra os.
Forebyggende medarbejder
Solvej Bejerholm Carstens
Psykologtilbud på Omsorgsområdet (Vedligeholdende Træning og Frivillighed)
Høringssvar om Psykologtilbud på Omsorgsområdet (under Vedligeholdende Træning og Frivillighed) er vedhæftet.
Vedhæftede dokumenter
Huset Tværs
Med dette høringssvar fra LMU i Huset Tværs vil vi gerne anerkende de økonomiske udfordringer vi står over for, i hele kommunen og på socialområdet. Den seneste tid har vi i Huset Tværs (tidl. Psykiatriens hus) undergået en forandring, som vil tage højde for disse udfordringer, bl.a. med større fokus på frivillige indsatser og at bygge bro til civilsamfundet.
I en årrække har vi arbejdet ud fra principper i en recoveryorienteret rehabiliterende indsats som rammesat bl.a. af Socialstyrelsen. Disse principper tager bl.a. sit udgangspunkt i borgerens mestring af sin egen livssituation og håndtering af tilstedeværende udfordringer. Servicekvaliteten af borgerkontakten er vigtig for, at borgeren skal lykkes med at etablere sig i civilsamfundet jf. strategien i Huset Tværs og minimere risiko for tilbagefald i borgerens proces. Der løbes med de konkrete besparelser en betydelig risiko for, at indsatsen i Huset Tværs ikke vil virke efter hensigten, hvis adgangen til borgerunderstøttende processer i Huset Tværs reduceres som følge af stillingsnedlæggelser.
Besparelserne vil modsat hensigten fordyre processen generelt på socialområdet, hvis serviceniveauet på den tidlige og forebyggende indsats sænkes. Huset Tværs(tidl. Psykiatriens hus) er en særlig del af denne tidlige og forebyggende indsats, og det vil medføre sociale konsekvenser for borgeren og senere økonomiske konsekvenser på socialområdet, at spare på denne indsats. En større gruppe borgere vil, som konsekvens af stillingsnedlæggelser, undergå og udvikle større og mere komplekse støttebehov modsat hensigten på socialområdet. Derfor skal Huset Tværs friholdes fra yderligere besparelser.
Høringssvar fra Korshøjskolens bestyrelse
Korshøjskolens bestyrelse er meget bekymret for de nedskæringer, der foreslåes. Især forslaget om skolefællesskaber optager dem. Det er bestyrelsen optik usikkert, hvad der sker med børnenes trivsel, hvis skolefællesskaberne etableres. Der er en bekymring for, at det kan være tikkende bombe, fordi der er en risiko for, at man fjerner noget fra lokalområdet. Bestyrelsen frygter, at det også kan også give en flugt til privatskolerne. Konkret er der en bekymring for de børn, der kan være dem, der skal flyttes til en anden matrikel samt en bekymring for, at der vil være et øget opgavepres på skolerne, fordi opgaverne i øget grad kan flytte sig fra forvaltning til skole. Bestyrelsen er samlet set meget bekymret for de udfordringer, der vil være ved at etablere skolefællesskaber.
På skolebestyrelsens vegne
Skoleleder Jim Knudsen
Høringssvar på kommende budget
Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers.
Rammebesparelse
Det er med stor bekymring, at vi ser på rammebesparelse på 0,5 %, især i lyset af de stigende krav til inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole.
At pålægge det almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Inklusion er i forvejen en kompleks og ressourcekrævende opgave, som kræver en solid økonomisk ramme for at sikre, at alle elever modtager den nødvendige støtte og undervisning.
Skolefællesskaber
Det er med stor bekymring, at vi ser på forslaget om at etablere skolefællesskaber som et led i en økonomisk besparelsesstrategi. Erfaringerne fra kommuner som Brønderslev, Esbjerg og Norddjurs vidner om, at denne idé ikke blot er ineffektiv, men også potentielt skadelig for kvaliteten af den folkeskole.
En væsentlig udfordring ved skolefællesskaber er den organisatoriske kompleksitet, der følger med. Når organisationen bliver uoverskueligt stor, bliver det vanskeligt at sikre en effektiv drift og udvikling af den enkelte skole. Den nødvendige nærhed mellem beslutningstagere og udførere forsvinder, hvilket besværliggør hurtige og målrettede handlinger. Dette gør det sværere at skabe stærke skolefællesskaber, da der opstår for stor afstand mellem tanke og handling på flere niveauer.
Det er yderst bekymrende, at områdeledere i kraft af deres beføjelser kan træffe beslutninger om elevflytninger og lukning af klasser. Dette udgør en alvorlig trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse og underminerer i realiteten det frie skolevalg. Flytning af elever og klasser vil desuden føre til flere og større overgange for eleverne, hvilket er velkendt for at skabe vanskeligheder i deres skolegang. Dette øger risikoen for, at flere familier vælger privatskoler, hvilket vil underminere den folkeskoles attraktivitet og sammenhængskraft yderligere.
Det skal også understreges, at skolefællesskaberne indebærer en betydelig indskrænkelse af forældrenes indflydelse på skolernes drift og dermed en indskrænkelse af demokratiet i forhold til den enkelte skolenhed. Områdelederens mulighed for at lukke skoler og flytte elever vil yderligere fremmedgøre forældre fra beslutningsprocesserne, hvilket er i direkte modstrid med ønsket om øget lokal inddragelse og medbestemmelse.
Desuden er det væsentligt at fremhæve, at forslaget om mindre decentral ledelse ikke ledsages af forslag om at reducere den centrale ledelse i forvaltningen, selvom der i de seneste år er ansat yderligere personale i forvaltningen. En sådan ubalance mellem decentral og central ledelse er uhensigtsmæssig og bør korrigeres ved at foretage tilsvarende nedskæringer i den centrale ledelse og administration, hvis decentraliseringen reduceres.
Endelig er de økonomiske beregninger og besparelsesvurderinger, der ligger til grund for forslaget, præget af betydelig usikkerhed. Det er tvivlsomt, om de forudsatte besparelser kan realiseres, især når klassesammenlægninger først kan gennemføres i 0. og 7. klasse fra august 2025. Vi opfordrer til, at forvaltningen i stedet for at pålægge alle skoler omfattende besparelser overvejer en målrettet nedbringelse af antallet af skoler. Dette kunne være en mere realistisk og ansvarlig tilgang til de økonomiske udfordringer, uden at det går ud over alle skolernes kvalitet og stabilitet.
Besparelse af ungdomsskoletilbud
En reduktion af ungdomsskole tilbuddene kan have betydning for, eksempelvis valgfag, hvilket vil resultere i en merudgift for skolerne i forhold til at kunne dække behovet for valgfag i udskolingen.
Særligt bekymrende er risikoen for nedskæringer i tilbud som TEAM FIT, der spiller en central rolle i at støtte elever med skolefravær. TEAM FIT er et afgørende tilbud, der bidrager til elevernes trivsel og fremmøde, og dermed også til deres læringsudbytte og generelle udvikling. Hvis dette tilbud reduceres eller fjernes, vil det have negative konsekvenser for både eleverne og skolerne, som vil mangle den nødvendige støtte til at fastholde elever med højt fravær.
Besparelse på Specialområdet
Hvis det besluttes at reducere budgettet på specialområdet med 10%, vil det have alvorlige konsekvenser for de pædagogiske og faglige læringsarenaer. Det vil være eleverne, der mærker effekten af en sådan politisk beslutning, da ressourcerne til at imødekomme deres komplekse behov vil blive drastisk reduceret. Dette kan føre til en betydelig forringelse af den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at eleverne kan trives og udvikle sig optimalt.
Med Venlig hilsen
Vestervangsskolens MED-udvalg
Høringssvar fra MED-udvalg og forældrebestyrelse ved Dagtilbud Sydøst
Høringssvar fra MED-udvalg og forældrebestyrelse ved Dagtilbud Sydøst.
Ledere tæller med som pædagogisk personale i minimumnormeringer
Fra start ved indføring af minimumsnormeringerne var PL vægtning i tildelingen 0 %, kort tid efter blive den hævet til 30 %.
Den samlede udmøntning for de nu foreslåede 85% vil for Dagtilbud Sydøst betyde: 220,15 timer om ugen, der ikke kan ansættes pædagogisk personale for. Det svarer til 6 årsværk på fuld tid for et dagtilbud.
Det er vigtigt at understrege, at de pædagogiske ledelsesopgaver og ledelsesspænd ikke forandrer sig til det mindre, og besparelses derfor vil ramme den normering, børn og forældre møder i deres dagligdag.
Det er alment kendt, at mistrivsel bland børn og unge i Danmark er stigende. Randers har en foruroligende placering i den statistik. Der kræves en særlig indsats til at knække den kurve og den skal knækkes. Hvis ikke den knækkes, vil det have fatal betydning for den samlede økonomi i Randers Kommune i årene, der kommer!
Desuden frygter vi, at vi får endnu sværere ved at rekruttere kompetent personale, hvis vilkårene for at løse kerneopgaven, forringes.
Nedgang fra fem til fire dagtilbudsområder.
Store strukturændringer er ikke blot nye streger på kortet. Det medfører personale udskiftning, lange overgangsfaser med tilpasninger, sammenlægninger, nye MED strukturer, styrelsesvedtægter og en masse andre følgevirkninger. Det er forudsigeligt, at er vil ske udskiftning af ledelses-/personale-/forældrerelationer for et større antal mennesker. Det er omkostningstungt at lave den slags omlægninger, og det undrer os er ikke forelagt en konsekvensberegning med forslaget.
Flere medarbejdere har stadig i erindring, hvilken proces det var,at omstrukturere dagtilbud i 2011 og igen i 2013, hvor dagtilbuddene tog en samlet besparelse på 9 mio. på ledelse. Denne besparelse kunne opnås, fordi ledelsesspændet blev øget samt samtlige af de pædagogiske ledere ikke længere skulle aflønnes som personaleledere. De kunne derfor sættes ned i løn. Dette betød, at kun dagtilbudslederen er personaleleder og derfor er den eneste, som kan forestå sygesamtaler, ansættelsessamtaler, tjenstlige samtaler, afskedigelsessamtaler osv. Pt. har dagtilbudslederne i Randers ca. 200 medarbejdere hver. Skal de have personaleledelse for ca. 25 % flere medarbejdere, så kan konsekvensen blive den, at de pædagogiske ledere nødt til at tage nogle af disse samtaler og så skal de honoreres med højere løn. Derfor vil der ikke være nogen reel besparelse ved denne øvelse.
Vi er i øvrigt forundret over, at forvaltningen ikke bidrager med en andel på i sparekataloget. Argumentet herfor er, at her ikke er store beløb at spare. Dog kan vi se, at en hypotetisk besparelse på 900.000, som forstyrrer hele dagtilbudsstrukturen, er værd at pege på.
Reduktion i budget til vedligeholdelse af legeredskaber
Vi blev glade for at se, at det nu anerkendes, at vores legepladser er i en uanstændig forfatning. Den glæde varede kort og blev afløst af bekymring over, at det først foreslåede tilførte beløb, nu foreslås reduceret.
Der er ikke tilført anlægsbudget til dagtilbud i Randers!!! P.t. er vi nødt til at fjerne redskaber, som enten er rådne eller så nedslidte, at de dumper til legeplanstilsynet årlige eftersyn. Vi har ikke økonomi til at reparere dem og slet ikke til at genetablere.
Synlig rengøring
Synlig rengøring fremstår måske som usynligt greb på papiret. Virkeligheden er dog, at synlig rengøring i lokaler, der er i brug over hele dagen, vil opleves som en stor forstyrrelse i de læringsrum, vi tilbyder børnene. Der bliver dagligt lange tidsrum, hvor børnene ikke må benytte deres lokaler pga. våde gulve og tørringsproces. Det påvirker indeklimaet, at der i længere perioder af dagen er for høj luftfugtighed.
Særligt der, hvor der er vuggestuebørn, kan man ikke undvære gulvarealerne i åbningstiden. Hvis man ønsker at indfører besparelsen, bør man kigge på, om der kan laves særlige aftaler for dagtilbud eller helt undtage dagtilbud og gennemføre forslaget der, hvor det ikke har den samme indvirkning på kvaliteten af kerneopgaven.
Det vil også påvirke den forældreoplevede kvalitet i dagtilbuddet. Forældre vil komme til en beskidt institution om morgen, fordi gårsdagens eftermiddags snavs ikke er fjernet og de vil afhente børnene i en snavset institution fordi rengøringen var fra 12-14 og der derfor er sneet til igen ved afhentningstid. Altså vil forældrene aldrig opleve en rengjort institution.
På vegne af MED-udvalget og forældrebestyrelsen ved Dagtilbud Sydøst,
Maria Schmidt, TR BUPL
Drop besparelserne og investér i folkeskolen
En besparelse på 21,6 millioner i 2025 stigende til 64,7 millioner i 2028. Det er, hvad budgetforslaget viser, at der skal spares inden for skoleområdet næste år og de kommende fire. Den lader vi lige stå et øjeblik, for det er virkelig vild læsning.
Men ikke nok med det. Så er der også besparelser, som er vedtaget sidste år, men som ikke fremgår af det fremlagte budget – selvom disse får effekt i 2025.
I Randers Kommune ønsker vi at have folkeskolen som førstevalg. Men det ønske kan vi da godt snart skyde en hvid pind efter, hvis de kæmpe besparelser bliver en realitet.
Heldigvis kom der for nylig en håndsrækning fra regeringen i form af 56,7 millioner i alt over en fireårig periode, hvilket svarer til 14,2 millioner om året. Måske skal vi starte med at putte de penge i puljen for skoleområdet, så besparelsen bliver mindre. Det er da et godt sted at starte. Så er vi i det mindste nede på omkring 7,4 millioner i 2025.
Men det er selvsagt ikke nok, hvis vi fortsat ønsker folkeskolen som førstevalg. De store besparelser må være guf for privat- og friskolerne, da de bare står klar til at tage imod eleverne, hvis besparelserne medfører, at mange forældre rykker deres børn over i privat- og friskoleregi. Et yderst velkendt problem i Randers Kommune, som blot kan blive yderligere forstærket ved de forestående budgetforhandlinger, hvis ikke dette budgetforslag bliver forkastet.
Så derfor er bønnen til jer politikere, at I ikke gennemfører disse besparelser på skoleområdet, men derimod tænker på, at det handler om vores børn – både dem inden for almenområdet og dem med et specialtilbud. Alle børn skal have en god start på livet, og hvis vi ikke ligefrem ønsker førstepladsen over overførselsindkomster blandt kommunerne i fremtiden, så er det nu, tiden er til at investere i vores børn, så de også kan gå en lys fremtid i møde.
Vi er i fuld gang med De fire spor i Randers Kommune, der i bund og grund handler om trivsel og kvalitet i folkeskolen, og som vi hilser velkommen, da der er mange gode intentioner heri. Men både trivslen og kvaliteten vil være stærkt udfordret, hvis der er færre penge til at fokusere herpå. Besparelser sammenholdt med kvalitet og trivsel er bare ord, som ikke rimer særlig godt på hinanden.
Nå, men lad os kigge nærmere på nogle af forslagene. Et af dem handler om skolefællesskaber. Et forslag, der de facto i sidste ende kan betyde skolelukninger. Vi tænker ikke, at det er vejen frem, og den øvelse er lavet tidligere – med stor modstand til følge og en flugt over mod privat- og friskolerne.
Der står blandt andet, at der kan opnås en driftsbesparelse ved at reducere i antallet af ledere på skoleområdet. Ja, det kan man altid, hvis det er den vej, man ønsker at gå. Men det er bare ikke så hensigtsmæssigt. Hvordan skal en skole drives effektivt, hvis der ikke er en skoleleder til stede på den enkelte skole? Det kræver altså ledelse tæt på.
Vi har hørt, at fx Esbjerg har trukket deres skolefællesskaber tilbage. En indikation på, at det måske ikke er verdens bedste idé. Hvis man alligevel fristes af idéen om skolefællesskaber, så er selve processen heri yderst presset rent tidsmæssigt, så bare det i sig selv bør medføre, at den idé sparkes til hjørne.
Så skolefællesskaber er med andre ord et no go herfra.
Et område, hvor vi til gengæld hilser en del af budgetforslaget velkommen, er inden for udgifterne til kørsel med elever til specialundervisning. Omkring 7.200 forgæves kørsler og ca. 16.000 for sene afmeldinger af kørsel inden for en 13 måneders periode svarende til en merudgift på 3,4 millioner kroner.
Det må kunne gøres bedre. Her er der lagt op til en besparelse på 1 millioner kroner. Måske den besparelse kan være endnu større ved en effektiv indsats, og måske kan selve taxaudgiften rykkes inden for kommunegrænsen, så det er lokale taxaselskaber, som anvendes i stedet for udenbys fra. Det er i øvrigt et område, vi har peget på tidligere.
Der er i budgetforslaget også lagt op til, at ungdomsskolen halveres, og fritidstilbud nedlægges. Og der er tale om besparelser inden for PPR og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Derudover skal lærere, pædagoger og ledere til at bruge tid på rengøring og løse opgaver, som pedellen i dag løser. De børn, der i fremtiden visiteres til et specialtilbud, kan også se frem til, at kvaliteten af disse forringes som følge af besparelser på specialområdet. Alle disse forslag er den forkerte vej at gå.
Forvaltningen har leveret et budget i balance, som er bestilt af jer politikere. Det er en svær opgave i den situation, vi som kommune står i. Desværre kan vi konstatere, at en række væsentlige forslag ikke har hold i virkeligheden og kun kan fungere i et regneark. Forudsætningerne er urealistiske, og hvad værre er – der er ikke taget højde for afledte effekter andre steder i kommunen.
Ved at gennemføre disse tiltag vil man derfor i vid udstrækning blot flytte udgifter til et andet sted i kommunen eller stå med et hul i kassen som følge af, at besparelsen udebliver. Og det er som borger i Randers rystende læsning, når det handler om så vigtige beslutninger, der skal træffes.
Svære tider kalder på store forandringer, men tiden er nu inde til, at I politikere sætter foden ned og kræver, at der findes gode, realistiske og langsigtede løsninger, der kan bringe kommunens økonomi tilbage på sporet, som samtidig ikke går ud over skoleområdet.
På vegne af skolebestyrelsesformændene på folkeskolerne i Randers Kommune
Høringssvar ang.budget - Tirsdalens Skole
Høringssvar angående budgetforslag 2025-2028.
En skole der kan og vil mere for flere
- for væsentlig færre midler og uden ledelse tæt på…..
MED-udvalget på Tirsdalens Skole anerkender kommunens alvorlige økonomiske situation og ser behov for politisk mod til at træffe de nødvendige beslutninger og handlinger. Vi har dog flere bekymringer i det fremsatte forslag, som vi vil skitsere herunder.
Pointerne er overordnet:
- Gennemføres der besparelser på almenområdet, forringer det muligheden for at lykkes med højere kvalitet og læringsmiljøer for alle. Dette medfører en risiko for, at endnu flere elever visiteres til segregerede tilbud, og dermed en endnu større udgift på sigt.
- Forslaget omkring skolefællesskaber er upræcist og tager ikke højde for kommunes forskellige skoler og skolestørrelser. Store strukturelle ændringer som skolefællesskaber bør forberedes ordentligt og være en proces, der gennemføres med ordentlighed, inddragelse og gennemsigtighed.
- En ny finansieringsform vedr. elever i specialtilbud giver mening. Det fremsatte forslag kan dog få store konsekvenser for de enkelte skolers økonomi, i så fald modellen gennemføres som beskrevet, og der ikke justeres i de gældende takster.
- Der savnes generelt konsekvensberegninger i høringsmaterialet.
Hermed uddybende:
Budgetsforslagets del 1:
Her skitseres et yderligere effektiviseringskrav på 0,5%. Dette effektiviseringskrav bør ses i sammenhæng med besparelsen fra det besluttede budget 2024-2027. Således ser vi på skoleområdet ind i en vedvarende besparelse, der akkumuleres over år. Det er klart, at en besparelse i den størrelsesorden vil betyde forringelse af den kvalitet, der kan løftes på den enkelte skole.
At der på skoleområdet i kombination med denne besparelse pågår en kvalitetsdebat, hvor ingen børn må være tilfældigt heldige, efterlader MED-udvalget med opgaven at drive skole af bedre kvalitet for væsentlig færre penge.
Konkret er denne besparelse på Tirsdalens Skole i risiko for at betyde:
- Færre to-lærertimer.
- Færre timer til supplerende undervisning. De elever, der har brug for hjælp, vil få mindre hjælp. Her yder vi årligt en stor indsats omkring de elever, vi har, der er i risiko for ikke at bestå afgangsprøven. Med de nye rammer omkring elevernes optag på ungdomsuddannelse, hvor det udelukkende er karakterer, der er afgørende, bliver opgaven med at løfte elevernes standpunkt endnu mere væsentligt. Nu med færre midler.
- Færre midler til vores mellemrumstilbud og dermed mindre mulighed for at lave rammer for elever i mistrivsel. Dette med risiko for øget mistrivsel blandt eleverne, og med øget risiko for yderligere segregering. En negativ spiral.
- Færre midler til understøttelse af de fysiske læringsmiljøer.
- Færre midler til kompetenceudvikling.
- Færre personaler og dermed højere arbejdsbelastning med risiko for øget sygefravær.
- Større udfordringer med at fastholde dygtige medarbejdere og fortsat rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Budgetsforslagets del 2:
MED-udvalget på Tirsdalens Skole anerkender til fulde det fælles ansvar, at så mange elever som muligt bør være en del af almenskolen, og at det er målet, at segregeringen falder.
Det bør dog bemærkes, at Randers Kommune i henhold til den nyeste benchmarking analyse vedr. segregering i grundskolen til og med skoleåret 2022/2023 placerer sig ganske acceptabelt og under det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske faktorer. I budgetmaterialet ses en stigning det seneste år, men disse tal er ikke vurderet i forhold til kommunens faktiske socioøkonomiske niveau, hvilket kan påvirke det reelle billede af segregeringen.
www.benchmark.dk En afdeling af sundheds-og indenrigsministeriet,
https://www.benchmark.dk/Media/638374617400662096/Bilag%201%20-%20S%c3%a5dan%20placerer%20din%20kommune%20sig.pdf)
I kombinations med budgetforslagets del 1 forværrer forslagene i del 2 situationen på skolerne.
Dette uddybes her:
- I budgetmaterialet nævnes en ny finansieringsmodel for elever i specialtilbud. Det er holdningen i MED-udvalget, at det kan være relevant at kigge på den nuværende model og taksterne til de enkelte skoler. Det bør dog bemærkes, at den foreslåede nye finansieringsform for nogle skoler kan få endog ret omfattende økonomiske konsekvenser. Har en skole fx en del elever på de dyreste tilbud på Trekløverskolen, vil differencen til den nuværende pris på de 210.000 kr. komme til at påvirke skolens økonomi. Det vil derfor være nødvendigt, samtidig med en ændring i finansieringsformen, at regulere på taksterne.
- I budgetmaterialet nævnes flere gange det specialpædagogiske team og deres understøttelse af dagtilbud og skole i forhold til at segregere færre elever. Som MED-udvalget har forstået det, består det specialpædagogiske team af to medarbejdere, der skal varetage dette arbejde. Umiddelbart lyder det som en stor og kompleks opgave med relativt få ressourcer.
- Der foreslås en investeringsmodel, der indeholder kompetenceudvikling omkring “Alle med fra skolestart”. Dette kan i udgangspunktet være fornuftigt, da tidlig indsats selvsagt er en god idé. Der er almindelig kendt, at eksklusionsgraden stiger gennem skoleforløbet. På Tirsdalens Skole risikerer vi, at de færre midler til at hjælpe elever med behov i kombination med en kompetenceudvikling, der målrettes indskolingen, stiller os dårligere i forhold til at lykkes med alle elever. Vi deltager derfor også gerne i kompetenceudvikling om muligt.
- På Tirsdalens Skole har vi 3 grupper med specialelever i vores specialafdeling - ca. 25 elever i alt. Det er oplevelsen, at denne elevgruppe gennem de senere år har fået det tiltagende sværere og er karakteriseret med komplekse udfordringer. Dette er netop fordi, der i almenskolen arbejdes længere tid med elever, der har det svært for netop at undgå visitation. Når eleverne således visiteres til vores specialtilbud, har de ofte omfattende belastningssymptomer. Set i lyset af dette er det klart, at en besparelse på tildeling til specialklasser vil få en effekt på kvaliteten af det tilbud, eleverne får.
- Der bakkes op om et arbejde på at reducere kørselsudgifter til specialundervisningselever og afskaffelse af det 12. skoleår.
Budgetforslagets del 3:
I budgetmaterialet fremgår det, at arbejdet omkring skolefællesskaber kun har pågået siden start august. I del 3 foreslås omfattende strukturelle ændringer på skoleområdet herunder etableringen af skolefællesskaber og en stor besparelse på Randers Ungdomsskole.
Angående etableringen af skolefællesskaber må det helt overordnet anses som dybt kritisabelt, at der har været så kort tid til at drøfte så omfattende strukturelle ændringer, der påvirker forældrenes frie skolevalg og demokratiske muligheder omkring deres barns skole, herunder arbejdet i skolebestyrelserne. Skal der arbejdes med skolefællesskaber bredt i kommunen, bør dette foregå i en inddragende proces præget af gennemsigtighed og ordentlighed.
MED-udvalget ønsker derfor at påpege følgende:
- Tirsdalens Skole er en skole med ca. 550 unge fra 7. - 10. klasse, herunder en specialafdeling med børn med særlige behov og et specialklubtilbud. Det er altså en skole med så stor volumen, at der kræves ledelse og administration tæt på hver dag. Den beslutningskompetence, der formelt ligger hos en skoleleder, er nødvendig i skolens daglige drift.
- Forbedring af elevresultater og elevtrivsel kræver tilstrækkelig ledelse og ledelse tæt på kerneopgaven.
- Det er en bekymring, hvorvidt en sådan organisering med nye skolefællesskaber i tillæg med de øvrige besparelser vil øge søgningen til kommunens private skolevæsen. Vi vil som folkeskole gerne være forældrenes førstevalg!
- Den store omfattende besparelse på Randers Ungdomsskole kan ligeledes få stor betydning for den kvalitet, der kan leveres på Tirsdalens Skole. Randers Ungdomsskole bidrager bl.a. i stor stil til en stor og spændende valgfagspakke på Tirsdalens Skole, ligesom de ofte bidrager med tilbud i vores 10. klasses tilbud.
- Hvis Randers Ungdomsskole ikke længere kan tilbyde denne understøttelse, vil konsekvensen blive et væsentlig mindre udbud af valgfag. Med en ny aftale på folkeskoleområdet, hvor valgfag skal prioriteres væsentligt, vil besparelse på Randers Ungdomsskole få betydning for kvaliteten af de valgfag, vi kan tilbyde i skolen.
Andre forslag i budgetaftalen med direkte indvirkning på skoledagen og elevernes trivsel:
I tillæg til ovenstående kommentarer er det nødvendigt at gøre opmærksom på følgende andre påvirkninger på skolen:
- Besparelse i Ungdommens Uddannelsesvejledning vil få betydning for, hvordan vi kan understøtte og hjælpe de unge i deres overgang fra Tirsdalens Skole og videre i uddannelsessystemet. Mindre guidning og vejledning af de unge vil betyde øget risiko for, at de unge falder ud af uddannelse og beskæftigelse.
- En kraftig reduktion i antallet af fremskudte socialrådgivere vil betyde, at vi på skolen får mindre hjælp til understøttelse af vores fraværshåndtering, herunder skolevægringssager. Det bliver derfor sværere for skolerne at leve op til den netop besluttede fraværsstrategi på skoleområdet.
- En reduktion på 20% i puljen i ejendomsservice (SLA) vil betyde, at praktiske opgaver skal løses af skolens øvrige personale. Det vil klart blive en forringelse af opgaven og flytte fokus for det pædagogiske personale fra elevernes læring og trivsel til stoleopsætning, affaldstømning, mm.
Vi vil gerne have en skole, der kan og vil mere for flere - men med dette budgetforslag må eleverne i Randers siges at være
- tilfældigt uheldige!!
MED-udvalget - Tirsdalens Skole.
Fra Skolebestyrelsen Hornbæk Skole ang budget 2025-2028
Høringssvar vedrørende forslået budget for 2025-2028 for Randers Kommune.
Til Randers Kommune, som skolebestyrelse på Hornbæk Skole ønsker vi, at udtrykke vores bekymring og modstand mod det foreslåede budget for 2025-2028.
De nuværende varslede besparelser, vil forringe Hornbæk Skoles nuværende indsats for at imødekomme alle elevers deltagelsesmuligheder for læring, trivsel, udvikling og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.
Vi mener, at de foreslåede ændringer vil have en negativ indvirkning på vores skole og elevernes trivsel og læring. Hornbæk Skole er en forgangsskole ift. at lykkes med inklusion og har inspirationsrige og nytænkende tiltag ift. faglige indsatser og værdier, med afsæt i yderst kompetente og nærværende medarbejdere og ledere. Dette ses i et tilvalg af skolen, både ift. medarbejdere og elever, som i stigende grad vælger skolen til, frem for privatskoler.
Sammenlægningen af eksisterende ledelser skaber en betydelig udfordring i forhold til at opretholde den nuværende kvalitet af ledelse og støtte til både medarbejdere og elever. En effektiv skoleledelse er afgørende for at sikre et godt læringsmiljø, og vi frygter, at en sammenlægning vil føre til en forringelse af dette.
Som bestyrelse har vi fokus på alles trivsel, herunder også medarbejdernes psykologiske tryghed og rammer for at kunne udføre kerneopgaven med eleverne. Nuværende varslinger skaber utryghed og en fast besparelse vil presse medarbejderne i en sådan grad, at der er risiko for helbredsmæssige konsekvenser, påvirkning af arbejdsglæden og frafald af den psykologiske tryghed.
De foreslåede markante besparelser på specialområdet er dybt bekymrende. Specialundervisning er en vital del af vores skole, og det er afgørende, at vi fortsat kan tilbyde den nødvendige støtte til elever med særlige behov. Besparelser på dette område vil uundgåeligt føre til, at disse elever ikke får den støtte, de har brug for, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres uddannelse og trivsel.
På Hornbæk Skole gøres der brug af Mellemrummet for at lykkes med, at flere elever evner at være deltagende i klassen. I nuværende forslag ift. besparelser, vil Mellemrummet forventeligt blive skåret væk, hvilket vil have betydning for alle elevers læring og trivsel, da den manglende indsats fra Mellemrummet vil få konsekvenser for alle elever på Hornbæk Skole. I sidste ende vil det får konsekvenser for Randers Kommunes værdier om nærhedsprincippet.
På Hornbæk Skole har vi et stort samarbejde med Randers Ungdomsskole. Besparelserne her, vil medføre, at Hornbæk Skole selv vil skulle finansiere seksualundervisning, fodboldmorgentræning, SSP samarbejde mv.
Derudover fremgår det i budgetforslaget for ejendomsservice, at Hornbæk Skole delvis selv skal varetage synlig rengøring på skolen.
Vi gør derfor opmærksomme på, at budgetforslagsbesparelser ikke står alene, men de ovenfor nævnt besparelser, giver yderligere forringelser på Hornbæk Skole.
Som bestyrelse gør vi opmærksom på, at vores bekymring tager afsæt i, at disse nedskæringer ikke blot er aktuelle i det kommende år, men er en fortsat og vedvarende forringelse og besparelse på skoleområdet.
Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at genoverveje budgetforslaget og tage hensyn til de potentielle negative konsekvenser, det vil have for Hornbæk Skole og vores elever. Samt fokus på, at en forringelse af folkeskolen i Randers, kan medføre at ressourcestærke familier søger andre tilbud og andre kommuner.
Som forslag kunne man overveje:
- nedskæringer på kommunens administration
- opmærksomhed på ressourceforbruget på visitationsprocesser
- fokus på udgifter til individuel taxakørsel
- fokus på forplejning til diverse møder afholdt af Randers Kommune
På vegne af skolebestyrelsen på Hornbæk Skole
Majbritt Frost
Skolebestyrelsesformand.
10.09.2024
Stop nu
Vi er de svage i samfundet som altid betaler prisen for alle de besparelser i laver . Vi kæmper hverdag med at få vores dag til at hænge sammen , både økonomisk og psysisk
. Der er ikke meget tilbage i lønposen når skattefar har været forbi en førtidspension , som man desværre er endt på alt for tidligt . Stop nu op og hjælp de svageste , for Randers er vores hjem og det vil vi helst blive ved med at kunne sige 🙏🏼🙏🏼🙏🏼🙏🏼🙏🏼
Høringssvar fra bestyrelsen i Helsted Børnehus
Se vedhæftet dokument
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar til budget / Lokal MED Vedligeholdende træning og Frivillighed
Høringssvar til forslag til budget 2025-2028 for Randers Kommune
fra Lokal Med, Vedligeholdende træning og Frivillighed
Budgetforslaget 2025-2028 lægger op til en samlet besparelse på 3,4 millioner kr. indenfor Vedligeholdende træning og Frivillighed, hvilket svarer til en reduktion på 20% af lønbudgettet.
Dette må anses som en væsentlig reduktion, som vil få alvorlige konsekvenser for serviceniveauet.
Vedligeholdende træning og Frivillighed favner en bred vifte af tilbud til ældre borgere i hele Randers kommune. Fra træning og aktivitet til kommunens svageste ældre, støtte til borgere og pårørende i krise, understøttelse af frivillige aktiviteter og den helt tidlige opsporing af udsatte borgere.
Indsatserne i Vedligeholdende træning og Frivillighed er i høj grad forebyggende og sundhedsfremmende, og de trækker tråde ind i det resterende Omsorgsområde. En besparelse indenfor Vedligeholdende træning og Frivillighed vil derfor medføre øgede udgifter indenfor andre serviceområder.
Det bekymrer os, at man ønsker at skære i ”dagcenterkørslerne”. Nuværende er der mulighed for kørsel til de visiterede indsatser i Vedligeholdende træning. I 2020 gennemførte man en centralisering af træningsområdet, hvilket har givet større transportafstande for borgerne i yderområderne. Hvis der skæres yderligere i muligheden for kørsel, vil det i særlig grad rammer borgere, som bor længst væk fra Randers Centrum, hvilket vil give en ulighed i muligheden for at benytte de kommunale tilbud.
I forslaget lægges der op til at udføre en samlet analyse af området efter budgetforliget er indgået. Dette gør det vanskeligt at indgive et konkret høringssvar, da vi reelt ikke ved, hvilke områder de foreslåede besparelser vil ramme. Vi håber på at blive inddraget i processen omkring analysen, hvis denne iværksættes. I det nedenstående vil vi belyse de mulige konsekvenser for hele enheden, hvis forslaget vedtages.
Den Vedligeholdende træning og Demens tilbuddene er et lovbestemt tilbud efter §86.2, som i Randers kommune er målrettet kommunens svageste ældre, som ikke selv formår at opretholde basale fysiske og psykiske funktioner. Borgerne i denne gruppe kan ikke benytte andre træningstilbud, de har behov for faglært personale for at kunne deltage i træning og aktiviteter.
Op mod 1200 borgere understøttes hvert år i træningsindsatser, som er med til at bevare og udvikle basale funktioner som at rejse sig fra en stol, gå på toilettet, handle ind og smøre mad. Borgere med kognitive vanskeligheder som demens og senhjerneskade får mulighed for at deltage i aktiviteter og træning i samvær med andre, og derved fastholdes deres fysiske funktionsniveau, livskvalitet og mening i tilværelsen.
En forringelse af serviceniveauet indenfor den Vedligeholdende træning og Demenstilbuddene vil medføre et øget behov for plejeindsatser ved de svageste borgere, som ikke understøttes i at vedligeholde deres funktionsevne.
Psykologtilbuddet på omsorgsområdet tilbyder samtaler til borgere over 60 år, som mistrives. Borgerne har ofte en høj kompleksitet i deres udfordringer, og ofte har de ikke har mulighed for at opsøge hjælp andetsteds. Ved at understøtte borgerne, aflaster man andre fagområder indenfor Omsorg, da borgerne ofte er i kontakt med mange fagpersoner. Desuden er der tilbud om samtaler til pårørende til borgere med demens, som ofte er under et meget stort pres og yder en kæmpe indsats i hjemmet. Hvis de pårørende knækker, medfører det et markant øget behov for kommunal støtte i hjemmet til den demensramte.
En forringelse af serviceniveauet indenfor psykologtilbuddet vil betyde, at de svageste borgere potentielt mister den livline, som kan hjælpe dem gennem større livskriser og give dem mulighed for at tage vare på deres eget helbred.
Team Frivillighed understøtter frivillige aktiviteter, hjælper nye frivilligbårne aktiviteter i gang, rekrutterer nye frivillige agerer vejvisere for ældre, og hjælper sårbare borgere ud i foreningslivet. Målet er at fremme målgruppens sundhed og mindske risikoen for ensomhed. I dag er der 500 frivillige tilknyttet Team Frivillighed. De mange frivillige tilbyder ca. 120 forskellige fællesskaber, som tilsammen har ca. 4900 besøg pr. mdr. Målet er at fremme målgruppens sundhed og herunder også mindske risikoen for ensomhed.
En forringelse af serviceniveauet indenfor frivilligområdet vil betyde, at de frivillige mister den samlingskraft som Team Frivillighed tilbyder, og konsekvensen vil være færre aktiviteter for de ældre borgere og derved en forringelse af den forebyggende effekt, som aktiviteterne har.
De forebyggende medarbejdere varetager forebyggende hjemmebesøg til ældre over 65 år. De har fokus på den helt tidlige opsporing og sundhedsfremme til borgere, som ikke har anden kontakt til det kommunale system. Medarbejderne guider og vejleder borgerne, og formidler kontakt på tværs af sundhedsvæsnet.
De forebyggende medarbejdere skaber sammenhængskraft i et kompliceret kommunalt system og modvirker ulighed i sundhed for de borgere, der ikke selv har ressourcerne til at opsøge hjælp.
En forringelse af serviceniveauet på de forebyggende hjemmebesøg vil medføre en forringelse af forebyggelsesindsatsen, og man vil miste gevinsten af den tidlige opsporing. Forventeligt vil ressourcesvage borgergrupper først komme i kontakt med systemet langt senere i deres forløb.
Høringssvar fra Korshøjskolens MED-udvalg
Korshøjskolens MED-udvalg er meget bekymret for de store nedskæringer, der foreslås på skoleområdet.
Med de samlede foreslåede nedskæringer fremstår investeringen i kompetenceudvikling m.m. til personalet i indskolingen – med henblik på ikke at visitere elever i indskolingen og på færre visiteringer generelt – samt oprettelsen af det pædagogiske team utilstrækkelig i lyset af de samlede foreslåede nedskæringer i almenskolen.
I dag betaler skolerne en fast årlig takst på 210.000 kr., når en visiteret elev begynder på et segregeret specialtilbud. Forslaget om differentierede takster for de enkelte tilbud vil være en stor udfordring for skolerne. Det skyldes, at skolelederen visiterer en elev, men at han/hun ingen indflydelse har på placeringen af eleven. Hvis en elev derfor placeres på Trekløverskolen, kan det betyde en udgift fra 365.000 kr. til 548.000 kr. Det er meget store beløb, som vil vanskeliggøre styringen af skolernes økonomi. Desuden er de elever, der visiteres til Trekløverskolen, alt andet lige vanskeligere på bæredygtig og kompetent vis at inkludere i almenskolen eller give et internt specialtilbud. Så det vil stille de enkelte skoler økonomisk meget vanskeligt, hvis dette besluttes.
I dag løser alle specialklasserækkerne i princippet samme opgave, da elever, visiteret til en specialklasse, i høj grad placeres efter nærhedsprincippet. Denne harmonisering af opgaverne har man dog historisk forsømt at følge op på med en harmonisering af den økonomiske tildeling til de enkelte specialklasserækker, som pt. tildeles midler efter de gamle principper, hvor der var mere eller mindre indgribende tilbud. På Korshøjskolen har vi et specialklassetilbud med den laveste tildeling, selvom vi løser den samme opgave per elev som alle andre specialklasserækker i kommunen. Denne indlysende uretfærdighed rammer os dobbelt, hvis også vi skal nedskæres med 10% af tildelingen. De pressede børn vil blive ramt af enhver nedskæring på specialklasserne og bør derfor tages af bordet, men hvis det alligevel besluttes, bør man i hvert fald foretage en udgiftsneutral harmonisering af den økonomiske tildeling til specialklasserækkerne, før nedskæringen beregnes. Så vil belastningen være mere ligeligt fordelt mellem specialklasserækker, der løser den samme opgave.
Besparelsen på 10% på Trekløverskolen og Ungdomsskolens heltidsundervisning vil klart forringe deres tilbud. Trods ambitionen om at reducere antallet af visiteringer til segregeret specialtilbud vil der være elever, især elever med massive udfordringer, som har behov for gode specialtilbud og en god heltidsundervisning.
Med-udvalget bakker op om ambitionen om at reducere kørselsudgifterne på specialområdet.
Udvalget ser med stor bekymring på, at man foreslår at reducere i antallet af fremskudte socialrådgivere i PPR, når man samtidig har en ambition om færre visitationer og flere kompetencer på de enkelte skoler. Det hænger ikke sammen.
Forslaget om en nedskæring på 10% på Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vil betyde, at flere af UU’s opgaver enten bortfalder eller skal varetages af skolens lærere. Det vil helt sikkert betyde en forringelse af vejledningens kvalitet, hvilket især de udsatte unge vil blive ramt af.
Forslaget om en 40 % reduktion af ungdomsskolens budget vil også ramme folkeskolerne med udskolinger, da ungdomsskolen dels har en række betydelige indsatser og tilbud til udsatte unge, men ungdomsskolen varetager også en betydelig del af skolernes valgfag, hvilket skolerne forventeligt selv skal finde ressourcerne til, hvis forslaget går igennem. Ungdomsskolens seksualundervisning af 8. klasserne (foranlediget af et ønske fra Randers Fælleselevråd om en mere tidssvarende seksualundervisning) er også i fare for at blive sparet væk.
Forslaget om skolefællesskaber rummer mange potentielle problemer. Fælles ledelse af flere matrikler skaber dårligere ledelseskvalitet, hvilket de randrusianske folkeskoler ikke har brug for. Klasseoptimeringen vil skabe øget fravalg af folkeskolen og faldende forældre- og elevtilfredshed. Elever vil i 0. og 7. klasse kunne flyttes fra deres kammerater og lokalområde til en ny og ukendt skole for at undgå at udløse en ekstra klasse på deres egen, kendte skole. Reelt vil en skoleleder for at fylde klasserne op kunne ændre skolestrukturen i sit distrikt og lade enkelte skoler kun være for enkelte årgange og andre skoler for andre årgange. Reelt vil han/hun sågar kunne lade en lille skole stå mere eller mindre ubrugt hen, hvor det ikke er rentabelt at have klasser længere. Dette bør være en politisk beslutning, da det kan have store konsekvenser for lokalsamfundene.
Generelt undrer og bekymrer MED-udvalget sig over, at politikerne ikke præsenteres for flere forskellige muligheder for et budget i balance, når der er tale om så store og indgribende besparelser. Der findes kun dette ene forslag på skoleområdet, og kan tidspresset i forhold til vedtagelsen af det kommunale budget betyde, at dette forslag vedtages, fordi man ikke kan nå at undersøge alternativer?
Med de nedskæringer, der foreslås, frygter MED-udvalget også for øgede sygemeldinger blandt personalet, til trods for en investering i indskolingspersonalets kompetencer, da arbejdsvilkårene på kommunens folkeskoler generelt vil blive markant forværrede. Randers Kommunes børn og unge har brug for, at der bliver investeret i børn- og skoleområdet, da dette forslag især for de mest udsatte børn og familier, men faktisk for hele kommunen, vil blive omkostningstungt allerede i den nære fremtid.
På vegne af Korshøjskolens MED-udvalg
Skoleleder Jim Knudsen
Bevar fællesskaber for ældre sårbare borgere
Team Frivillighed er organisatorisk placeret under Vedligeholdende Træning, som er nævnt i oplægget til de kommende besparelser på ældreområdet.
Team Frivilligheds kerneopgave er at understøtte frivillige aktiviteter, hjælpe nye frivilligbårne aktiviteter i gang, agere vejviser for ældre, og hjælpe sårbare borgere ud i foreningslivet. Målet er at fremme målgruppens sundhed og herunder også mindske risikoen for ensomhed.
I dag er der 500 frivillige tilknyttet Team Frivillighed. De mange frivillige tilbyder ca. 120 forskellige fællesskaber, som til sammen har ca. 4900 besøg pr. mdr. Disse aktiviteter har kommunen ikke resurser til at tilbyde uden de frivillige. Hvis der skæres i Team Frivillighed, vil konsekvenserne bl.a. være følgende:
- Antallet af frivilligbårne aktiviteter vil falde, fordi de frivillige er afhængige af Team Frivilligheds understøttelse af dem. Det betyder færre aktiviteter og fællesskaber for de ældre borgere i kommunen
- En stor del af de 500 frivillige vil stoppe pga. den manglende støtte, og de frivillige vil blive påvirket ikke kun på livskvalitet men også på sundhed. Forskning viser nemlig, at frivilligt arbejde forbedrer de frivilliges helbred så meget, at frivillige har et lige så godt helbred som 5 år yngre ikke-frivillige.
- Antallet af ensomme vil stige, idet der vil være færre i Team Frivillighed, som kan hjælpe sårbare borgere ud i aktiviteter. Både ensomhed, inaktivitet og manglende sociale fællesskaber har alvorlige fysiske og mentale følgevirkninger, som ikke kun har konsekvenser for den enkeltes trivsel men også for kommunens økonomi på sundhedsområdet.
Høringssvar fra Myndighed for psykiatri og socialt udsatte
Medarbejderne i Myndighed for Psykiatri og Socialt Udsatte har følgende kommentarer til det fremlagte budgetforslag:
1. tilpasning af kapacitet og økonomi på forsorgshjemmet Hjørnestenen
Der foreslås nedlagt 12 ungeherbergsboliger, som i dag er etableret med udgangspunkt i Housing first tilgangen. Vi har set det som en stor fordel, at de unge er placeret i individuelle boliger, så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Samtidig er de skærmet fra de ældre forsorgshjemsbrugere, som ofte har en længere historik med hjemløshed og ofte andre sociale problemer så som misbrug, kriminalitet og psykisk sygdom. Vi ser fortsat et behov for at have forsorgshjemspladser til unge i hjemløshed. Særligt for de unge bør der være fokus på forebyggelse og en hurtig stabilisering af boligsituationen. Alternativ til de individuelle ungeherbergsboliger vil være eksterne forsorgshjem for unge til en væsentlig højere takst eller at de unge finder andre løsninger og tager ophold i mere uhensigtsmæssige miljøer. Dette bør der være en opmærksomhed på.
2. Boliger til borgere på eksterne forsorgshjem
Umiddelbart synes vi, det er en fin mulighed at kunne benytte Perron 4´s boliger til at hjemtage hjemløse borgere fra eksterne forsorgshjem. Der synes dog at være nogle uklarheder i fht., hvem der kan råde over boligerne og beslutte hvem der skal bo der. Der bør være en opmærksomhed på, at de borgere der kan hjemtages til Perron 4 ofte vil have komplekse problemstillinger der kræver socialpædagogisk og evt. kompenserende støtte i varierende grad.
5. Styrket fokus på at flere borgere visiteres til eksternt beskyttet beskæftigelse
Vi tilslutter forslaget om, at flere får mulighed for at komme i ekstern beskyttet beskæftigelse. Vi oplever generelt, at flere borgere efterspørger mulighed for at være inkluderet på det ordinære arbejdsmarked men under vilkår de kan honorere.
9. mestringsvejledning- tilpasning af støtteindsatsen
Vi har længe haft et ønske om en særlig indsats, hvor borgerne kan få hjælp til f. eks boligsøgning og ansøgning om indskud/depositum, enkeltydelser m.m., kontakt til diverse myndigheder og andre opgaver der kan løses på stedet. Vi byder derfor forslaget om centralt placerede vejledninger velkommen. De forskellige målgrupper vil dog have stor variation i hjælpebehovet og evnen til at modtage hjælpen. Man bør være opmærksom på, at åbningstiden bør tilgodese borgernes behov, så adgangen til hjælp bliver så let tilgængelig som mulig.
16. omlægning af støtte indsats i støttecenter Sjællandsgade
Der skal være en opmærksom på, at der vil blive nogle følgeudgifter i forbindelse med lukning af Støttecenter Sjællandsgade, da der vil være borgere der skal flyttes til andet tilbud. Vi kan være bekymrede for, om der kommer til at mangle botilbudspladser, fordi der også er fokus på at hjemtage botilbudsborgere fra andre kommuner.
Med venlig hilsen
På vegne af medarbejderne i myndighed for psykiatri og Socialt udsatte
Birgitte Sander- TR Suppleant
Ungdomsringen: Bekymring for beskæring af Ungdomsskolen og klubområdet
Kære Randers Kommune
(henvisninger fremgår som link i teksten)
Ungdomsringens Region Midtjylland bestyrelse og Ungdomsringen ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende de foreslåede besparelser på ungdomsskolen og lukningen af klubber i Randers kommune.
Det er med stor bekymring, at vi har noteret os besparelsesforslag på fritidsområdet. Vi er bekymrede for de større børn og unges fremtid i Randers Kommune.
Ungdomsskolen spiller en afgørende rolle i at støtte unges udvikling, trivsel og sociale færdigheder. Her tilbyder de ikke blot undervisning, men også trygge rammer, hvor unge kan finde fællesskab, udvikle interesser og styrke deres identitet. Hvis der skæres ned på ungdomsskolens tilbud, risikerer Randers at fjerne vigtige ressourcer, som mange unge er afhængige af for at trives. Dette kan føre til en stigning i ensomhed, mistrivsel og en følelse af isolation blandt kommunens unge.
Lukningen Vorup Børne- og Ungdomshus og besparelser på fritidsklubområdet vil yderligere forværre situationen. Klubberne fungerer som uformelle mødesteder, hvor unge kan socialisere, dyrke sport, og deltage i kreative aktiviteter. De er også et vigtigt redskab til at inkludere alle unge i fællesskabet – uanset baggrund og ressourcer. At skære ned på disse tilbud vil begrænse mulighederne for, at vores unge kan finde trygge miljøer, som fremmer deres personlige og sociale udvikling.
Vi ved, at alle børn og unge har brug for fællesskaber, fordi det er i fællesskaberne, man vokser, udvikler sig, oplever succeser og dannes som menneske og demokratisk medspiller. Forebyggelse af mistrivsel og ensomhed kræver brede almene indsatser. Vidensråd for Forebyggelse fremhæver i deres forskning fx, at der særligt er to indsatser, der forebygger mistrivsel og ensomhed.
Den ene er det systematiske arbejde med at styrke børn og unges selvværd og tro på egne evner, deres evne til at håndtere daglige stressorer, til at indgå i positive sociale relationer og endelig deres oplevelse af at høre til i gruppen.
Den anden er at styrke de positive aspekter af børn og unges personlige og sociale kompetencer i fællesskabet (frem for at fokusere på deres individuelle problemer).
Begge dele finder i særlig grad sted i de fritidsinstitutioner, hvor børn og unge færdes.
I dataene fra Ungeprofilundersøgelsen ser vi ligeledes tendenser til, at børn og unge, der går i klub og ungdomsskole har det bedre, går til flere andre fritidsaktiviteter og oftere oplever at have andre unge at tale med, når de har brug for det.
Desuden vil vi gøre opmærksom på, at hvis man fratager børnene mulighed for at komme i klub på mellemtrinnet forøges risikoen for, at de aldrig træder ind over klub-dørtrinnet igen.
I klubberne møder børn og unge et miljø uden fokus på præstationer samt fagligt kompetente voksne, der er garanter for den fritids- og ungdomspædagogiske tilgang til børn og unge, som vi ved, er med til at skabe trivsel, og bygge bro til uddannelse og arbejdsliv. Vi ved tillige, at gode fritidsinstitutioner modvirker risikoadfærd, kriminalitet og radikalisering – noget der af flere omgange er undersøgt og bekræftet af DPU (Danmark Pædagogiske Institut).
Seneste studie fra netop DPU, hvor man har interviewet en stor gruppe børn og unge i fritidsklubber viser, at de særligt fremhæver klubben som et afslappet sted at være, hvor de unge kan være sammen med deres venner og med pædagoger, der har tid til dem. I form af deres tilgængelighed udgør pædagogerne en vigtig støttefigur, som børnene og de unge kan stole på og søge hjælp hos, hvis der opstår problemer med at finde ind i fællesskaberne.
At lukke børnenes og de unges muligheder for at mødes i strukturerede sociale fællesskaber med voksne, der guider og støtter vil – efter vores bedste viden og erfaringer – være at gøre lige præcis det, alle forsøger at undgå, nemlig at øge børnenes ensomhed, manglende fællesskaber og dermed bliver det endnu en stor risikofaktor ift. deres trivsel.
Skulle I have behov for og lyst til uddybning af, hvorfor klubtilbud bør være en central del af kommunens tilbud til børn og unge, og ikke mindst hvorfor det bør indgå i den samlede strategi for at modvirke ensomhed og mistrivsel, stiller vi altid gerne op til et møde eller oplæg for politiske udvalg, arbejdsgrupper eller lign. Vi peger jer også gerne i retning af kommuner, der via kombinationen af investeringer og kreative og faglige dialoger har formået at styrke fritidsområdet ved samtænkning, Der findes en variation af gode løsninger, hvor man i kommuner har tænkt indsatser og ressourcer sammen på tværs for at sikre gode fritidstilbud til kommunens børn og unge, for på den måde at fortsætte med at tilbyde de integrations- og udviklingstilbud, som er så nødvendigt for ungdommen
Det er vigtigt at huske, at investering i unge mennesker ikke blot er en omkostning, men en investering i kommunens fremtid. Veluddannede, sociale og psykisk robuste unge er essentielle for et velfungerende samfund og en stærk lokal økonomi. Hvis vi vil have en generation, der bidrager positivt til vores samfund, er det nødvendigt at støtte dem i deres formative år.
Med venlig hilsen
René Hedegaard Nielsen, Bestyrelsesformand for Ungdomsringens Region Midtjylland
Henrik Hald Krog, Formand for Ungdomsringen
Vi er meget bekymrede over forvaltningens forslag!
Kære byråd,
Det er med stor bekymring at vi læser forvaltningens forslag til besparelser på skoleområdet. Skolerne står med vigtige generelle udfordringer på områder som trivsel, digital dannelse, bæredygtighed og meget mere. Samtidig har folkeskolerne i Randers allerede længe mærket et pres på skolernes ressourcer. Omfattende besparelser vil uvægerligt medføre færre professionelle voksne i vores børns hverdag, voksne som vores børn er afhængige af for at trives og udvikle sig.
Vi har svært ved at se hvordan disse besparelser stemmer med Randers Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor det i forordet slås fast at: ”Vi vil skabe de bedste rammer for børn og unges opvækst, så de står på et solidt fundament, når de skal videre i livet og videre i uddannelse. Forældre, pædagoger, lærere, dagtilbuds- og skoleledere, psykologer og andre fagfolk har været med til at folde det gode børneliv ud.”
Der er mange ømme punkter i forvaltningens sparekatalog – vi vil her uddybe vores bekymringer om de fire vigtigste i vores øjne:
Grønthøsterbesparelser (’rammereduktion’)
Efter vores vurdering kan disse store besparelser ikke hentes ved at ”skolerne afholder færre skole-hjem-samtaler og forældremøder, og at skolernes udadvendte aktiviteter i form af f.eks. lejrskoler og ekskursioner med eleverne begrænses” som det hedder i forvaltningens forslag. Forældresamtaler og lejrskoler ER kerneaktiviteter – ikke ubetydelige ekstraaktiviteter som kan undværes: Selv hvis besparelsen kunne hentes alene på disse områder ville det have alvorlig betydning for vores børns læring og trivsel.
Men besparelser i den størrelse som er foreslået vil uundgåeligt også kunne mærkes I den helt almindelige undervisning til hverdag, i form af færre voksenhænder på skolerne. Særligt når der samtidig skæres på en lang række andre områder som også har betydning for skolens drift, såsom PPR, IT, ejendomsservice, UU og ikke mindst Ungdomsskolen.
Sammenlægning af skoler (’skolefællesskaber’)
Forvaltningen foreslår at lægge de eksisterende skoler sammen til større enheder, så der kan oprettes færre og større klasser ved at flytte børn mellem skolerne. Der er herfra langt den største besparelse i kataloget hentes.
Vi er enige i forvaltningens formulerede ambition om at ”styrke nærhedsprincippet” , men har meget svært ved at se hvordan dette mål opnås gennem skolefællesskaberne. Hvis man studerer tallene for tilvalg af folkeskolen blandt forældre i Randers Kommune fremgår det derimod tydeligt at de skoler som har lettest ved at tiltrække elever generelt er dem med en naturlig lokal forankring i et lokalt bysamfund. Vi mener at den indlysende konsekvens ved skolefællesskaber er at den naturlige, lokale tilknytning mellem skole og lokalsamfund forsvinder, og at landsbyskoler som Munkholm, Assentoft, Blicherskolen og Langå VIL tabe elever til den private sektor af denne grund. En kynisk, kortsigtet konklusion på dette er at kommunen så blot sparer endnu flere penge.
Men vi er bekymrede for hvordan samfundet i Randers Kommune påvirkes af en mindsket bosætning i landsbyer hvor tilflyttere ikke kan vide om deres børn kan gå i skole lokalt, og hvor der kommer yderligere segregering mellem de børn hvis forældre har muligheden for at vælge det private alternativ til, og de børn hvis forældre ikke har denne mulighed.
Vi er bekymrede for trivsel, læring, fællesskab og udvikling i en folkeskole som udsultes yderligere i en negativ spiral af besparelser og fravalg.
Og vi er bekymrede for udviklingen i landsbysamfundene hvis den lokale skole forsvinder som naturligt samlingspunkt og fællesskab for alle byens børn, forældre og borgere. Det er svært at få øje på, hvordan forslaget om skolefællesskaber understøtter kommunens ambitioner for landdistrikterne, hvor ‘levedygtige landsbyer og lokalsamfund’ står centralt.
Besparelserne på specialområdet (’Faglig og økonomisk handleplan’):
Skolebestyrelsen på Munkholmskolen deler forvaltningens ambition om at alle de børn som kan have gavn af at deltage i vores stærke lokale fællesskaber på folkeskolerne skal tilbydes muligheden. Derfor hilser vi en indsats for at styrke og yderligere kvalificere arbejdet med inklusion velkommen.
Men set i lyset af de generelle besparelser på skoleområdet klinger ’handleplan’-delen af planen hult, og vi har svært ved at se hvordan de foreslåede beløb og tidshorisonter skal kunne få den effekt på antallet af elever med behov for specialklasse som forvaltningen indregner.
Forvaltningen lægger til grund at elever i specialtilbud generelt klarer sig dårligt. Dette er ikke underbygget med henvisning til publiceret, uafhængig forskning. Omvendt er der omfattende forskningsmæssigt belæg for at en nærværende og synlig ledelse er centralt for succes med indsatser og udvikling i pædagogiske praksis. Derfor stemmer den foreslåede omstilling på specialområdet meget dårligt overens med den foreslåede indførelse af skolefællesskaber.
Vi noterer os også at de tal som forvaltningen fremlægger for udviklingen på specialområdet spænder over en ganske kort årrække, og vi håber derfor at man inddrager udviklingen over længere tid, nationale sammenligninger (hvor Randers Kommune generelt ligger pænt) og positive og negative erfaringer fra andre kommuner inden man foruddiskonterer store mulige besparelser på området.
Processen:
Det er meget vidtgående strukturelle ændringer for alle folkeskoleever i Randers som foreslås, samtidig med væsentlige ændringer i praksis på specialområdet.
I skrivende stund er de fleste centrale konsekvenser af besparelserne kun uklart eller slet ikke beskrevet, både i de udsendte dokumenter og i de mundtlige orienteringer vi har modtaget. Forvaltningen lægger op til en ’inkluderende proces’ i de kommende måneder, men også til en proces som skal gå meget, meget stærkt hvis ændringerne skal træde i kraft og besparelserne høstes i den takt som forvaltningen lægger op til. Vi er bekymrede for om vi – og I som politikere – kan nå at have den eftertanke og den grundige dialog som så store forandringer kalder på. Vi stiller altid gerne op, men rammerne for dialogen skal være ordentlig.
Nogle af de centrale usikkerheder som vi mener at det er vigtigt byrådet får afklaret inden de vidtgående besparelser evt. vedtages er blandt andet:
- Efter hvilke principper skal fordelingen mellem afdelinger i et skolefællesskab foregå, og hvilken kompetence har en skoleleder / bestyrelse i et skolefællesskab til i praksis at afvikle en afdeling?
- Hvad er plan b hvis indsatsen for øget inklusion ikke fører til mindre behov for specialundervisning i det omfang som der regnes med?
- Hvilke afledte effekter vil sammenlægning af folkeskoler have for landsby- og byudviklingen i Randers Kommune?
- Hvilke afledte effekter har de vidtgående forslag på almen-, special- og ungdomsskoleområdet på andre kommunale områder og samfundet som helhed? Vi tænker f.eks. på effekter på arbejdsmarkeds-, social-, sundheds- og ungdomsuddannelsesområderne?
Sammenlagt mener vi som skolebestyrelse, at de besparelser der lægges op til på skoleområdet i Randers de næste 4 år truer vores evne til at drive en skole hvor vores børn kan trives, udvikle sig og lære, og som forældrene i vores lokalområde derfor vil tilvælge. Derfor håber vi at byrådet vil besinde sig på planerne og vælge en anden vej.
For vores børns – fremtidens Randersborgeres – skyld.
Mvh
Skolebestyrelsen på Munkholmskolen
Ingen besparelser før “opsparing” til klimabro lukkes
Kommunen har ganske enkelt ikke pengene til opførslen af en klimabro. Det har aldrig været mere tydeligt end nu. At ideen fra begyndelsen var tosset er nu ikke længere relevant. Derfor bør pengene tilsidesat hertil tages i anvendelse i kommunens budget. Dog skal den andel af pengene som er lånte penge betales tilbage. Herved har kommunen hentet 4-5 millioner årligt til budgettet.
Før dette er sket er det ikke relevant at diskutere besparelser. Byråd og forvaltning kan ganske enkelt ikke være andet bekendt overfor byens borgere.
Høringssvar til Randers kommunes budget 2025 - 2028 - breddeidrætsmidler
Vi har med nervøsitet kigget i budgetforslaget for Randers kommune til de kommende år.
Ud fra de nyheder der ses i pressen, er vi godt klar over kommunen har en trængt økonomi.
I budgetforslaget kan vi læse der ligges op til at spare puljen til breddeidrætsmidlerne helt væk, denne pulje har igennem de seneste år været adgangen til, at vi har kunne tilbyde ca. 50 børn ugentlige aktiviteter, weekendture og sommerlejre, med det nødvendige basisudstyr.
Denne besparelse kommer så oven i, at vi i forvejen er udsat for mindre huslejetilskud, om end den fulde nedgang først kommer over nogle år.
Dette har rent praktisk den betydning at vi alene for 2025 må hæve vores kontingent med 100 kr. for at dække nedgangen i huslejetilskuddet.
Det er vores erfaring, at hver gang vi har måttet hæve kontingentet, mister vi medlemmer.
Alle medlemmer af FDF Randers 2 betaler kontingent, dette gælder også for alle ledere.
Der er ingen i FDF Randers 2 der på nogen måde er aflønnet. Ledere og bestyrelsesmedlemmer betaler egen frihed fra f.eks. arbejde i forbindelse med sommerlejre, samtidig med at de betaler deltagerpris på samme niveau som børnene.
Vi kan ikke trække yderligere på de frivillige betalende lederes kræfter til at skabe øget indtjening. Vi har i forvejen presset dem langt, og vi kan allerede nu mærke, at interessen for at byde sig til på de forskellige opgaver bliver mindre og mindre.
På sigt kan vores manglende økonomiske tilskud komme til at koste ledere, som gør at vi ikke længere kan tilbyde de samme aktiviteter som i dag.
Presset på vores frivilligere ledere vil blive større hvis vi samtidig skal ud og skaffe midler til f.eks. basis lejrudstyr.
For to år siden havde vi et kontingent på 500 kroner pr. medlem, og vi forventer at se ind i en fordobling af kontingent inden vi går ud af 2027 pga. reduktion af huslejetilskuddet og fjernelsen af puljen. Det er vi bange for at en forening i vores område (jennumparken, vangdalen, infanterivej) ikke kan bære, da en del af vores medlemmer kommer fra økonomisk trængte familier.
Ansøgning om tilskud til kontingent for det enkelte medlem har vi forsøgt nogle gange, men er nogen gange endt uden svar på enten tilsagn eller afslag – det er de frivillige´s arbejde og tid for kostbar til at sidde med hvert halve år.
Min ungdomsskole
Hvilken betydning ungdomskolen har for hele kommunens ungdom, og hvor bredt tilbuddet dækker, og hvilke opgaver, der løses, er beskrevet bredt i andre høringssvar, så jeg vil tage afsæt i egen persons historie.
Som 13-årig er jeg (endelig) gammel nok til at kunne bruge ungdomsskolen, og det vælger jeg at gøre i stor stil.
Udgangspunktet er de interessefag, som jeg ikke bliver tilbudt, eller i ikke høj nok grad i folkeskolen (Jeg er lidt udenfor. Klarer mig fint fagligt, men har "sære" interesser og derfor ikke mange venner). Jeg deltager i mine 5 år som elev i fag som elektronik, madlavning, video og musik.
Derudover benytter jeg mig også af klubtilbuddet i Nørrevangsskolens kælder under biblioteket.
Jeg er specielt glad for diskoteket og dj-pulten.
Jeg tilmelder mig (sammen med en kammerat, jeg har lært at kende i klubben) den årlige dj-konkurrence, og vi vinder i første forsøg. Jeg går fra at være ham den lidt sære, der står i hjørnet, til at være en, der får klap på skulderen: "I var skidegode"
Jeg kan underholde!!
Hvilket gør, at jeg (egentlig introvert person) hopper på scenen til sidste (folke)skoledag med både sketch- og playbackshow.
I min gymnasietid bliver jeg interesseret i selv at skabe musik og melder mig til Rock-samspil (det hed holdet) på ungdomsskolen.
Her møder jeg de mennesker, der skal blive til første version af mit første band.
Herefter bliver jeg for gammel til at være elev på ungdomsskolen.
Bandet går, efter et par år i øvelokale, hen og bliver og bliver et af de mest populære "unge"bands i byen.
Det er måske en af grundene til, at jeg bliver inviteret ind som underviser på mit eget tidligere Rock-samspilshold. Her underviser jeg i (hvad jeg husker som) 7 år.
Interessen blandt de unge er åbenbart dalet, og elevsøgningen er ikke stor nok til at opretholde holdet (der blev også tænkt på økonomien dengang).
Heldigvis havde jeg samkørende fået et fuldtidsjob på Produktionshøjskolen, så jeg skulle ikke undvære musikundervisningen fuldstændigt.
For 12 år siden blev jeg igen ansat som underviser i Randers ungdomsskole. Denne gang fuldtid på Kaosambassaden i midtbyen.
JEG ELSKER MIT JOB!!
Reflekterende (efterhånden knapt så) unge mennesker, der kommer og fortæller, hvad vi (de ansatte), stedet, atmosfæren og de mange tilbud på Kaosambassaden har betydet for dem, gør, at jeg kan se, at Ungdomsskolen (som hele) stadig har en stor berettigelse og vigtighed.
Ungdomsskolen har været en del af mit liv (næsten kontinuerligt) i 41 år.
Ikke alle unge skal følge min karrierevej, men er det ikke ok, hvis nogle alligevel får muligheden?
Det vil blive slemt besværliggjort, hvis en 50% reduktion af driften, og en (muligvis større) forringelse af kvaliteten bliver gennemført.
Ungdomsskolen kan godt tåle, og bør også gøre det solidarisk, at der bliver sparet i fællesskab. Men 50%??
Kære mennesker!! i byrådet. Jeg har stemt personligt på en af jer, for dig var jeg mest enig med ved sidste valg.
Lige nu har jeg en god smag i munden. Kan jeg blive ved med at have det efter 10. okt.?
Det håber jeg.
I har en svær opgave foran jer. Løs den klogt med den lange bane i sigte. God vind!!
Bevar VBU!
Bestyrelsens høringssvar vedrørende lukning af VBU.
Bestyrelsen ved Vorup Børne- & Ungdomshus har læst direktionens forslag til at opsige driftsaftalen med VBU og deraf følgende lukning af VBU og er fuld af forundring over, at man vælger at sætte en velfungerende institution, som varetager nogle vigtige sociale funktioner i sparekataloget.
Vi er et fritidstilbud med fritidshjem, juniorklub og ungdomsklub under samme tag, som kan rumme alle slags børn også dem, der kræver anderledes ressourcer og som har brug for at blive set og hørt hver dag. I VBU er fordelingen af børn indenfor normalspektret på 58 %, 32 % af børnene bevæger sig i gråzonen for normalspektret, hvilket vil sige at de har en eller anden form for adfærd, der skal tages vare på, og 10 % er decideret specialbørn, som kræver et specialfritidstilbud, hvis de ikke går i VBU. Grunden til at VBU kan rumme alle disse børn skyldes ikke ekstra tildelinger eller ressourcer, men skal alene findes i den fysiske opdeling, som vi har i institutionen. Børnene har en fast base og nogle faste voksne på deres stue. Der arbejdes med piktogrammer, der gør at børnene kender dagens opbygning, men der er også plads til det frie valg og fri leg. Sammen med Søndermarkskolens SFO varetager vi dermed alle børns behov i vores del af Sydbyen. VBU rummer de børn, der har brug for mindre rammer og SFO’en dem, der kan klare de store rammer. VBU får som nævnt ikke ekstra tildelinger/ressourcer til arbejdet med de børn, der fylder lidt mere. Vi kan rumme alle børn til almindelig takst.
Dyder som rummelighed, tolerance og inklusion arbejdes der bevidst med i alle tre afdelinger i VBU. Fine hurra ord som vi ikke bare siger i hverdagen men GØR i hverdagen. Vi har årlige aktiviteter, der går igen og er blevet traditioner i VBU fx sæbekasseløb i marts, Alternativ OL i september bare for at nævne nogle. Her blander vi børn fra fritidshjem og juniorklub. Venskaber på tværs af alder og klasser er sammen med dyderne vigtige og skaber samhørringhed. De store passer på de små og de lærer af hinanden. Det er fx et helt bevidst valg, at store og små er sammen i ferier på VBU. Børnene har en naturlig tilgang til hinanden. Man kan ikke være venner med alle, men der er plads til alle. Vi har nogle meget åbensindede børn.
I ungdomsklubben hjælper vi med at holde de unge væk fra gaden og de mødes af personale, der forstår ungdomslivets udfordringer. I samarbejde med Tirsdalens ungdomsskole formår vi at holde åbent ugens første 4 dage i Sydbyen. I vores Ungdomsklub tilbyder vi lektiehjælp til de unge mennesker. Her kan man sidde sammen med andre unge og få hjælp af enten det pædagogiske personale eller hinanden. Vores ungdomsklub er også en af de få steder i Randers som tilbyder praktikpladser til studerende på VIA College (pædagogseminariet). Fjerner man VBU forsvinder kontinuiteten i åbningstider, lektiehjælp til de unge og praktikpladser til fremtidens pædagoger.
VBU har ligget på samme matrikel igennem 57 år og er stærkt forankret i lokalsamfundet. Vi samarbejder fx hvert år i uge 43 med vores nabo Børnehuset Himmelblå, samt de lokale handlende i området om at samle så mange penge sammen til Knæk Cancer som muligt. Noget både fritidshjem og juniorklub er meget engageret i. Vi går optog på luciadag for Vorup Husets Venner, som selv er aktiv i lokalområdet og vi samarbejder med Vorup FB, der kommer og laver boldlege sammen med vores børn og præsenterer foreningslivets muligheder. Vores forældreforening er også gode til at lave arrangementer for VBUs familier. Såsom årlige grillfester, arbejdsdage og sodavandsdiskoteker. Disse arrangementer er alle sammen med til at give forældre og børn ejerfølelse for VBU. Det er ikke EN institution, men VORES institution.
Randers ligger mellem Århus, Aalborg og Viborg, så vi har alle forudsætninger for at være et attraktivt sted at bosætte sig og hvis man gerne vil tiltrække højindkomst familier til byen, så kræver det, at man har gode forhold til dem og VBU bidrager med dette. I Sydbyen dyrkes det frie valg, familierne kan frit vælge den fritidsform de ønsker for deres børn, hvilket er endnu en grund, til at vi er attraktive for børnefamilier. VBU tilbyder et reelt fritidstilbud, hvor fritidspædagogikken prioriteres. Samtidig kender vi alle vigtigheden af et break i hverdagen og det får børnene, når de går fra skole og til VBU hver dag. Her bliver de oplært i trafikken i følgeordning og får en selvstændighedsfølelse, når de kan selv. Og desuden får de frisk luft og motion sammen med deres venner og støttende voksne.
Med tanke på Sydbyens voksende børnetal og dermed kapacitetsproblemer, kan vi også undre os over at direktionen foreslår en lukning af VBU. Kapacitetsproblemerne stopper ikke i børnehaverne. Det stigende børnetal følger over i skoleområdet og dermed målgruppen for børn i VBU. Vi er samarbejdsvillige og løsningsorienteret og har tidligere været i dialog med forvaltningen om, at nogle af vores lokaler kunne omdannes til børnehave. En fleksibel løsning, der relativt billigt kunne følge børnetallet op og ned. Vi ønsker forsat at være en del af løsningen, men det kræver, at vi er til stede i lokalområdet.
Udover ovenstående, er der noget ved udregningen/økonomien, der ikke stemmer. Der står i sparekataloget at der kan spares 1,3 mill. på husleje årligt, men vi opererer med tal der lægger 460.000, - under det angivne. Tallene kan lyde af meget på årsbasis, men vi lejer 1000 m2 inde og 2000 m2 ude for at kunne rumme de tre afdelinger. Vi har også svært ved at gennemskue, hvor de 2,6 mill. besparelse kommer fra, men tal er taknemmelige!
Det er altså ikke blot en pasningsmulighed I vil spare væk, men en unik perle, der kan noget helt særligt. Noget, der ikke kan ses i et regneark.
Med venlig hilsen
Maria Merrild Thuesen - Bestyrelsesformand
På vegne af
Bestyrelsen ved Vorup Børne- og Ungdomshus
NEJ TIL LUKNING AF VORUP BØRNE- OG UNGDOMSHUS!
Hvis man vælger at lukke Vorup Børne- og ungdomshus (VBU), glemmer man, at ikke alle børn er ens. For en del børn vil det at skulle gå i en stor SFO føre til mistrivsel. Hvad mon omkostningerne vil være ved det på lang sigt?
Flere familier vil vælge at lade sine børn gå hjem selv efter skole og vil evt. være nødt til selv at arbejde færre timer, fordi der ikke findes et passende fritidstilbud til ens barn.
VBU er et fantastisk pædagogisk tilbud, hvor der er ro, rummelighed og nærvær, og hvor alle kan være en del af fællesskabet. Der er ro og varme og plads til alle børn.
Lad os nu bevare det frie valg til det fritidstilbud, der passer bedst til det enkelte barn, så vi dermed sikrer udvikling og trivsel for alle børn!
Nej tak til lukning af VBU
VBU er et enestående og fantastisk fritidstilbud der tilbyder andre fysiske rammer efter endt skoledag. Der er mindre og mere rolige omgivelser, pædagogerne er nærværende, dygtige og involverer sig aktivt - både med børnene og forældre. De familier der har valgt VBU til deres børn har aktivt tilvalgt det fremfor sfo’en hvor nogen børn ikke trives i deres store og støjende omgivelser. Det vil derfor betyde, at mange børn vil opleve mistrivsel hvis man lukker VBU og børnene skal op på sfo’en.
Er det værd, at sætte børns trivsel på spil og vil man overhovedet kunne spare noget på det?
Høringsvar fra Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen
Høringssvar fra Grønhøjskolen
Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen ønsker at gøre politikerne opmærksomme på de store uhensigtsmæssigheder ved de forslag til besparelser som direktionen har fremlagt, fordi det har en direkte konsekvens for vores børns fremtid. Vi vil særligt gøre opmærksom på følgende punkter
• Skolefællesskaber
Eller skal vi kalde det et andet ord for andenhånds skole-nedlukninger, for det er hvad det de facto i sidste ende kan betyde skolelukninger. Vi tænker ikke, at det er vejen frem, og vil gerne minde politikerne om hvordan den øvelse tidligere – med stor modstand til følge og en flugt over mod privat- og friskolerne, endte. Desuden er det et mysterium, hvordan skal en skole kan drives effektivt, hvis der ikke er en skoleleder til stede på den enkelte skole? Det kræver altså ledelse tæt på.
Desuden er selve processen ufatteligt presset rent tidsmæssigt, så bare det i sig selv bør medføre, at den idé sparkes godt og grundigt til hjørne.
Vi er i et område af Randers, hvor skoler betyder andet end skole. Det er sammenhold, landsbyliv og trivsel på et helt andet plan end hvad man måske er klar over ’inde på kommunen’. Skolen skulle være det trygge fællesskab med en ledelse tæt på. Vi ser os selv som en familie her på skolen.
• Ungdomsskolen
For en landsbyskole som vores, hvor eleverne kommer fra et meget stort opland og fra flere skoler har ungdomsskolen en uvurderlig betydning i henhold til at skabe fællesskaber og et fedt ungdomsliv. Vi er derfor ufatteligt bekymret for de store besparelser forslaget lægger op til. Vi ved desuden at unge mødes uanset hvad og hvis ungdomsskolen lukker ude hos os, bliver det i stedet fællesskaber omkring kriminalitet, hash og andre stoffer. Er det det I ønsker? Vi vil derfor på det kraftigste opponere mod en så stor reduktion på ungdomsskolen. Desuden lægger det ekstra udgifter over på skolen, for hvem skal nu løfte f.eks. valgfagene?
• Alle med i skolestart
Eller muligt omsorgssvigt på sigt?
Ved tidlig indsats ved vi, vi kan spare penge på den lange bane. Og der er dette forslag meget kontraproduktivt. Som forældre til børn i almenskolen ser vi det som en ufatteligt stor risiko at løbe, at alle børn skal kunne rummes i almenskolen. Har I regnet på, hvilke afledte udgifter dette kan have for både de ’almindelige børn og børn med special behov? For ikke at tale om de ressourcestærke børn der sikkert vil vælge friskole eller privatskole. Desuden er vi ufatteligt bekymret for den tidsramme der er lagt for dette punkt.
• Sammenfatning
Alt i alt ser vi budgetforslaget som en yderst kortsigtet spareøvelse, der kan have katastrofale langsigtede konsekvenser. Vi ser desuden budgetforslaget på skoleområde som ukonkret og uigennemsigtigt, hvilket er yderst bekymrende ift. om vores høringssvar er fyldestgørende, da vi anser det som helt umuligt at overskue konsekvenserne for vores børn- kan I?
Lad os nu i stedet investere i vores folkeskole, så det kan blive førstevalget.
Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Grønhøjskolen
Opfordring
Hej.
Jeg håber, at I vil gøre alt hvad I kan for ikke at spare på skoleområdet, i det hele taget alt hvad der vedr. børns trivsel.
Jeg misunder ikke den opgave, I sidder med. Der er ingen nemme løsninger, men børn kan ikke selv argumentere eller protestere. De er afhængige af, at voksne tager ansvar og gør det rigtige. Især de som er helt afhængige af særlige tilbud.
Og tænk på, at jo bedre mennesker der “kommer ud af systemet” (i mangel af bedre formulering) efter endt skolegang, jo mere kan de bidrage med og give tilbage som voksne.
Håber det hele lander så godt som muligt – tak fordi I tager ansvaret på jer.
NEJ TAK til lukning af VBU
Som forældre til en 5 årig pige der er startet i skole i år gør det mig bekymret for hende og andre børns fremtidige trivsel når man vælger at tage et enestående tilbud som Vorup Børne- og Ungdomshus er, og vil lukke det. I VBU er der ro og trivsel i højsædet som man ikke finder andre steder, da det eneste alternativ er søndermarkskolens sfo der er fyldt med børn, manglende ressourcer og manglende fysiske rammer til at skabe denne ro og nærvær som der er i VBU.
Vores datter startede som 5 årig i førskole og blev tilknyttet sfo’en på søndermarkskolen, der var på denne årgang 94 førskolebørn fordelt i 3 grupper.
Som forældre oplevede vi, at det mest var et sted man “opbevarede” børn, der var aldrig nogen der vidste hvor ens barn var hvis man da overhovedet fik sagt hej til et personale. Vores datter kom oftest hjem og var træt og fyldt efter en lang dag uden mulighed for at få ro i hovedet og satte selv tit ord på at hun var træt for der havde været meget larm. Vi havde som forældre ondt i maven over at se vores ellers glade og nysgerrige pige forvandle sig til en lukket og frustreret pige i hendes 3 måneder i førskolen på sfo’en og derfor var valget ikke svært da vi besluttede, at VBU var stedet for hende. Efter hendes start der oplever vi en pige med mere ro, energi og glæde - turen til og fra skole giver ikke bare motion, men også et tiltrængt pusterum med ro efter en lang skoledag i en klasse fyldt med larm. Vi oplever voksne der vil vores barn og vil arbejde sammen med os som forældre og der er for vores datters vedkommende meget mere trivsel og mere overskud end vi så i hendes tid på sfo’en. Vil man lukke VBU er vi sikre på, at vi er mange forældre der vil opleve mistrivsel hos børnene.
Hvis man vælger at lukke VBU hvad er så konsekvensen af det og hvad bliver prisen på den lange bane?
Hvordan vil man sikrer gode forhold for børnene der så skal op på søndermarkskolens sfo, som nok er fravalgt fordi børnene ikke kunne rumme de rammer de kan tilbyde der?
Høringssvar fra Lokal-MED i PPR 6/9-2024
Besparelser der koster LANGT mere på sigt, end hvad der spares nu og her.
Som medarbejdere i PPR har vi respekt for, at det samlede kommunale budget skal hænge sammen. Vi er imidlertid dybt bekymrede for konsekvenserne af det stillede budgetforslag med besparelse på 2,3 mio. for de fremskudte socialrådgivere.
Det er meget svært at forestille sig, at både myndighedsområdet og skole/dagtilbudsområdet kan indfri de kraftige besparelser som foreslået, hvis man reducerer mere end 40% af en faggruppe som varetager væsentlige forebyggende og understøttende indsatser i PPR.
De fremskudte socialrådgiveres vejledning til forældre og personale på skole og dagtilbud er ofte det, der gør, at andre forvaltninger undgår at skulle gribe ind med dyrere og mere ressourcekrævende indsatser senere hen. Som eksempler kan nævnes udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, omkostningstung sagsbehandling i Familie- og Rådgivningscentret og pres på andre indsatser i Børn- og Ungecenteret. Ved at reducere på PPR's mulighed for at yde forebyggende indsats gennem de fremskudte socialrådgivere risikerer vi en dominoeffekt, hvor særligt presset på skole- og dagtilbud vil stige markant, da de vil stå uden den nødvendige socialfaglige og tværprofessionelle understøttelse til at håndtere de stigende udfordringer, skole og dagtilbud vil få, som følge af egne foreslåede besparelser.
De fremskudte socialrådgivere spiller en afgørende rolle i at sikre tidlig indsats og tværfagligt samarbejde, som hjælper med at sikre, at komplekse problemstillinger ikke eskalerer.
Øvrige, alvorlige konsekvenser af den foreslåede reduktion af den fremskudte gruppe i PPR vil indebære:
- Omfattende ressourcer brugt på opkvalificering og iværksættelse af vejledningsprogrammerne Invest in Play og Back2School vil gå tabt
- Øvrig fraværsindsats med sårbare familier vil opleve væsentlig længere ventetid
- Større pres på psykologerne (herunder længere ventetid på vigtig, psykologfaglig sparring til forældre, pædagoger og lærere som er tættest på børn og unge i udsatte positioner, endnu længere ventetid på henvisninger til psykiatri eller underretninger til myndighed og ophobning af psykologiske vurderinger af børn og unges støttebehov i skole og dagtilbud - med risiko for flere klager til Ankestyrelsen)
- At det enkelte barn ikke vil få den nødvendige hjælp rettidigt, og det vil få store konsekvenser for barnets trivsel
Kort sagt: Hvis der skæres i PPR’s forebyggende indsatser, vil det blive langt vanskeligere for os at støtte de øvrige forvaltninger, hvilket kan føre til øgede udgifter og større pres i det samlede kommunale system. Vi er overbeviste om, at den nuværende økonomiske situation vil ende med at koste langt mere på længere sigt, end hvad der spares på kort sigt.
Nej til lukning af VBU og vores fremtid!
Det bliver et kæmpestort nej tak til at lukke VBU herfra! Det er en institution som i den grad rummer alle de kvaliteter vi i allerhøjeste grad bør værne om, ikke bare i Randers, men i Danmark generelt. Det er et sted hvor børn og unge får lov at være netop det, og hvor de får lov at være sig selv og hvor deres behov bliver set og hørt.
I VBU er der plads til alle, også dem der har det svært, og har mere behov for trygge rammer, mindre støj, og har udfordringer som ikke vil blive imødekommet, og dermed blive tabt i en større institution.
Det har vi simpelthen ikke råd til, børnene og de unge er vores fremtid, både kommunalt, og på landsplan, og det vil være hovedløst at lukke en institution der i den grad skaber trygge rammer, trivsel og personlig udvikling. Både på det menneskelige og det økonomiske plan vil det være en helt uhyggeligt dårlig beslutning.
Find et andet sted at spare, og lad være med at lade tidligere ringe økonomiske beslutninger i kommunen gå ud over de mest sårbare!
Vbu vorup
Som far til 2 piger vil vi være meget kede af det og det vil få konsekvenser. Da vores børn trives i vbu og ikke er til institutioner.
Et stort plus der også ligger i vbu for mig, er at det skal gå ned til vbu fra skolen. Så de får motion i løbet af dagen.
Ydermere har de dygtige dedikeret medarbejder, der brænder for deres arbejde og det er et stort plus at have en sådanne virksomhed. Hvor man har glade og tilfredse medarbejder, i et ellers meget prøvet fag.
Stort kadeau til dem herfra.
Jeg elsker Randers og er født og opvokset her.
Men når det er sagt, finder jeg det meget bekymrede med manglede invisteringer, det er ikke fordi jeg syntes vi kan se fornyelser i 8940.
Dagligt kan jeg via mit arbejde, andre byer fra Frederikshavn til klampenborg, hvor nogle er byer man samligner sig med, have flere muligheder og tilbud. Samt nedrivning af gamle skoler, som vi har rigelige af i Randers. For at opføre et nyt og mere energi, brugbart og ikke mindst i gode omgivelser.
For at vende tilbage til vbu, hvis noget af kerne velfærdren forsvinder gang på gang. Hvad havde randers kommune tænk sig at bibeholde og ikke mindst tiltrække nye unge beboere.
Bibehold vbu
Løsning.
Nemmest
Man kunne sætte prisen op for tilmelding til vbu.
Den svære
Finde penge i budgettet.
NEJ tak til at lukke VBU
At lukke VBU er en dårlig idé, Vorup Børne og Ungdomshus ligger liiige i hjertet af Vorup, tilgang for Børnene og forældrene er nem og sikker. Institutionen har fremragende fritids og aktivitets muligheder for børn i alderen 5 og op.
Lokalerne i huset er sat op til spil, leg, musik, gaming,, kreative ideer udpenslet på lærreder og papir, samt lokaler til bigrafhygge. Pædagogerne er vellidt og kompetente. VBU er idet hele taget et godt sted for børne-minder og udfoldelse.
Rehabiliteringsenheden, Randers Sundhedscenter - Høringssvar
Høringssvar til Forslag om Reduktion af Rehabiliteringsenhedens Budget 2025-2028
Dette høringssvar udtrykker dyb bekymring over de foreslåede besparelser på genoptræning, rehabilitering og forløbskoordination i Randers Kommune.
Hvis besparelserne gennemføres, vil det få alvorlige konsekvenser for borgernes helbred, livskvalitet og mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Sundhedstilstanden i Randers er allerede udfordret, og en reduktion i de nødvendige sundhedstilbud vil betyde længere ventetider og forringet støtte til borgere med kroniske og komplekse sygdomme.
Vi gør opmærksom på følgende nøglepunkter:
• Antallet af borgere, der har brug for genoptræning, stiger markant, mens Rehabiliteringsenhedens budget ikke er blevet justeret siden 2018.
• Digitale løsninger kan ikke erstatte den personlige, fysiske genoptræning, som mange ældre og sårbare borgere har behov for.
• Reduktioner i forløbskoordination og rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme som kræft, KOL, senhjerneskader, hjerte, diabetes vil føre til længere ventetider og forværret helbred for de berørte borgere.
• Manglende demografiregulering på dette område udfordrer Rehabiliteringsenhedens muligheder for at tilbyde nødvendige og tidssvarende indsatser til kronikere.
• Hjernerystelseskoordinator har vist sig effektivt. En tidlig indsats hjælper flere borgere tilbage i job og studie. Finansiering til projektet udløber marts 2025.
Besparelser på § 140 Genoptræningsplaner
Ifølge sundhedsloven § 140 skal kommunen tilbyde genoptræning til borgere, der udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan.
Der er en ventetidsgaranti på 7 dage, og hvis den ikke overholdes, skal borgerne tilbydes frit valg ved privat aktør.
Dette er en stor økonomisk udfordring, da udgiften til private aktører dækkes af Rehabiliteringsenhedens budget.
Antallet af borgere, der henvises til genoptræning, stiger fortsat i Randers Kommune, og denne udvikling forventes at fortsætte.
Rehabiliteringsenhedens budgettet er ikke blevet reguleret siden 2018.
Fra 2018 til 2023 har der været en stigning på 600 flere genoptræningsplaner.
I 2018 var der 3.264 forløb, og i 2023 var der 3.871.
Det er svært at håndtere flere genoptræningsforløb med det samme budget, især fordi borgerne bliver udskrevet hurtigere fra hospitalet med mere komplekse behov.
Forslaget om at erstatte fysiske genoptræningsmuligheder med digitale løsninger praktiseres allerede. Digitale tilbud kan være et supplement, men kan ikke erstatte den fysiske genoptræning som især ældre og borgere med komplekse sundhedsbehov har brug for.
Konsekvenser ved besparelser
Hvis genoptræningstilbuddene skæres ned, vil det føre til en forringet service for borgerne.
Mangelfuld genoptræning vil påvirke borgernes evne til at genvinde funktionsevne og livskvalitet.
Dette kan føre til længere sygemeldinger og øget behov for hjemmepleje, sygedagpenge og genindlæggelser.
En konsekvens er, at ventetidsgarantien kan blive svær at overholde.
Besparelser på forløbsprogrammer og -koordination for kræft og senhjerneskade
Disse indsatser er vigtige for borgere med kroniske sygdomme som kræft, senhjerneskade, KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes mv.
Reduktioner i disse indsatser vil få alvorlige konsekvenser for borgernes helbred, livskvalitet og evne til at klare sig selv.
Det vil på sigt påvirke kommunens økonomi negativt.
Antallet af borgere, der henvises til Rehabiliteringsenheden, stiger.
Nationale prognoser viser, at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil vokse i de kommende år. Dette er særligt bekymrende i Randers Kommune, hvor sundhedstilstanden er dårlig, og hvor der allerede er ventetid på op til 4 måneder.
I Randers Kommune lever 41.000 borgere med en eller flere kroniske sygdomme som KOL, hjertekarsygdom, kræft og diabetes mv.
Randers er en af de kommuner i Region Midtjylland med flest kroniske sygdomstilfælde.
50 % af de kronisk syge borgere i kommunen er multisyge, dvs. de har to eller flere sygdomme. (Kilde: HHDD 2022)
Vi vil gerne endnu en gang gøre opmærksom på, at Rehabiliteringsenheden ikke er omfattet af demografiregulering på dette område, hvilket står i skarp kontrast til den praksis, der anvendes på andre sammenlignelige områder. Manglen på demografiregulering skaber en væsentlig udfordring for vores muligheder for at tilbyde tidssvarende og nødvendige ydelser til kronikere, som udgør en betydelig og voksende del af befolkningen.
Vi anbefaler derfor kraftigt, at området bliver underlagt en demografiregulering, så vi kan sikre en retfærdig og bæredygtig tilgang til håndteringen af de fremtidige udfordringer på området.
Konsekvenser ved besparelser
Reduktion i forløbskoordination og forløbsprogrammer vil føre til længere ventetider og forsinkelser i rehabiliteringen, hvilket især rammer borgere med kroniske og livstruende sygdomme hårdt. Dette kan også forsinke borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forværre deres helbred og øget behov for andre indsatser.
Hjernerystelseskoordinator – Projekt udløber 31.03.2025
Randers Byråd besluttede i 2022 at ansætte en koordinator til borgere med senfølger efter hjernerystelse.
Dette projekt udløber den 31. marts 2025.
Evalueringen viser, at denne indsats har stor værdi for både borgerne og kommunen. Borgerne afklares hurtigere, fordi indsatsen er koordineret på tværs af forvaltningerne.
Konsekvenser ved manglende videreførelse af hjernerystelseskoordinator
Uden en koordinator vil borgerne ikke kunne få råd og vejledning før tidligst efter 8 ugers sygemelding, hvor de kommer i kontakt med jobcenter.
Evidens viser, at der allerede efter 4 uger er forhøjet risiko for længerevarende følger.
Derfor må det forventes, at flere borgere sygemeldes idet der ikke længere vil være tilbud om en hurtig indsats efter skaden.
Anbefaling
Vi opfordrer byrådet til at styrke budgettet for genoptræning, rehabilitering og forløbskoordination i Randers Kommune.
Sundhedstilstanden er særlig udfordret i Randers og ”Fremtidens Randers” kræver en investering i sundhed for at sikre en mere bæredygtig og velfungerende kommune, hvor borgernes sundhed skal løftes, så de i højere grad kan mestre eget liv og være selvforsørgende.
På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden
Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden
Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden
Fritid med hjertet
Jeg har haft den udsøgte fornøjelse af at have arbejdet i 10 skønne år på verdens bedste fritidshjem. Et hus i hjertet af Vorup, et hus hvor væggene fortæller de skønneste historier om et fantastisk
børneliv.
Et børneliv fyldt med latter, knus, musik, kreativitet, skøre påfund, bevægelse, engagement og voksne der ser det enkelte barn, voksne der elsker deres arbejde og voksne der VIL børn.
Jeg er stolt af at have været en del af en familie og et hus, som rummer børn og alle deres forskelligheder, og mit hjerte græder for de børn som risikerer at miste deres BØRNEHUS. Et hus som står for faste, trygge rammer, overskuelighed, nærvær og forhold det gør, at de børn for hvem skoledagen er en udfordring får mulighed for at puste ud og blive fyldt op med gode oplevelser med klassekammerater sammen med voksne der besidder magien til at skabe et fantastisk fritidsliv.
Bevar VBU - bevar de trygge rammer for så mange børn ♥️
med voksne der
Vbu Vorup
Hvor vil det være super ærgeligt og trist hvis vbu lukker. Vores 2 piger går der nu. Vores datter på 9 på 3.år nu i juniorklubben og lillesøster på 5 er lige startet. Vores piger ville ikke passe i SFO, da det er for stort. Så vi er rigtig glade for, at der var et andet tilbud. I vbu er der plads til alle og pædagogerne er så søde og rummelige.
Invester i de næste generationer!
Vi er en landsbyskole, med et stærkt sammenhold og store planer for fremtiden. Vi vil fællesskaberne, fagligheden og trivsel for alle i det NÆRE.
Hvis byrådet følger de af forvaltningen fremlagte besparelses- og investeringsforslag frygter vi ikke bare for kvaliteten af Randers kommunens folkeskoler, men for Bjerregrav Skoles eksistens på sigt.
Lad os forklare - se vedhæftet høringssvar.
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar vedrørende budgetforslag med besparelser i Randers Kommune fra
Til Randers Kommune
Som bestyrelse for Kristrup Børnehus ønsker vi hermed at udtrykke vores bekymring over de foreslåede budgetbesparelser for dagtilbud i Randers Kommune. Dagtilbudsområdet er i forvejen underfinansieret, og den foreslåede rammebesparelse på yderligere 0,5% vil være fuldstændig uholdbar og have alvorlige konsekvenser for den pædagogiske hverdag.
1.
Driftsmidler, pædagogiske aktiviteter og vedligeholdelse af legepladsen
Et konkret eksempel på, hvordan vores ressourcer er presset, er, at vores budget til ”andre pasningsudgifter” (toiletpapir, håndklædeark mv.) allerede er opbrugt, selvom vi stadig har fire måneder tilbage af året. De nuværende driftsmidler er så knappe, at vi ikke har mulighed for at afsætte penge til nødvendig vedligeholdelse af vores legeplads.
Udover de manglende midler til basale ting som vedligeholdelse af legepladsen, er vi også dybt bekymrede for manglen på ressourcer til almene pædagogiske aktiviteter. Disse aktiviteter er essentielle for børns udvikling, læring og trivsel, og uden dem risikerer vi at reducere vores dagtilbud til blot at være et opbevaringstilbud. Vi mener, det er altafgørende, at børnene får tilbudt inspirerende og udviklende aktiviteter, der fremmer deres sociale, kognitive og motoriske kompetencer.
I budgetforslaget foreslås et årligt beløb på 1 million kroner, der kan søges til vedligeholdelse af legeredskaber. Dette beløb er langt fra tilstrækkeligt i forhold til det store antal dagtilbud, og det er uklart, om beløbet dækker både kommunale og selvejende institutioner. I praksis betyder det, at vi allerede nu oplever problemer med fx græsslåning, som medarbejderne selv må tage sig af. Dette tager dem væk fra deres primære opgaver med børnene og skaber yderligere pres på personalet.
2.
Pædagogernes arbejdsmiljø og minimumsnormering
Vi er yderst bekymrede for medarbejdernes arbejdsmiljø, hvis disse besparelser vedtages. De medarbejdere, der allerede arbejder hos os, er pressede og løber rundt for at klare en række opgaver, der ikke direkte handler om det pædagogiske arbejde med børnene. De mange praktiske og administrative opgaver tager tid væk fra børnenes udvikling, hvilket kan skabe stress og frustration hos medarbejderne.
For at sikre børns trivsel og udvikling har vi brug for trygge rammer, hvor de voksne har tid til at være nærværende og gribe børnene der, hvor de er. Hvis vi skal skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene, er det afgørende, at personalet har tid til at engagere sig i dem og deres behov – ikke at de skal bruge tiden på opgaver, der kunne håndteres af andre ressourcer.
Den foreslåede øgede inddragelse af pædagogiske- og institutionsledere i minimumsnormeringen vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af det pædagogiske arbejde. En sådan løsning vil nødvendigvis medføre færre pædagogstillinger, da lederne skal medregnes i normeringen. Dette rammer hårdt, da der er brug for al pædagogisk personale til at varetage det direkte arbejde med børnene.
Det er vigtigt at understrege, at pædagogiske lederes opgaver ikke kan sidestilles med institutionslederes opgaver – især ikke i en selvejende institution som vores. Institutionslederen i en selvejende institution varetager både administrative, praktiske og pædagogiske opgaver, mens pædagogiske ledere i kommunale institutioner har en helt anden arbejdsfordeling. På papiret opfyldes minimumsnormeringerne måske, men i virkeligheden betyder det, at der skal afskediges pædagoger for at få det til at hænge sammen, hvilket vil have en negativ effekt på børnenes hverdag. At tælle institutionslederne med i normeringen er derfor en kvalitetsforringelse, da lederens mange opgaver ikke bliver færre.
Forskning viser, at ”ledelse tæt på” – hvor lederen er fysisk til stede, nærværende og til rådighed for sparring og vejledning – skaber et godt arbejdsmiljø, sænker sygefraværet og øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Dette er afgørende for både børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsglæde.
3.
Tværfagligt samarbejde og PPR
Det tværfaglige samarbejde med PPR og Familie- og rådgivningscenteret har en særdeles afgørende rolle. Især de fremskudte rådgivere fra PPR yder en uvurderlig indsats med tidlig og forebyggende vejledning til familier, som hjælper med at sikre børns trivsel. En besparelse på dette område vil få alvorlige konsekvenser og forlænge ventetiderne yderligere for de familier, som allerede nu venter længe på støtte, f.eks. i forbindelse med TN-møder (Tidlig Indsats og Netværksmøder).
At spare på denne tidlige indsats kan føre til, at problemer vokser sig større og mere komplekse, hvilket i sidste ende vil kræve flere ressourcer at løse.
4.
Fokus på "varme hænder"
Vi vil kraftigt opfordre til, at besparelserne ikke rammer de ”varme hænder” – altså de medarbejdere, der hver dag arbejder direkte med børnene. I stedet bør der kigges på de ”kolde hænder”, som f.eks. konsulenter og administrative funktioner, der ikke direkte er involveret i børnenes daglige trivsel og læring.
5.
Overholdelse af dagtilbudsloven og kommunens børnepolitik
Vi vil også understrege vigtigheden af, at Randers Kommune overholder dagtilbudsloven, som fastsætter rammerne for kvaliteten af dagtilbud og sikrer, at alle børn får den støtte, de har brug for. Endvidere er det afgørende, at besparelserne ikke underminerer kommunens egen
børnepolitik, der har fokus på inkluderende og støttende fællesskaber samt læringsmiljøer, der imødekommer alle børns behov. Besparelser, der går ud over de pædagogiske aktiviteter og personaleressourcer, vil være i strid med denne politik og kan føre til, at Kristrup Børnehus ikke længere er i stand til at levere det inkluderende og udviklende miljø, som kommunens politik sigter efter.
Bestyrelsen i Kristrup Børnehus vil appellere til, at Randers Kommune genovervejer de foreslåede besparelser. Hvis disse besparelser gennemføres, frygter vi, at det vil få uoprettelige konsekvenser for kvaliteten af dagtilbuddene og børnenes trivsel. Vi står altid klar til at indgå i en dialog om alternative løsninger, der kan sikre den fortsatte udvikling og trivsel i vores dagtilbud.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen for Kristrup Børnehus
Bevar hospice Randers
Jeg er selv sygeplejerske gennem 23 år og har arbejdet med døden og de pårørende. For 2 år siden var jeg så selv nær pårørende til en døende som var på hospice Randers i 14 dage. Og ingen bør dø på sygehuset men i rolige trygge rammer. Blandt et yderst engageret og kompetent personale. De ved skaber ro og tryghed i en meget svær situation. De frivillige hygger om den døende og de pårørende. Alle hjalp til med at give vores datter og min syge mors barnebarn en god fødselsdag på trods. De dækkede bord pyntede med lys og servoetter. De sad hos min mor da hun blev for træt og måtte hvile på værelset, mens vi kunne blive i fællesrummet og spise færdig. Det ville ALDRIG ske på sygehuset. Hospicepladser er en mangelvare og ofte er der ikke pladser at få i tide og den døende må blive på hospitalet e blive i
Bevar VBU
VBU er et fantastisk sted, som bør bevares! Først blev Vorup Bibliotek lukket, så Vorup Skole. Stop denne udvikling og bevar VBU.
IK LUK KLUBERNE
At klubberne står til at skulle lukke grundet en mulig besparelse på 50 procent er helt ude i hampen. Som ung i en klub må jeg indrømme jeg bliver utrolig ked af at hører at min klub står til at blive lukket, hvor skal jeg nu gå hen om aftenen og havde det sjovt og få de gode oplevelser
2 centrale klubber er helt urealistisk, jeg har ikke mulighed for at komme ind til Randers
BEVAR Klubberne så vi kan beholde et fantastisk fællesskab
og her til sidst vil jeg lige sige at i skal til og tænke mere med den hjerne i tydeligvis ikke har og så er det pænt sagt
Forfærdelig forslag
Jeg skriver for at udtrykke min dybe bekymring over de foreslåede budgetnedskæringer, der vil ramme de unges velfærd, sociale aktiviteter og skoler i Randers. Nedskæringer i disse områder vil have alvorlige konsekvenser for både den individuelle udvikling og det samlede samfund.
For det første er det velkendt, at adgang til sociale aktiviteter og velfærdstjenester spiller en afgørende rolle i unges trivsel og udvikling. Ved at fjerne eller reducere disse tilbud risikerer vi at skabe et miljø, hvor unge føler sig oversete og uden de nødvendige støttemuligheder. Dette kan føre til øget ensomhed, mental mistrivsel og i værste fald en stigning i antisocial adfærd.
For det andet er investering i uddannelse og skoler afgørende for at sikre en stærk fremtid for vores samfund. Nedskæringer i skolernes budget vil direkte påvirke læringsmiljøet, både gennem større klassekvotienter og færre ressourcer til støtte for de elever, der har brug for ekstra hjælp. Dette vil uundgåeligt føre til forringet undervisningskvalitet og færre muligheder for vores børn og unge.
Randers Kommune har et ansvar for at prioritere de unge og sikre, at de har adgang til de ressourcer, der er nødvendige for at opbygge et sundt, produktivt og lykkeligt liv. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at man genovervejer disse budgetnedskæringer og i stedet finder alternative måder at opnå besparelser uden at skade de unges fremtid.
Vorup børne og ungdomshus
Jeg bliver meget ked af det, når jeg læser, at Vorup Børnehus måske er lukningstruet.
Jeg og begge mine søstre har selv gået på Fritteren, da vi gik i skole. Ligeledes har mine egne 3 børn, og de har altid elsket at komme der. Vi har bevidst fravalgt en hæsblæsende SFO for at give vores børn ro på efter en lang skoledag. På fritteren er der tid til børnene. Der er tid til fordybelse og tid til det enkelte barn, hvilket vi virkelig har nydt og har sat stor pris på.
Har der været børn med specielle behov, blev der taget hånd om det, så alle børn følte sig som noget særligt. Det kan ikke gøres op i penge. Det skal der være råd til
Tilbud i Randers kommune
At nedlægge tilbud til især ældre med demens er i mine øjne helt forkert. Jeg synes tværtimod ikke der er nok tilbud der er tilpasset borgere med demens. Jeg har selv familiemedlemmer som har svært ved at finde noget der kan hjælpe dem ud af ensomheden indenfor de rammer Randers kommune tilbyder. Som pårørende gør jeg mit bedste på at få familiemedlemmer inkluderet i noget de bryder sig om, men tilbuddene er bare slet ikke omfangende nok. Det er vage tilbud der pt. Er i Randers kommune når jeg ser med egne øjne - andre kommuner som gør det væsentlig bedre med deres tilbud.
Høringssvar til budget 2025-2028
Hospice Randers:
Jeg har aldrig tidligere afgivet høringssvar, men da jeg ser, at Hospice Randers er udset til at blive nedlagt, så er jeg simpelthen nødt til at komme med en reaktion.
Hospice Randers er et fuldstændigt enestående tilbud, der ved hjælp af et meget dygtigt personale og mange frivillige, yder en utrolig stor indsats for at patienten og de pårørende kan få sagt farvel på en god og fredfyldt måde. Der er masser af varme, omsorg, humor og faglighed i alt hvad personalet foretager sig og der er tid til at tage sig af både patienter og pårørende. Dette sker med fuld fokus på både ro og værdighed. Derfor er det så vigtigt at stedet bevares.
Min familie besøgte tidligere på året et nært familiemedlem, der var indlagt på Hospice Randers, og oplevelsen var nøjagtig som beskrevet her ovenover.
Så derfor bør dette sted ikke nedlægges!
Ungdomsskolen / Specialisterne
Kære Byrødder
Som forælder til en ung med udfordringer, finder jeg det uklogt, at nedskæringerne igen går ud over dem som ikke har en jordisk chance for selv at gøre indsigelse mod de nedskæringer, der går ud over deres dagligdag.
Hvordan skal eleverne blive hørt?
Jeg vil gerne, at i som sidder i Byrådet, tænker jer om en ekstra gang, inden i overhovedet beslutter hvad der skal ske.
Hos specialisterne er Hanna Og Peter de voksne som med deres imødekommenhed og viden forstår de unge mennesker.
Den lille gruppe af unge, finder glæde ved at mødes hver tirsdag året rundt til socialt samvær, og mange forskellige aktiviteter som de har medindflydelse på.
Skal alt dette ødelægges?
Håber på forståelse.
Hilsen
Inga B.Nielsen
Hvordan kan man stille et forslag, om besparelse på 50% i Ungdomsskolen
Ungdomsskolen arbejder på så mange områder og har mange samarbejdspartner
Ungdomsskolen er bindeled mellem de unges skolegang, fritid og foreningsliv
Mange af landes andre ungdomsskoler ser mod Randers for at finde inspiration
Vi skal alle løfte i flok, JA, men at man stiller et forslag om 50% besparelse et sted er bekymrende.
Mit håb og min forventning er, at politikkerne inden de tager den endelige beslutning, sætter sig ind i, hvad Randers Ungdomsskole er og hvad den tilbyder de unge og samtidig tager stilling til, hvad kommunen mister, hvis der beskæres i de unges tilbud.
De unge er en del af kommunens og landets fremtid, hvis Randers ungdomsskole beskæres med 50%, kan det have negativ konsekvens både for den enkelt og for samfundet
Berit S. Mogensen
Invester i børn og unge -> Invester i Randers' fremtid
Jeg væmmedes ved de besparelser forvaltningen har stillet for børne og unge området. Selvom det ikke er meget man forventer af en kommune der har kørt sig selv fuldstændig i sænk, kan man alligevel blive overrasket over, hvor tåbelige forslagene er. Lige så overrasket burde man blive over at de selv samme personer, der har kørt kommunen i sænk stadig leder kommunen og selv samme forvaltning skal forsøge at komme med løsninger på de problemer de selv har skabt. Hvordan kan fx Torben Hansen og Jesper Kaas stadig side som borgmester og ledende medarbejder når Randers kommune har fejlet så stort på deres vagt? Det ville ikke have været en muligheden i nogen anden konstruktion end kommunen, og det understreger præcis hvorfor Randers kommune står overfor at skulle spare et historisk stort beløb. I skulle istedet finde alle besparelserne i forvaltningen og ledende poster i kommunens administration.
Randers kommune står med nogle vigtige valg og det vigtigste valg må være hvad Randers skal være i fremtiden. Skal det være en kommune for mennesker på overførselsindkomst, der i sidste ende vil køre sig selv konkurs fordi man til sidst har skræmt alle væk og er løbet tør andre menneskers penge, eller skal Randers være en by, hvor de nuværende børn og unge skal blomstre og blive voksne mennesker, der bidrager til det fællesskab en kommune bør være. Det er utroligt at der tilsyneladende ikke sidder nogen i forvaltningen, der kan tage læringen fra de succesfulde virksomheder og kommuner, der investerer i de aktiver der skal drive deres omsætning og i sidste ende deres resultat. Jeg vil nødig reducere mennesker til en komponent eller et aktiv i jeres økonomiske maskine, men Randers er jo nødt til at tænke på, hvor bidraget i fremtiden skal komme fra! Skal det komme fra en ungdom i stor mistrivsel? Næppe. Børn og unge må alt andet lige være det dummeste sted at spare. Vuggestuer, børnehaver og skoler er allerede underfinansieret og mistrivlsen er stigende og I sparker endnu mere til den, som i sidste ende også vil give flere stressede forældre der ikke kan arbejde. Find besparelserne et andet sted og øg investeringerne for børn og unge, så har vi en bedre kommune om 20 år. Man kan ikke spare sig til vækst og succes. Vækst og succes kan kun opnås hvis man investerer i det.
Rehabiliteringsenheden, Randers Sundhedscenter - Høringssvar
Høringssvar til Forslag om Reduktion af Rehabiliteringsenhedens Budget 2025-2028
Dette høringssvar udtrykker dyb bekymring over de foreslåede besparelser på genoptræning, rehabilitering og forløbskoordination i Randers Kommune. Hvis besparelserne gennemføres, vil det få alvorlige konsekvenser for borgernes helbred, livskvalitet og mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Sundhedstilstanden i Randers er allerede udfordret, og en reduktion i de nødvendige sundhedstilbud vil betyde længere ventetider og forringet støtte til borgere med kroniske og komplekse sygdomme.
Vi gør opmærksom på følgende nøglepunkter:
• Antallet af borgere, der har brug for genoptræning, stiger markant, mens Rehabiliteringsenhedens budget ikke er blevet justeret siden 2018.
• Digitale løsninger kan ikke erstatte den personlige, fysiske genoptræning, som mange ældre og sårbare borgere har behov for.
• Reduktioner i forløbskoordination og rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme som kræft, KOL, senhjerneskader, hjerte, diabetes vil føre til længere ventetider og forværret helbred for de berørte borgere.
• Manglende demografiregulering på dette område udfordrer Rehabiliteringsenhedens muligheder for at tilbyde nødvendige og tidssvarende indsatser til kronikere.
• Hjernerystelseskoordinator har vist sig effektivt. En tidlig indsats hjælper flere borgere tilbage i job og studie. Finansiering til projektet udløber marts 2025.
Besparelser på § 140 Genoptræningsplaner
Ifølge sundhedsloven § 140 skal kommunen tilbyde genoptræning til borgere, der udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan. Der er en ventetidsgaranti på 7 dage, og hvis den ikke overholdes, skal borgerne tilbydes frit valg ved privat aktør. Dette er en stor økonomisk udfordring, da udgiften til private aktører dækkes af Rehabiliteringsenhedens budget.
Antallet af borgere, der henvises til genoptræning, stiger fortsat i Randers Kommune, og denne udvikling forventes at fortsætte.
Rehabiliteringsenhedens budgettet er ikke blevet reguleret siden 2018.
Fra 2018 til 2023 har der været en stigning på 600 flere genoptræningsplaner. I 2018 var der 3.264 forløb, og i 2023 var der 3.871.
Det er svært at håndtere flere genoptræningsforløb med det samme budget, især fordi borgerne bliver udskrevet hurtigere fra hospitalet med mere komplekse behov.
Forslaget om at erstatte fysiske genoptræningsmuligheder med digitale løsninger praktiseres allerede.
Digitale tilbud kan være et supplement, men kan ikke erstatte den fysiske genoptræning som især ældre og borgere med komplekse sundhedsbehov har brug for.
Konsekvenser ved besparelser
Hvis genoptræningstilbuddene skæres ned, vil det føre til en forringet service for borgerne.
Mangelfuld genoptræning vil påvirke borgernes evne til at genvinde funktionsevne og livskvalitet.
Dette kan føre til længere sygemeldinger, øget behov for hjemmepleje, øget udgifter til sygedagpenge og genindlæggelser.
En konsekvens er, at ventetidsgarantien kan blive svær at overholde.
Besparelser på forløbsprogrammer og -koordination for kræft og senhjerneskade
Disse indsatser er vigtige for borgere med kroniske sygdomme som kræft, senhjerneskade, KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes mv.
Reduktioner i disse indsatser vil få alvorlige konsekvenser for borgernes helbred, livskvalitet og evne til at klare sig selv.
Det vil på sigt påvirke kommunens økonomi negativt.
Antallet af borgere, der henvises til Rehabiliteringsenheden, stiger. Nationale prognoser viser, at antallet af borgere med kroniske sygdomme vil vokse i de kommende år. Dette er særligt bekymrende i Randers Kommune, hvor sundhedstilstanden er dårlig, og hvor der allerede er ventetid på op til 4 måneder.
I Randers Kommune lever 41.000 borgere med en eller flere kroniske sygdomme som KOL, hjertekarsygdom, kræft og diabetes mv.
Randers er en af de kommuner i Region Midtjylland med flest kroniske sygdomstilfælde. 50 % af de kronisk syge borgere i kommunen er multisyge, dvs. de har to eller flere sygdomme. (Kilde: HHDD 2022)
Vi vil gerne endnu en gang gøre opmærksom på, at Rehabiliteringsenheden ikke er omfattet af demografiregulering på dette område, hvilket står i skarp kontrast til den praksis, der anvendes på andre sammenlignelige områder. Manglen på demografiregulering skaber en væsentlig udfordring for vores muligheder for at tilbyde tidssvarende og nødvendige ydelser til kronikere, som udgør en betydelig og voksende del af befolkningen.
Vi anbefaler derfor kraftigt, at området bliver underlagt en demografiregulering, så vi kan sikre en retfærdig og bæredygtig tilgang til håndteringen af de fremtidige udfordringer på området.
Konsekvenser ved besparelser
Reduktion i forløbskoordination og forløbsprogrammer vil føre til længere ventetider og forsinkelser i rehabiliteringen, hvilket især rammer borgere med kroniske og livstruende sygdomme hårdt. Dette kan også forsinke borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forværre deres helbred og øget behov for andre indsatser.
Hjernerystelseskoordinator – Projekt udløber 31.03.2025
Randers Byråd besluttede i 2022 at ansætte en koordinator til borgere med senfølger efter hjernerystelse.
Dette projekt udløber den 31. marts 2025.
Evalueringen viser, at denne indsats har stor værdi for både borgerne og kommunen.
Borgerne afklares hurtigere, fordi indsatsen er koordineret på tværs af forvaltningerne.
Konsekvenser ved manglende videreførelse af hjernerystelseskoordinator
Uden en koordinator vil borgerne ikke kunne få råd og vejledning før tidligst efter 8 ugers sygemelding, hvor de kommer i kontakt med jobcenter.
Evidens viser, at der allerede efter 4 uger er forhøjet risiko for længerevarende følger.
Derfor må det forventes, at flere borgere sygemeldes idet der ikke længere vil være tilbud om en hurtig indsats efter skaden.
Anbefaling
Vi opfordrer byrådet til at styrke budgettet for genoptræning, rehabilitering og forløbskoordination i Randers Kommune.
Sundhedstilstanden er særlig udfordret i Randers og ”Fremtidens Randers” kræver en investering i sundhed for at sikre en mere bæredygtig og velfungerende kommune, hvor borgernes sundhed skal løftes, så de i højere grad kan mestre eget liv og være selvforsørgende.
På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden
Anne-Britt Roesen, TR for ergoterapeuter i Rehabiliteringsenheden
Toke Lauritsen, TR for fysioterapeuter i Rehabiliteringsenheden
Høringssvar fra MED Grønhøjskolen
Høringssvar MED-udvalg Grønhøjskolen – Budget 2025-2028
På Grønhøjskolen har vi forståelse for, at vi står overfor en økonomisk udfordring, der skal løses i fællesskab og vi accepterer derfor præmissen om, at vi alle skal spare. Derfor undrer det os, at der i forslaget ikke er nævnt besparelser i forvaltningen.
Samtidigt bliver vi også nødt til at gøre opmærksom på, at vi har svært ved at se hvordan kerneopgaven kan løses hvis der skæres i personale tæt på børnene.
1. Gennemsigtig finansieringsmodel – større sammenhæng mellem visitationsbeslutninger og betaling for specialtilbuddene. Dette anslår vi vil påføre os merudgifter på omkring en mil. til køb af pladser i specialundervisning.
2. Skolefællesskaber: Bekymrede for ideen med skolefællesskaber, da det ikke har fungeret i de kommuner vi har kendskab til: Esbjerg, Brønderslev, Kbh., Vi er bekymrede for at det i praksis bliver skoleledere/embedsværket der kommer til at lukke skoler og ikke det politiske niveau. Dette vil have en særdeles negativ effekt i landdistrikterne nord for Randers. Forslaget om skolefællesskaber går direkte imod hensigten om skoleledelse tæt på undervisningen og pædagogisk praksis.
3. Ungdomsskolen: Rammer børn og unge i yderområder, da der ikke er andre steder de kan mødes under pædagogiske rammer og vores erfaring med mødesteder uden pædagogisk styring har risiko for problemer for at udvikle risikomiljøer.
4. UU - besparelsen vil gå ud over særligt yderområderne, hvor tilgængeligheden til de tilbud der findes i Randers, er dårlig. Der er større hurdler for unge i det nordlige Randers ift. at komme på ungdomsuddannelserne. Vi skal arbejde mere for at de unge kan bryde den sociale arv, da uddannelsesniveauet i det nordlige Randers er lavere end det generelle billede i Randers.
5. På Grønhøjskolen har vi ikke visiteret børn, som kunne profitere mere af at være i en almen klasse. Når vi samtidig skal reducere i personalet med de forslag vi har set, vil det betyde, at vi ikke har mulighed for at beholde vores ressourcepersoner. (læsevejleder, mat.vejl., AKT pædagoger) Derfor bliver det et tilbud i indskolingen af uholdbar ringe kvalitet. Det medfører, at folkeskolen ikke bliver et førstevalg for områdets familier, hvilket potentielt kan være med til at skabe et a-hold og et b-hold.
6. Fejlbehæftet information til byrådet?
Notat – Faglig og økonomisk handleplan på specialundervisningsområdet Sagsnavn: Budget 2025-28 Sagsnummer: 00.01.00-S55-1-23 Forvaltning: Børn og skole sekretariat Dato: 21-08-2024” - Hvor følgende ikke er korrekt:"Samtidig viser forskning på specialområdet iølge KL, at børn med sammenlignelige funktionsnedsættelser klarer sig dårligere i segregerede skoletilbud end i inkluderende tilbud. Det gælder bla. i forhold til skolefravær, trivsel, karaktergennemsnit, påbegyndelse af en ungdomsuddannelse og andel på offentlig forsørgelse efter endt grundskole. Dette argument er et væsentligt omdrejningspunkt for at styrke skolernes løfteevne i forhold til alle elever. Et andet væsentligt argument for at styrke almenskolen er, at ca. 50% af eleverne i segregerede tilbud får en ungdomsuddannelse."
Det springende punkt er, at det ikke er børn og unge med sammenlignelige funktionsnedsættelser som sammenlignes, men blot en beskrivende analyse af børn og unge placeret i forskellige skoletilbud.
KL skriver tydeligt i deres rapport fra februar “KL 10 år efter specialtilbud:
”Analysen er beskrivende
Analysen giver en beskrivelse af, hvordan det går afgangseleverne senere i livet med hensyn til uddannelse, job og offentlig forsørgelse. Analysen siger ikke noget om årsagerne bag, at eleverne ender, hvor de gør. Eksempelvis kan analysen ikke på baggrund af forskelle mellem elever i specialklasser og specialskoler mv. afgøre, om en elev i specialklasse havde klaret sig dårligere, hvis denne havde gået på en specialskole.
Ligeledes vil de forskellige afgangsårgange have oplevet forskellige omstændigheder på nedslagstidspunkterne, både hvad angår indretningen af uddannelsessystemet, økonomiske konjunkturforhold og regler for offentlige ydelser. Forskelle mellem afgangsårgange kan af den grund have mange årsager, og analysen er ikke i stand til at konkludere noget entydigt, når det kommer til at forklare sådanne forskelle.”
Kilde : KL 10 år efter specialtilbud – 1. februar 2024 hele analysen
7. PPR: Nedskæring af fremskudte rådgivere og psykologer forringer belastede familiers adgang til hurtig hjælp og kan medføre at problemer i hjemmet resulterer i flere visitationer. Igen tabes flere familier på gulvet, mens flere velstående familier vil benytte private behandlere.
Idioti
Hvordan kan nogen med en rask tankegang vælge at spare 50% på ungdomsskolerne ? Det er da super at ville samle alle unge på to "ungdomscentre", hvis man gerne vil sørge for at alle der ikke har mulighed for at transportere sig selv, de store afstande der givet vis vil blive for de unge. Lærte vi intet under corona, i forhold til unges trivsel når de isoleres uden mulighed for sammenvær. Hvorfor er det altid på de sociale områder der skal skæres så voldsomt?
I kunne jo starte med at spare sodavand, kage og div fornødenheder væk på alle jeres møder og tage en flaske vand med hjemme fra. Eller lukke håndværker museet som kun har 5 betalende besøgende om året? Eller returnere den hæslige røde skulptur ved Thors bakke. Ja ideerne er der nok af i kan bare ringe.
Det er en vanvittig dårlig idé
Det er nogle ufatteligt dårlige valg, i har ønske om at tage.
Min mor brugte det sidste halve år af sit liv på Hospice Randers, og de var så gode og dygtige til deres arbejde. Ved at fjerne det, vil i miste noget så vigtigt for kommunen.
Derudover så skader i eventuelle børns fremtid, ved ikke at tilbyde dem de har behov for, og dermed også skader det fremtidige Randers samfund. Ligeledes er det med at afskaffe kørsel for børnene. I kommer til at kigge på, at flere børn ender med ikke at komme i skole, da det bliver en umulig opgave for flere forældre at fragte deres børn til og fra skole.
Høringssvar til budgetforslag 2025-2028 vedr Randers Ungdomsskole
Randers Ungdomsskole har en bred vifte af undervisnings- og fritidstilbud.
En ungegruppe, der meget let bliver overset, er den gruppe, som har været i specialtilbud: Folkeskolens specialklasser og specialskoler.
Unge, der har udfordringer, og af den grund har svært ved at passe ind i andre ungegrupper, har stor gavn af netop dette tilbud.
Det er unge med forskellige diagnoser - en broget flok - men det er unge, der har krav på at blive mødt med forståelse og respekt, uanset deres problemstilling . Især fordi de kan danne venskaber og fællesskaber på tværs af de personlige udfordringer.
I undervisningsforløbet oplever de læring passet ind efter deres niveau.
En forældre udtrykte det således “hvor skulle de ellers gå hen, hvis de ikke havde jer“. Igennem årene er der opbygget fællesskaber, som heldigvis også lever videre udenfor ungdomsskolen. Fra forældre, som også involverer sig i Specialisterne, får vi melding om, hvor højt de værdsætter arbejdet for og med de unge Såfremt de voldsomme besparelser, som Randers Ungdomsskole kan se frem til, bliver en realitet, frygter vi, at vores “ sårbare unge” kan blive tabere.
Med venlig hilsen
Peter Ilsvard og Hanna Christensen
Undervisere for Specialisterne
Høringssvar fra lokalMED i Sundhedsplejen
Vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Høringssvar - Ungdommens Uddannelsesvejledning
MED i UU Randers anerkender, at Randers kommune står med store økonomiske udfordringer, der skal håndteres. Samtidig ser MED med stor bekymring på den foreslåede rammebesparelse på 10% på UU Randers. En realisering kan medføre personalereduktioner svarende til tre medarbejdere og vil i en lille afdeling betyde markante serviceforringelser i arbejdet med unge i Randers.
Det vil ramme både indsatsen i udskolingen og arbejdet med sårbare unge og unge uden uddannelse eller job. Således kan man forvente, at det vil medføre:
- a. Flere unge på overførselsindkomst.
- b. Flere unge der vælger forkert og falder fra uddannelse.
- c. En svækkelse af UU’s understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever i folkeskolen.
- d. Flere unge der søger STU.
- e. Færre unge der søger og gennemfører EUD.
På den baggrund vurderer MED, at UU ikke vil kunne leve op til de politiske ambitioner i Den sammenhængende plan for vejledning i grundskolen samt i Garantiskoleaftalen.
A og D: Flere unge der søger overførselsindkomst og STU
UU’s opgave er målrettet sårbare unge i alderen 13-24 år. UU vejleder, guider, opsøger og støtter disse unge, så de får truffet realistiske valg, får hjælp med fastholdelse i uddannelse og oplever en koordineret indsats. En reduktion i service vil medføre begrænsninger i de opsøgende og støttende funktioner, hvilket må forventes at medføre flere unge, der ikke bliver i stand til at tage uddannelse eller varetage et job og som i stedet vil søge offentlig forsørgelse.
Dermed vil det blive svært at leve op til forpligtelserne i den såkaldte Garantiskoleaftale, der er indgået med kommunens ungdomsuddannelser. Begrænsningerne i den støttende og vejledende funktion overfor særligt udfordrede grupper af unge vil også kunne medføre en øget søgning til STU.
Vedhæftede case 1 er et eksempel på arbejdet med en ung, hvor en koordinerende UU-indsats har haft en afgørende betydning.
B: Flere unge der vælger forkert og falder fra uddannelse
Serviceforringelser vil betyde mindre tid til den individuelle vejledningsindsats i forbindelse med udskolingselevernes refleksionsprocesser frem mod valg af ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse vejledningen før og efter eleverne har været på introduktionskurser og brobygning. Der vil således være elever, der ikke bliver udfordret på deres uddannelsesvalg og dermed træffer valg, der vil medføre flere om- og fravalg.
C. En svækkelse af UU’s understøttelse af deltagelsesmuligheder for elever i folkeskolen
Budgetforslaget foreslår, at skolerne skal inkludere flere elever i almenskolen. Her spiller UU ofte en aktiv rolle i udskolingen, hvor UU bistår med fastholdelsesindsatser. Det kan være i form af praktikker, samtaleforløb og andre understøttende aktiviteter. Vedhæftede case 2 beskriver en sådan indsats.
E. Færre unge på EUD
Skole- og uddannelsesudvalget i Randers har netop vedtaget den såkaldte Sammenhængende plan for vejledning i grundskolen. Der er i den sammenhængende plan lagt op til en mere fokuseret indsats på uafklarede elever i 9. klasse med det formål at kvalificere deres uddannelsesvalg og mindske automatvalget af gymnasiale uddannelser. Den indsats vil blive udfordret af en serviceforringelse, og det må forventes, at det bliver sværere at nå de lokalt fastsatte mål for søgning til EUD.
Afslutningsvist vil MED anerkende den meget svære opgave Randers kommune står overfor med både at skabe en bæredygtig økonomi og samtidig levere en effektiv indsats for at mindske antallet af borgere på overførselsindkomst. Trods sin begrænsede størrelse bidrager UU væsentligt til den indsats og bør derfor også fremadrettet være et centralt aktiv i en proces, hvor kurven vendes og færre unge kommer på overførselsindkomst.
Besparelser på Museum Østjylland - Randers/Djursland og Randers Stadsarkiv
Høringssvar fra Museum Østjyllands MED-udvalg
Museum Østjylland anerkender den svære økonomiske situation, som Randers Kommune befinder sig i, og er indforstået med at skulle bære sin del af den fælles byrde. Imidlertid er de budgetforslag til besparelser på museet, som rammer udover en fælles del, problematiske og meget afgørende for Museum Østjyllands fremtidige virke.
Det drejer sig om to forhold:
Besparelse modsvarende halvdelen af forventet forøgelse af statstilskuddet
Vi forstår det umiddelbart kan forekomme smertefrit at skære ned på en forøgelse. Realiteten er dog at den forventede forøgelse i statstilskuddet sker på baggrund af en museumsreform, der på forskellig vis ændrer på og øger kravene til museerne. Et vigtigt element i reformen er, at vi nu er i konkurrence med alle de andre museer og at vores statstilskud fremover er afhængigt af, hvordan vi præsterer i forhold til de andre museer. Det medfører naturligt at de museer, der har en god økonomi, har alle muligheder for at præstere bedre end museerne med dårligere økonomi, hvilket så igen vil påvirke statstilskuddet, så museet med den dårlige økonomiske situation, fremover vil få mindre i statstilskud. Det vil skabe positive og negative selvforstærkende spiraler.
Når man skærer ud fra det forventede forøgede statstilskud, kommer Museum Østjylland på forhånd alvorligt bagud i den konkurrence med de andre museer, som fremover vil afgøre statstilskuddet. Dermed risikerer Museum Østjylland en negativ spiral af dårligere økonomi og dårligere muligheder for at præstere.
Helt konkret er et af kriterierne for tildeling af statstilskud museets egenindtægter. Da Museum Østjylland ikke har entréindtægter, stammer museets egenindtægt i høj grad fra det kommunale tilskud. En nedsættelse af det kommunale tilskud vil altså få direkte negativ indflydelse på det statslige tilskud og museet rammes dermed dobbelt.
Besparelse på bevilling til Randers Stadsarkivs varetagelse af det kommunale arkiv
Den midlertidige bevilling til Randers Stadsarkiv er tæt forbundet med opgaven med at varetage det kommunale arkiv og betjene både borgere og de kommunale forvaltninger. Bevillingen har eksisteret siden Randers Stadsarkiv blev oprettet og overtog opgaven med de kommunale arkivalier i 2013, og uden bevillingen er det svært at se opgaven kan løftes.
Hvis bevillingen bortfalder, vil det betyde nedlæggelsen af en stilling. Konsekvensen af at nedlægge denne stilling på Stadsarkivet vil som minimum medføre at:
- Det praktiske arbejde med fysisk ekspedition af arkivalier og aflevering til det administrative personale vil ophøre. I stedet vil sagsbehandlere og administrativt personale efter aftale selv skulle hente og aflevere sagerne på arkivet.
- Ved henvendelser fra forvaltninger er der en tidsfrist for besvarelser, som det ikke altid vil være muligt at efterleve.
- Det vil ikke være muligt fremover at yde vejledning til forvaltningerne, når der efterspørges personligt fremmøde og hjælp fra en arkivar i spørgsmål om arkivering og arkivlov. Heri ligger der en risiko for, at kommunen fremover ikke opfylder arkivlovens bestemmelser og vil få en mangelfuld journalisering.
- Den store oprydning, der til stadighed foregår overalt i arkivet og i særdeleshed i de gamle sager fra Miljø og Teknik – som er en forberedelse af flytning til nyt arkivmagasin – vil ophøre.
- Arbejdet med registrering af de kommunale papirarkivalier i arkivets elektroniske database, for at lette fremfinding og tilgængelighed for både administration og borgere vil ophøre.
Dette arbejde er en del af processen med at forberede flytning af arkivalier til nyt magasin.
- Da der ved en medarbejderreduktion skal omrokeres på ressourcerne på stadsarkivet, må der forventes færre muligheder for at formidle og indgå i borgerrelaterede samarbejder, hvor arkivets personale yder et efterspurgt bidrag i byen til formidling og branding af byen.
Med venlig hilsen
Medarbejderrepræsentanterne i MED-udvalget.
Høringssvar fra MED-udvalget på Munkholmskolen
Høringssvar fra Munkholmskolen
Påvirkning på personalet og arbejdsmiljøet
For at kunne arbejde med stigende antal opgaver i skolevæsenet ift. læring og trivsel er det brug for stabilitet og kontinuitet på skoleområdet.
Munkholmskolens MED-udvalg er bekymret for, at der skal være uvished om jobsikkerhed, usikker om jobindhold, om muligheden for at kunne arbejde med nødvendige indsatser.
Hvis ønsket er at have en folkeskole for alle, så kræver det stabilitet og kontinuitet – så vi er bekymrede for Munkholmskolens fremtid, for mulighed for at lave kvalitet for eleverne og dermed for elevernes læring og trivsel. Den lokale skolekultur kan gå tabt, hvis mange af de nuværende medarbejdere ikke skal være på skolen eller vælger at forlade den som følge af forringelser af arbejdslivet.
Flere opgaver for den enkelte ansatte, som vil påvirke den drift og muligheden for at nå alle opgaver. Jo flere opgaver, der skal løses, jo mindre tid er der til fordybelse og grundighed, hvilket vil påvirke kvalitet i opgaveløsningen.
Reduktion af indsatser tæt på eleverne/klasserne udfordrer inklusionen og relationer til eleverne og eleverne imellem. Det bliver en større og mere uoverskuelig opgave at sikre trygge læringsmiljøer.
Hvis alle skolestartere skal ”prøves af” vil det være en ekstra belastning for arbejdsmiljøet.
Skolefællesskaber
1. Når skoler er i fællesskab bliver skoleleder myndighed for, hvor eleverne skal gå i skole.
Modellens økonomiske incitament forudsætter, at der skal være i flere elever i de enkelte klasser.
I den sammenhæng kan det blive nødvendigt at afgøre, at elever, som bor tæt på en skole, skal flyttes til en anden skole.
Eksempelvis: Hvis der går 35 elever i 2 klasser på 7. årgang på Munkholmskolen og det samme antal elever i 2. klasser på 7. årgang på Langå Skole, kan det betyde, at nogle af eleverne fra den ene by skal køres til en anden by.
2. Skolebestyrelser og skoleleder kan som følge af beslutningen blive nødt til lukke for afdelinger og for skoler for at få økonomien til at balancere.
Som følge af ovenstående kan det blive lokalt afgjort, om en skole/afdeling fortsat er en realitet.
3. Fælles administration
Der er kommet flere administrative opgaver til de enkelte administrationer på skolerne.
Besparelser vil medføre, at pædagoger og lærere i højere grad skal betjene administrative systemer selv – det vil blive en ekstra opgave.
4. Den sociale bæredygtighed falder med forslaget – elever skal transportere sig væk fra lokalområderne.
Den lokale forankring kan blive påvirket i negativ retning. Når skolerne kommer i større fællesskab, bliver den lokale skole og den lokale opbakning svær og nærhed for skole forsvinder.
Med skolefællesskaberne har medarbejderne ikke sikkerhed for at kunne være på forblive på den samme arbejdsplads. Det kan også blive aktuelt, at medarbejderne skal dele sig mellem 2 matrikler for at få et årsværk til at hænge sammen.
Reduktion i antallet af ledere
Erfaring fra Munkholmskolen med næsten 2 år med reduceret ledelse viser, at flere opgaver blev henlagt og dårligt udført. Det var desuden svært at få gennemført væsentlige ting. Der var overenskomstmæssige forhold, som ikke kunne udføres, hvilket der var forståelse for i personalegruppen på daværende tidspunkt. Bekymringen er, at der igen skal prioriteres mellem mange væsentlige opgaver.
Udviklingen på skolen gik i stå – der var behov for drift.
Der kom uofficielle ledere, hvilket havde negativ effekt på arbejdsmiljøet.
Der blev taget beslutninger på individuelt niveau uden sammenhængskraft i organisationen.
Der kunne kigges mod andre kommuner, da vi er opmærksomme på, at de har dårlige erfaringer med lignende type besparelse.
Specialundervisningsområdet/visitationer
Af materialet for ”faglig og økonomisk handleplan for specialundervisningsområdet bemærkes følgende:
1. Ny finansieringsmodel
Hvis finansieringsmodellen bliver en realitet, vil det lokalt medføre, at Munkholmskolen vil få en øget udgift til visiterede elever. Af materialet fremgår det, at skolen skal betale for det tilbud, som ”DE” visiterer til. Det er korrekt, at skolen visiterer, men det er forvaltningens visitationsenhed, som afgør visitationens placering og dermed udgiften for de enkelte skoler.
Der er dog ikke prisharmoniseret på området, efter man besluttede sig for nærhedsprincippet for år tilbage – dvs. at der er forskel i pris for tilbud som er sammenlignelige.
Munkholmskolen har flest visiterede elever på Langå Skoles afdeling satelitten og på Trekløverskolens afdeling på Borup Byvej.
Differencen fra de 210000 kroner til den faktuelle pris er ret høj.
Fx er takstpriserne 365500/465000/548000/730500 kr. på Trekløverskolen.
Det antages, at den sidste pris er for elever på Blommevej, som skolen fortsat ikke skal betale til.
Munkholmskolen har 6 elever, som er visiteret til Borup Byvej, hvor vi antager, at differencen er i omegnen af 150000 kr. til 250000 kr. højere end den nuværende pris.
Det vil, i runde tal, betyde, at Munkholmskolen får en merudgift på 1.200.000 kr. mere.
Det vil i praksis betyde, at skolerne står i en ustyrbar økonomi, hvor prisen på specialundervisning pr. elev, kan variere fra år til år og ramme skolerne meget hårdt.
Skolen vil være nødsaget til at reducere i antallet af medarbejdere for at få balance i regnskabet.
Det vil få betydning for indsatser for børn i svære situationer, for vores mulighed for inklusion og for at holde børnene på egen skole i stedet for at visitere.
2. Kompetenceløft
I materialet fremgår det, at man vil investere et beløb i de næste år for at lave et kompetenceløft.
Skolerne har for få år siden haft inklusionsaktør på uddannelse i et år med sigte på at løfte kompetencerne til at arbejde med inklusion og fastholdelse af eleverne. Har man evalueret på effekten af den daværende indsats? Det nye tiltag kunne minde herom, men kompetenceløftet forsvinder.
3. Besparelse specialområdet kan sprede mistrivsel på almenområdet.
Forslaget bevirker, at færre elever skal visiteres.
Det kan have en negativ effekt for almenskolernes læringsmiljøer og mulighed for at få kvalitet i undervisningen.
Mistrivslen hos et inkluderet handicappet barn kan sprede sig til andre børn.
Reduktion i rammen for ungdomsskolen
Munkholmskolen har et godt samarbejde med Randers Ungdomsskole, som både løfter inklusion, ungemiljø, fællesskab og oplevelser.
Vi er bekymrede for at miste;
• Ungdomsskolens Fremmøde-, Inklusions- og Trivsels-Team - FIT, som hjælper os i med fravær for eleverne i udskolingen.
• Kommunens SSP-koordination og samarbejde er forankret i ungdomsskolen, og ungdomsskolen understøtter dette med yderligere økonomi
• 11 klubber og fritidsmiljøer bliver til 2, der skal ligge på 2 centre. Samtidig foreslås ungdomsskolebuskørslen, der kører i landdistrikterne, nedlagt
• Ungdomsskolens 60 valgfagssamarbejder med folkeskolerne, der indeholder tilbud til alle 6., 7., 8., 9. og 10.klasser
• Fodboldlinjen Randers i sin nuværende form
• Obligatorisk seksualundervisningen for alle 8.klasser – lærerne får en ekstra opgave.
• Forebyggende indsatser i alle 6. klasser – social pejling – lærerne får en ekstra opgave, hvis indsatsen skal fortsætte
• Ungdomsskolens trivsels- og teambuilding-temadag på skolen, som bidrager til fællesskabet og til, at skolen er et attraktivt alternativ til privatskolerne.
Reduktion i UU
Munkholmskolen er bekymret for reduktion af rammen for UU kan betyde forringelser af kvalitet og indsatser for individuel og kollektiv vejledning. UU og skolens samarbejde omkring særlige elevindsatser har stor betydning for inklusionen af elever med særlige behov.
Reduktion af 20%-tiden for ejendomsservice
Munkholmskolen har pt. 12 timers pedeltid om ugen. I forslaget fra Miljø og teknik reduceres denne tid med 20% til 9,6 timer ugentligt. Det får en betydning for serviceniveau. Det tilbageværende personale på skolen (pædagoger, lærere, ledere) vil få ekstra opgaver med opstilling til arrangementer, såsom forældremøder, skolefester, omrokering mv.
Reduktion af skole-IT
Skole-IT løfter en vigtig opgave med understøttelse af IT-systemer, rul af maskiner, reparation, kommunikation med eksterne i forhold til tilbud, indkøb, projektering, overblik, eksamen.
Det daglige samarbejde med personale om IT samt vejledning og hjælp til elever.
Opgaverne inden for IT er stigende og mere komplicerede og vil skulle løses af pædagoger, lærere og ledere. Hvordan løftes kompetencerne blandt det tilbageværende personale?
Sænkning af temperatur med 1 grad
MED har en bekymring for, at sænkningen i temperaturen kan minde om sidste gang, hvor der grundet energikrisen blev skruet ned.
Dengang så man blandt andet:
Elever med jakker på i undervisningen
Møbler og elektronik som var koldt/klamt – kan det blive beskadiget?
Medarbejdere som frøs i det daglige, hvilket havde indflydelse på arbejdsmiljøet.
Fremskudt rådgivning
De fremskudte rådgivere medvirker i høj grad til at løse udfordringer med børn med trivselsudfordringer. De deltager i både netværksmøder, akutte møde med forældre og sparring med personale, som medvirker til at løse udfordringer i skolens hverdag.
Kvalitet i undervisning
Opgaven med at løfte kvaliteten i undervisningen vil blive svær.
Det relationelle, som har en stor betydning i det daglige, vil få trange kår.
Flere elever til privatskoler
Når kvaliteten i folkeskolen falder, kan det blive en konsekvens, at flere elever kommer i privatskole og at ”FOLKESKOLEN SOM FØRSTEVALG” ikke længere er realistisk.
Er det, det man ønsker? Så kunne det kommunikeres tydeligt!
Forslag til besparelser
Munkholmskolen MED-udvalg håber, at byrådet vil kigge mod andre muligheder for at lave et budget i balance – også i egne rækker centralt. Der bør være en opmærksomhed på, at udviklingsindsatser som igangsættes centralt ikke kan blive fulgt op uden tilførsel af ressourcer med mulighed for lykkes i hverdagen.
Andre pointer
Tildeling for førskole forringes markant.
De foreslåede besparelser gør det svært at lykkes med tidlig indsats.
Fælles høringssvar fra Randers Ungdomsskoles bestyrelse og MED-udvalg
Randers Ungdomsskole ser sig selv som en del af Randers Kommunes store fællesskab, også når vi taler om økonomi, men den foreslåede amputation af ungdomsskolens budget på 50% vil betyde en total, og betydelig, forandring af ungdomsskolens tilbud til alle kommunens unge.
Vedhæftede dokumenter
Nej tak til lukning af VBU.
Nej Tak til lukning af VBU
Som leder i Vorup Børne- og Ungdomshus (VBU), som består af 3 afdelinger et fritidshjem, en juniorklub og en ungdomsklub, mener jeg IKKE at direktionens forslag om opsigelse af VBUs driftsoverenskomst og dermed lukning er grundigt gennemtænkt.
- Jeg har bl.a. svært ved at genkende tallene på det der påtænkes sparet med de tal jeg arbejder med til dagligt. For selv om børnene flyttes til en anden institution, så vil man stadig skulle påregne børneafhængige udgifter, såvel som lønudgifter til det personale der skal varetage deres trivsel, hvilket leder mig hen til
- Hvis VBU lukkes forudser jeg større udgifter til børn, der af den ene eller anden grund mistrives.
- Vi har pt 10% special børn. Specialtilbud er væsentligt dyrere. VBUs tilbud er et almen tilbud og får midler derefter.
- 32% gråzone børn. Børn som har en adfærd vi kan rumme på VBU qua vores mindre fysiske rammer og kompetente personale. Disse børn vil af mange forskellige grunde få det svært andre steder. Især hvis de skal opholde sig i et klasselokale hele dagen.
- Mange af vores nuværende familier vil flytte deres børn i privatskoler, hvilket er den forkerte retning, i forhold til den kamp de kommunale skoler kæmper pt.
- Jeg hører vores forældre der siger: ”Lukker VBU, så tager vi vores barn ud af fritidsdelen”. Sker det, så vil mange af dem skulle gå ned i tid på deres arbejde for at få det til at hænge sammen som familie, hvilket på sigt heller ikke gavner Kommunen.
- Randers ønsker at være en by der tiltrækker højindkomst børnefamilierne. Men hvis kommunen skal være attraktiv, så kræver det at byen kan tilbyde noget, som andre byer ikke har. Fx et fritidstilbud som VBU!
- Vi er i VBU med til at skabe social dannelse blandt vores børn og unge, samt hjælpe til at deres fremtid bliver så god som mulig. VBU hører under dagtilbudsloven, hvor vi qua nogle formålsparagraffer sikrer: ”At børn og unge oplever et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som er med til at fremme deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.” Dette gør vi i VBU både fordi vi vil og kan. Kan vores forældre forvente det samme, hvis vi lukkes?
- Vi har eksisteret i 57 år og været en fast del af lokalområdet i al den tid. VBU er VORES sted.
- Forældre og børn har ejerskab over VBU og passer på det som et andet hjem, også efter at de er holdt i VBU, hvilket nogle af høringssvarene vidner om.
- Det er ikke usædvanligt for medlemmer i bestyrelse eller forældreforening at blive siddende i 5-6 år, hvilket er meget unikt og er med til at underbygge ejerskab for VBU.
- Vi har som institution tidligere søgt at hjælpe med løsningen på det kapacitetsproblem, der pt er i sydbyen ift. vuggestue og børnehavebørn. Dette vil vi forsat gerne være med til at afhjælpe fremover, når børnene bliver skolesøgende.
Det bliver derfor et nej tak til lukning af VBU!
Høringssvar fra Center for Handicap og myndighed - LOM
Høringssvar LOM – Center for handicap og myndighed
Grundet Randers Kommunes økonomiske situation er Center for handicap og myndighed, velvidende om at dette ikke er en nem situation for nogle hvad ang. besparelser.
Som udgangspunkt ligger der en stor bekymring for selve fusionen af børnehandicap og familie afdelingen, da man samler to afdelinger, hvor børnehandicap er under genopretning. Dette medfører en bekymring blandt medarbejderne, om hvordan samarbejdet mellem de to vil foregå, og hvilken indflydelse medarbejderne får på samarbejdet omkring opgaver og arbejdsmiljø. Ligeledes er der også bekymring fra tværgående team, som er usikre på, om de følger med børnehandicap eller Voskenhandicap eller om der fortsat forbliver et tværgående team. Der forventes derfor at der forligger konkrete og tydelige procedure for processen og en inddragelse af medarbejderne igennem denne.
Alt lige fra:
- Fysisk placering
- Hvem bliver leder for hvad
- Bevillings kompetence
- Fastholdelse af genopretningsplanen
- Fokus på arbejdsmiljø og trivsel ved en sammenlægning
Der er håb om at overgangen fra barn til voksen, vil blive prioriteret i sammenlægningen, da der i dag ikke er en konkret procedure, for hvad man skal gøre når barnet nærmere sig de 18 år. Dette er med til at skabe frustration for ikke kun borger som pårørende, men ligeledes rådgiverne der sidder med overgangen.
Der forslås derfor at denne procedure bliver udarbejdet hurtigst muligt og at der bliver ensartet en procedure der er til gavn for borgerne og deres fremtid, og gøre arbejdet for rådgiverne langt mere tilgængelig og et værktøj der sikrer at overgangen, bliver nænsom.
Ligeledes er der bekymring for hvordan nedskæring af mestringsvejleder, kommer til at påvirke flowet for §107 sager, og det økonomiske fokus man har via SØP. I dag er der venteliste på §85 på autisme og yderligere nedskæring, vil medføre en flaskehals for et optimalt flow.
Voksen Handicap kan se en fremtidig udfordring i at man vil omlægge nogle af de praktiske opgaver jf. §85 til §83 opgaver. Dette vil kræve at man laver et individuelt skøn af hver enkelt sag og undersøger udviklingen heraf i forhold til handleplansmålene. Dette vil kræve et enormt arbejde, for rådgiverne i voksen handicap, oveni en forvejen presset personalegruppe.
Hvad kommer der til at ske med Center for handicap og myndighed?
Hvilke betydninger har sammenlægningen for Voksenhandicap og de døgndækkede tilbud? Dette giver spekulationer om Centrets fremtid og hvordan strukturen kommer til at se ud fremover. Der er brug for klarhed og inddragelse i de tanker og overvejelser der er forbundet med sammenlægningen.
Hvis der bliver nedlagt stillinger, vil vi opfordre til at der bliver tilbudt mulighed for omplacering internt i kommunen, eller hjælp på anden vis til at komme videre. Vi opfordrer til en gennemsigtig proces, hvor der informeres så hurtigt, det er muligt.
Center for handicap og myndighed.
En katastrofe for den tidlige indsats, inklusionen og normeringen!
MED udvalget i Kristrup Børnehus - Høringssvar ift. budgetforslag med besparelser i Randers Kommune
Inklusion
Både på dagtilbud- og skoleområdet er der en bunden opgave i fortsat at inkludere stort set alle børn. Børn- og skoleforvaltningen har meldt ud, at vi skal inkludere mange flere i de almene tilbud – hvilket kræver en kæmpe indsats fra alle instanser.
Dette vil være umuligt, hvis der samtidig lægges besparelser ned over alle de enheder, der arbejder med børnene, de unge og deres familier.
Vi er rigtig dygtige til at inkludere, men kan ikke gøre det med færre hænder og mindre hjælp fra andre faggrupper.
Tidlig indsats – tværfagligt samarbejde
Det kræver en tidlig indsats - helt fra børnene fødes og mange år frem – til børn og familier i udsatte positioner og dem som ikke skal ende der.
Det kræver kvalitet og fælles indsatser fra alle faggrupper, der arbejder med disse børn, unge og familier.
Derfor er det bekymrende, at der er spareforslag på bl.a. sundhedsplejen, PPR og dagtilbud/skole.
I dagtilbud har vi stor succes med fx de fremskudte rådgivere, der kan lave en tidlig indsats og give råd og vejledning til både familierne men også til det pædagogiske personale.
Derfor har vi absolut brug for at beholde minimum de 9 fremskudte rådgivere, der er ansat til opgaven.
Vi står ofte med råd- og vejledning til forældre, hvilket vi gør godt. Men tiden går i sidste ende fra børnene. Har vi færre fremskudte rådgivere, vil den opgave blive større hos os.
Samtidig er de fremskudte rådgiveres indsats af stor værdi og effekt, da de kan arbejde direkte i hjemmene.
En rammebesparelse på PPR, vil sænke kvaliteten og kvantiteten for samarbejdet samt gøre inklusionsopgaven mere kompliceret – for ikke at sige umulig!
Vi har brug for PPR tættere på (og gerne endnu tættere på end i dag) både til vores forældre men også til det pædagogiske personale for at sikre de bedst mulige vilkår for børn i udsatte positioner.
Normeringen
Hvis man vælger at tælle 85% ledelse med i normeringen, vil det få store kvalitetsforringelser for det arbejde, der skal gøres for og med børnene.
Det betyder nedgang i pædagogstillinger og da vi i forvejen løber meget stærkt og har mange opgaver, vil dette forringe vores arbejdsmiljø.
Vi frygter sygemeldinger og kollegaer, der ikke kan holde til jobbet OG svære ved at rekruttere pædagoger.
Synlig rengøring
Det er ikke fordi, børnene ikke må se, når der gøres rent i vores dagtilbud, men vi ser en del udfordringer med det:
- det er ikke muligt at have stuerne tomme under rengøringen – vi har brug for alle m2. Vi har ingen ekstra rum.
- bekymret for arbejdsskader med våde gulve
- ikke muligt at få gjort ordentligt rent
- forældrene vil altid opleve beskidte intuitioner, da de afleverer, når der er beskidt og henter, når der er beskidt
Undgå katastrofen – hold fast i vores varme hænder. Kig og spar på de kolde hænder i stedet!
På vegne af alle vores kollegaer i Kristrup Børnehus
Charlotte Elgaard – TR/FOA
Tina Kristensen – TR/BUPL
Pia Høholt – AMR
Jens Møller - Souschef
Børn og unge
Nedskæringer på børn og unge er simpelthen galimatias.
Om det gælder inden for normalområdet, specialområdet eller fritidsområdet er egentligt underordnet. Fælles er at en tidelig og dygtig indsats er alfa og omega. Det betyder tit flere penge, og hvis man tænker penge, så er det penge der er godt givet ud så tideligt som muligt. For ellers bliver udgiften til den enkelte bare så meget større senere i deres liv. Og det er kun det økonomiske aspekt.
Hvis man er mere empatisk så giver en dygtig og tidelig indsats også meget bedre livskvalitet for både barnet/den unge og deres pårørende.
Er vi blevet så fattigt et samfund at vi vil spare på det.
Hospice
Hospice Randers skal ifølge budgetmaterialet nedlægges.
Det er intet mindre end frygteligt for patienter og deres pårørende hvis hospice Randers nedlægges.
Her får både patienten og de pårørende en god tid inden det sidste farvel.
Jeg har selv været pårørende, og trods omstændighederne var det en god oplevelse.
Her var der hjælp og nærhed til både patient og pårørende, det må ikke spares væk.
Høringssvar fra Borgerservice
Vedhæftede dokumenter
Ang besparelser i vedligeholdende træning (demenstilbud)
Al tekst og info er vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Bevar Randers Ungdomsskole
Det var med vantro at jeg læste budgetmaterialet, og læste om Randers Ungdomsskole.
En 50% besparelse, nedlæggelse af klubber så man går fra 11 til 2 klubber, samt fjernelse af skolebusdriften til fra klubberne.
Jeg tror ikke at man har tænkt på hvilke konsekvenser dette vil få. Ikke bare på de unges muligheder for at komme i klub, men også hvilke afledte effekter det vil få.
Randers Ungdomsskole er meget andet end "bare" klubber.
Klubberne danner rammen for steder hvor de unge kan mødes på tværs af interesser, etnicitet, social baggrund og alder. Kort sagt fællesskaber de ikke møder ret mange andre steder, og slet ikke som er gratis. Så det er for alle.
Aktiviteterne i Randers Ungdomsskole er mange, og altid med den unge i centrum.
Randers Ungdomsskole har i lang tid været den gode historie fra/om Randers. Og mange gode tiltag kunne fremhæves, men Sommer Camp 2024 stikker ud. Ikke bare på grund af det gode indslag TV2 Østjylland lavede, men også på grund af at tilbuddet måtte udvides fra 80 til 100 pladser. Så 100 unge fra hele kommunen var sammen i flere dage, på tværs af rigtig mange skel. Alle havde det hyggeligt og rart (også de voksne, selvom de var noget trætte bagefter) og uden en eneste konflikt. Det er sådan set fundamentet i det Randers Ungdomsskole tilbyder, og som man vil fjerne med de foreslåede besparelser.
Vi har i øjeblikket mange unge der har det svært, og alt evidens peger på at fællesskaber som understøtter og hjælpe den unge er vejen frem. Men i Randers vil man så det modsatte, det kan man da kalde "Randerledes" med en ret negativ klang.
Nedskæringer med 50% til ungdomsskoler
Jeg syntes at det er helt uhørligt at man vælger at skære 50% på ungdomsskoler i Randers Kommune. Man vælger bevidst at lukke noget der fungerer så godt for rigtig mange unge mennesker, og ikke mindst arbejdspladser.
Besparelser på specialområdet
Jeg har læst budgetforslaget for 2025-2028 med stor bekymring. Endnu engang foreslås der besparelser på specialområdet i skolen. Et område, der efter min mening, er alt for økonomisk presset i forvejen.
Vi er dybt bekymrede for vores børns kommende skolegang, trivsel og fremtid.
Vi frygter den store mistrivsel der uundgåeligt vil følge med så store besparelser.
Bekymring for etablering af skolefællesskaber
Kære Randers Byråd
Jeg har med stor bekymring læst administrationens forslag til besparelser på skoleområdet. Jeg er helt overordnet bekymret for, hvordan vores børns skolegang, dannelse og opvækst vil blive negativt påvirket af forslaget om dannelse af skolefællesskaber. Udover at det vil påvirke vores børn negativt vil det også forandre de små samfund, som er i Randers Kommune, hvor skolen er mere end blot en tryg start på skolelivet for vores børn. Det er et samlingspunkt på for hele byen – en livsnerve, som vil forandres, hvis der dannes skolefællesskaber, som betyder, at den helt lokale forankring forsvinder. Bl.a. ved at en skole som Bjerregrav Skole, som jeg tilhører, kun vil få en repræsentant i skolebestyrelsen.
Derudover er jeg meget bekymret for, at det er den enkelte leder af skolefællesskabet, der får ansvaret for den interne fordeling af eleverne mellem de lokale undervisningsafdelinger i fællesskabet. Det giver ingen mening, hvis børn fra Bjerregrav f.eks. skal gå i skole i Hornbæk eller vice versa. Trygheden ved at starte i den lokale skole, hvor man lynhurtigt selv kan gå eller cykle i skole forsvinder. Det samme gør den tryghed det giver, at vi voksne kender alle børnene og de fleste børn også kender os.
I ønsker at vi skal bosætte os i de små samfund, men deri er vores børns skolegang afgørende, og hvis den lokale forankring/nærhed forsvinder fra skolen eller ens børn alligevel ikke skal gå i den lokale skole. Hvorfor så bosætte os der?
Ift. den planlagte videre proces finder jeg det virkelig uhensigtsmæssigt, grænsende til det uordentlige, at den videre proces, både administrativt og politisk, skal være så forceret, som der er lagt op til. Dette forslag kan i værste fald komme til at ændre det samfund og den kommune, som vi bor i helt grundlæggende med så radikale og sørgelige beslutninger, som der er lagt op til. Derfor er det ikke ordentligt, hvis der ikke er tid nok til processen. Bl.a. lægges der op til at hele den politiske proces skal køre på under 14 dage. Dette er ikke ordentligt for nogen.
Øster Bjerregrav og Over Fusing i livsfare
Som formand for Beboerforeningen i Øster Bjerregrav og Over Fussing, vil jeg hermed protestere mod de planlagte besparelser på byggemodningen af parcelhusgrunde i Øster Bjerregrav. Byområdet har en meget kritisk størrelse for at kunne forblive som et velfungerende lokalsamfund, og faktisk er indbyggertallet faldet over de seneste år i takt med færre børnefamilier og flere ældre og enlige beboere. Vi har derfor brug for flere tilflyttere og gerne børnefamilier, hvilket vil kunne opnås ved at tilbyde denne målgruppe attraktive byggegrunde til overkommelige priser. Faciliteterne er der i forvejen via daginstitution, skole, idrætsfaciliteter, kulturfaciliteter, dagligvarehandel og en dejlig natur. Her tænkes ikke mindst på den kommende Naturnationalpark Fussingø.
Der foreligger en konkret risiko for at disse faciliteter ikke vil kunne opretholdes i fremtiden, hvis der ikke bliver tilført nye beboere til byen, og så kender vi resultatet, - en dødende landsby.
Jeg opfordrer derfor på beboernes vegne til at gennemføre de planer, der i forvejen ligger for området i henhold til den vedtagne strukturplan
Byggemodning af byggegrunde så hurtigt som muligt vil være en investering, som relativt hurtigt vil betale sig tilbage gennem salg af byggegrunde og øget skattebetaling
Høringssvar til besparelser på specialområdet
Kære byråd
Vi har, siden vi læste budgetforslaget været dybt bekymrede. Endnu engang ser det ud til, der skal spares på Specialskolen/Trekløverkskolen.
Vi frygter den store mistrivsel, det vil medføre for vores søn og derved for hele familien. Et barn med udfordringer hvis behov ikke tilgodeses kommer til at påvirke hele familien negativt. Vi ved godt, I kun tænker kroner og ører, men hvad med de menneskelige omkostninger?
Vi håber, I vil tænke jer grundigt om, inden I beslutter noget, der får så indgribende en effekt i så mange børns og forældres liv. Vi klamrer os til kanten for at overleve i det her liv, vi ikke selv har valgt, men som nu en gang er vores vilkår. Pas nu på os og vores børn. Det er NU, I skal investere i de her børns fremtid. Det er NU, I kan gøre en forskel, der betyder, om det her barn bliver tabt, eller om det får den rette støtte og derved muligheden for at kunne bidrage til samfundet på længere sigt.
Lukning af VBU
Lukning af VBU vil være en katastrofe for børn og unge
i Vorup. Der er så meget varme og empati fra de voksne
som gives til børnene selv dem der har det lidt svært.
Hvorfor skal det gå ud over sådan et sted der er så
velfungerende. Desuden er der ikke plads andre steder
til de børn alt er jo fyldt op samt dem der har det svært
får det endnu sværere ved at komme i en sfo. Tænk jer
nu godt om kære politiker inde i gør noget dumt
Randers Ungdomsskole
Som ansat i Randers Ungdomsskole - Center for Fritidsmiljø og Demokrati, er jeg meget bekymret for hvilke konsekvenser det vil få, for de unge i Randers kommune hvis, spareforslaget på 50% reduktion af Ungdomsskolens budget gennemføres.
Hvis Ungdomsskolen ikke længere skal
• være en del at lokalsamfundenes samlede tilbud til unge
• være bindeleddet mellem de unges skolegang, fritid og forening
• samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) om helhedsorienterede pædagogiske indsatser i lokalsamfundene
• være medspiller når det handler om at yde en indsats for lokalsamfundene
• bygge bro mellem lokale og centrale ungdomstilbud i kommunen
• tilbyde godt 2.400 unge et kvalificeret og pædagogiske tilrettelagt fritidstilbud i hele Randers kommune
• guide og vejlede de unge, når de har brug for det
• tilbyde unge fællesskaber og oplevelser, som alle har råd til at deltage i
• være til stede og håndhæve den lovmæssige forpligtigelse, til at underrette sociale myndigheder når unge mistrives
• arbejde for at alle unge i Randers Kommune tilbydes en ungdom, hvor de bliver guidet, hørt, set og taget alvorligt
hvem skal så?
Med venlig hilsen
Ivonn Skov
#BevarRandersUngdomsskole
Det er for mig at se fuldstændig absurd at spare på Randers Ungdomsskole. At vi som kommune skal spare på de unge og dermed fremtiden virker urimeligt. De unge mistrives i stigende grad i her i landet og at spare på ungdomsskolen vil kun eskalere denne negative udvikling.
#bevarrandersungdomsskole
At spare på de unges trivsel er ikke løsningen. Det kommer til at kunne mærkes både på de unges engagement, udvikling og trivsel, hvilket vil have flere negative konsekvenser på sigt.
#BevarRandersUngomdsskole
At spare på de unges trivsel er så bagvendt som noget kan blive. De unger er denne kommunes fremtid, og hvis ikke de trives, skaber det dårlig arbejdskraft senere hen. De unge SKAL have det godt.
At spare på dette område må ikke ske.
Bevar ungdomsskolen!
#bevarRandersUngdomsskole
Det er en utrolig dårlig ide at lave nedskæringer på 50% på Randers Ungdomsskole, fordi det kommer til at have store konsekvenser for de unge, der bruger faciliteterne i fritiden til at skabe relationer til andre og udfolde sig – noget som de ifølge FN’s Børnekonvention artikel 31 har ret til. Der står nemlig, at delstaterne skal opmuntre til, at der stilles til rådighed at de unge kan udfolde sig rekreativt.
NEJ TAK til lukning af VBU
VBU er indbegrebet af den klassiske "fritter" i ordets allerbedste forstand. Det er fritiden - et afbræk væk fra skolen. Det, at børnene, ikke bliver i de samme rammer hele dagen, men rent faktisk har et fristed udenfor skolens område, hvor der er højt til loftet og masser af mulighed for sociale aktiviteter og venskaber på tværs, er altafgørende. De får en identitet og et fællesskab - de er med i klubben.
Et så stærkt aktiv vil være ekstremt ærgerligt for sydbyen og Søndermarkskolen at miste.
VBU har plads til masser af leg, masser af kreativitet og udeliv.
På VBU er der hjertevarme, engagerede voksne og glade børn.
Det vil være et kæmpe tab for børn, voksne og for Randers, hvis der ikke længere er plads til et sted som VBU i byen.
Det er et klart NEJ TAK til lukning af VBU herfra!
Vedr. de foreslåede besparelser på Randers Ungdomsskole.
Jeg er så heldig at være ansat som SSP konsulent for Randers Kommune, hvilket betyder at jeg har til opgave blandt andet at koordinere det kriminalitetsforebyggende samarbejde.
SSP står for samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi og baserer sig på en samarbejdsform, der blev udviklet i Odense for over 30 år siden.
I Randers Kommune hører SSP samarbejdet forvaltningsmæssigt under Børn og Skole, og er koordineret via Randers Ungdomsskole.
Det er værd at bemærke sig at SSP-samarbejdet er et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde omkring den lokale kriminalpræventive indsats mellem kommunen og Østjyllands Politikreds samt internt i kommunen .SSP er således ikke en institution, som rykker ud, hvor der er problemer, men et samarbejde mellem forskellige repræsentanter, der søger muligheder for at løse problemer på tværs af fagligheder og ressourcer. Der har været et formaliseret SSP-samarbejde i Randers Kommune siden midten af 80’erne med små variationer i organiseringen og strukturen.
SSP samarbejdets formål er at sikre, at der arbejdes ud fra en systematisk, helhedsorienteret og sammenhængende samt videns baseret tilgang i den kriminalitetsforebyggende indsats.
I den nationale ramme for kommunernes SSP -samarbejde fra d. 18. februar 2020 fremgår det at målgruppen for SSP-samarbejdet er børn og unge fra skolealderen (6 år) og op til 25 år med specifikt fokus på de børn og unge, der er i risiko for kriminalitet. Unge mellem 18-25 år indgår i SSP+ -samarbejdet. Herudover er der en afledt målgruppe, som er borgere, der inddrages eller bliver målgruppe for en konkret indsats som følge af en indsats mod børn og unge i hoved-målgruppen. Det kan f.eks. være forældre eller søskende. Endelig er de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge, en del af målgruppen for SSP-samarbejdet f.eks. i forbindelse med opkvalificering af og kompetenceudvikling hos disse.
Samarbejdet i SSP omkring de (tidlige) kriminalitetsforebyggende indsatser har stor betydning i forhold til begrænsningen af ungdomskriminalitet, da det:
• styrker samarbejdet omkring indsatsen
• sikrer en øget koordination mellem fagpersoner
• tydeliggør ansvarsfordelingen mellem aktører
• sikrer at der bliver reageret hurtigt, når børn og unge bliver/er kriminalitetstruede
I og med at SSP -samarbejdets ledelse og koordination samt driften heraf hører under Randers Ungdomsskole vil de foreslåede besparelser også ramme det afsatte budget for SSP-samarbejdet, da budgettet til dette ligger under ungdomsskolens.
I forvejen er Randers Kommunes driftsudgifter til SSP-samarbejdet lavere end andre kommuners af sammenlignelig størrelse.
En besparelse på ungdomsskolens budget og hermed på den del som vedr. SSP-samarbejdets drift vil betyde en væsentlig begrænsning af mulighederne for at sikre den fornødne koordination, understøttelse og drift af SSP-samarbejdet og det netværk, som er opbygget gennem årene. Det vil også få en afledt effekt på nogle af de samarbejder, hvor Randers Kommunes SSP indgår i - både lokalt, regionalt og nationalt. Her kan f.eks. nævnes det lokale Infohus samarbejde omkring radikalisering og æresrelaterede konflikter, SSP Østjylland (som er samarbejdet i mellem de 7 kommuner i Østjyllands Politikreds omkring fælles indsatser og kompetenceudvikling, den Boligsociale Helhedsplan og det nationale SSP-Samråd.
Endvidere vil en besparelse på ungdomsskolens budget dels få betydning i forhold de forebyggende oplæg som udbydes i SSP regi (f.eks. Social Pejling, oplæg omkring SoMe, risikoadfærd og konsekvenser - både for elever og forældre), men også på meget andet forebyggende arbejde ind i grundskolen varetaget af Randers Ungdomsskoles dygtige undervisere såsom SEL-undervisning (udvikling af personlige og sociale kompetencer), seksualundervisning, fodboldlinjen og de mange valgfagssamarbejder med skolerne. Hertil skal tilføjes de undervisningstilbud og tiltag, som der findes i den meget brede vifte af gode kvalitetstilbud til byens unge, som udbydes af ungdomsskolens Center for læring og Undervisning såsom knallertkørekort, uddannelse af Brandkadetter i samarbejde med den Boligsociale Indsats og Beredskabet.
Kendetegnende ved disse er, at de alle er med til at danne og uddanne byens børn og unge og dermed har en forebyggende effekt som kan virke kriminalpræventivt - både på den korte og lange bane. En kompleksitet og et samspil som umiddelbart ikke er synligt men dog eksisterende.
Og så er der de fantastiske målrettede tilbud til de børn og unge, som på den ene eller anden måde kæmper lidt eller meget med nogle udfordringer, trivslen og måske livet generelt. Her skal blot nævnes nogle af mange: Heltidsundervisningen, skolefraværsindsatsen (FIT), trivselsfremmende indsatser lokalt efter behov, Ungdomsskolens Inklusionstilbud – RUN - for unge op til 21 år, der har været uden tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i meget lang tid, samarbejdet med Randers FC omkring Talents of Tomorrow.
Alle ovenstående med en hel klar forebyggende effekt og med en stor trivselsfremmende gennemslagskraft og betydning for de børn og unge, som er brugere af tilbuddene.
Indenfor SSP-samarbejdet arbejdes der med tre forebyggelsesniveauer som er defineret af Det Kriminalpræventive råd og tit illustreret ved en forebyggelsestrekant i farverne grøn, gul og rød, som vi kender det fra trafiklysene.
Niveauerne er henholdsvis det opbyggende, det forebyggende og det kriminalitetsforebyggende.
De opbyggende niveau har et opbyggende fokus og et bredt forebyggende sigte.
Målgruppen er den brede gruppe af børn og unge, hvor formålet er forebyggelse af, at børn og unge udvikler risikoadfærd og begyndende kriminalitet.
De opbyggende initiativer er rettet mod og har fokus på at sikre trivsel, tillid, social kapital, opbygge modstandskraft samt gode og trygge vilkår for alle i samfundet. Opbyggende initiativer kan f.eks. være at sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i strukturerede fritidsaktiviteter eller det kan være vidensopbygning af fagprofessionelle, der arbejder med udsatte borgere.
Opgaven løftes primært i daginstitutioner, på skoler og ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber og ungemiljøer, i foreninger mv., og henvender sig til en bred målgruppe, hvor der primært arbejdes med at udvikle og fastholde sunde fritidsvaner, bevægelse, sociale kompetencer, kritisk sans og ansvarsbevidsthed hos børn og unge.
I besparelserne er der også lagt op til reducere antallet af Randers Ungdomsskoles Fritidstilbud fra 11 klubber til 2 centre, samt helt at lukke Vorup Børne og Ungdomshus. Det vil efter min erfaring få en afgørende negativ virkning på mange års arbejde med at skabe nogle gode og sunde fritidstilbud til børn og unge med en klar kriminalitetspræventiv effekt, som alternativ både til "gadehjørnet" og de andre fællesskaber som gerne vil tilbyde sig, men som ingen ønsker at byens børn og unge bliver en del af. Randers har i mange år kæmpet mod et negativt (og fejlopfattet) renommé og visse grupperinger i byen, men ved en stor fælles arbejdsindsats i SSP-samarbejdet og opbakning fra byen generelt, så er det lykkedes i vid udstrækning at forebygge at unge føler sig tiltrukket af disse fællesskaber og vælger sunde og gode fællesskaber til fremfor disse.
Og netop klubberne har en stor del af æren for denne udvikling, da de byder sig til, er fleksible og med deres dygtige medarbejdere stiller sig til rådighed for børn og unge på forskellig vis med gode tilbud og arrangementer - og ikke mindst store ører og varme hjerter. Og netop det relations-arbejde som klubberne og deres medarbejdere har lavet gennem årene har haft afgørende betydning for, at vi kan bryste os over at have en rekordlav ungdomskriminalitet i byen. Vi er gået fra brandslukning til brandsikring. Men det arbejde kræver vedligeholdelse af alt det gode som er opbygget gennem de sidste 25 år.
Endvidere må vi ikke glemme betydningen af disse fællesskaber i forhold til børn og unges trivsel. Det blev tydeligt under Coronakrisen og har blandt betydet nedsættelse af en Trivselskommission og en landspolitisk opmærksomhed på en re-etablering af fritids- og ungdomspædagogikkens betydning børn og unge sunde fritidsliv.
Udmøntes besparelserne som foreslået, så vil der være en stor og mærkbar negativ effekt på det gode børn og ungdomsliv, der er i Randers Kommune. Der er masser af evidens der peger på, at gode fritids-og ungdomspædagogiske tilbud har en afgørende betydning for børn og unges trivsel og udvikling - både i det opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende arbejde.
Lad Randers Kommune værne om børn og unges fritid og anerkende det store arbejde, som der hverdag bliver gjort i kommunen.
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Claus Hansen
SSP konsulent
Hospice Randers
Det er med undren og tristhed, at min familie og jeg erfarer, at en lukning af Hospice Randers indgår i Randers Kommunes spareforslag til det kommende budget.
For 13 år siden blev min far alvorligt syg af kræft. Det gik hurtigt ned ad bakke, og 6 måneder efter diagnosen blev stillet, kom min far på Hospice Randers.
Det blev på mange måder familiens faste holdepunkt den sidste tid, min far levede. Vi blev mødt af et personale, der kunne rumme hele familien og vores forskellige måder at sørge på, fra mindste barnebarn til de lidt ældre børnebørn, os søskende og vores ægtefæller og ikke mindst vores mor, som stod overfor at miste sin livspartner.
Min far var Randers-dreng og bymenneske. Trods alvorlig sygdom, kunne vi kigge ud over byen og mindes hans barndom og ungdom. Min mor kunne gå fra deres lejlighed til hospice, og var på den måde altid tæt på min far under hele forløbet.
Det kompetente og omsorgsfulde personale hjalp os i en meget svær og sorgfuld tid. Vi mødte for første gang i sygdomsforløbet et personale, som turde og kunne være ærlige overfor os.
På grund af ovenstående håber min familie og jeg virkelig, at Randers Kommunes politikere tænker sig rigtig godt om, inden de lukker dette, for Randers Kommune, vigtige sted for byens borgere, som har kort tid tilbage af livet og også for deres pårørende.
Bare fordi andre byer ikke kan præstere samme tilbud, kan vi i Randers jo godt skille os ud og have noget, der er helt særligt for vores borgere.
Bekymringer omkring de voldsomme besparelser i Randers Ungdomsskole
Randers Ungdomsskole gør et godt stykke arbejde, og er, og har altid været, en vigtig del for rigtig mange unge i Randers Kommune.
At man nu fra byrådets side ønsker at reducere ungdomsskolens budget med 50%, og lukke stort set alle klubber og fritidsmiljøer, vil have stor indflydelse på ungekulturen i Randers.
Hvem skal fremadrettet varetage de mange opgaver og tilbud, som ungdomsskolen på nuværende tidspunkt er en vigtig del af?
Hvad vil konsekvenserne være, både nu og på sigt, hvis de unge ikke længere har disse tilbud?
Hvor skal de unge gå hen, hvis disse tilbud fjernes?
Risikerer man en øget mistrivsel blandt de unge, og hvem skal forhindre denne mistrivsel?
Høringssvar vedrørende budget 2025-2028
Se vedhæftede fil.
Vedhæftede dokumenter
Udtalelse i forlængelse af forslag om nedlæggelse af Hospice Randers
Hospice Randers et flagskib for Randers kommune. Her har vi et sted, hvor syge, døende og deres pårørende får den faglige støtte og hjælp, de har brug for. Vi møder syge og døende, som fortæller om, hvilken forskel hospice gør for dem i den sidste svære tid. Vi hører beretninger fra pårørende om, hvilken forskel et ophold på hospice gjorde. Her er en særlig professionalisme og en ro, der hverken er tid eller kræfter til at skabe på et hospital eller plejecenter. At have et tilbud som er så kompetent og ligger midt i byen, gør en forskel for mange. Et hospice i nærmiljøet hjælper til, at familier kan få hverdagen til at fungere trods den svære situation.
At lukke Hospice Randers vil ikke blot være et tab for kommunen, men i særdeleshed et tab for de familier, som har brug for et fagligt specialiseret tilbud, som ikke findes andre steder.
Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.
Med venlig hilsen og på vegne af præsterne i Randers Søndre og Nordre provstier, Randers kommune
Birgith Nørlund Jensen og Ingelise Strandgaard
Provster i Randersprovstierne
Mindre besparelse på Randers Ungdomsskole!
Kære politikkere
Jeg må udtrykke min bekymring omkring den voldsomme besparelse, der er foreslået på Randers Ungdomsskole.
I Randers Ungdomsskole løfter vi mange store opgaver, der bl.a. omfatter unges trivsel, udvikling, medinddragelse og meget, meget mere.
Hvis Ungdomsskolen bliver skåret med hele 50 % vil flere af vores tilbud blive tvunget lukket.
De tilbud vi har i Ungdomsskolen er med til at gøre en forskel for de flere tusind unge, som bor i Randers Kommune.
De opgaver vi løfter har stor indflydelse på de unges trivsel, udvikling og fremtidige muligheder.
Vores arbejde rækker meget længere ud i fremtiden end det måske først antages:
- Vi opbygger de unges selvværd og selvtillid, så de unge bliver mere resistente overfor modgang
- Vi udvikler de unges kompetencer, så de forbedrer deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse / Vores arbejde bidrager til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og/eller tager et fritidsjob
- Vi opbygger sunde unge-fællesskaber, der fremmer de gode relationer og gode sociale kompetencer
- Vores arbejde fremmer en sund ungekultur i kommunen, så færre unge skaber problemer i gadebilledet
(Ovenstående punkter giver kun et lille udsnit af Randers Ungdomsskoles arbejde).
Jeg vil opfordre jer til at overveje, hvilke konsekvenser det kan have, hvis vi ikke udføre de ovenstående opgaver i samme omfang som nu. Fx:
- Hvor vil de unge opholde sig? og hvilke udfordringer kan det skabe i bymiljøet?
- Hvem skal arbejde med de unges selvværd og selvtillid? De unges trivsel er lav - hvilket ikke blot er en lokal udfordring, men en udfordring på landsplan.
- Hvad skal der ske med de unge, der ikke starter/gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvilken pulje skal understøtte/betale?
Jeg håber I ligesom mig, kan se de udfordringer en så voldsom besparelse vil skabe, og overveje om ikke der er plads til at spare andet steds.
Cand. pæd. soc.
Malene Skov Larsen
Det er bedre at forebygge end at helbrede … bare ikke i Randers Kommune?
Det fremlagte forslag om reduktion af Fremskudte Socialrådgivere i PPR fra 9 til 5 årsværk - dvs. en reduktion på 44% - kan være en af de funktioner, som set udefra kan virke som nemme at undvære, men det er mere komplekst end som så. Funktionen Fremskudte Socialrådgivere har eksisteret siden januar 2012, og har ad flere gange oplevet at få opnormeringer i takt med flere opgaver, så der for nuværende er ansat 10 medarbejdere, svarende til 9 årsværk.
Fremskudte Socialrådgivere arbejder ud fra tilgængelighed og fleksibilitet, og det betyder, at der er mange familier, som aldrig kommer i kontakt med Familie- og Rådgivningscentret, fordi deres udfordringer er afhjulpet giver igennem rådgivning fra os. Vores arbejde kan virke ret usynligt, men faktisk er det jo en succes, når det er sådan, for det betyder, at familierne har fået den hjælp de har brug for i rette tid.
De Fremskudte Socialrådgivere varetager lovpligtig rådgivning efter Barnets Lov §28 (hvor børn og unge har mulighed for åben, anonym rådgivning) og Barnets Lov §29 (familieorienteret rådgivning). Vi afholder vejledningsforløb til børn, unge og forældre efter henvisning fra Familie- og Rådgivningscenteret jf. Barnets Lov §30, dvs. tidligt forebyggende indsats. Den lovbestemte Åben Anonym Rådgivning varetages både telefonisk og igennem kontakten med skoler og dagtilbud af de fremskudte socialrådgivere.
Hvis forslaget udmøntes, vil det få store konsekvenser for børn, unge og familier i Randers Kommune, da serviceniveauet bliver væsentligt forringet.
Vi kan frygte, at der kommer flere underretninger og henvendelser til Familie- og Rådgivningscentret, hvis der ikke længere er mulighed for at en fremskudt socialrådgiver kan deltage i netværksmøder eller sparring, eller bare være tilgængelige for familier og personale i skoler og dagtilbud, og dermed få kontakt til og tilbyde forældrene/ familierne hjælp i form af rådgivning, forældrekurser eller andre tilbud.
Familier, der oplever at der er begyndende trivselsproblemer enten ved barnet eller familien som helhed, får længere vej og ringere muligheder for at få tidlig hjælp, hvis de Fremskudte Socialrådgivere ikke længere har samme serviceniveau. Hvis en familie, der søger rådgivning, kontakter Familie- og Rådgivningscentret vil den pågældende Børn- og Ungerådgiver have notatpligt og lave screening på en familiens henvendelse for at afgøre, om der er behov for en forebyggende indsats eller yderligere tiltag, og der er pligt til at notere, hvis der kan være tale om en egentlig ansøgning – og dermed kommer der mange (unødige) administrative skridt, samtidigt med at familierne oplever at det, der egentlig bare var ønske om rådgivning, pludselig er en sag i Familie- og Rådgivningscenter.
De Fremskudte Socialrådgivere deltager også i tværfaglige netværksmøder i skole og dagtilbud på lige fod med andre faggrupper i PPR, hvor vi bidrager med socialfaglig viden om børn, unge og familier samt tilvejebringer et helhedsorienteret perspektiv på familiens situation ud fra en ressource- og løsningsfokuseret tilgang. De Fremskudte Socialrådgivere bidrager positivt til inklusionsdagsordenen og igennem de indsatser vi iværksætter, er ved med til at sikre at flere børn forbliver i almenklasser/-skoler.
I forbindelse med Barnets Lov/ ”Børnene Først” vil der i 2025 komme anbefalinger til tidlig opsporing og fremskudt rådgivning, og Barnets Lov lægger også vægt på vigtigheden af tidlig indsats. Den måde, at de Fremskudte Socialrådgivere er forankret i PPR og dermed indgår i tværfagligt samarbejde helt tæt på de fagpersoner, der møder børn og unge hver dag, giver virkeligt gode muligheder for at opspore begyndende trivselsproblemer tidligt og med hurtig indsats ændre negativ udvikling, helt i tråd med intentionerne bag Barnets Lov. Med det foreslåede spareforslag, vil det være meget vanskeligt at leve op til den nye lovgivnings hensigter.
Som det er nu, er de Fremskudte Socialrådgivere en unik socialfaglig sparringspartner for personale og ledelse på skole og dagtilbud, men også for UU-vejledere, Tandplejen og Sundhedsplejen. Det betyder, at fagpersoner på almenområdet får sparring til støtte til børns trivsel, indsats mod skolefravær og socialfaglige perspektiver på familielivet. Almenområdet får også hjælp til at udarbejde underretninger, så underretningerne bliver mere kvalificerede og de Børn- og Ungerådgivere, der modtager underretningen, får tydelige beskrivelser af bekymringen, familiens styrker og udfordringer, og de indsatser der allerede har været afprøvet.
Af og til møder vi familier, som har brug for en mere støttende indsats fra Familie- og Rådgivningscentret. Vores rolle som brobygger mellem skole/dagtilbud og Familie- og Rådgivningscenteret giver mulighed for smidig og fleksibel sagsgang til gavn for familierne.
Fremskudte Socialrådgivere står også for forældrekurset ”Invest in Play”, hvor forældre kan få hjælp til at bryde negative mønstre, hvis hverdagen er præget af konflikter og begyndende mistrivsel. Kurset giver forældrene redskaber og inspiration til et mere positivt samspil med og større forståelse for deres barn. Vi oplever stor søgning til vores kurser allerede nu, og frygter at med en reduktion af medarbejdere, vil der være endnu længere ventetid på at kunne deltage, og trivselsproblemerne risikerer at vokse voldsomt.
Derudover er der de sidste par år blevet et skærpet fokus på skolefravær, og der spiller de Fremskudte Socialrådgivere en særlig rolle, både i opsporing, tidlig indsats og de mere indgribende indsatser som ”Back2School” og vi spiller en central rolle i den kommende strategi mod skolefravær. Hvis gruppen reduceres som fremlagt, er der risiko for at vi ikke vil kunne understøtte skolerne i arbejdet med forebyggelse og håndtering af skolefravær.
Med ønsket om, at byrådet trods svære betingelser for at finde besparelser alligevel vil tage ovenstående i betragtning og fastholde den nuværende normering på 9 årsværk.
På vegne af de Fremskudte Socialrådgivere i PPR
Michelle Aarup Kristensen
Tillidsrepræsentant
Dansk Socialrådgiverforening
Mindre sundhedskommunikation mindsker kendskabet til sundhedstilbud i RK
Udtalelse fra medarbejdersiden i staben Politik, Jura og Kommunikation, der varetager den foreslåede halvering af kommunikationsstøtten til sundhedsområdet, herunder udarbejder pressemeddelelser, kommunikationsplaner og sikrer tilstedeværelse på digitale og printede platforme.
Vi ønsker at fremhæve konsekvenserne ved at halvere kommunikationsindsatsen på sundhedsområdet.
- Formidling af Randers Kommunes attraktive sundhedstilbud
- Mindre kommunikation om indsatser såsom familieiværksætterne, søvnklinikken, rygestopkurser og skilsmissekurser vil medføre at færre i målgruppen får gavn af dem, hvilket også kan medføre en generelt dårligere folkesundhed i Randers Kommune.
- Sundhedskommunikation er målrettet borgere, der enten har udfordringer eller er i risikozonen for at få det, en begrænsning af kommunikationen til disse vil ramme de svageste, der samtidig er svære at nå
- Det er vigtigt, at borgerne kender de mange sundhedstilbud, Randers Kommune har. Det kan vi blandt andet gennem en styrket kommunikationsindsats. Ved at begrænse den vil det medføre, at færre borgere oplyses om vores vigtige tilbud og kampagner.
- Manglende kommunikation kan også medføre, at det økonomiske hul graves dybere.
- Ny stor politisk vedtaget kommunikationsindsats Nikotinfri Ungdom kan ikke løftes uden midler
- Det er vigtigt, at der afsættes midler og ressourcer til at løfte store kommunikationsindsatser for at føre dem ud i livet. Dette gælder også i tværgående projekter som dette.
- Der er i forvejen ikke midler til at løfte kampagnen og underbygge de prioriteringer, som byrådet har vedtaget. Der er eksempelvis ikke finansiering til kampagnens ene af tre ben: Forbudsskilte i det offentlige rum.
- Sundhedskommunikation der kan være med til at flytte folk fra overførselsindkomst
- Forebyggende sundhedsindsatser er og kræver kommunikation for at have effekt (også økonomisk).
- De rette sundhedsinitiativer i tide kan være med til at flytte borgere fra overførselsindkomster.
- Kommunikation udenfor den centrale kommunikationsafdeling er ikke den billigste og mest effektive løsning
- Sundhedsområdets mulighed for løbende kommunikationsbistand fra kommunikationsafdelingen er en effektiv, professionel og fleksibel løsning med mulighed for at drive kontinuerlige kommunikationsindsatser for relativt få midler.
- En åbenbar konsekvens af besparelsen vil være, at forvaltningen i højere grad må købe kommunikation hos eksterne bureauer, hvis byrådets ambitioner på sundhedsområdet og målsætninger i konkrete sundhedstiltag og indsatser skal nås. Dette vil medføre en mere fragmenteret kommunikationsindsats, der både er dyrere, mindre effektiv og i sidste ende samlet set vil resultere i mindre sundhed for pengene.
Medarbejdersiden, personalemøde med MED-Status i staben Politik, Jura, Kommunikation og Event
8900 Randers C
Ren Randers er borgernær kommunikation med dokumenteret stor effekt
Udtalelse fra medarbejdersiden i staben Politik, Jura og Kommunikation, der varetager udvikling og drift af projektet Ren Randers.
Vi fremhæver her konsekvenserne ved at fjerne dette borgernære kommunikationsprojekt, der står for kommunikation i byrummet og digitalt, samarbejder med og engagerer frivillige og foreninger samt analyserer og overvåger den store udfordring, som henkastet affald i by og natur er.
Ved bortfald af kommunikationsindsatsen om projekt Ren Randers samt tilpasning af indsatsen i byrummet mister Randers Kommune:
- Ren Randers har dokumenterbart mindsket mængden af affald på kritiske lokaliteter såsom Busterminalen, Vestergade, Jens Otto Krags Plads m.fl.
- Affaldsmængderne måles hvert år i affaldsanalysen foretaget af Hold Danmark Rent, hvor vi i Randers Kommune i 2024 har knækket en negativt rettet kurve i affaldsmængder.
- Unikt og stærkt samarbejde med foreninger
- Ren Randers skaber en fælles bevidsthed om renhed i byen primært gennem den fællesskabsskabende aktivitet, som affaldsindsamling er.
- Projektet aktiverer hundredvis af frivillige i indsatsen Ren Natur, hvor foreninger kan tjene penge til klubkassen ved at samle affald i by og natur.
- Projektet samarbejder med gruppen ’Renholdet Randers’, der ved en løbende aktiv affaldsindsamlingsindsats arbejder for samme mål, som Ren Randers arbejder for.
- Den Store Affaldsindsamling i Randers Midtby og Nordbyen arrangeres af Ren Randers, hvor vi hvert år i samarbejde med borgere samler enorme mængder affald.
- Projektets forankring i frivillighed giver dermed stor værdi for både Randers Kommune, by, natur, foreninger og frivillige.
- Positionering og branding af Randers Kommune
- Omkringliggende kommuner i særdeleshed Aarhus Kommune har en stor og prioriteret lignende indsats gennem deres ’Ren By Aarhus’.
- Ved at lade Ren Randers bortfalde mister Randers Kommune et vigtigt brandingredskab i positioneringen som en ren kommune.
- Ren Randers er et mangeårigt politisk prioriteret projekt i Randers Kommune, et arbejde vi anbefaler, at Randers Kommune fortsat prioriterer for at yde fordel af arbejdet siden 2016.
- Mister kampagner der skaber positiv omtale lokalt, regionalt og nationalt – borgere og medier interesserer sig for emnet
- Ren Randers har de seneste år skabt effektive kampagner mod blandt andet efterladte hundelorte, henkastede cigaretskod, tyggegummiklatter.
- Ren Randers yder kommunikationsvejledning i arbejdet med affald, som kan skabe stor debat. Det oplever Randers Kommune netop for tiden, hvor vi skifter affaldsspande og ændrer deres placering. Her er stort kommunikationsbehov.
- Mister fokus på stærke nudging-, adfærdsændrings- og oplysningsindsatser i byrummet
- Tyggegummiunivers på Busterminalen, en pop-up skov i Festugen, talende skraldespande med smukke skiftende naturbilleder i Midtbyen er alle eksempler på borgernær byrumskommunikation
Medarbejdersiden, personalemøde med MED-Status i staben Politik, Jura, Kommunikation og Event
8900 Randers C
Udtalelse fra medarbejdersiden i Politik, Jura, Kommunikation og Event
Udtalelse fra medarbejdersiden i Politik, Jura, Kommunikation og Event
Randers Kommune er i dag en af de billigst drevne kommuner administrativt. Det betyder, at nedskæringen i administrationens økonomiske ramme vil få betydning for den service, det er muligt at levere i by-rådssekretariatet, kommunikation og event.
Byrådssekretariatet
Byrådssekretariatet varetager bl.a. betjeningen og kvalitetssikringen af dagsordener og øvrige arrangementer for byrådet, økonomiudvalget, rådene, bæredygtighedsudvalget og direktionen. Sekretariatets medarbejdere vejleder den øvrige forvaltningen i vanskelige juridiske spørgsmål og kvalitetssikring af politiske beslutninger. Det er derfor risikobetonet at foretage nedskæringer i funktionen, da det nødvendigvis må føre til et servicetab eller ændring i opgavesammensætningen. Sekretariatet er desuden ansvarligt for store, ressourcekrævende og komplicerede projekter så som valghandlinger – næste gang i forbindelse med Kommunalvalget 2025.
Kommunikation
Kommunikation er ansvarlig for, at de kommunale tilbud, projekter og indsatser når ud til borgerne. En stor organisation som Randers Kommune har både et bredt udvalg af kommunale tilbud og målgrupper. Kommunikation nedsætter kompleksitetsniveauet for borgerne ved en inklusiv webtilgængelighed og målrettet formidling af kommunens service til borgerne. Såfremt der skæres i den økonomiske ramme, vil det derfor svække borgernes forståelse for og indgang til de kommunale tilbud.
Besparelse på Eventpuljen
Eventpuljen er med til at sætte nye kulturoplevelser og kulturaktiviteter i gang. Støtten er som oftest et vigtigt supplement til den øvrige finansiering som støttemodtagerne har. En besparelse på eventpuljen vil derfor alt andet lige medfører, at der bliver færre oplevelser og aktiviteter i Randers Kommune. Alternativt må der skrues ned for ambitionerne og dermed går det ud over kvaliteten af arrangementerne. Randers Kommune er stadig ramt at et dårligt image. De mange arrangementer og ikke mindst omtalen af dem er med til at skabe ligevægt og et mere positivt image. Bliver der færre oplevelser eller hvis kvalitet falder på de enkelte oplevelser, kan det medføre at Randers får færre gæster til byen – ligesom der vil mangle en modvægt til området dårlige image.
Nedskæringer i dag fører til udgifter i fremtiden
- Byrådssekretariatet arbejder med at udvikle og styrke de juridiske og administrative kompetencer i organisationen. Hvis der ikke er ressourcer til denne opgave, må der forventes et lavere kompetenceniveau i den samlede organisationen på lang sigt.
- Kommunikation og Event er med velovervejede kampagner og større begivenheder med til at styrke tilflytningen af skatteborgere til kommunen.
- En åbenbar konsekvens af besparelsen vil være, at forvaltningen i højere grad må købe kommunikation hos eksterne bureauer. Dette vil medføre en mere fragmenteret kommunikationsind-sats, der både er dyrere, mindre effektiv og i sidste ende samlet set vil resultere i mindre borger-rettet kommunikation for pengene. Dette gør sig særligt gældende på sundhedsområdet og i projektet Ren Randers, som vi har udarbejdet selvstændige høringssvar om.
Medarbejdersiden, personalemøde med MED-Status i staben Politik, Jura, Kommunikation og Event
8900 Randers C
Skolefællesskaber med kun 1 ledelse
Som ny tilflytter til Asferg med ca. 600 indbyggere og stigende indbyggertal, er jeg bekymret over Kommunens forslag, om at lave skolefællesskaber, med kun en ledelse for flere små skoler. Min frygt er, at dette sandsynligvis vil gå ud over de små skoler i de mindre landsbyer.
Hvis der kun er en ledelse til at varetage f.eks. 3 skolers interesser, vil det det naturligt være let for en skoleleder, at samle alle børn i én større skole, og dermed lukke velfungerende mindre skoler inden for skolefællesskabet.
Dette vil have stor en stor negativ effekt for tilflytningen og bevarelsen af børnefamilier i de byer, hvor skolen nedlægges, hvilket ikke kun betyder, at en skole nedlægges, men starter en nedadgående spiral med faldende indbyggertal og dermed stor sandsynlig for, at andre af byens institutioner som børnehave/vuggestue lukker, samt af det i forvejen skrøbelige fundament under de små byers købmænd kan skride med lukning af et lille samfunds dagligdagsforretning til følge. Det vil sige, at en lukning af en skole vil få "korthuset" i en lille by til at vælte med ovennævnte effekter til følge.
Alle ved jo også, at børn trives bedst i de små skoler, hvor børnene hurtigt lærer hinanden at kende, og dermed kan danne gode trygge fællesskaber - også uden for skolen.
Jens Elleby
Høringssvar Aktivt Fællesskab
4/9.2024
Høringssvar fra Aktivt Fællesskab – et tilbud til yngre borger med demens (40år-68år)
- Aktivt Fællesskab er det eneste dagtilbud i Randers kommune, hvor vi arbejder med at forsinke udviklingen af demens ved at:
o Styrke og vedligeholde fysisk formåen
o Forhindre social isolation
o Skabe meningsfulde aktiviteter, herunder tilbyder vi også CST kursus. (kognitiv stimulations terapi)
- Ny forskning viser at dette kan forhale demensen og forbedre livskvaliteten, hvilket holder borgerne længst muligt i eget hjem, uden hjemmehjælp.
- Aktivt fællesskab ligger pt i Fårup og der vil være store besparelser på Terndrup Taxa, hvis vi blev placeret i Randers. Herved kan vores borgere selv ankomme til tilbuddet, og vi vil kunne lave aktiviteter der er målrettet den enkelte borgeres dagligdags udfordringer, både fysisk, psykisk og socialt, hvilket også giver besparelser på hjemmehjælp, da deres behov herfor udsættes.
- Husets bus skal desværre spares væk, hvilket indskrænker vores muligheder for at komme ud af huset og øve/træne dagligdags udfordringer.
Med Venlig Hilsen
Betina & Pernille – samt alle vores søde borgere.
Fra lokalt MED, bestyrelse og medarbejdere fra Tjærbyvejens vuggestue
Høringssvar fra lokalt MED, bestyrelsen og medarbejdere i Tjærbyvejens vuggestue
Tjærbyvejens vuggestue er en lille selvejende vuggestue, der er normeret til 34 børn.
Ledere indgår som pædagogisk personale i minimumsnormeringer. Går fra for nuværende 30% til 51% i 2025 og til 65% i 2027/28.
Det er som en selvejende institution som vores en stor udfordring, at lægge yderligere timer som pædagogisk personale. Vi har en ledelsesopgave, der er tilsvarende en stillingsbeskrivelse, som både en pædagogisk leder, samt en dagtilbudsleder og en administrativ medarbejder besidder.
Det er ikke en mulighed at lægge flere timer som pædagogisk personale, da der så vil være ledelsesmæssige opgaver, der ikke vil blive løst.
Konsekvensen af dette forslag er, at de varme hænder hos børnene (minimumsnormeringerne i virkeligheden) bliver udhulet. På papiret og i excel-arket vil vi leve op til lovgivningen om minimumsnormeringer, men ikke i virkeligheden ude på stuerne hos de små. Altså en normering forringelse!
En besparelse, der rammer børnene hver eneste dag..
Med dette forslag bliver der mindre tid til ledelse tæt på, hvilket vil medføre et øget behov for at uddelegere opgaver til pædagogerne. Det betyder dårligere kvalitet på arbejdspladsen, hvilket kommer til at påvirke arbejdsmiljøet og formentlig en øgning i sygefraværet.
Måske det bør drøftes om PAU/PGU skal tælles med, med en højere procentdel, end de gør nu ift. minimumsnormeringen? Det giver selvfølgelig anledning til en snak omkring faglighed, eller mangel på samme, men det vil dog stadig være varme hænder ude på stuerne hos børnene.
Det er ikke en ønskværdig mulighed, men set fra et børneperspektiv, vil det give mere kvalitet, end at skrue op for lederens procentandel som pædagogisk personale.
Vi må sige, at vi sidder her som pædagogisk personale, med en stor bekymring for de små mennesker, vi har ansvaret for hver dag. Vi har en stor bekymring for vores arbejdsliv, kan vi som pædagogisk personale i daginstitution overhovedet holde til at arbejde i det felt, som vi brænder for? For rammerne og vilkårene som det foreslås her, er stærkt bekymrende..
Med disse besparelser i sigte, må vi nok konstatere, at rekrutteringsudfordringerne på dagtilbudsområdet er kommet for at blive, det vil ikke være attraktivt at arbejde hverken som pædagogisk personale eller leder..
Randers Kommune som Danmarks Børnekommune nr. 1, den er lidt svær at få øje på?
At der skæres i børneområdet budget til Tidlig Indsats, er også dybt bekymrende. Vi oplever allerede, at midlerne til at støtte op om og etablere en særlig indsats omkring børnene og deres familier i forvejen er begrænsede, og hvis der reduceres yderligere, så kan man i virkeligheden ikke rigtig tale om en Tidlig Indsats.
Ligeså foreslås det at PPR skal reduceres på de fremskudte rådgivere, hvilket også får en stor betydning for Tidlig Indsats.
Det er stærkt bekymrende, at der foreslås at spare på meget på de små, det kommer til at koste både trivsel og økonomi for kommunen, når de små bliver store, og familierne ikke har fået den hjælp og støtte der var brug for, mens børnene var små. Robuste unge mennesker bliver en mangelvare..
Ydermere henledes en opmærksomhed på det arbejdsmiljø, som bliver ramt, når det pædagogiske personale skal håndtere sager med børn og familier, der ikke er i trivsel og har brug for en tidlig/særlig indsats, og vi ikke har mulighed for at henvise til den nødvendige hjælp.
Konsekvensen heraf bliver formentlig et dårligt psykisk arbejdsmiljø for personalet, og et skyhøjt sygefravær på arbejdspladserne. Hvilket igen medfører en ringere kvalitet for de små, og dermed et dårligere børneliv.
Lukning af Den selvejende institution Vorup Børne-og Ungdomshus er et stort skridt tilbage i kvaliteten og mangfoldigheden i de muligheder en kommune af Randers’ størrelse bør kunne tilbyde deres børn og familier. En drøftelse af, om Randers kommune ønsker et mangfoldigt tilbud af både Fritidshjem og SFO’er var relevant i denne sammenhæng.
Der foreslås et årligt beløb til vedligeholdelse af legeredskaber på 1 mio kr. Vi mangler gennemsigtighed i dette forslag. Hvem kan søge det, og på hvilke præmisser kan det søges? Er det både kommunale dagtilbud og selvejende institutioner der kan søge og bevilges på lige vilkår?
Som MED, bestyrelse og medarbejdere herfra Tjærbyvejens vuggestue, har vi en stor undring på, hvorfor det primært er de varme hænder, der sættes fokus på i spareforslagene?
I vil fjerne ressourcerne væk fra børnene, fremfor at kigge på, at skære ned på antallet af kolde hænder?
Der må være chefstillinger, konsulent stillinger og andre administrative stillinger, der kan kigges på, hvor konsekvensen ikke får en direkte betydning for det kvalitative børnemiljø, vi hver eneste dag skal stå til ansvar for?
Høringssvar fra Fårup Ældrecenter.
Høringssvar fra Fårup Ældrecenter.
Nedenstående er nogle af de bekymringer som vi på Fårup Ældrecenter har, samt forslag til besparelser
- Nedlæggelser af boliger: vores bekymring går på at der ikke er sat navne på de steder der skal lukke hvis boligplanen og Dronningborg Plejecenter skal bygges. Fårup Ældrecenter er et socialt samlingspunkt i byen, og det vil ikke være naturligt at tage til et ældrecenter i en anden by. Det besværliggøres ligeledes af at offentlig transport stort set ikke eksisterer i de små byer.
- Prisstigning på kostpakke: Vi er bekymret for at kostpakkerne skal stige, da vi i dag har flere beboere der ikke har råd til kostpakke. Dette betyder at de vælger kostpakken fra hvilket vil give mere arbejde til medarbejdere der skal købe ind, varme mad, vaske op mm. i hver enkelt lejlighed. Derudover vil flere blive fejlernæret hvis de selv skal sørge for mad.
- Vedligeholdende træning: Der er ikke nævnt hvad der specifikt skal spares på. Vi er bekymret for at det vil være frivilligguider mm. der skal spares væk. For os her i Fårup har de frivillige en stor betydning og mange af de sociale tiltag der forgår, bliver drevet af frivillige og vores frivilligguide.
- Vi er bekymret for at de penge der er blevet lovet af regeringen til at give et løft i ældreområdet ikke kommer til at bliver brugt på dette i Randers. Vi skal leve op til højere krav, men der vil ikke være penge til kompetenceløft til personalet.
Forslag til hvor der kan spares
- Hvis vi skal pege på hvor der skal spares penge kunne vi pege på velfærdsteknologisk team. Vi kan undre os over at man kan have 2, snart 3 ansatte i dette, uden at vi har mærket noget som helst til det. Velfærdsteknologi giver god mening, men hvis vi på ældrecentre ikke mærker til at der er 3 ansatte, giver det ingen mening.
- Derudover kan vi kan undre os over at der skal være så mange ledelseslag.
På vegne af medarbejdere på Fårup Ældre center
Pia Gade
Næstformand
Randers Ungdomsskole
Det er dybt bekymrende om der er blevet taget højde for, hvem der skal tage sig af de unge, hvis spareforslaget på 50% i Randers Ungdomsskole gennemføres.
Randers Ungdomsskole er der for den enkelte unge, støtter de unge og hjælper dem på rette vej mod uddannelse, job og et godt voksenliv.
I Randers Ungdomsskole bliver der dannet fællesskaber blandt de unge, de gør ting sammen, der er glæde, tryghed og social trivsel.
Hvis alt det bliver taget fra de unge – hvad skal de så?
Hvor skal de unges samlingspunkt være, hvis 50% bliver taget fra Randers Ungdomsskole?
De unge er fremtiden!
Derfor skal der bestemt ikke spares på de unge.
Med venlig hilsen
Mirela Basic-Demirovic
Skolerne (og især børnene) er langt fra klar til mere "inklusion"
Høringssvar ift budgetforslag med besparelser på special skole området i Randers kommune
Kommunens nye budgetforslag er i stort omfang baseret på en analyse fremsat af KL.
Der lægges op til at spare 10% af personalet på kommunens specialskole, fjernes muligheden for specialtilbud til de mindste og samtidig laves en mindre investering i kompetenceudvikling på almenområdet. Argumentationen i forslaget lægger vægt på at børn med handicap har det bedst i almen tilbud og at det derfor er godt at flytte midler fra special området til almen området. Desværre er der lavet en række fejlslutninger på baggrund af dette materiale som jeg gerne vil belyse.
Analysen er en registeranalyse, der viser hvordan unge har klaret sig efter folkeskolen ift uddannelse og job. De unge er opdelt i dem der har gået på almenområdet, dem der har været i specialklasser ude på skolerne og dem der har været i specialskole.
https://www.kl.dk/media/lucfzdno/10-aar-efter-specialtilbud.pdf
Analysen viser at dem der klarer sig bedst er unge der har gået i almen skolen, dernæst dem der har gået i specialskole og tilsidst dem der har gået på specialskole.
Herfra laves af KL følgende antagelser;
Det er fordi at børnene har gået på special tilbud at de har klaret sig dårligt
Jo mere specialiseret (segregeret) tilbud, des dårligere klarer de unge sig uanset graden af funktionsnedsættelse
Børn med funktionsnedsættelser har bedre af at være en del af det almene tilbud/fællesskab
Vi bruger pengene forkert ved at satse på at have specialiserede tilbud
Jeg vil gerne fremsætte følgende modantagelser:
Det er fordi at børnene har et psykisk handicap, at de klarer sig dårligt. Det er helt generelt at børn med især psykiske handicap klarer sig dårligere i uddannelses systemet. (https://videnomhandicap.dk/handicap-uddannelse/uddannelse-og-unge-med-handicap-i-tal/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR2Eaqr4eOgxzaHUrGel3rmd-M2JmWyBnEpomtN_4lMi00rqxNwmNWJUPd4_aem_-v__2zn9HhylFE1NIB3mSw) .
Børn med diagnoser har diverse vanskeligheder som gør at de har svært ved at følge de forskellige fag i skolen, på videregående uddannelser og således også får sværere ved at få et job. Vanskelighederne omfatter blandt andet ringe fokus, lavere stresstærskel, dårlige sociale og kommunikative evner, svage eksekutive funktioner og nedsat evne til at omstille sig. Dertil kommer, at mange med diagnoser har opbygget belastningsreaktioner som fx stress, depression, angst og spiseforstyrrelser.
Der er forskel på graden af funktionsnedsættelse hos de børn der går i specialklasser og dem der visiteres til specialskole. At de unge fra specialklasser klarer sig bedre end dem fra specialskolen skyldes nok i højere grad, at de har dårligere forudsætninger til start.
Dette underbygges af et nyere studie fra VIVE omkring “Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser”
Børn og unge med funktionsnedsættelser i segregerede skoletilbud klarer sig i gennemsnit dårligere end børn og unge med funktionsnedsættelser i inkluderede tilbud med følgende udfald:
- Lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen
- Større andel af fritagelser fra folkeskolens afgangseksamen
- Færre aflagte prøver pr. barn ved folkeskolens afgangsprøve
- Lavere andel, der påbegynder ungdomsuddannelser.
Det er særdeles vigtigt at bemærke, at analyserne ikke kan sige noget om den direkte årsagssammenhæng. Det er derfor ikke muligt at tolke resultaterne således, at disse fund er et resultat af, at de pågældende børn og unge har været en del af et segregeret tilbud. Hovedårsagen til dette er, at de registerbaserede data ikke indeholder viden om graden af funktionsnedsættelse. Tillige peger de kvalitative analyser på, at det gennemgående er en gruppe børn og unge med større udfordringer, som segregeres til specialtilbud, end det er tilfældet for de børn og unge, som forbliver i almenskolen med støtte.
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf20/sep/200924-rapport--uddannelsesresultater-og-moenstre-for-boern-og-unge-med-funktionsnedsaettelse.pdf
Specialtilbud har forskellige priser, hvoraf specialskolen er dyrest og specialklasser ude på skolerne er mindre dyre (og mindre specialiserede). Når børn i kommunen visiteres, kigges på barnets udfordringer og barnet placeres altid i det mindst dyre tilbud. Faktisk kigger man aktivt halvårligt på, om barnet måske er blevet “god nok” til at komme i et mindre dyrt tilbud. Dvs at kun de børn der har det allerværst og fortsætter med at have det allerværst, er dem der går i kommunens specialskole. Dem der har det bedre går i specialklasserne og dem der klarer sig rimeligt godt vil ofte komme helt tilbage til almenområdet.
Derfor er det slet ikke underligt at des mere specialiseret tilbuddet er, des dårligere klarer børnene sig efterfølgende. Spørgsmålet er, hvordan de ville have klaret sig uden det specialiserede tilbud - hvilket der ikke foreligger nogen undersøgelser af.
Der antages at børn med handicap har bedst af at være en del af det brede fællesskab og ikke at blive “ekskluderet”. Men børn med psykiske handicap som bliver adspurgt føler sig i langt mindre grad end de øvrige børn som en del af fællesskabet, hvilket en analyse fra børns vilkår viser. https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2022/03/Analysenotat-_-Boern-med-saerlige-behov-_-Faerdigt.pdf
En ny undersøgelse fra de Danske Handicaporganisationer i forbindelse med inklusionsdagsordenen viser fx, at kun 4 ud af 10 forældre til et barn med handicap (herunder psykiske lidelser, kognitive handicap, sensorisk handicap eller fysisk handicap) oplever, at deres barn er med i sociale fællesskaber i skolen.
https://handicap.dk/nyheder/ny-undersoegelse-boern-med-handicap-mangler-sociale-faellesskaber
Altså oplever de IKKE at være inkluderet i fællesskabet selv om de kommer i almenskolen. De bliver mobbet, føler ikke de kan følge med og føler sig anderledes/ forkert. De bliver marginaliseret.
I et specialtilbud vil de i højere grad være på lige fod med de andre elever.
Et studie fra VIVE peger desuden på at undervisnings miljøer med børn med blandede behov er langt sværere at undervise
For eksempel hvor lærerne må arbejde med en faglig spredning mellem flertallet af elever, som arbejder med det faglige stof for 9. klasse, og enkelte, som arbejder med stof målrettet 4. klasse. Lærerne peger på vanskeligheder både i forhold til forberedelse af flere sæt af materialer og i forhold til udfordringer med at tilrettelægge fælles faglige diskussioner for klassen, når spredningen er meget stor.
I øvrigt er der større chance for at elever fritages helt for et-flere fag hvis elever med forskellige støtte behov samles i én klasse.
Det kvalitative materiale peger desuden på, at fritagelse fra fag kan være en indbygget virkning af et større støttebehov og lavere arbejdstempo, som medfører, at det er vanskeligt at arbejde med den fulde fagrække i visse segregerede tilbud. Dette ser især ud til at være tilfældet i tilbud, hvor man samler elever med forskelligartede støttebehov.
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf20/sep/200924-rapport--uddannelsesresultater-og-moenstre-for-boern-og-unge-med-funktionsnedsaettelse.pdf
At holde de allermindste fra 0-3. klasse fra muligheden om at få et specialiseret tilbud, vil have meget store konsekvenser for de børn hvor deres udfordringer ellers opdages tidligt. Intentionen er at give børnene en god start men hvis rammerne er skadelige for disse børn, er chancen for mistrivsel stor og belastningsreaktioner til følge vil vanskeliggøre resten af skolegangen. Den tidlige indsats kan hjælpe disse børn til at få en bedre skolegang og bedre muligheder for en fremtidig eksamen og uddannelse. Samtidig kan deres tilstedeværelse i almen klasserne tære hårdt på de tilknyttede lærere som ikke har ressourcer til at få barnet i trivsel og på klassens elever hvis barnet i mistrivsel fx er udadreagerende.
Almen skolen er ikke klar: Der er bred enighed om, at der vil være meget at vinde ved at investere i den almene folkeskole. Flere og flere unge bliver stressede og mistrives i folkeskolen. Man kunne lave rammer som var bedre for alle børn og som måske ville kunne rumme selv mange af de mere skrøbelige børn, der lever med psykiske diagnoser.
Det vil dog tage en massiv investering at ændre rammerne. Børn med den grad af udfordringer som visiteres til specialtilbud har ikke bare godt af, men afgørende brug for, at ALLE de voksne, der er omkring dem, har special pædagogisk viden og kompetencer. De har blandt andet brug for at blive undervist i mindre grupper, og at undervisningsformerne er fleksibelt tilpasset deres behov. Undervisningen skal gøres mere konkret og struktureret. Den pædagogiske tilgang til børnene skal være Low arousal for ikke at stresse børnene dvs blandt andet sige ingen skældud - heller ikke fra pedellen. Rammerne for udflugter og skolerejser skal tilpasses og bakkes op af pædagogisk uddannet personale til at støtte de børn der har svært ved nye ting. Frikvarterer skal have ekstra personale tilknyttet for at støtte børnene i det sociale sammenspil. Idræt skal omtænkes, da det er et fag som de fleste handicappede børn har rigtig svært ved. Også de fysiske rammer skal være på plads med særlige rum at trække sig i, samt fokus på alle de faktorer i klasse- og faglokalerne, der kan indvirke på et overstimuleret sansesystem (lys, lyde, lugte). Kort sagt skal almenskolen indrettes som … et specialtilbud. Børn med udfordringer har brug for disse tiltag for at trives, også hvis de skal holdes i almenområdet. Det er ikke for sjovt at specialtilbud er opbygget som de er. Det er simpelthen nødvendigt for at holde børnene i trivsel. Og hvis vi vil inklusion så skal vi ikke arbejde med blot at fritage de udfordrede elever fra alt det der udfordrer, men finde ud af hvordan vi inkluderer dem. Ellers ender vi reelt med at marginalisere dem.
Så at virkelig inkludere børn med udfordringer i almenområdet kan aldrig være en spareøvelse, men en enorm investering i at ALLE skoler kan opnå den grad af specialisering der skal til for at få selv sårbare børn til at trives. Vel at mærke samme tid med at de også skal tilbyde neurotypiske børn de rammer som de har brug for.
Så rammerne er der ikke endnu. Almen skolen er ikke parat til at modtage disse børn og holde dem i trivsel. Og der er ikke udsigt til, at der afsættes midlerne til at dette kan ske lige foreløbig. Faktisk sparer man også på almenområdet.
Børnene HAR prøvet at passe ind: De børn der lige nu er på specialområdet har det rigtigt svært. Man bliver ikke visiteret til specialskole/ klasse uden at have det rigtig svært. De har også “afprøvet” almenområdet og slået sig på det - sikkert med belastningsreaktioner til følge (skolevægring, angst, depression, generelt nedsat funktionsniveau). Hvis de ikke havde det, ville de aldrig være kommet i søgelyset for at få en diagnose og da slet ikke blive visiteret til specialtilbud.
Det er i øvrigt et krav før et barn kan visiteres til specialtilbud at almen skolen først har udtømt deres muligheder for at støtte barnet tilstrækkeligt i skolen.
Altså kan de børn, der lige nu er på specialområdet, ikke holde til at være i almen skolen, som den ser ud nu. At de kan komme i skole skyldes at der findes mere specialiserede tilbud, som kan rumme dem, hvor almenskolen ikke kunne.
Pengene er ikke spildt på at rumme dem, men giver dem en sidste chance for at få en skolegang som ellers havde været uopnåelig.
Det er ikke enten-eller: Så der er desværre ikke tale om at vi ENTEN bør investere i almenskolen og gøre den bedre og mere rummelig for fremtidens børn ELLER investere i at de børn der ikke kan fungere i det der findes nu.
Vi bliver nødt til begge dele. Vi skal ikke “ofre” de børn der har slået sig på nutidens skole for at børn i fremtiden har mindre sandsynlighed for at slå sig. Ja, det er dyrt, men vi har selv skabt problemet og nu skal børnene bøde for det?
Det er en umenneskelig måde at ændre tingene på, at man vil tvinge børn ind i skadelige rammer for at spare penge nok til at ændre rammerne. Rammerne skal være på plads først - også kan børnene følge med.
Om vi lykkedes med at gøre den almene skole mere rummelig, vil kunne ses på sigt, hvis der sker et fald af visitationer til specialtilbud. At tallet stiger viser tydeligt at den almene skole fejler når det gælder at rumme børnene. Som sagt bliver børn kun visiteret når almens skolen har udtømt deres handlemuligheder for at få barnet i trivsel.
Besparelser har konsekvenser: Konsekvenser af besparelser på special området vil være at tilbuddene bliver mindre specialiserede, mindre tilpassede den enkelte og mindre effektive. Færre vil trives, få en eksamen, komme i skole. Det ER dyrere at have et specialiseret tilbud med rette kompetencer, ressourcer og handlemuligheder.
Almen skolen kan ikke rumme dem. Specialskolen kan ikke. Hvad skal der ske med de børn? Med de familier? Det kan godt være at der spares penge på skoleområdet men omkostningerne bliver rigtig store.
Altså mener jeg at de antagelser som budgettet er bygget op om, er langt fra den virkelighed, som børnene oplever i skolerne. Og jeg er bange for at vi tager de forkerte beslutninger på sådan et grundlag. Beslutninger med meget store konsekvenser for ikke bare de børn der har særlige udfordringer men også de undervisningsmiljøer de skal være en del af.
12. skole år: Ift. fjernelse af muligheden for 12. skoleår vil jeg også gerne knytte en kommentar. Det kan virke overflødigt at have mulighed for så lang tid i folkeskolen. Især når der findes tiltag som fx FGU og STU som kan bruges som overgang til ungdomsuddannelser. Men I skal huske at mange børn med særlige behov har været skolevægring i flere år. De har måske modtaget meget lidt eller ingen undervisning i årevis. Nogle har lidt af belastningsreaktioner og været helt nede at kunne næsten ingenting i en lang periode. Mange har udviklet angst og kan have svært ved at møde både voksne og andre børn udenfor hjemmet og indgå i sociale fællesskaber. Folkeskolens rammer kan være de rette at optræne evnen til igen at gå i skole, så de netop er klar til at møde op på tilbud som FGU eller STU. Børn der er klar til at gå videre og som ikke har gavn af et 12. skoleår, vil aldrig få tilbudt et sådant, og det er derfor ikke et overflødigt luksus. Det er et vigtigt værktøj i kassen ift at få børn der har haft det svært sluset ind i et muligt videre uddannelsesforløb.
Som en personlig note kan jeg fortælle at ingen af mine 2 børn ville være i nogen form for skole, hvis ikke det var for den særligt tilpassede og kompetente 1-1 tilgang de har mødt på Randers specialskole. Sådanne muligheder vil skolen have svært ved at tilbyde hvis der skæres 10% af personalet væk.
Mvh Anita Bek
Mor til 2 børn på Randers specialskole
Nej tak til flere besparelse på børn og unge området i Randers kommune !
Jeg bliver nødt til at ytre min bekymring for de foreslået besparelser på børn og unge område i Randers kommune. Vi har gennem de seneste år set en stigende mistrivsel hos børn og unge, og dermed også en stigning i tilfælde af skolevægring hvilket kræver særlig handling. Konsekvenserne ved ikke at kunne tilbyde de unge et FIT-forløb, tilbyde de unge mennesker med særlige behov de nødvendige ressourcer og ikke mindst give de unge mulighed for at mødes på tværs af mange forskellige interesser er dybt bekymrende. Ikke alle unge mennesker har passion for sport og med disse besparelser vil man fjerne deres mulighed for at mødes på tværs af interesser, da der ikke er nogen alternativer for de unge mennesker i kommunen. I forvejen bruger de unge mennesker megen tid på bustransport til og fra skole da overbygningerne på skolerne er lagt centralt og sparret væk for længst. Busserne har man også sparret på og det er derfor ikke muligt at komme med bus i visse områder.
Der har aldrig været dårligere undervisningskvalitet efter at man indførte fuld inklusion. Vi har børn med særlige behov der kræver specialskoler og vi har unge mennesker der mistrives at mange forskellige årsager og fjerner man mulighed for de tilpassede løsninger vil det få vidt rækkende konsekvenser både for de unge, men også for kommunen fremadrettet (rent økonomisk).
Vores børn har IKKE brug for flere besparelser og nedskæringer men opbakning og ressourcer !
Klub 85
Høringssvar vedrørende Klub 85
Bestyrelsen for Klub 85 ser med bekymring på de i budgettet foreslåede besparelser for klubbens økonomi. Idet vi anerkender Randers Kommunes økonomiske udfordringer, anser vi det alligevel for at være en meget stor besparelse, at skulle nedbringe vores drift med. Besparelsen er på over 11 procent!
Som vi ser det, kan besparelsen kun findes i en reduktion af det pædagogiske personale.
Vi vil gerne,- og gør allerede, en stor indsats for følgeskab og deltagelse i fællesskab med civilsamfundet. En sådan indsats vil være vanskelig at fortsætte og udvikle på, med kun én uddannet pædagog ansat.
I vores optik udfører Klub 85 en uvurderlig pædagogisk indsats for over 80 udsatte borgere, som måske indtil nu har været kommunen ubekendt. Det vil vi gerne minde jer om.
På bestyrelsens vegne
Michael Kull, formand.
Omsorgsudvalget: Forslag til reduktioner: Omlægning af cafétilbud
Omsorgsudvalget: Forslag til reduktioner:
Omlægning af cafétilbud: På en række centre er der relativt få borgere, der benytter sig af cafétilbuddene, og det foreslås, at der laves en analyse af det fremtidige behov, der kan betyde indskrænkninger i åbningstider, evt. lukning af caféer mv. Eventuelle ændringer vil blive forelagt Omsorgsudvalget.
Vores svar:
Det er vigtigt at skelne mellem køkkener/caféer på plejecentrene i Område Syd, Randers Kommune og de traditionelle caféer, der findes i det offentlige rum. Køkkener/caféer på plejecentrene adskiller sig markant fra offentlige caféer ved, at deres primære funktion er at sørge for måltider og ernæring til beboerne på plejecentrene. Caféer udgør kun en mindre del af plejecentrenes samlede drift, hvor hovedfokus ligger på at sikre, at beboerne får de måltider, de har brug for, og den rette ernæring, som understøtter deres sundhed og trivsel.
Medarbejderne i køkkenerne/caféerne spiller en væsentlig rolle i at styre indkøbet af fødevarer fra Hørkram og mad fra Madservice Kronjylland til boenhederne. Denne styring er ikke kun en økonomisk beslutning, men også en miljømæssig og økologisk overvejelse. Denne praksis understøtter kommunens mål om at fremme bæredygtighed og økonomisk ansvarlighed, idet den sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcer og reducerer miljøpåvirkningen.
En anden vigtig opgave, som køkken- og cafémedarbejderne udfører, er den tidlige opsporing af ændringer i borgernes og beboernes helbred. Medarbejderne har daglig kontakt med både beboere og borgere, der besøger caféerne, og de spiller derfor en central rolle i at opdage tegn på forværring i helbredet eller ændringer i trivsel, som kan kræve opfølgning eller pleje. Denne tidlige opsporing er med til at sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp i tide. Cafeerne har også tæt dialog med områdets diætist om at sikre optimal ernæring til borgere/beboere i ernæringsrisiko. Hvis åbningstiderne i caféerne reduceres, bliver det vanskeligt at opretholde denne vigtige funktion, da færre interaktioner med beboere og borgere vil mindske muligheden for at opdage eventuelle ændringer i deres tilstand.
Hvis vi ikke har medarbejdere i køkkenerne/caféerne til at udføre disse opgaver, vil vi desuden opleve et tab af arrangementer og aktiviteter, som i dag er en vigtig del af det sociale liv for beboerne. Arrangementer i caféerne bidrager væsentligt til beboernes sociale trivsel og velvære, og uden medarbejderne til at støtte og gennemføre disse arrangementer, risikerer vi, at dette vigtige element i beboernes hverdag falder væk. Derudover er de frivillige, som ofte deltager i og støtter arrangementerne, afhængige af et samarbejde med medarbejderne i køkkenerne/caféerne. Hvis medarbejderne ikke er til stede, vil det blive svært at opretholde de nuværende aktiviteter, da de frivillige ikke kan løfte opgaven alene uden den støtte og koordinering, som medarbejderne bidrager med.
Her er en beskrivelse af funktionen af køkkener/caféer på plejecentrene i Område Syd Randers Kommune:
Vorup Plejecenter:
Køkken/Caféen er åben mandag til fredag fra kl. 08.00-13.00 for salg til borgere udefra, områdets ældreboliger og pårørende. Til beboerne på plejecentret producerer køkken/caféen kolde retter som smørrebrød og lune retter samt brød til eftermiddags- og aftenkaffe. Der laves også tilbehør til den varme mad fra Madservice til boenhederne. Køkkenet bestiller fødevarer/mad fra Hørkram og Madservice til alle boenheder samt producerer diæter til beboerne. Derudover står køkkenet for planlægning og tilberedning af mad til sociale arrangementer, håndterer tilmeldinger samt står for servering og oprydning. Arrangementerne afholdes i caféen for husets beboere, borgere fra området og pårørende.
Lindevænget Plejecenter:
Køkken/Caféen er åben alle ugens dage fra kl. 08.00-13.00 (weekender fra kl. 08.30) for salg til borgere udefra, områdets ældreboliger og pårørende. Til beboerne producerer køkken/caféen smørrebrød, lune retter og brød til eftermiddags- og aftenkaffe. Maden fra Madservice opvarmes, og der laves tilbehør til den varme mad. Køkkenet bestiller fødevarer/mad fra Hørkram og Madservice til alle boenheder og laver diæter til beboerne. Derudover står køkkenet for planlægning og tilberedning af mad til sociale arrangementer, håndterer tilmeldinger samt står for servering og oprydning. Arrangementerne afholdes i caféen for husets beboere, borgere fra området og pårørende.
Tirsdalen Plejecenter:
Køkken/Caféen er åben mandag-torsdag fra kl. 08.00-13.00 for salg til borgere udefra og pårørende, og lukket de øvrige dage. Til beboerne producerer køkken/caféen smørrebrød, lune retter og brød til eftermiddags- og aftenkaffe samt tilbehør til den varme mad fra Madservice til boenhederne. Køkkenet bestiller fødevarer/mad fra Hørkram og Madservice til alle boenheder og producerer diæter til beboerne. Derudover står køkkenet for planlægning og tilberedning af mad til sociale arrangementer, håndterer tilmeldinger samt står for servering og oprydning. Arrangementerne afholdes i caféen for husets beboere, borgere fra området og pårørende.
Svaleparken Plejecenter:
Køkken/Caféen er åben alle ugens dage fra kl. 08.00-13.00 for salg til borgere udefra, områdets ældreboliger og pårørende. Til beboerne producerer køkken/caféen smørrebrød, lune retter og brød til eftermiddags- og aftenkaffe samt tilbehør til den varme mad fra Madservice. Derudover står køkkenet for planlægning og tilberedning af mad til sociale arrangementer, håndterer tilmeldinger samt står for servering og oprydning. Arrangementerne afholdes i caféen for husets beboere, borgere fra området og pårørende. Desuden produceres alle døgnets måltider til genoptræningen.
Kristrupcentret:
Køkkenet er bemandet alle dage fra kl. 07.00-13.30 (weekender fra kl. 08.30). Her er der ikke en café som de andre steder, men beboere og pårørende kan bestille mad ved besøg. Køkkenet forbereder og producerer alle døgnets måltider til beboerne, inkl. diæter til beboere med særlige behov. Derudover står køkkenet for planlægning og tilberedning af mad til sociale arrangementer, håndterer tilmeldinger samt står for servering og oprydning. Arrangementerne afholdes i Kristrupcentrets dagligstue, hvor også alle måltider serveres for beboerne.
Thors Bakke Plejecenter:
Køkken/Caféen på Thors Bakke er åben for frokost fra kl. 11.30-12.30, og det er muligt at købe mad og drikkevarer uden for frokosttiden, når køkkenpersonalet er til stede og forbereder frokosten. Caféen fungerer som et væsentligt socialt samlingspunkt for beboerne, hvilket bidrager til deres sociale trivsel. Derudover håndteres særlige diæter for beboere med specifikke behov, hvilket er en vigtig del af den samlede pleje. Caféen fungerer også som aflastningsplads for borgere på fuld kostpakke under ophold.
Huset Nellemann:
Huset Nellemann ligger ikke i direkte forbindelse med et plejecenter, men caféen er af stor betydning for borgere, der deltager i genoptræning. Caféens tilbud er omhyggeligt tilpasset for at imødekomme de specifikke behov hos de borgere, der benytter sig af genoptræningsfaciliteterne.
Vi håber, at denne beskrivelse giver en klar forståelse af de væsentlige funktioner og betydningen af køkkener/caféer på plejecentrene i Område Syd og de konsekvenser, en eventuel reduktion i åbningstider eller funktion kan have.
Med venlig hilsen,
MED-udvalget for Café og Ernæring, Område Syd
Randers Kommune
Høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag – Vedr bevarelse af hospice
Kære byrådsmedlemmer,
At skabe et budget, der skal balancere de mange ønsker og behov i en kommune, er uden tvivl en vanskelig opgave. Men uanset de økonomiske udfordringer bør målet altid være at sikre, at alle borgere i Randers Kommune har de bedste vilkår, særligt når det gælder deres sidste tid i livet. Her tænker jeg specifikt på hospice, som i vores familie har haft en uvurderlig betydning.
Jeg har selv sagt farvel til min svigerfar, Kresten Møller i 2009 og min mor, Esther Gade Pedersen, i 2024. Begge tilbragte deres sidste tid på hospice, og den hjælp, støtte og omsorg, vi oplevede her, var afgørende for os som pårørende. Vores sidste tid med dem var præget af en værdighed, der ellers kunne have været svær at finde i en tid fyldt med smerte og sorg. Det gav os muligheden for at være nærværende og fokusere på at tage afsked på en måde, der føltes rigtig.
Med et hospice i Randers blev det muligt for os at være der hver dag, og for mange af deres livsvenner at tage en sidste værdig afsked. Min mor, Esther, var et elsket og vellidt menneske, og hendes virke som skolesekretær på Hadsundvejens Skole har sat sine spor hos mange. Vi var dybt taknemmelige for, at mor oplevede at al den omsorg, hun så gavmildt delte ud af, også blev hende til del. Men uanset hvilken rolle et menneske har haft i livet, bør vi som samfund sikre, at de får en værdig afslutning på livet.
Det er på hospice, at smerten mildnes, hvor tryghed og værdighed går hånd i hånd, og hvor mennesker kan tage deres sidste åndedrag omgivet af dem, de elsker, i rammer, der føles hjemlige. For os pårørende betyder det alt at kunne skabe meningsfulde stunder i den sidste tid, hvor vi kan tale, dele minder og forberede os på et liv uden vores kære. Den støtte, vi modtog, gjorde det muligt at give en afsked fyldt med kærlighed og ro.
Jeg frygter, at Randers Kommune vil miste en essentiel del af sin sjæl, hvis vi ikke længere kan finde midler til at bevare hospicet. For borgerne, der kommer her, er det deres sidste hjem – der er ingen mulighed for at ”gøre det om”. Det er vores ansvar som samfund at sikre, at deres sidste tid er præget af omsorg, lindring og værdighed.
Vores familie har været dybt taknemmelige for at have haft muligheden for at sige farvel på hospice to gange. Lad os sikre, at også fremtidige borgere i Randers kan få samme mulighed – en værdig afsked, i trygge rammer, med familien tæt omkring.
Med venlig hilsen
Helle Gade
Nej til lukning af VBU
Lukning af VBU vil være en kraftig forringelse af dagtilbuddet i Randers SV. Det er vigtigt, at der er et alternativ til SFO'en i området omkring Søndermarkskolen, da ikke alle børn trives i SFO'en.
I VBU er der et fantastisk team af pædagoger, som alle er med til at gøre VBU til et trygt og rart sted at være. Dertil kommer nogle gode udeområder, som børnene altid har lov til at opholde sig på.
Derudover mener jeg, at det også er sundt for børnene, at de kommer væk fra skolens område, og de dermed kan indtræde i nogle andre dynamikker et helt andet sted.
Hovedløs beslutning
Det er forkasteligt, at man i en by, der på national plan gennem generationer har været kendt for at have udsatte unge, træffer en sådan beslutning. De unge er fremtiden, og de smides direkte på jorden. De, der har brug for at løftes, guides og føle sig set af de rette, kan nu risikeres at blive til sociale udskud. Det må og skal gøres om. Det må og skal gøres bedre.
Bevar Randers Ungdomsskole
Forslaget om besparelser på 50% i Randers Ungdomsskole vækker stor bekymring hos mig.
Randers Ungdomsskole står for fællesskab. Et fællesskab, hvor der er højt til loftet, og som tusindvis af unge har benyttet sig af og stadig gør. Det taler for sig selv når der tilbage i juli måned blev stablet en sommercamp på benene for 100 unge mennesker. Når nu de unge viser så stor opbakning omkring de mangeartede tilbud i Randers Ungdomsskole er det vigtigt også at fastholde den variation og kvalitet. Det kan bare ikke lade sig gøre med en så massiv besparelse - og det går først og fremmest ud over vores unge.
Vi skriver os ind i en tid, hvor det måske mere end nogensinde før er afgørende at investere i de unge. Investere i deres trivsel og velbefindende. Sikre, at der er lokale tilbud, som kan understøtte deres sociale liv i en ellers så digital verden. Det er vi nødt til at værne om.
Vi skal løfte i flok i en økonomisk situation som denne. Men med et forslag om en lukning af 9 ud af 11 klubber samt en besparelse på 50% fratages muligheden for at sikre Randers’ ungdomskultur. Vi ender simpelthen med at tabe de unge, og med det risikerer vi at skabe større omkostninger fremadrettet. Det er en risiko, vi ikke har råd til at tage.
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Asferg Skole og SFO
Se vedhæftede fil.
Vedhæftede dokumenter
vedr. besparelserne på specialområdet.
Har Randers kommune overhovedet overvejet konsekvenserne i budget forslaget om så massive besparelser på specialskolerne? Der har i forvejen været besparelser på området og det vil få fatale konsekvenser for de børn man revisiterer og påregner at sende tilbage til en folkeskole,som i forvejen ikke kan engang kan rumme de elever der går der. Det er simpelthen et overgreb,som helt sikkert kommer til at medføre en meget dyrere løsning. I forvejen har det jo vist sig at inklusionen i den grad er slået fejl,så hvorfor gå tilbage til en "fuser" De børn der går i specialklasserne kan ikke bare inkluderes ved et trylleslag,. Til gengæld bliver der mange børn som vil blive meget belastede,med skolevægring til følge. Samt der vil blive pres på psykiatrien. Det kan medføre flere skilsmisser, som betyder ekstra forhøjet børnetilskud, boligsikring, søskende der mistrives. Er det virkelig det Randers Kommune ønsker? Der må kunne findes besparelser andre steder. Det er jo også en mulighed at forhøje kommuneskatten. Eller nedbringe administrative udgifter.
Planlagte besparelser i Randers Ungdomsskole
Kommunens oplæg til besparelse af op mod 50 % af Randers Ungdomsskoles budget gør mig bekymret.
Randers Ungdomsskole sikrer tilbud over hele kommunen for unge mellem 12-25 år.
Tilbuddene varierer fra almindelige fritids- og undervisningstilbud til mere specialiserede tilbud for unge med behov for det.
Jeg håber, byrådet vil genoverveje forslaget om den store besparelse på 50 %.
høringssvar til handleplan på specialundervisningsområdet
Budgetforslaget lægger op til at beskære specialskolerne med 10 % af deres økonomi. Det giver færre timer, hvor der deltager to medarbejdere, og mindre individuel undervisning. Altså vil man fjerne det der gør at specialskolerne kan undervise elever der ikke kan rummes andre steder.
Mit høringssvar er blevet lidt langt, så jeg starter lige med at opridse mine væsentligste indvendinger:
- Specialskolernes elever vil ikke klare sig bedre i et inklusionstilbud i almenskolen. Det er i bedste fald en alvorlig fejl at påstå, at det er hvad forskningen siger. Det betyder at det faglige grundlag for handleplanen ikke har hold i virkeligheden.
- Specialskolernes elever har de største udfordringer, og er dem vi har sværest ved at løfte faglig, det er derfor det helt forkerte sted at spare.
- Specialskolernes elever har brug for den specialpædagogik og de rammer der er på specialskolerne. Hvis de skal inkluderes i almenskolen skal de rammer være tilstede. Det er der ikke taget højde for i planen eller i budgettet
- I dag er det svært at sørge for at børn med særlige behov får den hjælp de har brug for og ret til. Hvis planen gennemføres bliver det sværere og for nogle umuligt.
- Økonomien er ikke et spørgsmål om enten specialskole eller almen skole. Det skal priorities at alle får et godt og relevant skoletilbud.
- Den tidlige indsats er den vigtigste. Den skal ikke spares væk.
- Handleplanen vil begrænse antallet af elever, som modtager specialundervisning, men tilbyder ikke brugbare alternativer
- Start med tilpasning af skolens rammer. Hvis det lykkedes, bliver der helt af sig selv visiteret langt færre til specialskolen.
I Randers kommunes handleplan på specialundervisningsområdet, ønsker man at flytte flest mulige elever fra specialskolerne til inklusionstilbud i almenskolen.
Argumentet herfor er forskning, der viser at elever fra specialskolerne klarer sig dårligere på en række områder, end elever i inklusionstilbud. Det får forvaltningen til at konkludere, at inklusionstilbud i almenskolen er det bedste skoletilbud til elever med funktionsnedsættelser.
Den konklusion kan man bare ikke lave på baggrund af forskningen.
Forfatteren til forskningsartiklen ‘10 ÅR EFTER SPECIALTILBUD’ skriver “Analysen siger ikke noget om årsagerne bag, at eleverne ender, hvor de gør. Eksempelvis kan analysen ikke på baggrund af forskelle mellem elever i specialklasser og specialskoler mv. afgøre, om en elev i specialklasse havde klaret sig dårligere, hvis denne havde gået på en specialskole”
I artiklen ‘Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser’ advarer forfatterne mod at konkludere som forvaltningen gør: ”Det er særdeles vigtigt at bemærke, at analyserne ikke kan sige noget om den direkte årsagssammenhæng. Det er derfor ikke muligt at tolke resultaterne således, at disse fund er et resultat af, at de pågældende børn og unge har været en del af et segregeret tilbud. Hovedårsagen til dette er, at de registerbaserede data ikke indeholder viden om graden af funktionsnedsættelse. Tillige peger de kvalitative analyser på, at det gennemgående er en gruppe børn og unge med større udfordringer, som segregeres til specialtilbud, end det er tilfældet for de børn og unge, som forbliver i almenskolen med støtte.”
Forklaringen er, ifølge forskerne, at elever på specialskolerne har større udfordringer end andre elever.
Denne forklaring stemmer også bedre overens med evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, som er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for Børne- og Undervisningsministeriet 2022. Den viser, at der fortsat er store problemer med inklusion i almenskolen, at mange elever med særligt støttebehov ikke får den støtte de har brug for, og at flertallet af lærerne ikke mener, at de har kompetencerne til, at imødekomme særlige behov hos specifikke elever.
De væsentligste argumenter for handleplanen, er altså en fejltolkning af den forskning, som det påstås at påstanden kommer fra. Tværtimod siger forskerne specifikt, at sådan kan man ikke konkludere.
Det man kan læse er, at vi fortsat ikke er gode nok til at hjælpe de svageste elever, og at det især er de elever, der er allermest udfordret, der har brug for mere hjælp, hvis de skal have bedre muligheder for at blive selvforsørgende som voksne. Derfor er det paradoksalt at forvaltningen ønsker at beskære specialskolernes budgetter yderligere.
Forvaltningen skriver at besparelsen bl.a. vil reducere antallet af undervisningssituationer, hvor der deltager to medarbejdere, ligesom mulighederne for individuel undervisning af eleverne mindskes. Altså fjerner man specialskolernes vigtigste redskaber til at løfte elevernes faglighed. Det gør man uden at have et brugbart alternativ til de elever, der bliver tabt.
Specialskolerne er i dag presset økonomisk og en yderligere reduktion vil direkte påvirke elevernes trivsel, indlæring og fremtidsmuligheder negativt.
Det er værd at huske på, at specialskolernes elever kun er der, fordi der ikke findes andre egnede skoletilbud. Eleverne har ikke andre steder at gå hen når skolerne ikke længere kan tilbyde de rigtige rammer. Dog giver folkeskoleloven mulighed for børn sendes til en specialskole i en anden kommune. Men selv om det bliver nødvendigt for nogle, når Randers kommunes specialtilbud bliver for dårlige, så er det langt fra optimalt for mange specialskoleelever, og det er heller ikke en besparelse for Randers kommune.
Alle elever i specialskolen har brug for den specialiserede specialpædagogiske undervisning der findes på skolerne, den specialpædagogiske expertise, antallet af lærere og socialpædagoger pr. elev og de fysiske rammer.
Det er en god ambition at kunne inkludere flere elever med særlige behov i almenskolen, men det er vigtigt at gøre sig klart, at det ikke kan lade sig gøre med en discountudgave af et specialtilbud. Der er ingen grund til at tro at man både kan give vores aller skrøbeligste elever den undervisning de har brug for og ret til, og samtidig spare penge. Tværtimod vil en decentralisering af de specialpædagogiske tilbud betyde, at udgiften per barn vil stige. Udgiften til taxikørsel vil naturligvis falde.
Som forælder til børn med funktionsnedsættelse har vi oplevet hvor svært det er at få børn visiteret til det rigtige skoletilbud. Skolelederen har et stærkt økonomisk incitament til ikke at visitere et barn til specialskole. Selv når det står klart, at skolen ikke har de rigtige kompetencer, oplever vi modstand mod visitation. Det kan i værste fald presse børn ud i alvorlig mistrivsel og skolevægring.
Når der lægges op til, at den almenskole, der træffer beslutning om visitation af en elev til specialundervisning, også skal afholde udgiften til tilbuddet skolerne, og i praksis tilmed betale en ”overpris”, vil skolelederen i højere grad blive presset til at vægte økonomi end barnets tarv.
Det er en fuldstændig urimelig situation at sætte skolelederen i, og taberne vil blive de sårbare børn.
Forslaget den myte, at diagnosebørn tager penge fra almenskolen. Det samme sker når forvaltningen illustrerer budgetudfordringernes størrelse ved at vise hvordan det ville se ud hvis de i stedet skal finansieres via en besparelse på almenskolen. Det er da en underlig måde at opstille det på i et notat der foregiver at arbejde for inklusion og modarbejde stigmatisering. Det er Randers kommunes ansvar at sikre at alle børn har et godt og velfungerende skoletilbud, der passer til dem. Ikke at lave skole for enten normalområdet eller specialområdet. Ansvaret for skolernes økonomi ligger alene hos de, der har budgetansvar, ikke hos børn med særlige behov.
Forslaget har flere forslag til at begrænse antallet af elever, som modtager specialundervisning.
Det gør man ved at fjerne muligheden for et 12. skoleår, for dem der har brug for et 12. skoleår for at kunne komme videre i uddannelse eller job. Man vil sænke kvaliteten af specialskolerne og lægge pres på skolelederne til ikke at henvise elever til visitation. Og endelig foreslås det, at der som udgangspunkt ikke længere skal visiteres elever i indskolingen (0.-3. klasse) til specialundervisningstilbud.
At forhindre at de yngste elever får den hjælp de har brug for er særligt problematisk, og vil kunne forfølge dem resten af deres skolegang. I Autismeforeningens Inklusionsundersøgelse 2023 kan man læse at en tidlig indsats er med til at forebygge udviklingen af ufrivilligt skolefravær. Kun 19,5% af børn med autisme i almenskolen oplever at få den hjælp de har brug for. Det samme gælder for 71% af børn med autisme i specialskolerne. Børn med autisme, der ikke modtager den nødvendige støtte, har stor risiko for at blive ramt af angst, depression og belastningsreaktioner. Også Social- og Boligstyrelsens “Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme” understreger vigtigheden af en tidlig indsats.
Et princip om ikke at ville visitere indskolingsbørn til specialundervisningstilbud er først og fremmest et svigt af børnene, men det er også økonomisk en rigtig dårlig ide, da en tidlig specialpædagogisk indsats i nogle tilfælde vil kunne forhindre meget mere indgribende og og dyr indsats senere.
Handleplanen indeholder altså mange forslag til at begrænse antallet af elever, som modtager specialundervisning. Forslagene er konkrete og kan igangsættes med kort varsel. Hvis man ser på handleplanens forslag til at begrænse antallet af elever der har behov for at modtage specialundervisning, er forslagene ukonkrete, underfinansierede og det vil tage mange år at implementere dem. Det hjælper ikke børn, der står og mangler et godt undervisningstilbud, at der er igangsat en pædagogisk og didaktisk analyse af bygningsmassen.
Jeg tror alle kan blive enige om at det er en god ide at give almenskolen et kompetenceløft på inklusionsområdet. Men det bliver nødt til at være det første skridt.
Start med at efteruddanne personalet, løfte de pædagogiske og didaktiske kompetencer, få ansat de ekstra lærerkræfter med med specialviden om børns handicap, ansat de nødvendige specialpædagoger og tilpas skolernes fysiske rammer, så de kan rumme flere forskellige læringsmiljøer. Hvis det lykkes, vil der ikke være behov for at indføre tiltag for at begrænse adgangen til specialskolerne, fordi der ikke vil være et behov for at visitere elever derhen.
Venlig Hilsen Søren Bek
VBU, Hospice Randers, Randers ungdomsskole
Kommentarer omkring ovenstående besparelsesforslag, samt nederst anbefaling til kommunalbestyrelsen
VBU:
Når sagen omkring VBU henviser til en kommunal besparelse på 2.6 mio. kr, må man formode at forvaltningen har regnet alle følgevirkninger med. Jeg kan dog betvivle dette.
Først tager vi at forældre primært i postnummer 8940, bliver pålagt en ekstra udgift på 700.000 kr pr år, da der er takstforskel på SFO og VBU. Altså grundet en kommunal beslutning gør at 70 familien hver skal betale 10.000 ekstra pr år.
Sekundært beskriver forvaltningen selv at der IKKE på nuværende tidspunkt er plads til børnene i SFO, men at man forventer at kunne tage klasseværelser i brug. Hvad med legeplads, sportsbane mv ? skal der laves ekstra af disse - så det imødekommer de faciliteter som VBU har til rådighed.
Tertiært har man ikke forholdt sig til den pædagogiske tilgang VBU har lagt for dagen. VBU er en mindre institution, og jeg tænker de fleste forældre har lavet et aktivt valg omkring det er den type institution vores børn skal gå i. VBU foretager pædagogiske overvejelse omkring gruppestørrelse, lokaler og udendørs aktiviteter. De deltager i de aktiviteter på børnenes præmisser, de sidder ikke blot ved et bord midt i fællesrummet.
Hvor er det fri valg hvis i vælger at lukke VBU ? Alle partier siger de vil værne om børnene, vi skal gøre Randers til en god by for familier. Vi har brug for flere familier i byen - det får vi ikke ved at lukke institutioner som denne.
Hospice Randers:
En lukning af Hospice Randers ville være katastrofalt for en by som Randers. Et tilbud som Hospice Randers, kan være en uvurderlig forskel i en svær situation for byens beboere. Deres tilgang til mødet med mennesket der skal bo der, familien, frivillige mf. det finder man kun på denne type institution.
Når Randers Kommune beskriver at andre Hospice er drevet af Regionerne, må man gå ud fra der har været en dialog med Region Midt omkring de vil overtage driften ?
Ellers klinger det hult når så mange politikere udtalt sig da Region Midt valgte at ændre busruter uden at informere Randers Kommune.
Vi henviser vores terminale medborgere til at at frekventere Hospice i andre kommuner - typisk Syddjurs eller Aarhus.. Hvordan kan man forklare at pårørende til terminale skal transportere sig 45-60 minutter for at besøge deres kære.
Det viser tydeligt at dette ikke er et gennemarbejdet og gennemtænkt forslag.
Randers Ungdomsskole:
Puha... Vi siger vi skal inkludere vores unge i nogle sociale fællesskaber. Forklar venligst hvordan det harmonerer med at beskære ungdomsskolen så kraftigt ?
Det er simpelthen top 3 over en regnearks DJØF´er, der har kigget på et excel ark, vurderer hvor er der mange penge at spare lige nu.
Man glemmer blot at skele til den lange bane. Frygten er, at de unge mennesker der har et socialt fællesskab i Randers Ungdomsskole kommer nu ud på gaden og kan hænge ud der. Der kan vi jo kigge tilbage til slut 90´erne og start 00´erne - og påminde hinanden om de massive problemer vi havde med manglende fællesskaber for unge mennesker, og hvilke organisationer der skaffede en masse medlemmer derved.
Det positive:
ved nogle af de mange forslag er bl.a. at man kigger på hvordan det politisk niveau kan bidrage med at få besparelserne i hus.
F.eks nedgang til 25 byrådsmedlemmer = 1.5 mio kr
Byrådets p-kort = 30.000kr, er det overhoved lovligt at fritage udvalgte personer for betaling af parkering ?
Byrådets medieabonnementer: 500.000 kr ? med de vederlag vores byrådsmedlemmer får for deres fritidsjob - så har de nok selv råd til en avis.
Byrådet kan gå forrest og vise vejen !
Det kan blive katastrofalt med en 50 % beskæring af Randers Ungdomsskole!!
Dette er et område, der ikke tåler så kraftig en nedskæring! Det vil være en amputering af Randers’ sunde ungeliv at skære så meget ind til benet!!!
Jeg skriver som instruktør i socioemotionel læring (tidl. MILIFE) i Randers ungdomsskole, underviser i karrierelæring på Talents of Tomorrow, underviser i Eksamenspartathold, og som mor til 2 unge Randersborgere.
Unge mennesker har brug for sunde fælleskaber, positive relationer og tydelige rollemodeller. Alle undersøgelser og forskning siger dette. Og dette tilbyder Randers Ungdomsskole.
Randers ungdomsskole laver SÅ mange forskellige indsatser som ikke kan undværes, af nogle få kan jeg nævne:
• RUN – et projekt for meget sårbare unge som ikke kan gå på ungdomsuddannelse, FGU elle STU
• Talents of Tomorrow hos RDS FC - En fritidsjobsindsats med en succesrate på ca 85% for unge med udfordringer, hvor ungdomsskolen afholder karrierelæringsworkshops for deltagerne og forbereder dem til at få et fritidsjob.
• Socioemotionel læringsworkshops (tidl. MILIFE) som tilbud til alle 7. og 8. klasser i kommunen, hvor unge undervises i nogle af de mest efterspurte kompetencer på arbejdsmarkedet: Så som kommunikation, læringsmetoder, samarbejde, konflikthåndtering.
• Brandkadetterne
• F.I.T. for elever med bekymrende fravær. En indsats mod det stigende skolefravær.
• Eksamensparathold for ængstelige og tilbageholdende unge.
• Knallertkørekort og det medfølgende obligatoriske førstehjælp
• Foruden alt den holdundervisning, der er med til at booste unges interesser og selvstændighed, så som motor, motorcross, kreative værksteder med musik og billedkunst, yoga, vildmarkshold etc.
Alle disse indsatser og tilbud er med til at forebygge og opbygge kommunens unge mennesker til at blive selvstændige ressourcefulde aktive borgere – det bliver en dyr regning senere hen at lave besparelser her!
Yderligere er det at skære 11 ungdomsklubber/miljøer ned til blot 2 centrale centre i kommunen fatalt. Hvad skal de unge i udkantsområderne af kommunen gøre? Der er mange eksempler på fx ulovlig knallertkørsel, hærværk og druk i de områder, hvor der ikke findes tilbud til unge mennesker. En ungdomsklub er uundværlig, når det handler om at skabe det gode ungeliv. Vi bor selv på landet udenfor Assentoft, og klubben i Assentoft har været et vigtigt tilbud for mine børn og deres kammerater. Her kunne de mødes i fritiden, og det var et trygt sted for os forældre at sende dem hen. Buskørslen til klubben var en vigtig brik i familielogistikken, så de kunne komme af sted, og ikke blot sad hjemme på værelset.
#BEVARRANDERSUNGDOMSSKOLE
Bevar hospice Randers
Der er politisk focus på en værdig død og aktiv dødshjælp. Talen kommer da flere oplever at de ikke kan få en værdig afslutning på livet når de bliver alvorligt syge
Vi går ikke ind for aktiv dødshjælp, tvært imod. Vi vil gerne give en tilværelse hvor vi kan lindre den sidste tid så borger og deres pårørende oplever en ro og værdighed i den svære situation
Vi kan give en værdig afslutning på livet. Borger skal ikke vente på at hjemme plejen kommer når de har kvalme, smerter eller angst og de pårørende skal ikke stå med hjertet oppe i halsen ; gør jeg det godt nok - hvad nu hvis? Kan jeg klare det? Vi tager ansvaret fra dem så de har lov til at være ægtefælle datter/søn ven…
Det er unikt at Randers kommune har et tilbud til den terminale syge i form af hospice Randers. Lad os bevare det
Høringssvar
Jeg er lærer og har arbejdet i specialområdet for nogle år siden. At I vil inkludere flest muligt børn/unge i almene klasser, kan have ekstrem store konsekvenser for de børn/unge, som skal inkluderes, men faktisk også for de andre børn og lærerne. Og alt kan ikke reddes med to-lærer ordninger! Når børn med specielle behov bliver inkluderet i almene klasser, bliver det meget mere tydeligt for alle, hvilke specielle behov, der er i spil. Barnet har svært ved at spejle sig i sine klassekammerater uden at få en følelse af at være utilstrækkelig og falde udenfor. Når det er en følelse, man bliver udsat for i årevis, vil den følelse tage plads i barnet, som vil føle sig forkert og kæmpe med massive selvværdsproblemer fremadrettet.
Jeg arbejder nu på en FGU-skole, hvor eleverne er færdige med folkeskolen. Her er det meget tydeligt, at nogle har oplevet netop den beskrevne problemstilling, som på det her stadie betyder, at flere har udviklet angst, skolevægring, spiseforstyrrelser, mm., som gør, at de her unge mennesker hverken kan varetage en ungdomsuddannelse eller et job. Og det gør ondt at høre deres historier fra folkeskoler, som på ingen måder kunne leve op til deres ansvar overfor de her børn/unge pga manglende ressourcer i inkluderingens navn.
Fra et lærerperspektiv er det ekstremt krævende at skulle kunne inkludere børn med særlige behov. Jeg har selv haft en klasse engang med et barn, som var inkluderet i indskolingen og derefter kunne komme på specialskole. Da jeg havde ham i 2.klasse, stod jeg OFTE i dilemmaet: skal jeg tage mig af den inkluderede elev, som sidder og græder i kosteskabet/skriger under bordet/løber ud i skolegården ELLER skal jeg undervise de 25 andre elever, som faktisk er undervisningsparate?! Prøv at sætte jer ind i den situation og mærk efter, hvilken følelse I ville gå hjem med i kroppen dag efter dag? Det er faglig og følelsesmæssig utilstrækkelighed, som i mit tilfælde dog også førte til en længerevarende sygemelding. Min samvittighed kunne ganske enkelt ikke holde til det.
Lukning af Hospice Randers
Hospice Randers har eksisteret siden omkring 2008 hvor en gruppe tog initiativ til at oprette en særlig enhed fordi de kunne se behovet.
Sikkert en svær start da Randers kommune som den eneste i landet kunne se behovet for at give kommunens borgere et hospicelignende sted der kunne yde omsorg fysisk, psykisk og socialt med professionel pleje, lindring og nødvendig ro til borgere med livstruende sygdom.
Mange pårørende vil med sikkerhed kunne berette om en sidste tid sammen med deres kære dette sted, men jeg tror at overskuddet til at skrive mangler hos mange.
De har mødt personale der har valgt at arbejde netop dette sted fordi ønsket om at yde professionelt sygepleje til netop denne type borgere er første prioritet. Samtidig med jobbet prioriteret uddannelse og specialistviden.
Randers Kommune har tidligere vist stolthed over at kunne presentere Hospice Randers og det giver derfor undren over at det nu skal være en del af spareplanen at lukke det.
Min opfordring er deror at bevare dette dejlige sted. Fortsat være stolte over at vi i Randers kommune har mulighed for en tryg sidste tid, både for borger og pårørende, unge som gamle. Sygdom spørger ikke om alder..
Styrke det med tilbud til de ansatte så den specialist viden der allerede er, fastholdes og udvikles.
Vedligeholde og udbygge godt samarbejde med den kommunale hjemmepleje, så Randers kommune fortsat kan nævne hjemmesygeplejen i samarbejde med Hospice Rsnders som noget helt unikt når kommende borgere skal vælge om Randers kommune er det rigtige sted at flytte til.
Bevar Hospice Randers
Der er en øget opmærksomhed på palliation og en værdig død. Randers Kommune har de seneste 16år været forbillede for netop dette ved at have Hospice Randers. Et hospice med sygeplejersker, der bl.a. har stor viden og faglige kompetencer indenfor palliation, den værdige død, de svære samtaler og komplekse problemstillinger med udgangspunkt i det hele menneske. Et hospice med sygeplejersker alle døgnets timer. Et sted med ro, tryghed, nærvær og omsorg, som skaber de bedste rammer for den terminale syge og de pårørende. Et hospice som rummer de terminale borgere fra 18år, de kroniske hjerte/lunge syge, misbrugere samt de psykisk syge. Et lokalt hospice som skaber bedre rammer i forhold til transport og besøg af pårørende, da det er liggende lokalt samt skaber bedre muligheder for besøg af egen præst og læge. Et hospice som med hjælp fra frivillige, musikterapeut, præst og kunstnere skaber livsglæde i den sidste tid. Et hospice som støtter de pårørende både under forløbet og efter, hvilket kan være medvirkende til færre sygemeldinger.
Hvem skal løfte opgaven for de ca. 100 borgere, som hospice årligt har indlagt og hvem skal tage ansvar for de mange pårørende?
• De regionale hospices får ikke flere pladser, de lukker senge i ferieperioder og har ikke historik for at visitere mange kroniske hjerte/lunge borgere og misbrugere. Randers Kommune skal betale for opholdet. Transporten og tiden hertil er problematisk for både de ældre, der evt. skal med offentlig transport samt de yngre, som skal passe deres arbejde og skole/uddannelse. Misbrugerne med et lille netværk får måske ikke muligheden for besøg pga. afstanden.
• Sundhedsvæsenet er presset og udskriver terminale borgere og borgere med komplekse problemstillinger tidligt. De har ikke ressourcer til at beholde disse borgere længere end nuværende. Der findes ikke nok tilbud for borgerne, der ikke kan udskrives til eget hjem med det samme.
• Hjemmeplejen og plejecentrene har ikke ressourcer til at passe terminale borgere, da de i forvejen er presset bl.a. pga. borgere med komplekse problemstillinger, der udskrives tidligt. Selvom der visiteres mange besøg kan hjemmeplejen ikke være der døgnets 24 timer, som sygeplejerskerne på hospice er. Der er ingen sygeplejersker på plejecentrene i aften- og nattimerne og da de udekørende sygeplejersker skal dække et stort område, er det forventeligt med øget ventetid, når Hr. Hansen har smerter og er angst eller Fru Jensen er i delir. Det giver et øget pres på de pårørende, som i forvejen er slidte og måske i krise. Det er de færreste borgere, der har råd til et privat firma, der kan varetage plejen alle døgnets timer, som vi kan på hospice. Desuden påtænkes der at spare på kurser og efteruddannelse m.m. Hvordan skal personalet så løfte opgaven med at passe de terminale borgere med komplekse problemstillinger?
• De unge terminale borgere, der ikke kan passes i eget hjem, har ikke andre muligheder end et plejecenter. Et plejecenter hvor der hovedsageligt bor ældre borgere. Der vil blive brugt mange økonomiske midler og ressourcer på en indflytning, som varer i en kort periode.
Der mangler sygeplejersker og praktikpladser til de studerende. På Hospice Randers får de studerende indblik i både den basale og den komplekse sygepleje, palliation, den svære samtale og betydningen af pårørende. Alt sammen med udgangspunkt i det hele menneske, ro og nærvær. Kompetencer som er nødvendige og vigtigere i deres fremtidige virke som sygeplejerske.
En sygeplejerske, der brænder for palliation og de muligheder som Hospice Randers giver borgere i Randers Kommune
Nej til lukning af Hospice Randers
Hospice Randers er et unikt sted. Ro, nærvær og tryghed med det enkelte menneske i centrum. Sygeplejersker der brænder for palliation og har stor faglig viden. Et sted der rummer og skaber de bedste rammer for en værdig død. Hvor skal terminale borgere og deres pårørende finde dette i et presset sundhedsvæsen, hvis I lukker Hospice Randers?
Bevar Randers Hospice
Randers Hospice gjorde en kæmpe forskel for vores familie da min svigermor blev erklæret terminal og ude af stand til kommunikere med omverdenen. Forløbet blev længere end forventet - men omsorgen for hende og omsorgen for os pårørende gjorde at en forfærdelig sorg på en måde føltes lettere at bære. Den omsorg havde der ikke været ressourcer til på et plejehjem. Hun blev behandlet med værdighed og vores drenge blev omfavnet i at det var svært at Farmor pludselig ikke var den samme Farmor mere. Tænk hvis ikke andre ikke også får den mulighed fremover. For fremtidige bedre omsorg når livet slutter, så håber vores familie at Randers Hospice bevares.
Støt ungdomsskolen!
Som psykomotorisk terapeut studerende i Randers er jeg bekymret for forslaget om 50 procent besvarelse for Randers ungdomsskole.
Hvis Ungdomsskolen ikke længere skal:
• være en del at lokalsamfundenes samlede tilbud til unge
• være bindeleddet mellem de unges skolegang, fritid og forening
• samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) om helhedsorienterede pædagogiske indsatser i lokalsamfundene
• være medspiller når det handler om at yde en indsats for lokalsamfundene
• bygge bro mellem lokale og centrale ungdomstilbud i kommunen
• tilbyde godt 2.300 unge et kvalificeret og pædagogiske tilrettelagt fritidstilbud i hele Randers kommune
• guide og vejlede de unge, når de har brug for det
• tilbyde unge fællesskaber og oplevelser, som alle har råd til at deltage i
• være til stede og håndhæve den lovmæssige forpligtigelse, til at underrette sociale myndigheder når unge mistrives
• arbejde for at alle unge i Randers Kommune tilbydes en ungdom, hvor de bliver guidet, hørt, set og taget alvorligt
hvem skal så?
Lukning af Hospice Randers
Kære Randers kommune
For kun et par uger siden afgik min svigermor ved døden, netop fra Hospice Randers. Jeg må bare sige, at det sted var en kæmpe hjælp i den sidste tid, både for min svigermor, men virkelig også for min kæreste. Som en "udefra" familien, var det utrolig tydeligt hvor vigtigt det var, at der findes et tilbud som Hospice, det gav et pusterum og en mulighed for at kunne trække vejret uden at være bekymret eller bange for hvad der skete, når man ikke var der. Der er nemlig altid nogen der passer på en på Hospice Randers.
Og lige præcis personalet på Hospice Randers, var simpelthen så skønne og gode, de var der bare når man havde brug for dem. De lyttede og gav fantastiske råd. Deres erfaring med den sidste tid skinnede virkelig igennem, i den forstand at man følte sig tryg i deres hænder.
Jeg føler virkelig godt der kunne spares mange andre steder, end lige netop et sted som Hospice. Det er så vigtigt, at vi har den mulighed for at sende vores kære til sådan et fantastisk sted i deres sidste tid.
- Emilie Grønbech Møller
Randers Hospice
Det er en skam og et tab for borgere i Randers hvis Hospice lukkes.
for 10 år siden døde min mor på Hospice Randers. Det var vigtigt for os som famile at være tæt på hende de tre uger det tog. Personalet yder en helt særlig indsats og nærvær.
Vi ville som familie ikke kunnet have været så tæt på vores mor, hvis hun havde været i Rønde
Randers Hospice er bestemt værd at bevare.
Nedskæringer
Det er mig uforståeligt at der foretages nedskæringer på Randers ungdomsskole der blandt andet har FIT team som for skolerne kan være den problem løser til de elever eller børn som har stort fravær, teamet har en ekstrem dygtighed da de ved hvor der skal sættes ind og hvilke knapper der skal trykkes på og sættes i gang for at give barnet den fornødne selvtillid og selvværd og styrke for at få styr på skolelæringen og mod på uddannelse.
Således at barnet ikke bliver en voksen som kommunen ender med at skal hjælpe i gennem tilværelsen og frustreret familier. I øvrigt vil det gå stærkt ud over de landsbyer hvor ungdomsskolen også har igangsættende aktiviteter. Har selv hørt på frustreret forældre og lærere, men løsningen FIT team vil jo blive kvalt i denne spare "løsning". I øvrigt rammes børneområdet og børn der i forvejen har det svært, tænker at det er en dyr løsning at skære ned på da børnene er vores fremtid.
Luk ikke hospice Randers
Lukning af hospice Randers
Som nær samarbejdspartner til hospice Randers bliver jeg nød til, at komme med er høringssvar.
Hospice Randers er et nødvendigt sted for kommunen at have.
Jeg sender med jævne mellemrum borgere og pårørende derind, fordi vi i primærsektor, men ofte lange køre distancer - har svært ved at honorere den specialiserede palliative indsats, i meget komplicerede terminale forløb.
De er en vidensbank og et trygt sted for alvorlig døende, hvor der er tid til omsorg og palliation, på en måde der ikke kan løses ude i hjemmene - specielt når det hele spidser til, eller fordi en pårørende har brug for endnu mere støtte og omsorg, en jeg har tid til at give, når jeg kører rundt.
Ved at lukke hospice Randers er det de meget syge borgere og deres pårørende der bliver taberne - og Hvem skal løfte opgaven hvis vi ikke har nogen steder at sende borgere hen - det skal jeg og mine kollegaer. Vi har ikke alle den specialist viden der skal til, for at løfte den komplekse opgave.
Ydermere skal I måske mindes om, at man inde fra Borgen af mener, at den palliative indsats bør løftes. Der kommer flere og flere ældre, der bliver flere alvorlig syge.
Alle fortjener en mulighed for, at kunne komme på hospice, hvis det er det det kalder på. Randers kommune kan ikke tro, at hospice Rønde kan tage alle fra Randers kommune. Og som kommune bør vi med stolthed sige - vi har noget andre kommuner ikke har - og som alle kommuner burde have.
Bevar Randers Ungdomsskole
Kære politiker
Jeg er koordinator i afdelingen Fritidsmiljø og Demokrati, altså ungdomsklubberne.
Du står pt. i en situation hvor du skal være med til at afgøre Randers Ungdomsskoles skæbne.
Inden du gør det, så skal du vide, at vi er kæmpe medspillere til at skabe livsduelige borgere i et demokratisk samfund og vi er kæmpe dygtige til at arbejde pædagogisk på både mikro -og mesoniveau for at opnå dette.
Mangler du viden og forståelse for hvad ungdomsskolen er for en størrelse?
Så håber jeg, at en præsentation af, hvad jeg laver på daglig basis, kan give dig et lille indblik.
- I klubberne bliver aktivitetsplaner, arrangementer -og events skabt af og med unge. Det er disse “små” demokratiske processer der senere i livet skaber interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
- Samarbejdet med folke -og privatskolerne er bredt og tæt. Vores samarbejde består af
1. Infocenter: info om ungdomsskolen på skolen
2. AKT samarbejde
3. SSP samarbejde
4. Optimal udnyttelse af ungdomsskolernes lokaler på skolerne
5. Forældresamarbejde f.eks ifb. konkrete sager, forældremøder og forældreråd
6. Temadage, klassedage, overnatninger, trivselsdage og skolearrangementer
Det tætte samarbejde giver et hurtigt og effektivt afsæt uanset om det er konkrete sager om unge, udfordringer i lokalsamfundet eller andet.
- Vi står stærkt i SSP samarbejdet med (tidligerenævnt skolerne), de øvrige sociale myndigheder og politiet, fordi vi agerer i en arena hvor de unge kommer fordi de vil og ikke fordi de skal. Og fordi vi har daglig kontakt med unge fordelt udover hele kommunen.
- Jeg skaber arrangementer og oplevelser for og med unge. Nyeste eksempler er x-faktor arrangementet i april og sommercamp i juli. Dækning af begge arrangementer kan findes på TV2 Østjylland.
- Jeg samarbejder med mine kolleger internt i organisationen for at komme hele vejen rundt om den unge. Her taler jeg både om information om alle ungdomsskolens fritidstilbud, men også set i et trivsels perspektiv.
Listen af lang, nok også længere end ovenstående. Det er vigtigt for mig at give et indblik i, at mit arbejde er nuanceret. Det er en nødvendighed i arbejdet med unge. Jeg har mange samarbejdflader, det er det der gør at vi lykkedes og at der har været ro på unge fronten længe.
Én ting er, at i overvejer en så massiv besparelse på ungdomsskolen, men når i også skærer i de øvrige unge aktører, får jeg svært ved at få øje på hvad det er for en fremtid i ser for byens unge. Det kan da ikke være billigere eller skabe mere trivsel i det lange løb?
Selvfølgelig skal ungdomsskolen også være med til at spare, men jeres spareforslag vil have fatale konsekvenser for unge såvel som kommunen.
Hospice Randers
Forslag om lukning af Hospice Randers !?
En STOR gruppe af os ældre venter lige om hjørnet, så her har man vist glemt at tale om rettidig omhu i højeste grad!
Vi kender vist alle en eller flere personer, der via hospicet har fået en værdig afslutning på livet for både personen selv og de pårørende.
Tror ikke flere argumenter burde være nødvendige, bortset fra at kalde forslagen for en OMMER.
Så spar dog i stedet på byggeri f.eks. påtænkt stort/grimt/uønsket og fejlplaceret P-HUS, som “ingen” ønsker.
Altid mennesker før alt andet! Ikke mindst i forhold til ældrepleje, syge, handicappede og vores børn!
mvh. T. Ølgod
Besparelser i ungdomsklubberne i Randers
Vi skal alle være med til at spare, men foreslåede besparelser på Ungdomsskoleområdet er for voldsomt. Da ungdomsskolerne udfører et fantastisk arbejde med unge mennesker ,som forebygger f.x. spirende kriminalitet , uro og hærværk og samtidig giver de unge en fællesskabsfølelse, som på ingen måde må underkendes.
Evt lukning af hospice
Jeg har selv haft min mor på Hospice Randers. Det bør være en menneskeret, at få lov at slutte sit liv der, både pga det kompetente personale, der har tid til både patient og pårørende. Så er der også de frivillige der kommer og forsøder hverdagen. Det vil aldrig kunne finde sted på et alm. sygehus, hvor der altid er meget uro.
Nej tak
Vi vil gerne sige nej-tak til skolefællesskaber her i Bjerregrav.
Hvis skolen bliver en lille stemme blandt flere store bliver vores skole ikke hørt og det vil medføre store konsekvenser for både elever ,lærere og byen hvis kvaliteten bliver forringet
Jeg støtter Bjerregravsskoles svar 100%
Jeg støtter Bjerregravsskoles svar 100% Og ønsker ej heller nogen former for besparelser på specialområdet for børn og unge.
Bjerregrav skoles svar:
Bjerregrav Skole stemmer for kommunens Børne- og ungepolitik:
Randers Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at være barn, ung og familie!
Vi ønsker fortsat at arbejde forebyggende frem for at slukke ildebrande!
Vi ønsker langtidsholdbare løsninger samt langtidsfriske medarbejdere!
Ublu besparelser i kommunen rammer Danmarks fremtid!
Bjerregrav Skole er en folkeskole med høj elevtrivsel og stor forældretilfredshed. Vi er en folkeskole med fantastiske rammer og der er udsigt til vækst i området, herunder mulighed for kommunale udstykninger samt allerede venteliste til byens daginstitution.
Vi forventer i de kommende år at vokse nedefra, hvor vi har en klar forventning om øget elevtal, færre visitationer samt fortsat høj læring, trivsel og fællesskab på Bjerregrav Skole.
Lokale konsekvenser:
Vi har fortsat en lille andel som tilvælger privatskolen i overgangen til 7. klasse, vi frygter en større andel ved indførelse af budgetforslagets del 2 + 3
Vi har familier, som har stor gavn af vejledning og sparring fra vores samarbejde med PPR herunder fremskudt rådgiver
Vi har brug for at arbejde forebyggende for at bryde den sociale arv og dermed få færre på overførelsesindkomster
Vi har flere unge i mistrivsel, disse unge mennesker har brug for pædagogiske rammer med fællesskabende og nærværende aktiviteter lokalt
Vi sender allerede børn i 4. klasse hjem efter skole uden et fritidstilbud, vi ønsker en SFO2 i Bjerregrav
Vi har en stor tilslutning til fodboldlinjen
Ifølge Børns Vilkår kan hver 5. elev i 4. klasse ikke lide at gå i skole, de keder sig, har for lange skoledage eller kan ikke være sig selv, som de er
Kommunens nye børne- og ungepolitik 2023-2026 undergraves ved forslagets del 2 + 3 ”Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer”
Skolefællesskaber vil på sigt give flere elever længere til skole, flere presses væk fra det lokale trygge nærmiljø og udgifterne til befordring vil stige
Vi behøver administration tæt på for sikker og stabil drift
Vi ønsker at sikre et skoletilbud af høj kvalitet for kommunens børn
Bjerregrav Skole melder klar til vækst med plads til flere pædagogiske og specialiserede tilbud i kommunen.
På vegne af MED-udvalget på Bjerregrav Skole
Marlene Ankjær
Skoleleder
Hvor dør vi billigere og bedre?
Hvilken forventede økonomiske besvarelse taler vi om? Vi taler jo økonomi her og hvilke økonomiske beregninger er der lavet for at denne forventede besparelse vil fremkomme? Er der i beregningerne taget højde for den ekstra opgave belastning som kommunens hjemmepleje vil have? Er det undersøgt om kommunen har personale til at håndtere omsorgen og plejen, og så fremtifald hvor store er de ekstra økonomiske udgifter til at håndtere denne jobfunktion? Døende borgere vil have behov for tæt overvågning og pleje i hjemmet, hvordan skal dette foregå så der kan være en økonomisk gevinst ved at brede lokationen ud over hele kommunen? Er der i de økonomiske beregninger taget højde for prisen på transport og transporttiden for personalet rent lønmæssigt?
Forventes det, at Randers Centralsygehus overtager en del af plejen og økonomien i forbindelse med komplicerede forløb hvor borgeren har brug for overvågning/pleje 24/7?
Håber på svar på disse økonomiske spørgsmål. Kan økonomiske budgetter vedtages uden der inkluderes etik i overvejelserne?
Kommentarer vedrørende Randers kommunale Tandpleje
Kommentar vedrørende undersøgelsesintervaller for patienter i Randers kommunale Tandpleje:
Hvis kommunalbestyrelsen vælger at fastsætte et universalt undersøgelsesinterval på 24 måneder for grønne patienter i Randers kommunale Tandpleje, skal kommunalbestyrelsen være klar over, at de bevæger sig ind på et tandfagligt område, der er underlagt forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed under autorisationsloven. Det kræver en bacheloruddannelse i tandpleje eller en kandidatuddannelse som tandlæge samt praktisk klinisk erfaring, at undersøge patienters tandsundhedsstatus og foretage det faglige skøn det kræver, at fastsætte intervallet for hvornår en patient skal ses til undersøgelse næste gang.
Læser man Sundhedsstyrelsens ”Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”, 2016, fremgår de faglige kriterier for, hvornår man kan fastsætte en patients undersøgelsesinterval til 24 måneder:
“Det længste interval mellem statusundersøgelser bør være 24 måneder (NICE, 2004, revurderet, GP).
Undersøgelsesintervaller for patienter, som gentagne gange har demonstreret, at de kan bevare egen oral sundhed og som vurderes at have risikofaktorer under kontrol, kan blive udvidet op til 24 måneder. Intervaller længere end 24 måneder anbefales ikke, idet dette kan forringe patient-behandler relationen, og patienters livsstil og sygdomsrisiko kan ændre sig.”
”Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen”, Sundhedsstyrelsen, 2016, side 8.
Her fremgår det, at et undersøgelsesinterval på 24 måneder er det længste fagligt anbefalede interval, hvormed en patient bør undersøges. Det fremgår desuden, at det er et undersøgelsesinterval, der kun bør benyttes, hvis en patient gentagne gange har vist, at de er i stand til at opretholde god tandsundhed ved egen indsats.
Børn og unge mennesker er i konstant udvikling både fysik og kognitivt. De skal lære at navigere, i den verden vi lever i under konstant af påvirkning omgivelserne. 24 måneder er lang tid i et barn eller ungt menneskes liv.
• I barneårene tages de første skridt mod god tandsundhed. Tandplejen undersøger barnet for tegn på huller, og vejleder forældrene i opretholdelse af god mundhygiejne. I Randers kommunale Tandpleje har vi desværre observeret en stigning i forekomsten af huller i tænderne hos mindre børn. Det er derfor vigtigt med en tidlig forebyggende tandplejeindsats.
• Mælketænderne skiftes løbende til blivende tænder i alderen fra ca. 6 til 12 år. I den periode er ekstra behov for at observere tandstillingens udvikling.
• Teenageren gennemgår en udvikling med spirende selvstændighed, og skal lære at tage vare på egen tandsundhed og bevidstgøres om føde- og drikkevares indhold af sukker og syre, da disse i rigt indtag kan skade tænderne.
• Først hos den unge voksne på omkring 19-20 år med øget ansvarlighed og retning på tilværelsen, kan det fagligt forsvares at have et undersøgelsesinterval på 24 måneder.
Skulle det besluttes at hæve undersøgelsesintervallet for alle grønne børn og unge uagtet deres alder, kan jeg ikke længere kunne tage ansvaret for disse børn og unges tandsundheden. Jeg er overbevist om, at mine kolleger vil have det på samme måde.
Spørgsmålet er derfor, om kommunalbestyrelsen er klar til at bære ansvaret for den smerte og ulempe, det kan medføre hos kommunens børn og unge, hvis man skulle vælge at overstyre fagligheden i Randers kommunale Tandpleje?
Kommentarer til Randers kommunale Tandplejes budget generelt:
Randers kommunale Tandplejens økonomi er skåret helt ind til benet. Der er ikke mere at give af. Det stod klart for alle ansatte i Randers kommunale Tandpleje, da vi sidste år erfarede, at vores vigtigste arbejdsredskab, nemlig tandbørsten, var blevet sparet væk. Det er en essentiel del af det at drive tandpleje, at kunne undervise patienter i hjemmetandpleje ved egen indsats - og det gøres hovedsageligt ved demonstration af tandbørstning. At fjerne tandbørsten fra vores værktøjskasse svarer til, at tage melet fra bageren og fortsat forvente at han kan levere brød.
Randers kommunale Tandplejes kapacitet til at håndtere vores patienter er desværre opbrugt. Der er for lidt personale i Randers kommunale Tandpleje, i forhold til hvor mange patienter vi håndterer. Gentagende årlige besparelser i mere end ti år, har udhulet økonomien i tandplejen. Derudover har Randers kommunale Tandpleje siden 2022 gradvist modtaget flere patienter, idet patienter født i 2004 eller senere kan modtage kommunal tandpleje indtil de fylder 22 år. Der er ikke løbende blevet tilført personale til at løse denne opgave. Derfor skal det tilstedeværende personale tilse et større antal patienter end tidligere.
Konsekvensen heraf er, at der er lang ventetid på at få en tid hos Randers kommunale Tandpleje. Der er typisk mellem 3 – 4 måneders ventetid på at få en tid til fyldningsbehandling, undersøgelse af tænderne, kontroller og forebyggende behandling. Hvis vi konstaterer et hul i tænderne hos en patient i dag (04-09-2024), så kan patienten få en tid til behandling af tanden medio december. Med så lang ventetid, er der desværre risiko for, at hullet i mellemtiden når at blive endnu større. Hvis hullet allerede var stort da det blev konstateret, vil der være risiko for, at patienten får et smerteligt forløb. Det skete for Anna på 8 år. I april måned havde Annas søster en aftale hos Randers kommunale Tandpleje. Annas mor havde taget Anna med ved søsterens aftale, da familien havde opdaget et hul i Annas tænder. Den pågældende dag var der ikke kapacitet til at gøre andet, end at konstatere at Anna havde fået et hul og give hende en tid med til behandling 4 måneder senere. Efter 3 måneder fik Anna en voldsom tandpine, og Anna kom til nødbehandling på en privat tandklinik, der måtte rodbehandle tanden. Annas mor har efterfølgende udtrykt stor ærgrelse over, den måde Randers kommunale Tandpleje kunne håndtere hullet på, og det kan jeg godt forstå.
At fastsætte budgettet for Randers kommunale Tandpleje er ikke blot et spørgsmål om, hvor højt eller lavt serviceniveauet i Randers kommunale Tandpleje skal være. Det er et spørgsmål om, hvad der er rimeligt at byde kommunens børn og unge, kommunens ældre borgere, kommunens svageste og andre borgere der tilses og behandles af Randers kommunale Tandpleje? Svaret på det skal måske findes i et andet spørgsmål; hvor lang tid har man selv lyst til at vente på at få lavet et hul?
Casper Martin Bisgaard
Tandlæge
Fagkoordinator for børn- og ungetandpleje.
Til Randers Byråd!
Jeg vil hermed opfordre til, at man bevarer Hospice Randers, som gennem en del år har haft uvurderlig betydning for døende og deres pårørende. Omgivelserne er indrettede netop til at give de bedste forhold for både den døende og de pårørende, herunder børn. Vigtigere er,at hospice er bemandet med sygeplejersker, der har den rette viden om palliation og dertil fine menneskelige egenskaber. Mange frivillige og en fast musikterapeut giver stedet en særlig ro og kærlig atmosfære.
En god sidste tid, som hverken hjemmeplejen eller et travlt sygehus har mulighed for at yde får bedst de pårørende videre.
Ungdomsskolen
At uddanne og udvikle den unge generation er en samfundsmæssige kerneopgave. Det være sig selvfølgelig i regi af den formelle, obligatoriske uddannelse, men det gælder så sandelig også i ungdomsskole regi.
Unge har brug for kulturen, sammenholdet og fællesskabet. De har brug for teateret, kunsten, sporten, sproget eller noget helt femte og sjette. Muligheden for at udfolde og udforske sine interesser hører med til at vokse op - det giver perspektiv på de store og de små problemstillinger, og det lærer unge at tage sig selv - og andre - seriøst.
Jeg gik selv på kunsthold i ungdomsskolen fra jeg var 13 til jeg fyldte 20. Syv år af mit liv hvor jeg ikke bare fik lov til at være kreativ, men også fik lært nye mennesker at kende - mennesker jeg ellers aldrig ville have kunne bygge en relation til. Jeg blev udfordret, ikke bare kunstnerisk, men også personligt: Jeg blev udfordret på de krav jeg kunne stille til mig selv og egne evner. Selvfølgelig er hvert hold forskelligt, men uanset om det handler om at lære et sprog, være sammen med vennerne i klub, eller dyrke kunsten, så skal der være rum til det.
Sådan et rum skal prioriteres og opretholdes. Det skylder vi de unge.
Jeg stiller mig på det kraftigste imod forslaget om de store besparelser i ungdomskolen.
Lukning af Hospice Randers
Vi har på mavetarmkirurgisk afdeling rigtig mange palliative og døende patienter. Vi har over årene haft fantastisk arbejde med Hospice Randers.
En lukning ville for os betyde:
At vi ville have langt flere komplicerede palliative patienter. Som det er nu, så er der ikke nok pladser på Hospice. Vi har mange patienter, som der ikke er plads til på hospice. Og der er tale om patienter med komplekse problemstillinger.
Flere dør derfor på venteliste, og de dør her, hvilket ikke er de døende patienters ønske. De døende ønsker at dø i hjemmet eller på hospice. Kan det ikke lade sig gøre i hjemmet, hvis deres tilstand er for kompleks, bruger vi hospice Randers, da der er kompetencer til at have patienterne i meget bedre omgivelser - end vi kan tilbyde her.
Vi har helt andre rammer, ressourcer og kompetencer i forhold til palliation, som her er på basisniveauet. Vi har slet heller ikke, de muligheder som hospice har for at rumme de pårørende.
En lukning ville betyde større belastning for kommunen, som er belastet på det her område i forvejen.
Vi har en samarbejdsaftale for palliation, som man ikke ville kunne opretholde. Det er en helt forkert retning at gå i - i forhold til vi nu endelig er begyndt at se og prioritere de døende patienter
At spare på ungdommen er at spare på fremtiden!
Randers ungdomsskole er et vigtigt fristed for de unge, hvor de kan slå deres folder, udvikle nye færdigheder og danne stærke venskaber, og jeg kan af personlig erfaring sige at det er specielt vigtigt for de unge, de måske ikke ellers passer så godt ind andre steder. Om det er problemer i skolen eller et ustabilt hjemmeliv, så giver ungomsskolen et sted til dem der ikke har andre steder at være.
Fra praktiske ting som scooter kørekort og førstehjæp, til kreative fag som kunst og musik, hvilket der efter en hvis alder, mange steder nærmest ikke er adgang til på almindelige folkeskoler, ungdomsskolens bede udvalg er vigtige for at få en varieret ungdom, til at vokse op til at være varierede og balancere voksne mennesker.
Lukningen a 5 folkeskoler i 2017 var allerede et stort slag til velfærd i folkeskoler der stadig er overfyldte i en tid hvor vi burde give mere tid til de individuelle, og hvis vi skærer ned på ungdomsskolen, så bliver det kun endnu et sted vi presser alt for mange unge ind på et sted uden plads til udfoldelse, eller værre endnu, helt ud af systemet fordi der ikke er blevet tildelt nok resourcer.
Vores barndom er vigtig, of de oplevelser vi har som teenagere er nogle af de mest vigtige da de former os til de voksne mennesker de en dag bliver til.
At spare på ungdommen er at spare på fremtiden.
En dag bliver det deres tur til at tage over og lede fremtiden, men de bliver kun så kompetente som vi tillader dem at blive, så hvis vi ikke sætter ind på dem, så dømmer vi os selv til en eventuel kollaps, hvis ikke de unge finder guillotinen frem inden da.
Lad nu ungdomsskolen være som den er - For de unges skyld, for vores skyld og for fremtidens skyld.
Lukning af tilbud burde indstilles omgående
Nu har jeg gennem længere tid fulgt med på div sider at der ligges op til at der skal spares på børn og unge tilbud samt på de ældres regning det synes jeg er helt hen i vejret i har med en generation og gøre i allerede er ved pg tabe på gulvet grundet allerede eksisterende besparelser
ang hospice Randers synes jeg det er dypt godnat at i tænker og spare for der er et Fantatisk tilbud og de gør et kæmpe stykke arbejde både for borgeren men så sandelig også for de pårørende der forefindes ikke andre tilbudt i nærområdet andet end på Djursland og de kan allerede ikke følge med
Ungdomsskolen danner og skaber lige deltagelsesmuligheder for unge
For få måneder siden godkendte byrådet en ny børn- og ungepolitik, som tager et vigtigt greb om de udfordringer vi står overfor som samfund i forhold til børn og unges trivsel.
Med budgetforslaget er gode tanker om attraktive rammer for unge og fritidstilbud i høj kvalitet blevet parkeret.
Særligt forslaget om en 50% besparelse på ungdomsskolen får store konsekvenser for de unges muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter.
Kommunens børn- og ungepolitik sætter særligt fokus på medindflydelse, trivsel, fællesskaber og dannelse. I ungdomsskolen løser man flere opgaver, som taler direkte ind i den dagsorden.
Ungdomsskolen kan understøtte læring og fællesskaber i grundskolen, men er også aktive i udviklingen af nye formater der understøtter de tendenser man ser i de unges fritidsliv.
- I ungdomsskolen er der lige deltagelsesmuligheder for alle unge - uanset social og økonomisk baggrund.
- Ungdomsskolens undervisning er et sted hvor unge møder engagerede professionelle undervisere med praktisk erfaring med håndværk, kunst, teknologi, bevægelse, udeliv, entreprenørskab mv.
- Ungdomsskolens klubber er et frirum, hvor unge kan engagere sig i selvvalgte aktiviteter, der er rammesat af kompetente klubmedarbejdere, som sikrer gode rammer for fællesskab, trivsel og deltagelse for alle.
Analoge fællesskaber og præstationsfrie rum
Klubberne rummer potentialer i forhold til at skabe bedre trivsel blandt unge.
Trivsel opstår når unge oplever at de lykkedes – både i sociale interaktioner og skolen. Men ikke alle unge lykkes i skolen. Det er derfor vigtigt at have alternative fællesskaber med trygge relationer, samhørighed og plads til forskellighed. De unge oplever klubben som et sted med højt til loftet og en høj grad af frihed. De unge involveres og har stor medbestemmelse på indholdet af tilbuddet. Derudover formår klubberne i udpræget grad at rekruttere og fastholde unge i udsatte positioner, som har brug for et frirum og voksne der kan forstå udfordringerne i ungdomslivet.
I ungdomsskolen arbejder man hver dag med at skabe præstationsfrigørende rum og pædagogik, hvor de unge kan bruge deres kreativitet og afprøve nye færdigheder. Som på Kaosambassaden hvor undervisningen er uformel og dynamisk. Teoretiske viden omsættes hurtigt til praktiske færdigheder og de unge opfordres til at arbejde eksperimenterende med forskellige udtryksformer og finde eget udtryk indenfor f.eks. musik og billedkunst.
Jeg anerkender fuldt ud at alle skal bidrage til en besparelse, men jeg har svært ved at se hvordan man med integritet og troværdighed kan gennemføre en besparelse på 50% på ungdomsskolen.
Spørgsmålet er om kommunen ønsker at udnytte det fulde potentiale, som ligger i ungdomsskolens format.
Bevar Hospice Randers
Det er forståeligt at politikere i deres bedste alder, sunde og raske har svært ved forstå hvor stor betydning Hospice Randers har. For de døende, de pårørende og familierne som står midt i sorgen, kaos og sårbarheden er det ligeledes svært at forstå, tilbuddet kan spares væk. Vi kan være stolte af Randers Kommune, fordi kommunen er den eneste kommune i Danmark, der har et hospicetilbud til sine borgere !
Hospice Randers er en bynær oase, der tilbyder professionel pleje i livets sidste fase. Hospice Randers er stedet, hvor de døende, pårørende og familierne oplever ro, tryghed og professionel pleje døgnets 24 timer. Personalet er særligt uddannet til at yde palliativ pleje og omsorg, hvor værdighed, ydmyghed, nærvær og respekt for den enkelte er fundamentet. Her er der fokus på livet inden døden. Hospice Randers gør en stor indsats for de døende og de pårørende ved at skabe et roligt og trygt sted med professionelt personale 24 timer i døgnet. Fokus er på livet i den sidste tid, en værdig død og ro omkring familierne. Borgere fra Randers Kommune med uhelbredelig sygdom har et alternativ til det regionale Hospice Djursland med sin naturskønne beliggenhed, fordi Hospice Randers ligger midt i Randers by, hvor ægtefæller og børn let kan komme på besøg med bus, tog, cykel eller på gåben, og vi ved, at det, der betyder noget, når man skal dø, er forbindelsen til de nære relationer.
Der er en solid støtteforening, mange dedikerede frivillige der sammen med personalet skaber hjemmelige rammer for de døende. Musik, sang og duften af hjemmebag gør dagene lidt mindre triste også for de pårørende, der opholder sig meget på Hospice Randers.
De borgere der visiteres til ophold på Hospice Randers har oftest så komplekse problemstillinger, at de ikke kan hjælpes i eget hjem. Ved at lukke Hospice Randers vil mange antallet af langvarige indlæggelser på Regionshospitalet Randers formentlig øges.
Ro, tryghed og professionel pleje midt i sorgen, hvor der tages afsked med livet, med ens kære, vil forsvinde og sammen med det - ønsket om en værdig død.
Bevar Hospice Randers.
Spar 5 mill.kr. pr. år på grundkapital til almene boliger
Til byrådet i Randers Kommune
Spareforslag og politisk pres for bedre boliger
Kære byråd: I står over for en stor opgave med at finde store besparelser i kommunen.
Her får I et konkret spareforslag - både til her-og-nu og på længere sigt.
Mit forslag: Stop for opførsel af flere almene boliger. Hvorfor - fordi kommunen giver et grundkapitaltilskud til opførsel af nye almene boliger. Beløbet kan jeg ikke præcist - men det ligger nok på omkring 5 mill. kroner om året. Spar de penge, kære byråd!
Men - er der ikke behov for flere almene boliger i Randers?
Det kan man stille spørgsmålstegn ved, når de 7 boligorganisationer i fællesskabet RandersBolig pt. har ca. 130 ledige boliger. Samlet har der gennem de senere år været lejetab på flere millioner - hvert år! Penge der i stedet kunne være brugt på at renovere og modernisere boliger.
Samtidig ser man et skamløst spild af penge hos RandersBolig-organisationerne, fordi de fastholder en forældet struktur: Man fastholder at være 7 forskellige boligorganisationer, hvilket betyder at de skal betale moms af administrationsbidraget. Det betyder en unødvendig udgift på 8-10 millioner kroner – hvert år! Penge der kunne bruges på at renovere og modernisere boliger!
Byrådet bør lægge maksimalt pres på boligorganisationerne i RandersBolig, og få dem til at fusionere (og dermed stoppe moms-spildet). Pres dem til at få gang i renoveringer, så boligstandarden øges.
Moderniseres de almene boliger ikke (og man spilder pengene på lejetab og moms) så forringes boligområderne. Dårlige boligområder risikerer at blive så socialt belastede og nedslidte, at der til sidst må laves Helhedsplaner. Med Helhedsplaner følger krav om kommunal medfinansiering til genoprettelse.
Kære byråd: Tag besparelsen nu. Læg maksimalt pres på boligorganisationerne. Undgå fremtidige údgifter.
Venlig hilsen
Jørgen Kragh Østby
Skiftesporet 7, 5, 14
8930 Randers NØ
Tidligere Deltager hos Værkstedet Broen
Som tidligere deltager hos Værkstedet Broen på Randers Ungdomsskole, synes jeg også, at kommunens valg af nedskæring er grotesk. Jeg har været på Værkstedet Broen i mange år, og haft rigtige gode og uforglemmelige minder derfra. Jeg har blandt andet haft nogle lange hårde dag fra skole f.eks. - så for at få “energi” igen, tog jeg ned til Værkstedet Broen, for lige at få koblet hjernen af og samtidig være sammen med folk. På Værkstedet broen, findes der rare mennesker. En sød kunstlærer og søde kammerater. Værkstedet Broen er for alle, og hvis man ønsker at dele sine følelser/ snakke om nogle ting, er dette det rigtige sted at tage hen til. Ingen dømmer hinanden, tværtimod. Man viser forståelse og respekt.
Flere unge nu har passion for kunst, og Værkstedet Broen er et fantastisk sted, hvor man kan få lov til at udfolde sine kreative evner, være social og ikke mindst have det sjovt. Hvis dette sted uddør, hvor skal de unge tage hen, hvis de ønsker at lave noget kreativt? Hvem skal de henvende sig til, hvis de har nogle problemer, som de gerne vil have løst?
Bjerregrav skole
Det er absolut frustrerende at forestille, hvad foreslaget om skolefællesskaber kan betyde for en skole som Bjerregrav Skole. Besparelser på administration og ledelse lyder jo meget tilforladeligt, men hvis en del af besparelserne alligevel skal bruges på buskørsel, så er det godt nok en lille besparelser med enorme konsekvenser for landsbyens børn og familier. Bliver det mon så skolefællesskabets leder som de facto kommer til at beslutte om en skole skal afvikles? Tænk, jeg troede det var en politisk opgave, hvor vi som vælgere kan få mulighed for at fravælge de politikere, som ikke repræsenterer vores værdier og holdninger. Så sig set som det er: hvis skoler skal lukkes, så stå på mål for det i stedet for at pakke det ind i nyt begreb om skolefællesskaber.
Behold ungdomsskolen!
Hej
Jeg arbejder til dagligt med unge med autisme og jeg synes det er SÅ vigtigt at vi har ungdomsskolen. Det er et kæmpe fristed for de unge om du har diagnose eller ej. Jeg har selv som ung glæde af de tilbud, der er i Randers ungdomsskole. Psykisk sårbarhed er en stigende faktor hos unge og jeg er slet ikke i tvivl om at den kun bliver værre hvis ting som ungdomsskolen bliver nedprioriteret. Jeg har hørt fra mange, som bor i andre kommuner at de ser Randers som en kulturby med plads til alle og friheden til at ytre sig konstruktivt og det vil være ærgerligt hvis det går tabt i Randers.
Veteranindsatsen Randers
Der er foreslået besparelser på indsatsen i Randers, på 1/4 af indsatsens budget.
sker dette kan konsekvensen at koordinatoren skal bruge sin tid på admin. I stedet for at bruge tiden på de veteraner der har brug for det .
Bekymringer om besparelse af Randers Ungdomsskole
Vi befinder os i en tid, hvor børn og unge mistrives i stor stil. Børn og unge, der er angste, deprimerede, føler sig stressede, er selvskadende, har spiseforstyrrelser og føler sig ensomme. Vi giver skærme, sociale medier og corona en stor del af skylden. Vi vil så gerne, at børn og unge er mere aktive, mere sociale, kommer væk fra skærmene, dyrker deres fritidsinteresser osv.
Tænk sig, at Randers Kommune vil være medvirkende til, at børn og unge får frataget sig disse muligheder, ved at spare 50 % på ungdomsskolens budget. Jeg er meget bekymret for de unge menneskers trivsel. De er vores fremtid og burde have al den opbakning, vi kan give dem. Netop tilbud som klub miljøerne og de forskellige undervisnings hold, der tilbydes i Randers Ungdomsskole, kan bidrage med. Jeg håber inderligt, at Randers Kommune tænker sig om en ekstra gang inden de sparer på vores fremtid ellers bliver det rigtig dyrt.
Ungdomsklubber
At nedlægge 50 procent at ungdomsklubkapaciteten vil være en social katastrofe. Det vil få de unge mennesker til at sidde endnu mere bag deres skærme og ikke få den fysiske sparring med andre.
Ungdomsklubberne er med til at give dem sunde interesser, som klubmedarbejderne og koordinatorerne er superdygtige til at inspirerer til.
Da mange af klubberne liggerne i yderkanten af kommunen, mener jeg, at det vil være en stor fejl at nedlægge bussen, som det ellers gode bindeled mellem klubberne. Er ens egen klub nedlagt har man mulighed for at komme til de øvrige klubber, da de færreste forældre har mulighed for at fragte deres unge rundt.
Der er siden coronaen været stor focus på de unges mentale sundhed. Den vil vil med ungdomsklubbernes drastiske nedskæringer ikke blive bedre.
Drop lukning af Hospice, Randers - tak!
I 2014 tilbragte min mand sine sidste dage på Hospice i Randers. Det var en ufatteligt hård tid – men samtidigt også fyldt med kærlighed og omsorg. De ansatte der havde en helt særlig evne til at være nærværende på en måde, som ingen andre steder/tilbud formåede. Deres varme hænder og hjerter gav min mand, og os som familie, tid til at være i vores sorg og skabe trygge rammer og ro til at sige det hårdeste farvel. Selvom det var en tid, jeg helst ville have været foruden, så er jeg dybt taknemmelig for, at min mand fik lov at tage afsked på hospice, når det ikke kunne være anderledes.
At høre, at Randers Kommune nu overvejer at lukke hospice som en del af en spareplan, knuser mit hjerte. Det kan de simpelthen ikke mene alvorligt. Der er så mange mennesker og deres familier, der har brug for et trygt og roligt sted at være, når de skal herfra.
Jeg er rystet, ked af det og vred – og jeg kan ikke forstå, at det overhovedet er til debat. Det at være terminal er i forvejen en uretfærdig og ubærlig situation. At tage denne mulighed fra dem, der står over for det sidste farvel, er umenneskeligt og helt urimeligt.
Jeg opfordrer alle til at støtte op og kræve, at kommunen finder en bedre løsning end dette. Det skylder vi de mest sårbare blandt os.
Drop lukning af Hospice, Randers - tak!
I 2014 tilbragte min far sine sidste dage på Hospice i Randers. Det var en ufatteligt hård tid – men samtidigt også fyldt med kærlighed og omsorg. De ansatte der havde en helt særlig evne til at være nærværende på en måde, som ingen andre steder/tilbud formåede. Deres varme hænder og hjerter gav min far, og os som familie, til at være i vores sorg og skabe trygge rammer og ro til at sige det hårdeste farvel farvel. Selvom det var en tid, jeg helst ville have været foruden, så er jeg dybt taknemmelig for, at min far fik lov at tage afsked på hospice, når det ikke kunne være anderledes ❤️🩹
At høre, at Randers Kommune nu overvejer at lukke hospice som en del af en spareplan, knuser mit hjerte. Det kan simpelthen ikke være alvorligt. Der er så mange mennesker og deres familier, der har brug for et trygt og roligt sted at være, når de skal herfra.
Jeg er rystet, ked af det og vred – og jeg kan ikke forstå, at det overhovedet er til debat. Det at være terminal er i forvejen en uretfærdig og ubærlig situation. At tage denne mulighed fra dem, der står over for det sidste farvel, er umenneskeligt og helt urimeligt.
Jeg opfordrer alle til at støtte op og kræve, at kommunen finder en bedre løsning end dette. Det skylder vi de mest sårbare blandt os.
Ang.kommende besparelser på specialskole området
Jeg er dybt rystet over, at man igen varsler besparelser på specialskole området. Hvornår er nok nok ? Hvornår lytter I til fagpersonale og forældre? Hvornår forstår I, at besparelserne rammer, hvor der allerede er strammet helt ind økonomisk?
Pressede og stressede børn giver sygemeldte børn, hvis forældre sygemeldes og sjældent bliver en del af arbejdsmarkedet igen. Det er hele familier, der rammes. Det er børn, hvis stemmer I tysser gang på gang, børn der allerede har deres ods imod sig i livet.
Bevar støtten til Veteranhuset
Med jeres hjælp har vi kunnet samle alle de frivillige kræfter, uddannelser og erhvervsliv i en homogen enhed for alles fælles bedste, når det drejer sig om de danske veteraner og tidligere udsendte, samt deres pårørende i Randers Kommune.
Dette håber vi på at kunne fortsætte med i mange år fremadrettet, hvilket er umuligt uden jeres hjælp og støtte.
Vi er i Randers Kommune 673 veteraner samt en del tidligere udsendte i kriseområder foruden alle de mange pårørende, så vi når op på et anseeligt antal.
Heldigvis er langt de fleste veteraner ressourcestærke mennesker, som bidrager til vores fælles samfund og hvor måske veterantitlen ikke vejer så tungt, men stadigt har behov for at vide at Veteranhuset eksisterer.
Denne gruppe fortjener den respekt og anerkendelse som et taknemmeligt samfund kan vise. Dette har I været med til ved at støtte veteranindsatsen år efter år.
Foruden denne gruppe er der et antal, som ikke kom hjem uden ar på krop og sjæl. Dem skal vi fortsat støtte op under og at anerkende, at de er en del af et taknemmeligt Randers.
Her har vi vores velfungerende veterankoordinator, som bruger alle sine timer for at understøtte dette tiltag for vores skadede veteraner. Dette kan kun lade sig gøre ved at han får hjælp til at håndtere de administrative pligter og regler der er i det offentlige system. Dette sikrer at ALLE hans timer går til dem som har brug for støtte, anerkendelse og hjælp. En nedskæring i det beløb, som går til aktiviteter og administration, vil derfor resultere i en beskæring af hjælpen til de allermest udsatte veteraner. Dem, som vi skylder en særlig håndholdt støtte, som veterankoordinatoren i dag har mulighed for at give.
Støtten til alle veteraner og pårørende hjælper alle os, som er en del af Veteranindsatsen, med at bakke op om. Her er Veteranhuset som base ikke til at undervurdere i betydning.
Veteranhuset et mødested for alle foreninger, grupper og enkeltmandmen og ikke mindst et sikkert og trygt sted, hvor man kan mødes på samme niveau og uden pres som et kontor i en fjern bygning. Mange veteraner oplever veteranindsatsen og veteranhuset, som et ankersted i tilværelsen. Her kan man komme uden at skulle gøre rede for en hel masse og alligevel møde en forståelse, som det omgivende samfund aldrig vil kunne give. En væsentlig nedskæring af mulighederne for aktiviteter i veteranindsatsen vil pludseligt flytte den væsentlige gruppe veteraner, som hænger fast med neglene i en fungerende hverdag over i den udsatte gruppe, som på sigt kræver meget mere hjælp og støtte.
Et af de tiltag, som er blevet en stor del af vores veteranindsats, er vores pårørendegruppe. Til enhver veteran er der forældre, kone/kæreste, børn, søskende og familie, som alle har oplevet savnet af en kær for en tid. Nogen savner stadigt og nogen fik aldrig den samme hjem. Alle disse tusinder af pårørende, som har manglet støtte, svar, fællesskab og ikke mindst anerkendelse, har nu et sted at kunne kontakte. Dette hjælper vores pårørendegruppe med at kunne tilbyde. Helt frivilligt yder de en stor indsats for alle disse som er blevet klemt og glemt, har et sted at blive hørt.
Dette hjælper veteranhuset med og veteranindsatsen støtter op om dette fantastiske arbejde.
Tilbage i 2016 bad vi om hjælp til at hjælpe Randers. Dette fik vi og året efter blev veteranindsatsen stemt igennem 31-0.
Denne anerkendelse har vi været meget bevidste om og med fælles hjælp blev indsatsen i Randers som den første udnævnt til ”Årets Veteranby” i 2021. For at vise resten af Danmark, at med den rette indstilling, støtte og indsats er alt muligt.
Vi håber på, at den samme velvillighed, som har ligget til grund de sidste syv års succes, vil være at finde i de næste syv år med videre. Vi vil i hvert tilfælde tilkendegive, at vi er klar til at fortsætte samarbejdet for alle veteraner og tidligere udsendte samt deres pårørende i Randers.
Vi er jo alle borgere i Randers og vores antal viser, at vi er en ressource som virkelig kan gøre en forskel i Randers når vi løfter i flok.
Fremtiden viser at veteraner, udsendte og pårørende bliver der kun flere og flere af, ikke mindst i Randers.
Med venlig hilsen fra
Veteranhusets venner.
Danmarks Veteraner Kronjylland.
Veteran Pårørendegruppen Randers.
Veteranprojektet S/Y BIA
Veterancafeen Randers.
Randers Marineforening.
De samvirkende Soldaterforeninger for Randers og Omegn.
Garderforeningen Randers.
Støtten til alle veteraner og pårørende hjælper os alle.
Med hjælp har vi kunnet samle alle de frivillige kræfter, uddannelser og erhvervsliv i en homogen enhed for alles fælles bedste, når det drejer sig om de danske veteraner og tidligere udsendte, samt deres pårørende i Randers Kommune.
Dette håber vi på at kunne fortsætte med i mange år fremadrettet, hvilket er umuligt uden jeres hjælp og støtte.
Vi er i Randers Kommune 673 veteraner samt en del tidligere udsendte i kriseområder foruden alle de mange pårørende, så vi når op på et anseeligt antal.
Heldigvis er langt de fleste veteraner ressourcestærke mennesker, som bidrager til vores fælles samfund og hvor måske veterantitlen ikke vejer så tungt, men stadigt har behov for at vide at Veteranhuset eksisterer.
Denne gruppe fortjener den respekt og anerkendelse som et taknemmeligt samfund kan vise. Dette har I været med til ved at støtte veteranindsatsen år efter år.
Foruden denne gruppe er der et antal, som ikke kom hjem uden ar på krop og sjæl. Dem skal vi fortsat støtte op under og at anerkende, at de er en del af et taknemmeligt Randers.
Her har vi vores velfungerende veterankoordinator, som bruger alle sine timer for at understøtte dette tiltag for vores skadede veteraner. Dette kan kun lade sig gøre ved at han får hjælp til at håndtere de administrative pligter og regler der er i det offentlige system. Dette sikrer at ALLE hans timer går til dem som har brug for støtte, anerkendelse og hjælp. En nedskæring i det beløb, som går til aktiviteter og administration, vil derfor resultere i en beskæring af hjælpen til de allermest udsatte veteraner. Dem, som vi skylder en særlig håndholdt støtte, som veterankoordinatoren i dag har mulighed for at give.
Støtten til alle veteraner og pårørende hjælper alle os, som er en del af Veteranindsatsen, med at bakke op om. Her er Veteranhuset som base ikke til at undervurdere i betydning.
Veteranhuset et mødested for alle foreninger, grupper og enkeltmandmen og ikke mindst et sikkert og trygt sted, hvor man kan mødes på samme niveau og uden pres som et kontor i en fjern bygning. Mange veteraner oplever veteranindsatsen og veteranhuset, som et ankersted i tilværelsen. Her kan man komme uden at skulle gøre rede for en hel masse og alligevel møde en forståelse, som det omgivende samfund aldrig vil kunne give. En væsentlig nedskæring af mulighederne for aktiviteter i veteranindsatsen vil pludseligt flytte den væsentlige gruppe veteraner, som hænger fast med neglene i en fungerende hverdag over i den udsatte gruppe, som på sigt kræver meget mere hjælp og støtte.
Et af de tiltag, som er blevet en stor del af vores veteranindsats, er vores pårørendegruppe. Til enhver veteran er der forældre, kone/kæreste, børn, søskende og familie, som alle har oplevet savnet af en kær for en tid. Nogen savner stadigt og nogen fik aldrig den samme hjem. Alle disse tusinder af pårørende, som har manglet støtte, svar, fællesskab og ikke mindst anerkendelse, har nu et sted at kunne kontakte. Dette hjælper vores pårørendegruppe med at kunne tilbyde. Helt frivilligt yder de en stor indsats for alle disse som er blevet klemt og glemt, har et sted at blive hørt.
Dette hjælper veteranhuset med og veteranindsatsen støtter op om dette fantastiske arbejde.
Tilbage i 2016 bad vi om hjælp til at hjælpe Randers. Dette fik vi og året efter blev veteranindsatsen stemt igennem 31-0.
Denne anerkendelse har vi været meget bevidste om og med fælles hjælp blev indsatsen i Randers som den første udnævnt til ”Årets Veteranby” i 2021. For at vise resten af Danmark, at med den rette indstilling, støtte og indsats er alt muligt.
Vi håber på, at den samme velvillighed, som har ligget til grund de sidste syv års succes, vil være at finde i de næste syv år med videre. Vi vil i hvert tilfælde tilkendegive, at vi er klar til at fortsætte samarbejdet for alle veteraner og tidligere udsendte samt deres pårørende i Randers.
Vi er jo alle borgere i Randers og vores antal viser, at vi er en ressource som virkelig kan gøre en forskel i Randers når vi løfter i flok.
Kom og se Veteranhuset og snak med alle os der kender til bagsiden af samfundet og find håbet i den verden, som vi lever i.
Fremtiden viser at veteraner, udsendte og pårørende bliver der kun flere og flere af, ikke mindst i Randers.
Med venlig hilsen fra
Veteranhusets venner.
Danmarks Veteraner Kronjylland.
Veteran Pårørendegruppen Randers.
Veteranprojektet S/Y BIA
Veterancafeen Randers.
Randers Marineforening.
De samvirkende Soldaterforeninger for Randers og Omegn.
Garderforeningen Randers.
Høringssvar fra MED-udvalget ved Hospice Randers
Høringssvar fra MED-udvalget ved Hospice Randers.
Til politikerne i Randers Kommune.
Dette er vores reaktion på forslaget om lukning af Hospice Randers.
1. Hospice Randers, - et unikt kommunalt drevet hospice.
Hospice Randers har i 16 år tilbudt højt kvalificeret palliativ pleje til borgere i Randers
Kommune samt taget hånd om de pårørende.
Randers Kommune har tidligt været opmærksom på værdien af palliation. Fra regeringens side
er der stort fokus på en værdig død, hvilket indebærer tilbud om højt kvalificeret palliativ pleje.
Randers Kommune har her været fremsynet ved at etablere Hospice Randers til sine borgere.
Årligt er der ca. 100 borgere og deres pårørende, der har glæde af vores tilbud.
Gennemsnitstiden for et ophold er 21 dage.
Et tryk på “Hospice Randers” på kommunens hjemmeside viser følgende:
Her tilbyder vi omsorg og livskvalitet til uhelbredeligt syge og døende mennesker og deres
pårørende , hvilket giver en værdig og respektfuld afslutning på livet, -naturligvis i et højt fagligt
miljø og trygge rammer.
Randers Kommune har det første kommunalt drevne hospice i Danmark og er inspiration for
andre kommuner i landet.
Forslaget om at nedlægge hospicepladserne vil bevirke stor utryghed og usikkerhed. Behovet
for at få den specielle palliative behandling opstår ofte nærmest akut.
2. Betydning for borgerne.
Præference for hjemmet. Det er ikke altid muligt at blive i eget hjem, da problematikkerne og
belastningen for de pårørende kan blive så komplekse, at det kræver sygeplejersker 24/7.
Høj faglighed og rummelighed. Hospice Randers er kendt for at yde høj faglig omsorg for
syge og pårørende. Håndtere, med stor værdighed, komplekse patientgrupper, såsom misbrugere, kronikere og yngre terminale borgere med børn.
Ro og værdighed. Hospice Randers sikrer en værdig død med fokus på ro og tid til både
patienter og pårørende .
Positiv påvirkning af pårørendes helbred. Varme beskrivelser fra takkekort og mindebog
viser, hvordan Hospice Randers hjælper pårørende med at håndtere sorgen og potentielt
undgå lange sygemeldinger.
3. Hospice Randers som videncenter for palliation i det tværfaglige samarbejde.
Regeringen ønsker at styrke den palliative indsats. Hospice Randers fungerer som videncenter
for hele kommunen. En lukning vil gå imod dette ønske.
Uddannelsessted for sygeplejersker. Hospice er en uddannelsesinstitution for sygepleje-
studerende. En helt særlig praktik, som ikke gives andre steder i kommunen. Palliation, mødet
med døden og sygeplejen til det hele menneske. Der er stor mangel på sygeplejersker, 2-3
nyuddannede sygeplejersker får stress og bliver sygemeldt indenfor det første år og mange
forlader faget. Det er vigtigt at få rustet de sygeplejestuderende til livet som sygeplejerske og
det kan Hospice Randers i den grad. Her er gode forhold for læring i et komplekst felt.
Sygeplejersker vil møde palliation, det døende menneske og dets pårørende i deres kommen-
de virke. Det er vigtigt for samfundet at få uddannet gode sygeplejersker.
4. Konsekvenser af lukning.
Øget afstand til et hospice. Randers-borgere vil blive nødsaget til at rejse til Rønde eller
Aarhus for hospiceophold, hvilket skaber stor belastning for såvel syge som pårørende.
Øget belastning for pårørende. Afstanden til hospice i Rønde og Aarhus vil betyde, at de
nære pårørende ikke kan passe deres job, skole og fritidsaktiviteter, hvilket især er vigtigt for
de yngre pårørende. For ældre pårørende uden bil, vil det betyde, at de skal med offentlig
transport og at de skal kunne gå fra stoppestedet til eksempelvis Hospice Djursland.
Flere udgifter til pårørende på plejeorlov
Pres på regionale hospicer. Regionale hospicer har ikke nok pladser og drosler ned i ferie-
perioder. En øget søgning dertil vil skabe yderligere pres på systemet.
Sygehuse og plejecentre er ligeledes pressede. Der mangler faglige medarbejdere og i
særdeleshed, når det handler om palliation.
For borgerne resulterer det i uro og utryghed.
Økonomiske konsekvenser.
Randers kommune vil skulle betale for hospicepladser på de regionale hospicer.
Ved at lukke et specialiseret tilbud nedlægges også muligheden for at sikre pårørende
tilbud om forebyggelse og behandling af kompliceret sorg efter tabet af terminalt syge. Dette
kan ende i langtidssygemeldinger, som kan blive en økonomisk belastning for kommunen.
Tilbud om at blive i eget hjem vil betyde udbygning af hjemmeplejen. Også her er personale-
situationen under pres. Der vil skulle anskaffes flere biler med tilhørende udgifter til drift.
Tiden på vejene er ikke effektiv arbejdstid og går fra kerneydelsen.
OBS på at kunne løse opgaven ved ekstremt vejr, - især i yderområderne, og på, at døgnbe-
manding skal være en mulighed.
5. Hospice Randers’ rolle i det tværfaglige samarbejde.
Aflastning af andre sundhedsenheder. Hospice Randers aflaster praktiserende læger, for-
løbskoordinatorer og hospitalsafdelinger, - især de medicinske afdelinger.
Tværfagligt samarbejde. Hospice Randers er en del af et tværfagligt netværk, som løfter den
palliative indsats i sygeplejen i Randersklyngen.
Tidlig udskrivning. Borgere udskrives ofte tidligt fra sygehuset med komplekse problemstil-
linger, som hjemmeplejen ikke har hverken ressourcer eller uddannelse til at håndtere, hvilket
gør Hospice Randers’ rolle endnu vigtigere.
6. Afsluttende bemærkninger.
Hospice Randers’ værdi for Randers Kommune.
Borgerne i Randers Kommune sætter stor pris på at have et lokalt hospice. En lukning af
Hospice Randers vil få store konsekvenser for såvel borgere som det lokale sundhedssystem.
Kommunen vil få et gevaldigt tab på anerkendelseskontoen samt øgede udgifter i andre
“kasser”.
Selvom Hospice Randers er et lille sted, høstes der stordriftsfordele ved at have al nødvendig
ekspertise i huset og den fælles drift med Plejecenter Lindevænget har også fokus på
effektiviseringer i forhold til driften. Eksempelvis sker indkøb af mad med mere gennem pleje-
centret.
Det ekstra pift, som de frivillige giver til livskvaliteten til indskrevne borgere og deres pårø-
rende, er helt gratis og vil forsvinde ved en nedlæggelse.
Et hospice kan nedlægges, men behovet for, at uhelbredeligt syge og døende mennesker og
deres pårørende har brug for omsorg og livskvalitet, kan ikke reduceres. Derfor skal der findes
finansiering til de alternative tilbud, som foreslås i budgetforslaget. Det vil blive vældig dyrt og
kvaliteten vil tage et styrtdyk.
I håbet om forståelse for vigtigheden af bevarelse af Hospice Randers slutter vi med en
afskrift fra et af mange lignende kort:
Af hjertet tak for alt, hvad I har gjort for os og vores far igennem den kaotiske, men fine rejse, vi har været sendt på, de seneste 5 dage hos jer. Vi anede ikke der fandtes så fint et sted. Tak for varm velkomst, høj faglighed, omsorg, klar tale, rummelighed, plads til smil og tårer, nybagt brød, morgensang og allermest TRYGHED OG RO!! Far kom til jer på den helt rigtige dag og han fandt, med jeres guidning, roen og trygheden til at slippe livet og sige farvel. Vi er jer så taknemmelige for jeres pleje og omsorg for far, men også for jeres evne til at rumme os. Kæmpe TAK og stor respekt for jer - fagligt og menneskeligt. I er helt unikke.
MED-udvalget ved Hospice Randers
Besparelser i specialklasser og specialskoler
Besparelser på special skole området i Randers kommune
Der er lagt op til en besparelse på 10 pct. i specialklasser samt på specialskolerne i Randers kommune. Det får katastrofale følger for både elever samt personale i skolerne. Eleverne er hver især visiteret til et specialtilbud af forskellige årsager. Når et barn bliver visiteteret til et mere vidtgående specialtilbud er det samarbejde mellem forældre og fagproffsionelle, der efter mange møder og undersøgelser finder ud af hvad der er bedst for barnet. Der er ingen børn, der bare bliver visiteret uden forudgående drøftelser og undersøgelser og slet ikke uden grund.
Hvis besparelserne gennemføres får det vidtrækkende konsekvenser på hele skoleområdet. Det bliver ikke kun svært for elever og voksne i specialklasserne og specialskolerne, men også i høj grad for de voksne og elever, der går i de almene klasser. Da flere elever med særlige udfordringer igen skal inkluderes i de almene klasser, uden der følger de fornødne ressourcer med. Det vil sige, at de enkelt børn kommer til at oplever mere larm, flere konflikter og måske flere børn med skoleværgning til følge. Det kan vi som samfund ikke være bekendt
Eleverne i specialklasser/skolerne har ikke selv ønsket, at stå med de udfordringer, som de står i. De har krav på, at der bliver taget hånd om dem og de får den fagprofessionelle støtte som de har brug for. Ellers ender det i mistrivsel, belastningsreaktioner, OCD, Angst mm. Udfordringerne kommer til at følge med i ungdoms- og voksen livet. Det bliver ikke billigt.
I Randers kommune er der mange elever med skoleværingsproblematikker, det vil sige, at det fremover bliver endnu svære at få lavet de skoleforløb, der gør at de igen kan komme i skole.
For os personale betyder det helt konkret dårligere trivsel og arbejdsmiljø vilkår. Det kommer til at betyde flere stress og arbejdsrelateret sygemeldinger/skader. Derudover vil det faglige fundament smuldre og det kan betyde flere daglige konflikter mellem elev- elev eller elev- Voksen, det ønsker ingen af os. Vi løber ret stærkt i forvejen for at give alle elever den bedste trivsel og udvikling. Vi har gennem mange år nu sparet rigtig meget og endnu en besparelse kommer til at betyde personale flugt fra specialområdet.
Bjerregrav Skole stemmer for kommunens Børne- og ungepolitik:
Randers Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at være barn, ung og familie!
Vi ønsker fortsat at arbejde forebyggende frem for at slukke ildebrande!
Vi ønsker langtidsholdbare løsninger samt langtidsfriske medarbejdere!
Ublu besparelser i kommunen rammer Danmarks fremtid!
Bjerregrav Skole er en folkeskole med høj elevtrivsel og stor forældretilfredshed. Vi er en folkeskole med fantastiske rammer og der er udsigt til vækst i området, herunder mulighed for kommunale udstykninger samt allerede venteliste til byens daginstitution.
Vi forventer i de kommende år at vokse nedefra, hvor vi har en klar forventning om øget elevtal, færre visitationer samt fortsat høj læring, trivsel og fællesskab på Bjerregrav Skole.
Lokale konsekvenser:
Vi har fortsat en lille andel som tilvælger privatskolen i overgangen til 7. klasse, vi frygter en større andel ved indførelse af budgetforslagets del 2 + 3
Vi har familier, som har stor gavn af vejledning og sparring fra vores samarbejde med PPR herunder fremskudt rådgiver
Vi har brug for at arbejde forebyggende for at bryde den sociale arv og dermed få færre på overførelsesindkomster
Vi har flere unge i mistrivsel, disse unge mennesker har brug for pædagogiske rammer med fællesskabende og nærværende aktiviteter lokalt
Vi sender allerede børn i 4. klasse hjem efter skole uden et fritidstilbud, vi ønsker en SFO2 i Bjerregrav
Vi har en stor tilslutning til fodboldlinjen
Ifølge Børns Vilkår kan hver 5. elev i 4. klasse ikke lide at gå i skole, de keder sig, har for lange skoledage eller kan ikke være sig selv, som de er
Kommunens nye børne- og ungepolitik 2023-2026 undergraves ved forslagets del 2 + 3 ”Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer”
Skolefællesskaber vil på sigt give flere elever længere til skole, flere presses væk fra det lokale trygge nærmiljø og udgifterne til befordring vil stige
Vi behøver administration tæt på for sikker og stabil drift
Vi ønsker at sikre et skoletilbud af høj kvalitet for kommunens børn
Bjerregrav Skole melder klar til vækst med plads til flere pædagogiske og specialiserede tilbud i kommunen.
På vegne af MED-udvalget på Bjerregrav Skole
Marlene Ankjær
Skoleleder
Randers Ungdomsskole
Som ansat i Randers Ungdomsskole - Center for Fritidsmiljø og Demokrati og som mor til en 7 klasses elev, er jeg dybt bekymret for hvilke konsekvenser det vil få for alle de unge i kommunen, hvis spareforslaget på 50% reduktion af ungdomsskolens budget gennemføres.
Hvis Ungdomsskolen ikke længere skal
• være en del at lokalsamfundenes samlede tilbud til unge
• være bindeleddet mellem de unges skolegang, fritid og forening
• samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) om helhedsorienterede pædagogiske indsatser i lokalsamfundene
• være medspiller når det handler om at yde en indsats for lokalsamfundene
• bygge bro mellem lokale og centrale ungdomstilbud i kommunen
• tilbyde godt 2.400 unge et kvalificeret og pædagogiske tilrettelagt fritidstilbud i hele Randers kommune
• guide og vejlede de unge, når de har brug for det
• tilbyde unge fællesskaber og oplevelser, som alle har råd til at deltage i
• være til stede og håndhæve den lovmæssige forpligtigelse, til at underrette sociale myndigheder når unge mistrives
• arbejde for at alle unge i Randers Kommune tilbydes en ungdom, hvor de bliver guidet, hørt, set og taget alvorligt
hvem skal så?
Med venlig hilsen
Ina Wittrup
Randers ungdomsskole
Jeg er bekymret for forslaget om 50 procent besvarelse for Randers ungdomsskole. Som tidligere flittig bruger at ungdomsskolen og deres tilbud og som mor til tre bliver jeg stærkt bekymret på mine børns vegne, da de tilbud som ungdomsskolen kan tilbyde nu ser frem til en forringelse. Jeg mener at man overser børns trivsel i en tid hvor mistrivselen er stærkt stigende.
Jeg kender selv værdien af et godt ungdomsliv, og venskaber på tværs, har været en stor medspiller i min egen udvikling. Alle er klar over at vi er nødsaget til at sparre, men 50 procent har for store og længerevarende konsekvenser for børn og unge i Randers.
Mvh Fortvivlet borger i Randers kommune, mor til tre og kommende travl psykolog.
Vi tillader ikke at specialbørnenes fremtid er på spil i Randers Kommune!
Jeg skriver, for at ytre min dybe bekymring over budgetforslaget vedr. besparelser på specialskolerne i Randers. Disse besparelser risikerer at underminere den helt grundlæggende støtte, som børn med særlige behov i den grad har brug for, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres fremtid.
Specialskolerne er en uvurderlig aktør i at sikre, at børn med særlige behov får lige præcis den nødvendige støtte og undervisning, de har brug for, som de langt fra vil kunne opnå i en almindelig folkeskole.
Jeg synes bestemt, man skal have med i overvejelserne, hvad sådanne besparelserne på området vil medfører:
1) Forringet undervisningskvalitet; Ved fuldinklusion af 0.-3. klasses børn risikerer man ikke blot en generel mistrivsel for specialbørnene, der bliver placeret i et læringsmiljø, som ikke er essentielt for dem, MEN man risikerer også, at børnene i den almindelige folkeskole ikke får det nødvendige udbytte af undervisning, da der vil ende med at være et øget fokus på de børn, der mistrives.
2) En øget belastning af både lærere og pædagoger; I forvejen ser man, at personalet på specialskoler er under pres, så disse besparelser vil blot øge arbejdsbyrden for personalet, og på sigt medføre til sygemeldinger.
3) Et mindre inkluderende samfund; Specialskolerne bidrager til at forme og inkludere børn med særlige med den nødvendige hjælp, de har brug for, og på den måde udvikle det potentiale som alle disse børn sidder med, men som de ikke har chancen for at vise, hvis de bliver smidt ind i en almindelig folkeskoleklasse.
Så jeg håber inderligt, at vores kommunale politikere vil revurdere disse besparelser og se på kommunens børn, med fokus på det kæmpe potentiale, de sidder med, og som har brug for deres eget unikke miljø for at kunne blomstre. De penge må simpelthen kunne findes et andet sted, fremfor at det er børnene, der skal bøde for det!
Børn med særlige behov behøver vores støtte, IKKE vores nedskæringer. Deres fremtid afhænger af de beslutninger, der træffes nu!
Hvis ikke Ungdomsskolen skal, hvem skal så?
I mit daglige arbejde som afdelingsleder af Center for Fritid og Demokrati under Rander Ungdomsskole,
og ansvarlig for den daglige drift at ungdomsskoleklubberne i Randers Kommune, er jeg naturligvis meget optaget
af at skabe fritidstilbud der understøtter unge i deres ungdomsliv.
Jeg oplever Randers Ungdomsskole som en væsentlig del af Randers Kommunes store fællesskab, og er helt
afklaret om, at ungdomsskolen skal bidrage solidarisk med løsninger, til de udfordringer kommunen
har - også når det gælder økonomi.
Randers Ungdomsskole er både et skole- og et fritidstilbud, hvor pædagogik, læring, dannelse og trivsel hænger
sammen. Vi tilbyder og faciliterer fællesskaber, som alle unge har en reel mulighed for at deltage i
Vi giver unge i kommunen har adgang til et kvalificeret fritidstilbud, hvor kompetente voksne, vejleder og støtter unge
i deres vej mod voksenlivet.
Relationer og kontinuerlig tilstedeværelse er en forudsætning for at skabe noget sammen med unge.
Forvaltningens forslag om en reduktion af klubbernes budget 50%, og at reducere antallet af klubber fra 11 klubber,
geografisk placeret over hele Randers kommune til 2 centre, udfordre min professionelle tilgang og mit syn på
at levere den bedste kvalitet for unge i Randers.
Jeg synes der rejser sig mange ubesvarede spørgsmål til forvaltningens spareforslag…. og at beslutningstagerne
burde gøres sig selv den tjeneste, at bruge lidt tid på at læse og reflektere over nedenstående spørgsmål.
Ikke for min skyld, men for de unges.
Hvis Ungdomsskolen ikke længere skal
• være en del at lokalsamfundenes samlede tilbud til unge
• være bindeleddet mellem de unges skolegang, fritid og forening
• samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) om helhedsorienterede pædagogiske indsatser i lokalsamfundene
• være medspiller når det handler om at yde en indsats for lokalsamfundene
• bygge bro mellem lokale og centrale ungdomstilbud i kommunen
• tilbyde godt 2.300 unge et kvalificeret og pædagogiske tilrettelagt fritidstilbud i hele Randers kommune
• guide og vejlede de unge, når de har brug for det
• tilbyde unge fællesskaber og oplevelser, som alle har råd til at deltage i
• være til stede og håndhæve den lovmæssige forpligtigelse, til at underrette sociale myndigheder når unge mistrives
• arbejde for at alle unge i Randers Kommune tilbydes en ungdom, hvor de bliver guidet, hørt, set og taget alvorligt
hvem skal så?
Med venlig hilsen og tak for opmærksomheden
Henrik Bille
Hermed høringssvar fra tandplejens MED-udvalg.
Høringssvar fra Tandplejens MED-udvalg er vedhæftet.
Vedhæftede dokumenter
Nej tak til skolefællesskaber
Det er absolut frustrerende at forestille, hvad foreslaget om skolefællesskaber kan betyde for en skole som Bjerregrav Skole. Besparelser på administration og ledelse lyder jo meget tilforladeligt, men hvis en del af besparelserne alligevel skal bruges på buskørsel, så er det godt nok en lille besparelser med enorme konsekvenser for landsbyens børn og familier. Bliver det mon så skolefællesskabets leder som de facto kommer til at beslutte om en skole skal afvikles? Tænk, jeg troede det var en politisk opgave, hvor vi som vælgere kan få mulighed for at fravælge de politikere, som ikke repræsenterer vores værdier og holdninger. Så sig set som det er: hvis skoler skal lukkes, så stå på mål for det i stedet for at pakke det ind i nyt begreb om skolefællesskaber.
BEVAR UNGDOMSSKOLEN
Som medarbejder hos ungdomsskolen, er det ærgerligt at der snak om en nedskære det! jeg mister måske mit job, men det ligemeget, det mere hvor skal de unge være? Hvad ville der sker med de unge? Hvem skal de snakke med om deres udfordringer?
Det ikke sikkert at størstedelen kan komme ind til byen for at gå i klub der, eller så det ikke sikkert de kan komme hjem grundet bus tiderne, og hvis forældre ikke har mulighed!
vi skal bevar klubben så de unge har et fristed, et sted hvor de kan komme ud med det de har brug for! møde nye ansigter eller være rollemodeller for de unge!
Prioritér trivsel, bevar åndehul og pas på de unge mennesker!
Randers Ungdomsskole er en stor og essentiel del af trivsel, dannelse og sammenhold for de kære unge mennesker. Det er et sted, der ser og prioriterer de unge; et sted de unge kan tage hen og udfolde sig, lære, skabe identitet og møde venner. Det er en tryg og uforpligtende arena, hvor de unge kan være sig selv og opdage nye interesser.
De unge mennesker oplever pres fra alle sider; sociale medier, forventningspres fra dem selv og andre om skole, gode karakter, fremtidig uddannelse, job, samtidig med at de skal skabe sig et netværk, en identitet osv. Det går stærkt og nogle gange kan være svært at følge med, så derfor er det VIGTIGT, at de unge har et åndehul et eller andet sted, der kan tage tempoet lidt ud af præstationskulturen, og hvor der er dygtige og passionerede mennesker omkring dem til en snak eller et skub i den rigtige retning.
Randers Ungdomsskole tilbyder dette åndehul; her har de unge et sted de kan søge hen efter skole eller i fritiden, hvor de kan pleje dem selv og de sociale arenaer og lære kompetencer, at sætte grænser, samt få oplevelser med i rygsækken og få lov til trives og bare være børn og unge.
Vi skal passe på hinanden; og vi skal passe på de unge mennesker!
Nej Nej Nej til forslaget om lukning af Vorup Børne- og Ungdomshus
Det foreslås, at fritidshjemstilbuddet i Vorup Børne- og Ungdomshus (VBU) nedlægges og at børnene i stedet tilbydes et pasningstilbud i SFO'en på Søndermarkskolen. Nej til forslaget må jeg bare sige. SFO'en på Søndermarkskolen er et fint tilbud til mange børn, men det er ikke for alle. Jeg ønsker at fremhæve lydniveauet i SFO'en som den altovervejende grund til at SFO'en IKKE er et reelt tilbud for min datter. Min datter bruger høreapparat, som i det daglige hjælper hende med retningsbestemmelse af lyd, samt frasortering af baggrundsstøj - uden apparatet kan hun såmænd godt høre, men hun kan ikke selv sortere lydene. I SFO'en store åbne lokale med flere end 250 børn kan høreapparatet ikke hjælpe hende, det vil være som at stå midt i en summende masse, uden mulighed for at fokusere på samtale, leg eller fordybelse. Det frygter jeg vil efterlade hende ensom og uden for de fællesskaber, som er så vigtige for børns sociale udvikling. I VBU derimod er pasningstilbuddet delt op i mindre "stuer" og lokaler, med færre børn og der er plads til både leg og fordybelse. DET har min datter brug for efter en dag i skole (som også er noget af en anstrengelse når man er høreapparatbruger). Støj kan for ALLE børn føre til nedsat hørelse, tinnitus, stress, øget blodtryk, forstyrre søvn og dermed nødvendig hvile for krop og hjerne, dårlig sprogopfattelse og sprogudvikling, samt negativ indflydelse på læring, motivation, hukommelse og koncentrationsevne (Kilde: Høreforeningen, 2024).
Dette skriv skal ikke ses som en kamp mod SFO'en - min datter er blot et eksempel på hvorfor der er brug for to pasningstilbud efter endt skoledag i sydvestbyen. Det vil aldrig blive aktuelt for hende at gå i SFO efter endt skoledag.
Forslaget vil medføre en væsentlig takststigning for forældre med børn i VBU, idet betalingen for en plads i fritidshjemmet er nær 800 kr. lavere end en plads i SFO'en. Nej til forslaget må jeg bare sige. Det er meget svært at få øje på rimeligheden i en takststigning på knap 800 kr./mdr. for et ringere tilbud.
Forslaget vil desuden medføre, at de nuværende lokaler til SFO'en på Søndermarkskolen ikke kan rumme alle de tilmeldte børn - det vil derfor være nødvendigt, at en del af skolens undervisningslokaler også benyttes til SFO-pasning. Nej til forslaget må jeg bare sige. Der er en tid til skolegang og der er en tid til fritid. Dagtilbudsloven stiller overordnede krav til indholdet og kvaliteten af tilbuddet i daginstitutioner, SFO og fritidshjem. Indirekte stiller loven krav til lydforholdene: I lovens §7 står der, at "børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring". Jeg stiller mig skeptisk overfor om SFO'en overhovedet kan overholde dette.
Derforuden ved vi at folkeskolerne i den sydlige Randers ikke kan rumme det store antal elever, der i de kommende år skal undervises og (en del vel også) passes efter skole. Der forventes en stigning i elevtallet på Søndermarkskolen over de næste 10 år på +110 elever (Kilde: Randers Kommune, 2024). Hvor forestiller man sig at gøre af disse børn?
Jeg er forstående overfor kommunens svære økonomiske situation, sparekrav mv. Jeg foreslår, at man kigger på udnyttelse af VBU's lokaler til afhjælpning af den store tilvækst af børn i sydvest. VBU benyttes allerede af Søndermarkskolen til f.eks. fagdage. Man kunne undersøge om nogle af lokalerne i VBU's hus kan rumme en vuggestuegruppe, "gæstedagplejehus"/fælleshus for dagplejen eller på anden vis afhjælpe den svære pasningssituation i sydvest.
Der er i dag mange børn og familier med forskellige udfordringer og særlige behov. SFO'en på Søndermarkskolen er et fint tilbud for mange børn, men det er ikke for alle. VBU griber mange af dem, som ikke kan bruge SFO-tilbuddet. Hvor skal de børn gå hen hvis I lukker VBU?
Nej Nej Nej til forslaget om lukning af Vorup Børne- og Ungdomshus.
Høringssvar Med Udvalget Dagtilbud Midt
Øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale
- 85% ledelse på gulvet kan IKKE lade sig gøre uden at det vil få store kvalitetsforringelser for børnene. Lederen SKAL arbejde for børnene.
- Skjult dårligere normering
- Fagligheden vil falde, da det vil give personalet mindre mulighed for faglig sparring med den pædagogiske leder.
- Mange forstyrrelser dagligt for børn, leder og personale, da der er mange arbejdsopgaver til den pædagogiske leder, hvilket medfører kvaliteten vil falde.
- Mindre tid til ledelse gør at opgaver uddelegeres til andet personale, hvilket giver mindre tid og kvalitet til børnene
- Forringelse af arbejdsmiljø for alle, hvilket kan medføre højere sygefravær samt det evt. kan være sværere at rekruttere og fastholde personale og ledere
Reduktion af budget til tidlig indsats
- Harmonerer ikke med kick off og Randers Kommunes børne- og læringssyn. Det rammer de udsatte familier og den sociale arv brydes ikke
- Rammer alle børn, da vi ikke kan vejlede og guide børn og forældre i samme omfang som tidligere, hvilket medfører kvalitetsforringelse
- Mindre tid til vejledning af forældre giver konsekvens på længere sigt.
- Større arbejdsbyrde - følelsen af ikke at slå til. Dette kan give øget sygefravær.
Nedgang fra 5 til 4 dagtilbud
- Vi kan ikke støtte dette foreslag, da det vil medføre store kvalitetsforringelser, uro og utryghed for medarbejdere og brugere, hvilket kan medføre øget sygefravær og evt. opsigelser.
- Stort ledelsesspænd, langt fra personale til øverste leder.
Spar i stedet for på
- Frem for at spare en dagtilbudsleder væk, foreslår vi, at dagplejen lægges under dagtilbuddene.
- Hav fokus på langsigtede løsninger som giver en reel besparelse, eksempelvis kolde hænder på forvaltningsniveau, chefer, mellemledere og konsulenter.
- Nordisk Venskabsby konference skal fjernes.
Høringssvar til budgetforslag vedr. organisationsændring - Børnehandicap
Høringssvar er vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Hørringssvar til budget forhandlinger 2025 - 2028
På vegne af MED - udvalget fra Hjørnestenen/Slotsgården har vi følgende overvejelser i forhold til kommende budget.
Der er et forslag på en besparelse på 700.000 kr. i 2026 for Kirkens Korshærs Institutionstilbud. Vi har en statsrefusion på 50 % og ca. 1/3 betaling fra andre kommuner, så den reelle besparelse for Randers Kommune.er 200.000 kr. og det kan få stor betydning for vores beboer gruppe ved en besparelse på 1,5 stilling.
- Ungegruppen fra 18 - 25 år: Denne gruppe har stadig brug for støtte og hjælp, som de fik under Ungeherberget. Gruppen vi arbejder med er unge med stort misbrug og psykiatri. De 12 pladser forsvinder ved besparelse på 1,5 mill i 2025, og vi ser intet alternativ andet end at på på herberget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for unge.
- Grønlandske borgere: Denne gruppe af borgere vokser og der er et stigende behov for kontinuitet og rummelighed i tilgangen til disse borgere. Vi ser ikke at denne gruppe er tilgodeset i budgetforslaget.
- Belastningsgrad for medarbejderne: Borger gruppens kompleksitet er stigende indenfor misbrug og dobbeltdiagnoser. På Hjørnestenen oplever vi en stigning på en borger gruppe der har sværere udfordringer end tidligere, som kræver mere tværfagligt samarbejde og kontinuitet. Indenfor 2024 har personalet oplevet 4 dødsfald pga. overdosis og psykiatri, sammenlignet med foregående 15 år, hvor der kun var to tilfælde. En besparelse i 2026 på 1,5 medarbejder vil have stor indflydelse på arbejdsmiljøet og sygefraværet.
Venlig Hilsen Med-Udvalget på Hjørnestenen/Slotsgården
Høringssvar fra Sektor-MED Sundhedsområdet
Sektor-MED Sundhedsområdet: Høringssvar vedr. budget 2025 – 2028
Sektor-MED sundhed er dybt bekymrede for de foreslåede besparelser på sundhedsområdet.
Vi ser med stor alvor på den store besparelsesrunde, som kommunen står over for, blandt andet grundet kommunens høje andel af udgifterne til indkomstoverførsel på landsplan.
De foreslåede besparelser vil bombe sundheden blandt borgerne langt tilbage, hvor der i stedet er et kæmpe behov for mere og bedre sundhed blandt borgerne.
Der er behov for investering i fremtiden. Investering i bedre fysisk og mental sundhed blandt kommunens borgere: At sikre højere sundhed blandt borgerne er en del af løsningen, også i forhold til den økonomiske side med høje indkomstoverførsler mm.
Som medarbejdere oplever vi en alarmerende situation for den fysiske og mentale sundhed blandt borgerne - sammenlignet med de andre midtjyske kommuner. Det viser Sundhedsprofilen ”Hvordan Har Du Det”.
Sundhedstilstanden blandt borgerne i vores kommune er generelt dårlig. Vi har f.eks. en af de højeste forekomster af kronisk sygdom i forhold til de øvrige midtjyske kommuner. 41.000 borgere i vores kommune lever med en kronisk sygdom - 50% har endog flere kroniske sygdomme. Prognosen for de kommende år er dyster, og antallet af kronikere vil være stadig stingende i kommunen.
Sektor-MED Sundhed skal derfor appellere til, at der investeres mere i borgernes sundhed.
Børn og unges sundhed er fundamentet for vores fremtidige samfund. En forværring af sundheden blandt den yngre befolkning har ikke kun alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale trivsel her og nu, men kan også føre til langvarige og komplekse sundhedsudfordringer, der belaster sundhedsvæsenet og samfundet som helhed.
Forebyggelse har ofte langsigtede fordele, da det ikke kun kan forbedre borgernes livskvalitet, men også mindske belastningen på sundhedssystemet og kommunens ressourcer.
Når vi investerer i forebyggende tiltag som sundhedsfremme, sociale programmer og uddannelse, kan vi reducere behovet for senere indgriben, som typisk er både dyrere og mere ressourcekrævende.
F.eks. kan investeringer i sund livsstil, motion og mental sundhed føre til færre indlæggelser, mindre brug af medicin og lavere sygefravær. Det er en langsigtet strategi, men med potentielt store besparelser.
Behovet for rehabilitering af borgere med kroniske sygdomme eller multisygdomme vokser fortsat. Der er samtidigt også en stigende efterspørgsel efter en mere systematisk og helhedsorienteret tilgang.
Sundhedstilstanden i kommunen koster borgerne reduceret levetid, forringet livskvalitet, mindre social deltagelse, øget udgifter ift. sygepenge, reduceret arbejdsliv, tidlig pension mv.
Som vedtaget i kommunens sundhedspolitik er bedre sundhed og en større social lighed i sundhed vejen frem.
Sektor-MED Sundhed bakker op om høringssvarene fra Sundhedsplejen, Sundhedsfremme- og forebyggelse, Rehabiliteringsenheden og tandplejen.
Venlig hilsen
Medarbejderne
Sektor-MED Sundhedsområdet
Høringssvar - budget 25 - Vi vil folkeskolen - Vil I?
Høringssvar er vedhæftet
Vedhæftede dokumenter
Ældrerådets høringssvar til budgetforslag 2025-2028
Høringssvaret er vedlagt.
Vedhæftede dokumenter
Bevar ressourcerne i folkeskolen - spar ikke på vores børns fremtid!
Som mor til en dreng i 1. klasse på Øster Bjerregrav Skole, ser jeg med stor bekymring på de foreslåede besparelser i Randers Kommunes budget for 2025-2028. Skolen er et trygt sted, hvor både børn og lærere trives, og det bør fortsætte. Besparelser på skoleområdet er kortsigtede og vil uundgåeligt forringe kvaliteten af undervisningen og elevernes trivsel.
At skære ned på skolerne nu vil have langt større omkostninger i fremtiden. Uddannelse er en investering, der ruster vores børn til fremtiden, og folkeskolen bør være et sted, hvor alle har de nødvendige ressourcer til at lære og udvikle sig. Jeg opfordrer derfor politikerne til at finde andre steder at spare og bevare kvaliteten i vores folkeskole.
Red ungdomsklubberne i Randers Kommune
Jeg synes det ville være enormt ærgeligt at lukke mange af ungsdomsklubberne. Mange unge benytter sig af klubberne til at være sammen deres venner/veninder. Det er et sted hvor de kan være sociale og hygge sig.
Hvis mange af klubberne ville blive sparet væk, så ville de unge skulle risikerer at bruge lang tid i transport på at komme i klub og det ville højest sandsynlig gøre at noget af lysten forsvinder. De unge kan blive indelukket og ensomme og ikke være sociale som de plejer at være. Og i værste tilfælde ville det kunne ende med at de unge kommer ud i problemer, fordi de ikke har et sted at samle sig i nærheden af dem. Det ville nok også skabe en del uro i byerne i Randers Komunne, da de unge så ville samle sig på gader/skoler mmv.
Derfor burde være et sted for de unge i alle byer i Randers Kommune.
Høringssvar vedr. budget fra skolebestyrelsen ved Havndal Skole og børneby
Høringssvar vedr. budget 2025 2028 fra skolebestyrelsen ved Havndal Skole og børneby
Vi skriver som skolebestyrelse for Havndal Skole og Børneby med henblik på at give vores input til Randers Kommunes budget for 2025-2028. Vi anerkender det store arbejde, der lægges i at sikre en balanceret og bæredygtig udvikling af kommunens skoler og institutioner. Vi ønsker at bidrage konstruktivt til denne proces ved at dele vores perspektiv, særligt med fokus på vores vuggestueprojekt, skolefællesskaber og specialområdet.
**Dagtilbudsdelen:**
Det er med stor bekymring, at vi ser, at de afsatte midler til en vuggestuegruppe i Havndal Skole og Børneby muligvis fjernes helt, hvilket vil få betydelige konsekvenser for både vores skole og lokalsamfund. Uden en vuggestuegruppe bliver det vanskeligt at tiltrække og fastholde børnefamilier, hvilket vil hæmme udviklingen af både skolen og lokalsamfundet.
En vuggestue vil ikke blot styrke den pædagogiske kontinuitet for børnene, men også sikre en stabil overgang fra vuggestue til børnehave og senere skolegang. Dette vil give børnene den bedste start på livet og skolen. Det vil også gøre vores skole og børneby konkurrencedygtig i forhold til omkringliggende friskoler, såsom Vindblæs Friskole, som i dag tiltrækker elever på bekostning af vores skole.
Derudover er vi opmærksomme på, at 85% ledelse i minimumsnormeringerne er lovligt, men det betyder færre pædagogtimer blandt børnene. Dette vil forringe kvaliteten af børnenes dagtilbud, da ledelsesopgaverne stjæler tid fra den tid, der burde bruges på pædagogisk arbejde med børnene.
**Skolefællesskaber:**
Vi er stærkt imod forslaget om skolefællesskaber, da vi ser det som en trussel mod vores skole. Den lille skole vil altid blive taberen i konkurrencen med større skoler. Når klassefællesskaber skal etableres, vil klasserne logisk set blive placeret, hvor der er flest elever, hvilket vil udhule den lille skole. Dette vil i sidste ende føre til, at eleverne flygter til omkringliggende privatskoler, hvilket underminerer tanken om, at folkeskolen er for alle. Det vil få store konsekvenser for landdistrikterne, som ikke vil kunne vækste under sådanne vilkår.
Havndal Skole løfter inklusionsopgaven særdeles godt. Vi har meget få elever i specialtilbud, da vi arbejder i små klasser og har de nødvendige ressourcer til at støtte elever med særlige behov. Denne model giver os mulighed for at sikre succesfuld inklusion af alle elever. Ved at danne større klasser og nedprioritere disse ressourcer, risikerer vi at svække inklusionen og forringe kvaliteten af undervisningen.
**Specialtilbud og forebyggende indsats:**
Det er også vigtigt, at der er mulighed for at tilbyde specialtilbud til skolestartere, hvis det vurderes nødvendigt. At lade dem starte i almen skole uden den nødvendige støtte kan påføre dem endnu et nederlag og endnu et skifte, hvilket vil være skadeligt for deres udvikling og trivsel.
Vi vil også gerne udtrykke vores bekymring over de foreslåede besparelser på forebyggende indsatser, herunder den tidlige indsats og de fremskudte rådgivere. Disse tiltag har vist sig at være afgørende for børn og familier, der har brug for hjælp. Uden disse tiltag vil børn og familier blive stillet endnu dårligere, hvilket vil øge segregationen, ikke kun mellem land og by, men også mellem ressourcestærke familier og familier, der har brug for støtte.
**Afslutning:**
Vi opfordrer Randers Kommune til at genoverveje budgetforslaget med vores input i mente. Vi er overbeviste om, at investering i en vuggestue i Havndal Skole og Børneby samt en lokal og nærværende ledelse er afgørende for at sikre en positiv udvikling i vores område. Vi står klar til at fortsætte dialogen og samarbejdet for at finde den bedst mulige løsning for både skolen, børnene og lokalsamfundet.
På vegne af skolebestyrelsen ved Havndal Skole og børneby
Rasmus Østergaard
skolebestyrelsesformand
Hospice Randers
Hospice Randers bør ikke nedlægges
Dette sted er en af kronjuvelerne i Randers kommune hvad angår patientpleje i sekundær sektoren. Tryghedshotellet løfter en del opgaver indenfor samme felt men slet på samme faglige niveau og pga. de mange forskelligtartede patienter der - overhovedet ikke med samme focus og ro og værdighed i forhold til mennesker ved livets afslutning. Jeg benytter for mine patienter Hospice Randers i gennemsnit 6 gange om året og jeg kan overhovedet ikke se hvordan disse forløb skulle kunne løses på anden måde. Det vil rent ud sagt være en horribel beslutning at nedlægge dette sted. Jeg vil anbefale de ansvarlige i kommunen at aflægge besøg på stedet.
Hvor skal I ellers spare ?
Jeg vil foreslå storskraldsordningen
Mvh. Praktiserende læge Peter Vognsgaard
Absurd
Jeg synes det er smagløst, at man bruger argumentet "at fordi børn i specialtilbud klarer sig dårligere end inkluderede børn i almene skoler på bl.a. karaktergennemsnittet og på påbegyndelse af ungdoms udddannelse, så skal de inkluderes i alment skoleregi, fordi der klarer de sig jo tydeligvist bedre". Har i måske tænkt over, at hvis børn bare skal komme i betrækning for at kommer i special tilbud, skal de være ekstremt dårligt stillede. Derudover hvis der skal spares yderligere i almene skoler, så vil der ikke være ressourcer til at de børn der bliver flyttet over kan få den hjælp de har brug for. Det eneste i gør er at flytte "problemet" over i en anden bygning hvor flere taber! Både børnene med stort specialbehov, børnene med mindre special behov, børnene uden specialbehov, lærerne og pædagogerne.
Jeg ved godt der skal spares, men der må simpelhent være andet der kan spares på, end på børn - Måske i skulle kigge en ekstra gang på den klimabro i er ved at bygge, om det virkelig er det, der er behov for i den her situation.
Bryd siloer ned og lyt til borgerne
Ældrerådet, Udsatterådet og Handicaprådet indsender her et fælles høringssvar til budgetlægningen for 2025.
De tre råd fungerer som talerør for en række sårbare og udsatte borgere i Randers kommune. Rådenes medlemmer leverer et stort frivilligt arbejde, uden bindinger til forvaltningerne og det politiske liv. Det giver rådene nogle særlige muligheder for at tænke overordnet, ud af boksen og frigjort af de siloer, kommunen er udfordret af.
Et aktuelt eksempel er, at mens den ene fjerdedel af Huset Nyvang nu påtænkes lukket, så kan rådene pege på, at det bør tænkes igennem, om de 13 boliger i stedet kunne benyttes til borgere, tilknyttet socialområdets bosteder, ramt af demens. I stedet for at stå tomme.
Et andet eksempel er Kollegiegården. Ligger der på denne adresse en mulig placering af nye boliger til borgere med udviklingshandicaps/autismespektrumforstyrrelser? Det er en placering, der ikke indgår i de aktuelle overvejelser.
Arbejdet i de tre råd kan altså berige kommunen med nye vinkler, og det vil derfor være meget forkert at besværliggøre det frivillige arbejde ved at beskære de beskedne rådsbudgetter og nedsætte antal medlemmer, så der bliver for få skuldre til at bære opgaverne.
Rådene ønsker derimod at pege på en kritisk gennemgang af kommunens ledelsesorganisation. Kan der uddelegeres ledelsesrum i større grad end nu, så der på den måde ligger et besparelsespotentiale ved at forenkle kommando- og beslutningsvejene i kommunen?
De tre råd undrer sig over, at opsparingen til den fremtidig klimabro sker for lånte penge. Er det ikke en meget dyr disposition, som samtidig begrænser finansiering af kommunens indsatser for ældre, udsatte og borgere med handicaps?
På Ældrerådets vegne
Aase Boje, formand
På Udsatterådets vegne
Christian Borg, formand
På Handicaprådets vegne
Karina Hjorth, formand
Ren Randers
Til Randers Kommune
Den planlagte besparelse på kommunikation i Ren Randers vil ramme den frivillige gruppe Renholdet Randers særdeles hårdt
Renholdet Randers laver en række aktiviteter i læbet af året i forbindelse landsdækkende affalds indsamling og Naturens dag samt en række mindre affaldsindsamlinger i læbet af året.
Ren Randers har understøttet disse aktiviteter til gavn for Randers kommune og borgere.
Uden denne støtte ville Renholdet ikke kunne fungere. Derfor henstiller Renholdet Randers til, at besparelserne ikke gennemfører .
På Renholdets Randers vegne
Petrea Krustrup
Per Kragelund Christensen
Nej til vbu og ungdomsklubber nedlægges
Mange børn trives ikke i store SFO’er. Vbu er et godt sted til færre børn. Et mere rummeligt sted hvor personligt gør det godt. Det er tåbeligt at spare på børneområdet.
at spare på ungdomsklubber, kommer dyrt tilbage da de unge i stedet vil hænge ud og skabe problemer i det offentlige rum i form af alkohol, scooterkørsel, potentielt hærværk og så videre. Ungdomsklubben er det sted de har behov for. Et sikkert sted at komme hen. Det herden den første kærlighed bier første kærlighed spire og ikke igennem rygning og alkohol på gadehjørnet
Vi fortjener velfærd og kerneydelser
NEJ tak til rundbarbering. JA tak til Randers Ungdomskole ❤️ - Et kæmpe aktiv ift. vores unge mennesker i kommunen. STOP opsparing til den pokkers klimabro, så har vi råd til alt det vigtige udviklings-og omsorgsarbejde, en god kommune SKAL kunne tilbyde
Hvor er det bare sørgerligt.
Tænk at man foreslår, at lukke ungdomsklubber, og beskære ungdomsskolen til døde. Det er vildt mærkeligt, det er dårlig prioritering, det er overhovedet IKKE ok! Vores unge mennesker fortjener ansvarlige voksne politiker, der prioriterer trivsel og kerneydelser. STOP så opsparing til den klimabro. Vi vil have velfærd❤️
Stop besparelserne på specialskolerne NU
Hvorfor er det igen igen de svageste i samfundet, der skal spares på? Er det fordi de ikke selv kan råbe op? Eller er det fordi de ikke fortjener et værdigt liv, at byrådet kan foreslå så store besparelse på specialskolerne?
Det vil få enorme konsekvenser for de mange børn, det nu menes der kan inkluderes i almenundervisningen. Og det kommer ikke kun til at gå ud over de børn, der har særlige behov, det kommer bestemt også til at gå ud over alle de andre børn, samt lærere og pædagoger.
At spare 10% svarer til ca. 20 stillinger på Trekløverskolen. Hænder, der i forvejen mangler, vil altså blive fjernet. Ergo vil det tilbud der i dag findes på specialskolerne blive mærkbart forringet og det ender med at det ikke er en skole, hvor børnene kan lærer noget, men alene et opbevaringssted. Det er på ingen måde i orden. Vi skal fortsat have et specialtilbud i Randers kommune der kan være med til at understøtte udviklingen af de børn der går der, så de på sigt kan komme ud i samfundet og få et værdigt voksenliv, så de ikke ender med at blive en samfundsbyrde. De er født med deres udfordringer og er på ingen måde selv skyld i deres udfordringer.
Så kære politikere, tænk jer nu rigtig godt om og se på budgettet igen.
Kæmpe betydning med et alternativ til ”den store SFO på skolen".
Nyheden om at VBU står overfor en potentiel lukning er noget, der har påvirket mange i lokalmiljøet i Vorup inkl. os som forældre til et barn på stedet. Vores datter stortrives altid med at være der, og vi som forældre oplever tydeligt alle kvaliteterne ved et fritidshjem som VBU:
- Der er trygge og intime rammer for børnene.
- Engageret personale, som er meget kompetent og møder børnene i øjenhøjde.
- Inspirerende områder, som gør det attraktivt at lege både ude og inde.
- VBU har en overskuelig størrelse og inddeling, hvilket giver personalet et godt overblik over børnene.
- Børnene bliver i høj grad set og hørt, og det giver dem en stor tryghed (der er altid en voksen at gå til).
- Følgeordningen fra skolen til VBU giver det nødvendige afbræk i en ellers lang dag med mange indtryk. - Efter gåturen til VBU er der igen overskud til leg og hygge med kammeraterne i andre omgivelser end ”skoleomgivelserne”. Her er også plads til fordybelse, som nogle børn har mere brug for end andre; VBU’s personale er gode til at rumme alle slags børn!
- Der er et stort forældreengagement, som bidrager til det sociale fællesskab i nærmiljøet.
Det betyder meget for os, at der er et alternativ til ”den store SFO på skolen”, og vores datter glæder sig allerede til at blive en del af VBU’s junior- og ungdomsklub, som forhåbentlig bliver en realitet.
Høringssvar til forslag om evt. lukning af Hospice Randers
Ang: Høringssvar til forslag om evt. lukning af Hospice Randers.
Jeg har i perioden 2007 – 2021 arbejdet som forløbskoordinator for kræft i Randers Kommune, Randers Sundhedscenter og dermed også samarbejdet med Hospice Randers (HR) siden dets åbning i marts 2008. Jeg tillader mig derfor at komme med nedenstående kommentarer til spareforslag om evt. lukning af HR.
1) Det kan være svært som borger og pårørende at takke ja til et ophold på Hospice. Derfor har HR´s tilbud om at komme på besøg på HR og se og tale med personale om indholdet af et ophold været af meget stor betydning for de pågældende. Jeg har flere gange været med borgere/pårørende på besøg og hver gang har de efterflg. takket ja til et ophold,- én ønskede at blive på stedet med det samme. Placeringen i Randers by har gjort det overskueligt for borgere med så svær sygdom at kunne overskue at komme på besøg på HR, ellers havde de formentlig takket nej til et besøg.
2) Ofte har valget for de berørte stået ml. HR og Hospice Djursland, hvor valget er blevet HR. Valget har de begrundet med:
- Være i ens nærområde hvor familie og ikke mindst børn men også venner nemt kan komme på besøg og også blot kigge forbi i 10 min..
- Familie og venner uden bil kan nemt komme til HR ved at cykle, gå tage bus eller tog.
- De der kommer langvejs fra skal blot gå over vejen fra banegården.
- Mulighed for at beholde egen læge og evt. præst, der også hurtigt og nemt kan komme til dem.
3) Er du pårørende til en borger på hospice er det ikke muligt at bevare en evt. tilkendt plejeorlov. Mange pårørende er derfor nødsaget til at genoptage hidtidigt arbejde samtidig med de skal passe hus og hjem med evt. hjemmeboende børn og også være til stede hos familiemedlemmet på hospice. Det kan være en næsten umulig opgave,- i særdeleshed hvis der er mindreårige børn i familien. Den korte afstand til hospice er derfor altafgørende for at kunne være i den svære familiesituation.
4) Nogle borgere i Randers Kommune har/har haft et svært liv, da de rammes af uhelbredelig sygdom. De kan være aktuelle/tidligere hjemløse, misbrugere af forskellig art, psykisk syge eller på anden måde haft det svært i livet. Ofte har de også haft et anstrengt og tvivlende forhold til offentlige myndigheder, institutioner, hospitaler m.m.. Min erfaring er, at for den gruppe borgere har det ligget dem fjernt at takke ja til et ophold på hospice. Også for dem har et uforpligtende besøg på HR været af stor betydning og ingen har takket nej til et ophold. HR har efter min vurdering en særlig evne til at ”rumme” de mennesker. Her har de pludselig oplevet nærvær og omsorg og ikke mindst respekt for deres hidtidige livsform. Deres venner kunne komme på besøg hele døgnet og de har ,-i det omfang deres sygdom har tilladt det, kunne bevare form og indhold i deres fælles samvær.
Der har længe været talt om ulighed i sundhed men på HR er der tale om et eksempel på lighed i sundhed, så den gruppe randersborgere også kan få en rolig og værdig afslutning på livet. HR favner således alle kommunens borgere,- og det er unikt.
5) HR er et lille hospice, som gør det overskueligt og nært at være på, både som borger på ophold og som pårørende. Personalet er kendt for alle,- også for børn og unge pårørende og det gør det et godt sted at være, når de nu som familie er i den alvorlige og svære situation.
Det var tilbage i 2006-2007 nogle fremadsynede politikere satte HR på det kommunale budget. I min tid som forløbskoordinator for kræft blev jeg ofte indbudt til i andre kommuner at fortælle om initiativer Randers Kommunes politikere havde taget i forhold til kræftrehabilitering,- og nævnte her med stolthed vores kommunale hospice,- som jo var et af de få kommunale hospice i landet,- vist ikke det var det eneste.
Jeg håber inderligt, samtidig med forståelse for nødvendige kommunale besparelser, at kommunens politikere stadig er fremadsynede og bibeholder, at Randers Kommune er en god kommune at være borger i fra vugge til grav.
Med venlig hilsen
Vibeke Dahl
5. september 2024.
Randers ungdomsskole er SÅ vigtig
Randers ungdomsskole har været ESSENTIEL for min ungdom. Fra 2015-2021 har jeg været en del af værksted broen, som er en af de tilbud der er en del af ungdomsskolen på Nyholmsvej.
Værksted Broen, og ungdomsskolen generelt, har været et hjem nummer to for mig, og mange andre unge. I Randers ungdomsskole er der rummelighed, plads og forståelse for Randers’ egen ungdom.
Det er derfor det gør mig utrolig ked af det, at se et forslag, der ville gøre at den samme mulighed ville blive fjernet for dem yngre end mig.
De fortjener også et rum til at være unge. Til at være kreative. Til at finde sig selv.
De fortjener en kommune der ser dem. En kommune der siger “vi er ikke ligeglade”. En kommune der giver dem et fundament til at blive nogle fantastiske, kulturelle, stabile og veldannede mennesker.
Bevar Randers ungdomsskole. Bevar Randers’ ungdomskultur. Bevar fremtiden.
Lukning af ungdomsskoler
Syntes det er helt hen i skoven, at der er forslag om at spare 50 procent på ungdomsskoler og klubber. Flere af stederne kommer der op imod 100 unge i yderdistrikterne, tænker ikke de fragter sig 45 min eller mere hver vej på hverdagsaftener og samme tid skal op næste morgen og passe sin skolegang. Tænker helt klar der tabes rimelig mange unge, som kommer til at hænge ud i deres nærområder. Og hvad laver så når man ikke har er voksenstyret klubtilbud?? Nogle laver måske ting som de ikke burde, hvem ved??
håber virkelig at det foreslag fejes af bordet.
VBU
Vi hører gentagne gange i mediebilledet om større og større mistrivsel blandt børn og unge.
VBU har ry for at favne børnene og skabe tryghed i deres dagligdag.
Hvad skal der ske med de børn og unge der dagligt benytter VBU? Skal de pludseligt skifte til Søndermarkskolens SFO? Bekymrende udvikling ift. trivsel og kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Bevar ungdomsklubberne!
Ungdomsskolen inkl. ungdomsklubberne skal spare 50% ifølge budgetforslaget. Det betyder lukning af mange klubber.
Klubberne giver en tryg base for de unge, hvor de kan hænge ud med deres venner og møde engagerede voksne, der altid er klar på at snakke med de unge eller lige så vigtigt, være der til bare at lytte, når de unge har noget på hjertet.
Klubberne lægger også ramme om sjove og hyggelige aktiviteter. Klubberne er DE UNGES STED – det er deres interesser og ønsker, der danner rammerne for aktiviteterne!
I budgetforslaget foreslås at klubberne lukkes og samles i to centrale tilbud, men hvordan skal de unge i de små byer, få glæde af dette – ungdomsskolens buskørsel er i forvejen sparet væk!
Vores unge FORTJENER et trygt sted hvor de kan være sammen med deres venner og møde nye. HVOR skal de MØDES, hvis klubberne lukker?
Ungdomsskolen som organisation står desuden for meget forebyggende arbejde, herunder SSP. Et arbejde som ungdomsskolen i øvrigt har stor succes med. Skal det virkelig kastes væk? Hvem skal varetage disse opgaver, hvis forslaget bliver vedtaget?
Spares alt dette væk i ungdomsskoleregí, betyder det, opgaverne kommer til at ligge et andet sted og dermed er de penge, der stilles til udsigt at spare ifb med forslaget, ikke den reelle besparelse, da mange af udgifterne i realiteten blot flyttes over på andre hænder. Ungdomsskolen, som organisation, har fingeren på pulsen med de unge, giver de unge gode oplevelser og rammer om det gode fællesskab.
Bevar klubberne, bevar det gode forebyggende arbejde - vores unge fortjener det!
Ungdomsskole
Hvorfor skal man lukke ungdomsskoler, som er med til gøre at unge har det bedre, som ikke det godt i en normal skole. Jeg selv en person som har gået der, og de har gjort at jeg kan være med til at jeg i dag kan sige jeg har gået på gymnasium og nu i gang med min uddannelse. Uden dem havde jeg aldrig blevet til den jeg er i dag. Så igen, hvorfor kan i finde på lukke 50% at det der med til give unge der har det svært i normal folkeskole ned?!
Forældreforeningen, Vorup Børne- og Ungdomsklub
Forældreforeningen i Vorup Børne- og Ungdomsklub (VBU) indsender dette høringssvar for at udtrykke vores dybe bekymring og stærke modstand mod forslaget om at nedlægge fritidstilbuddet. Lukningen af VBU vil have vidtrækkende negative konsekvenser for både børn, familier og lokalsamfundet i Vorup. Forslaget tager ikke tilstrækkeligt højde for de pædagogiske, sociale og økonomiske konsekvenser, som en lukning vil medføre, og vi opfordrer derfor kommunen til at genoverveje dette forslag.
Kapacitetsproblemer og overbelægning på Søndermarkskolens SFO
Budgetforslaget anerkender selv, at Søndermarkskolens SFO ikke har tilstrækkelig kapacitet til at huse de ekstra 74 børn, der vil skulle overflyttes fra VBU. Dette vil resultere i en overbelægning, som nødvendiggør brug af skolens undervisningslokaler til SFO-pasning. En sådan løsning vil ikke blot reducere kvaliteten af undervisningen på skolen, men også skabe en uholdbar situation for både børn og personale. Skolen vil blive nødt til at afvikle undervisning og fritidstilbud under trange og upassende forhold, hvilket vil påvirke både indlæringsmiljøet og børnenes trivsel negativt.
Forventet stigning af specialpædagogiske behov og øgede udgifter
Vi er bekymrede for at budgetforslaget ikke tager højde for de betydelige ekstra udgifter, der vil opstå som følge af, at børn med særlige behov bliver flyttet fra VBU til Søndermarkskolens SFO. Mange af de børn, der benytter VBU, har i skoletiden brug for en specialpædagogisk indsats. I VBU gør disse særlige støttebehov sig imidlertid ikke gældende, grundet en særdeles vellykket inklusion. Fritidshjemmet tilbyder et miljø, hvor børn med særlige behov kan føle sig inkluderet og værdsat og deltage i sociale aktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende. Overgangen fra skole til fritidshjemmet giver disse børn et nødvendigt frirum fra skolens rammer, hvilket er afgørende for deres trivsel og selvforståelse. Hvis disse børn i stedet skal forblive i skolemiljøet efter skoletid, vil de miste denne vigtige mulighed for sceneskift og det frirum, som er afgørende for deres udvikling.
Hvis disse børn overflyttes til en overbelagt SFO, vil der være behov for en markant øget specialpædagogisk indsats for at imødekomme deres behov. Denne indsats vil kræve yderligere ressourcer i form af ekstra personale, specialiserede tiltag og potentielt også fysiske tilpasninger af lokalerne. VI frygter at disse udgifter ikke er medregnet i det foreslåede budget, hvilket gør de forventede besparelser illusoriske. Tværtimod kan de føre til øgede udgifter for kommunen på både kort og lang sigt.
Øgede omkostninger for familier
Forslaget vil medføre en betydelig takststigning for de berørte familier, fra 1.355 kr. pr. måned i VBU til 2.135 kr. pr. måned i Søndermarkskolens SFO. Denne markante stigning vil presse mange familier økonomisk og kan føre til, at nogle forældre bliver nødt til at finde alternative, måske mindre kvalificerede, pasningsmuligheder, eller at de simpelthen vil trække deres børn ud af pasningstilbuddet. Dette vil gå ud over børnenes sociale og faglige udvikling. Ligeledes vil det naturligvis påvirke forældrenes mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet.
Vorup Børne- og Ungdomsklub som en lokal ressource
VBU er en institution, der er dybt forankret i Vorups lokalsamfund og historie, som i 57 år har dannet rammen om flere generationers barndom og ungdomsliv. Fritidshjemmet, junior- og ungdomsklubben fungerer som lokalt samlingspunkt, hvor samarbejdet på tværs af institutioner, foreninger og handelsliv styrker sammenhængskraften i området. Lukningen af VBU vil efterlade et stort hul i det lokale fællesskab og svække de sociale netværk, der er så vigtige for børn og familier i Vorup, og som særligt gør området attraktivt for unge tilflyttende familier fra nabokommunerne.
Langsigtede økonomiske konsekvenser
Selvom forslaget søger at opnå en kortsigtet besparelse, bør kommunen også overveje de langsigtede økonomiske konsekvenser. Hvis børn ikke får de nødvendige ressourcer og det rette miljø til at trives, kan det føre til øgede udgifter i form af specialpædagogiske tilbud, social støtte og andre omkostningstunge interventioner senere hen.
Vorup Børne- og Ungdomsklub er en uundværlig del af Vorups lokalsamfund, som bidrager til børns trivsel, social inklusion og sammenhængskraft. Forældreforeningen opfordrer på det kraftigste Randers Kommune til at genoverveje forslaget om at lukke VBU og i stedet finde en løsning, der bevarer dette vigtige tilbud for områdets børn og familier. I vores optik er VBU ikke et alternativ, men derimod et helt nødvendigt supplement til Sydbyens to SFO-tilbud på folkeskolerne; et supplement som sikrer en vigtig bredde af tilbud, der i høj grad er med til at gøre området attraktivt for børnefamilier.
Vedhæftet findes et dokument med udvalgte vidnesbyrd fra forældre til børn i VBU, som illustrerer nogle af de konsekvenser en lukning vil have for de enkelte familier.
På vegne af Forældreforeningen
Julie Margrethe Nyrup,
Formand for Forældreforeningen, Vorup Børne- og Ungdomsklub
Vedhæftede dokumenter
Hospice Randers, -en praksisfortælling.
Året er 2015
Pludselig var det NU. Min mand skulle på Hospice. Det blev i Randers.
Så snart jeg trådte ud af elevatoren, mærkede jeg en nærmest fysisk lettelse og det gik op for mig, hvor bange jeg havde været derhjemme.
På Hospice var der ro og tryghed for os begge. Min mand sagde hver dag: Hvor var det godt, at jeg kom hertil.
Han fik mange besøg, fordi tilgængeligheden er god, -både med bus, bybus og tog.
Jeg kunne passe mit arbejde i tryg forvisning om, at han var i gode hænder.
10 dage var vi der, -de sidste 4 var jeg der på fuld tid.
"Nu er jeg klar", sagde han en aften, -og døde næste morgen. Helt fredfyldt.
10 måneder senere oplevede jeg næsten det samme. Nu med min far. Han fik et noget kortere forløb, men en tryg og værdig død.
Hjemme havde han været meget bange og utryg.
Mødet med det fantastiske personale og de frivillige betød, at jeg besluttede mig for at blive frivillig, så snart jeg forlod arbejdsmarkedet og som frivillig har jeg de seneste 3 år nu hørt adskillige beretninger som mine.
Ja, året var 2015, men kunne have været et hvilket som helst år og fra en hvilken som helst familie, der har haft ophold på Hospice Randers.
Vedr Hospice Randers
Jeg har fuld forståelse for, at der skal være balance k budgettet. Men at overveje lukning af Hospice Randers er helt forkasteligt. Hospice Randers hjælper borger til en værdig behandling både for den døende og støtte funktioner til de pårørende. Der bliver ydet stor faglig kompetance på Randers Hospice og Randers Kommune bør være super stolte af at kunne tilbyde borgerne et så velfungerende og værdig Hospice.
Vi er cirka 40 personer der gerne ville beholde ungdomskolen dronningborg
Vi ville gerne beholde ungdomsskolen men alle kan ik sende svar da alle ik har mitid #beholdungdomskoledronningborg
Bevar Randers Ungdomsskole
Jeg synes ikke i skal fjerne ungdomsklubber i Randers da der er rigtig mange fx mig der bruger det
Tirsdalens ungdomsclub
Jeg vil ønske at i ikke lukker ungdomsklubben på tirsdalen fordi der er ca 450 børn og unge som bruger det hver gang de kan så helst ik luk det ned
Høringssvar vedr. 50% besparelse på Randers Ungdomsskole
Efter at have læst forslaget til budget 2025-2028 for Randers Kommune ser jeg mig nødsaget til at udtrykke en stor bekymring på vegne af både almindelige unge og udsatte unges muligheder og trivsel ift. det fremlagte budgetforslag.
Selvom man må anerkende, at der mangles penge for at skabe sammenhæng i de fremtidige budgetter, så fremstår flere af forslagene meget omkostningsdyre for børn og unge ift. deres skoleliv og fritid.
At Randers Ungdomsskole og tilbuddene herunder står til en besparelse på 50%, virker uovervejet ift. konsekvenser. Ungdomsskolen sikrer tilbud over hele kommunen for unge mellem 12-25 år. Tilbuddene varierer fra almindelige fritids- og kulturtilbud, undervisning og til mere specialiserede tilbud for unge med behov for disse, så de kan bibeholde samme muligheder og fremtidsudsigter som alle andre. Ungdomsskolen samarbejder bredt med andre dygtige komponenter i hele kommunen f.eks. med folkeskoler, ungdomsuddannelser, kulturtilbud, forskellige idrætsforeninger og meget andet, der er med til at tilbyde unge udvikling, læring, fællesskaber, trivsel og perspektiv. I Ungdomsskolen arbejder man bl.a. med demokrati, ungeinvolvering, forebyggende indsatser i alle 6. kl., at forbedre tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked, uddannelse af brandkadetter, sommer-camp, særlig tilrettelagt undervisningstilbud, udvikling af personlige og sociale kompetencer (SEL-undervisning på kommunens folkeskoler), indsatser ift. skolefravær, seksualundervisning, inklusion, fodboldlinjen, 60 valgfagssamarbejder med kommunens folkeskoler, trivselsfremmende indsatser på klasse-niveau, fritidsmiljøer, undervisning i knallertkørekort, SSP-samarbejdet og slet og ret unges muligheder for samvær og udviklingsplatforme sammen med andre unge i Randers Kommune. Listen af flittigt benyttede tilbud er nærmest utømmelig. De fleste af disse tilbud er skabt, udviklet eller bundet op på andre involverede samarbejdspartnere, både kommunale og private.
Derfor vil en besparelse i dette omfang få vidtrækkende konsekvenser for mange og endda i en tid, hvor vi er bekymrede for unges trivsel, manglende fællesskaber, fritid og fremtid. Det vil skabe begrænsninger for det helt almindelige, det særlige og det unikke blandt kommunes børn og unge.
Der findes utallige eksempler på, hvorfor en så stor besparelse vil få vidtrækkende konsekvenser for mange.
Fra mit perspektiv, så vil Randers Kommune få sværere ved at leve op til kærkomne ambitiøse og vedtagne politikker som fx Børne- og ungepolitik, Kulturpolitik og Uddannelsespolitik med den forslåede besparelse på Randers Ungdomsskole.
Herunder eksempler fra ovennævnte politikker, hvor Randers Ungdomsskole selv eller sammen med andre professionelt løser opgaver og ser sig selv som en signifikant medspiller:
• Sikre sammenhænge mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
• At skabe de bedste rammer for børn og unges opvækst, så de står på et solidt fundament, når de skal videre i livet videre i uddannelse
• At støtte børn og unge i troen på egne evner og tillid til egne muligheder. De skal føle sig på sikker grund, men vi skal udfordre dem på en måde, så de kan udfolde deres potentialer på forskellig vis.
• At i samarbejde med forældre og netværk omkring dem klæde børn og unge på til at håndtere og mestre de udfordringer som de møder på deres vej. Sammen kan vi skabe positive forandringer i børn og unges liv.
• Fokusområderne for et godt børne- og ungeliv:
o Medindflydelse – Børn og unges stemmer skal høres
o Trivsel – Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer
o Fællesskaber – Børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber
o Dannelse – Børn og unges nysgerrighed, fantasi, kreativitet og gåpåmod skal fremmes
• At skabe fritid for alle – at bygge bro mellem skoler, fagpersonale og samarbejdspartnere så flere børn og unge kan hjælpes i gang med en fritidsaktivitet.
• Sammentænkning af kulturelle fællesskaber og borgernes hverdagsliv
• At fremme mangfoldige fællesskaber ved at operere med en brede opfattelse af kulturbegrebet.
• At fokusere på, at de håndværks- og designorienterede unge i højere grad tænkes med som en del af det kulturelle felt for derved at sikre mangfoldighed.
• At se alle børn og unge som kompetente, og at de har ressourcer og udviklingspotentiale. At møde dem med tillid og ligeværd og at lytte til dem og inddrage deres perspektiv.
• At tilbyde børn og unge oplevelsen af, at de er en del af noget, og at deres tilstedeværelse og handlinger har betydning – for nogen.
• At børn og unge har medindflydelse på egen hverdag gennem en ligeværdig dialog i undervisningen. At der bliver lyttet, inddraget børn og unges perspektiv hvor synspunkterne bliver respekteret.
• At forebygge – at se tidligere tegn, tage børn og unge i hånden og lave de indsatser der skal til for at hjælpe dem og være undersøgende på hvilke årsager der ligger bag, så vi kan forebygge og være på forkant.
• At give gode og trygge overgange – at skabe gode overgange, hvor børn og unge kan føle sig trygge, set og hørt og taget i hånden ved f.eks. skoleskift eller overgange til en ungdomsuddannelse.
• At give børn og unge mod på livet – at give børn og unge gode muligheder for at udvikle sig og lære bedst og mest muligt, uanset om man har særlige behov eller særlige talenter. At ruste børn og unge til de udfordringer, der findes i samfundet, så de får livsmod og kan tage ansvar for sig selv og andre.
• At give børn og unge lyst til læring – at give børn og unge en hverdag, hvor de møder omsorgsfulde og nærværende voksne, der har tid og interesser sig for og hjælper den enkelte. At se fejl som en vigtig kilde til udvikling og læring og tage børn og unge i hånden, når de fejler.
Alle overstående eksempler og flere til er en stor del af de mål og det formål, hvor mange medarbejdere og unge på daglig basis møder ind og er en betydningsfuld og vigtig del af Randers ungdomsskoles klubber, undervisningshold, skoler m.m. Igen er listen uudtømmelig, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om dette er indsatser Randers Kommunes børn og unge og mangeartede samarbejdspartnere kan være tjent med, at der beskæres med 50%, forandres ugenkendeligt eller helt lukkes ned.
Katastrofal besparelsesforslag angående Randers Ungdomsskole
En så kæmpe besparelse i Randers Ungdomsskole, vil få fatale følger for de unges mulighed for at blive klædt ordentlig på til voksenlivet. Jeg har et meget stort ønske om at de kære politikere i Randers byråd tænker sig rigtig godt om. Det vil betyde en lukning af tilbud der kan forbedre udvikling, fællesskab og trivsel for de unge mennesker. Især de sårbare bliver hårdt ramt. Der er hvert år ca. 2500 unge mennesker berørt af de projekter der tilbydes af Randers Ungdomsskolen. Derudover vil den enorme besparelse også berører folkeskolens kvalitet og tilbud. Disse besparelser vil fremadrettet være en dyre omkostning for Randers Kommune.
Høringssvar vedrørende Budget 2025-2028
Se vedhæftede
Vedhæftede dokumenter
Til Randers Kommunes direktion og byråd
Vi vil gerne indlede med at anerkende den udfordrende økonomiske situation, som Randers Kommune står i. Når det er sagt, vil vi samtidig udtrykke en dyb bekymring over de foreslåede besparelser, der skal ramme Randers Bibliotek over de kommende fire år. Disse besparelser vil nødvendigvis medføre afskedigelser blandt bibliotekets medarbejdere, hvilket er yderst beklageligt.
Randers Bibliotek har gennem de sidste mange år været udsat for gentagne besparelser og manglende prisfremskrivninger. Det betyder, at Randers Bibliotek løbende har været nødt til at nedskære og nedprioritere borgerrettede aktiviteter og tilbud. Vi er af den overbevisning, at vi nu er nået så langt ind til benet, at yderligere nedskæringer vil få vidtrækkende konsekvenser for bibliotekets brugere.
En direkte konsekvens af de foreslåede besparelser vil uundgåeligt resultere i, at flere af bibliotekets borgerrettede tilbud bliver berørt. Dette kan f.eks. betyde færre af vores tilbud for skolerne i Randers Kommune eller til børn og unge i fritiden, nedprioritering af vores tilbud til udsatte grupper eller i værste fald deciderede lukninger af eksisterende aktiviteter. Disse ændringer vil være en klar forringelse for de mange brugere (godt 420.000 årligt), som har glæde af os i dag – både i Randers by samt, ikke mindst, i landdistrikterne.
Vi vil gerne understrege, at et bibliotekstilbud – et kulturtilbud – ikke blot skal ses som en økonomisk byrde, men i langt højere grad som værdiskabende og en del af løsningen i en tid med mange besparelser. I en periode, hvor mange offentlige tilbud er under pres, og hvor nedskæringer mærkes på mange fronter, har borgerne mere end nogensinde brug for et sikkert frirum. Randers Bibliotek tilbyder netop dette frirum, hvor kommunens borgere kan finde ro, fordybelse, inspiration, viden, dannelse, m.m. gennem de mange forskellige tilbud, som biblioteket rummer.
Biblioteket er ikke kun et sted, hvor man låner bøger; det er et sted for livslang læring, kultur og – ikke mindst – fællesskab. Det er her, børn deltager i workshops, hvor voksne kan høre foredrag, og hvor alle kan finde fællesskab. Disse tilbud bidrager til borgernes trivsel og mentale sundhed; noget der er af endnu større betydning i en tid med økonomiske udfordringer.
Vi ser også ind i en bekymrende udvikling i børn og unges læsning og læselyst. Læsning er både en afgørende kompetence for at kunne begå sig i samfundet og arbejdslivet, men er også en dør ind til fordybelse, inspiration, læring og refleksion. Manglende læsekompetencer vil – på den lange bane – udløse en samfundsmæssig regning, som er langt større end den udgift, man har i forbindelse med driften og udviklingen af et folkebibliotek. Randers Kommune ligger i forvejen langt nede på listen over antal brugte kr. pr. indbygger til biblioteksdrift (set på landsplan) – og en yderligere forringelse af tilskud vil absolut ikke gavne tiltrækningskraften for bosætning i Randers Kommune – tværtimod.
Fælles for mange af de store samfundsudfordringer er, at et bibliotek er en del af løsningen. Men det kræver, at kommunalpolitikerne ser det store potentiale, som deres lokale bibliotek rummer – og absolut ikke lader sig friste af kortsigtede besparelser. Vi opfordrer derfor til, at der tages en grundig genovervejelse af, hvordan besparelserne på Randers Bibliotek kan begrænses, og fastholder samtidig vigtigheden i prisfremskrivninger for ikke at få endnu en skjult besparelse. Ved at bevare og styrke bibliotekets tilbud kan Randers Kommune tilbyde et uundværligt frirum, hvor borgerne kan mødes, lære og udvikle sig, og frem for alt fri for de konsekvenser, som mange andre besparelser i kommunen medfører. Vi får god brug for det i den kommende tid!
På vegne af MED, Randers Bibliotek
Jens Sørensen
Næstformand, MED
Randers Bibliotek.
Bevar Hospice Randers
Som både pårørende til tidligere beboere og frivillig på Hospice Randers forstår jeg ikke, at man kan overveje at lukke stedet.
Her får døende den omsorgsfulde, professionelle pleje, som giver ro og tryghed i den sidste tid efter måske at have været igennem et hårdt sygdomsforløb.
Det er ikke kun beboerne, men også deres pårørende, som finder ro, når de oplever, at der er tid og plads til at kunne tage afsked.
Mange af beboerne har ikke mulighed for at blive passet i eget hjem den sidste tid. Uden Hospice Randers vil de være henvist til at tilbringe tiden på sygehuset.
Bevar Hospice Randers
besparelser på bredde idræt pujlen
Vi har med interesse kigget i det foreslåede budget for de kommende år i Randers kommune.
Ud fra de oplysninger der er kommet frem i pressen, er der helt sikkert en udfordring.
Men vi er lidt bekymrede om udsigten til at puljen med breddeidrætsmidler vil blive ramt/fjernet.
Børne og ungdomskorpsnes samråd i Randers har gennem nogle år været høringspartner for en del af midlerne.
Det er i forvejen svært for vores medlemsforeninger at skaffe midler til vores arbejde blandt børn og unge, af kontingentbetalende ledere.
Vi har været glade for at have den mulighed, når vi gerne vil anskaffe nye materialer eller reparere på vores områder
Jan Pedersen
Formand for Samråd Randers
tlf. 31 24 68 97
SamraadRanders@gmail.com
#Bevarrandersungdomsskole
Det kommer til at få alt for store konsekvenser for de unge, hvis der bliver lavet nedskæringer på 50% i Randers Ungdomsskole. Hvem skal vejlede, guide og støtte de unge? Langt fra alle unge har optimal støtte hjemmefra og bruger ungdomsskolen netop af denne årsag, men også mange andre. Ungdomsskolen sørger for at tage hånd om de unge og sikre deres trivsel, hvem skal gøre dette hvis ikke ungdomsskolen skal? Det risikeres at en masse unge i stedet begår sig ud i kriminalitet og misbrug af både alkohol og stoffer fordi der ikke er noget til at tage hånd om dem, give dem omsorg og den støtte de har brug for. Tænk langsigtet og over de konsekvenser det får!
Randers Ungdomsskole 50 % besparelse
Randers Ungdomsskole står i en situation med et forslag på 50 % besparelse. En så voldsom besparelse vil betyde lukning af de tilbud og projekter der er med til at forbedre og sikre trivsel, fællesskab og udvikling blandt ungdommen. Ungdomsskolen har tusindvis af unge gennem skolen i løbet af et år. Jeg nævner bare: Støtte til sårbare unge i projekt RUN. InRealLife, F.I.T., knallert/bil førstehjælp og fritidsmiljøer, osv. Disse kan gå tabt ved denne store besparelse og vil på sigt betyde en langt større udgift for Randers. Samt forventeligt flere udfordringer med unge der ikke har tilbud at gå til. Spar ikke på de unge i Randers!!
ældreplejen
Hej
Jeg hedder Helle Skjødt Nielsen.
Jeg arbejder inden for ældreområdet og så er jeg datter til en ældre borger i eget hjem.
Jeg skriver da jeg har læst jeres spareforslag indenfor ældreplejen, og gerne vil dele mine tanker og bekymringer med jer.
Jeg synes det er bekymrende at der endnu engang skal spares på ældreområdet.
Særligt to punkter rammer mig.
Besparelsen på kvalitets løft i ældreplejen, og det at sove med strømperne på.
Kvalitets løft.
Hvis der spares på kvalitets løftet i ældreplejen, betyder det færre kurser og efteruddannelse. Mange personaler vil på sigt komme til at mangle opgraderet viden.
Det er svært allerede nu at rekruttere uddannet personale.
Det vil resultere i færre kompetente medarbejdere til at observere og spore ændringer i vores ældres ve og vel.
Det vil ramme de ældres sundhed og trivsel.
Det vil betyde en øget arbejdsbyrde for enkelte, i en i forvejen presset hverdag.
Det kan ende ud i udbrændthed og stress og sygemeldinger blandt personalet, som vil ramme borgerne.
Kvaliteten af plejen og omsorgen vil falde.
På længere sigt vil det kunne betyde højere omkostninger hos vores svage borgere, da forværrede tilstande ikke opdages i tide og kræver mere pleje.
Jeg synes ikke vores ældre og svage borgere kan være tjent med mere forringelse i den sidste tid af deres liv.
De ældre borger idag har været med til at bygge vores velfærdssamfund op, nu hvor de ikke kan kæmpe mere, må vi kæmpe for dem, kæmpe for velfærden.
Jeg har forståelse for at der skal spares i Randers Kommune.
Men jeg synes det er vigtigt at det ikke sker på bekostning af vores ældre og svage borgers standard til velfærd.
Istedet kunne man kigge på eks. Dokumentation og kontrol af dette.
Mindre dokumentation kunne give mere tid sammen med de ældre.
Mindre tid ved computeren ville få de varme hænder ud i plejen.
Man kunne kigge på arbejdsfordelingen af opgaver. her tænker jeg kompetance profiler og uddelegering af opgaver til lavere faggrupper
At sove med strømperne på
Jeg synes det er bekymrende hvis borgerne skal tvinges til at sove med støttestrømper på om natten.
Jeg tænker det kan være ubehageligt for nogle, og forstyrre deres nattesøvn.
Det er også mange timer i streg deres fødder /hud skal være lukket inde i en stram strømpe. Dette kan medføre mere hudirritation, og mere skrøbelig hud.
Borgere i eget hjem som ikke modtager anden form for hjælp i løbet af dagen, bliver også observeret på andre punkter end blot af og påtagning af strømper.
Det kunne være indtagelse af mad og drikke, medicin, fald og alment ve og vel, tidlig opsporing af sygdom. At fjerne sådan et besøg uden samtykke fra borgeren selv , kan have konsekvenser på sigt.
Ikke alle borgere i eget hjem er ressourcestærke nok til at turde sige fra sådan et forslag , og kan ende med flere utrygge borgere.
Jeg håber man husker at tænke på selvbestemmelses retten , og inddrager borgers egne ønsker og behov under dette punkt.
Det er ikke alle borgere der ville kunne sove ordentligt med sådanne strømper, og få deres gavnlige nattesøvn for at få hverdagen til at fungere.
Jeg håber mine synspunkter og bekymringer bliver læst og hørt.
Dette gælder jo vores alles fremtid, også din og min
Mvh Helle
Pas på de unge
Jeg vil bare lige nævne at det budgetforslag der er lagt ud vil få store konsekvenser for børn og unges trivsel i kommunen og opfordre til at man lige tager efterberegningen med i regnestykket. Med dette forslag risikere man i høj grad at tabe mange unge borgere på gulvet.
Hospice Randers
Jeg ser til min forbavselse at Hospice Randers, er i spil vedr Randers Kommunes budgetforhandlinger. det undre mig meget. Vi sikre os at når børn fødes, skal de "modtages" af første klasses personale og selvfølgelig skal de det. Men når vi så skal herfra, i en svær tid pga sygdom/ alderdom så er der ikke det samme ønske om samme opmærksomhed. Er det KOLD BUSINESS eller er vi bare uden følelser? Er der ikke plads i vores samfund til den nærværd og den omsorg sådan en tid kræver?
Vi er en by, med en størrelse, som skal have et Hospice. Der skal være det tilbud, det skylder vi de brugere, som også har bygget dette så ellers dejlige Randers.
Seksualundervisning er vigtigt
Som ansat sex-ambassadør hos Randers ungdomsskole, oplever jeg at mange unge henvender sig og udtrykker taknemmelighed for vores undervisning. Både for den viden vi kommer med, men også større tryghed til at være sig selv og sætte grænser.
Det gør en forskel for de unge at undervisningen bliver fortaget af os der selv er “unge” og dat det er et trygt space.
Vi vil ikke kunne fortsætte med at give unge den optimale seksualundervisning, hvis der bliver skåret så meget i budgettet!
Bevar Hospice Randers
Det er forståeligt at politikere i deres bedste alder, sunde og raske har svært ved forstå hvor stor betydning Hospice Randers har. For de døende, de pårørende og familierne som står midt i sorgen, kaos og sårbarheden er det ligeledes svært at forstå, tilbuddet kan spares væk.
Hospice Randers er en bynær oase, der tilbyder professionel pleje i livets sidste fase. Hospice Randers er stedet, hvor de døende, pårørende og familierne oplever ro, tryghed og professionel pleje døgnets 24 timer. Personalet er særligt uddannet til at yde palliativ pleje og omsorg, hvor værdighed, ydmyghed, nærvær og respekt for den enkelte er fundamentet. Her er der fokus på livet inden døden. Hospice Randers gør en stor indsats for de døende og de pårørende ved at skabe et roligt og trygt sted med professionelt personale 24 timer i døgnet. Fokus er på livet i den sidste tid, en værdig død og ro omkring familierne.
Der er en solid støtteforening, mange dedikerede frivillige der sammen med personalet skaber hjemmelige rammer for de døende. Musik, sang og duften af hjemmebag gør dagene lidt mindre triste også for de pårørende, der opholder sig meget på Hospice Randers.
De borgere der visiteres til ophold på Hospice Randers har oftest så komplekse problemstillinger, at de ikke kan hjælpes i eget hjem. Ved at lukke Hospice Randers vil antallet af langvarige indlæggelser på Regions Hospitalet formentlig øges.
Ro, tryghed og professionel pleje midt i sorgen, hvor der tages afsked med livet, med ens kære, vil forsvinde og sammen med det - ønsket om en værdig død.
Bevar Hospice Randers.
Lukning af VBU
Hvordan kan man overhovedet overveje lukning af VBU?
Det er et pasningssted der har eksisteret i rigtig mange år og mange af pædagogerne har været der gennem mange mange år. Børn, forældre og sågar bedsteforældre elsker stedet og vi er trygge når vi kommer og henter børnene. Det er et sted hvor der tages hånd om børnene, og i dagens Danmark hvor mange børn har det svært og mistrives, er det da virkelig vigtigt. Jeg mener det i den sidste ende kan komme kommunen til at koste mange flere penge, når børnene begynder at mistrives og skal have hjælp andre steder fra. Har Søndermark skolen i det hele taget plads til alle de ekstra børn, eller skal de bare stuves ind og ligge i lag, eller skal der bygges til skolen, det koster også penge !! . Jeg tror Randers kommune skal tænke sig godt om, og finde pengene et andet sted. Det er ALTID de svage det går ud over.
Besparelser i Randers ungdomsskole
Jeg vil gerne udtrykke stor bekymring over de voldsomt store besparelser der er forslået i ungdomsskolen. De enorme konsekvenser det kan få for de unge i kommunen, hvis de ikke har et sted at være i deres fritid. Hvor skal de så være? Hvad laver børn når de keder sig? Hvad med alle de fantastiske rollemodeller de er sammen med i klubben og i de tilbud som ungdomsskolen udbyder. De unge er vores fremtid og dem skal vi værne om. Flere unge vil komme til at mangle den fortrolige snak og støtte, som de ellers får gennem socialt samvær og gode relationer i en ellers stor mobil og computerpræget verden. DET ER IKKE HER DER SKAL SPARES. I hvert fald ikke i det omfang der lægges op til.
Fremtidens borgere..
HVIS UNGDOMSKLUBBERNE IKKE LÆNGERE SKAL
- Være en del af lokalsamfundets tilbud til unge
- Være bindeleddet mellem de unges skolegang, fritid og forening
- Samarbejde med Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP) om helhedsorienterede pædagogiske indsatser i lokalsamfundene
- Være medspiller når det handler om at yde en indsats for lokalsamfundene
- Bygge bro mellem lokale og centrale ungdomstilbud i kommunen
- Tilbyde godt 2.200 unge et kvalificeret og pædagogisk tilrettelagt fritidstilbud i hele Randers kommune
- Guide og vejlede de unge, når der er brug for det
- Tilbyde unge fælleskaber og oplevelser, som alle har råd til at deltage i
- Være tilstede og håndhæve den lovmæssige forpligtelse, til at underrette sociale myndigheder når unge mistrives
- Arbejde for at alle unge i Randers kommune tilbydes en ungdom, hvor de bliver guidet, hørt, set og taget alvorligt.
HVEM SKAL SÅ?
Høringssvar vedr. budget fra MED udvalget ved Havndal Skole og børneby
Høringssvar vedr. budget 2025-2028 fra MED-udvalget ved Havndal Skole og Børneby
Som medarbejdere i Randers Kommune ønsker vi at udtrykke vores bekymring over de foreslåede budgetnedskæringer for 2025-2028. Vi anerkender de økonomiske udfordringer, men vi føler os forpligtet til at påpege de potentielle negative konsekvenser, som disse besparelser kan medføre for børnene, medarbejderne og lokalsamfundet.
1. Konsekvenser for Personalets Arbejdsvilkår og Psykiske Arbejdsmiljø
De foreslåede besparelser og manglende informationer i høringsmaterialet vil uundgåeligt føre til forringede arbejdsvilkår for medarbejderne og den manglende konkretisering af tallene skaber stress, gisninger og utryghed, hvilket har en negativ indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø. Vi frygter, at den allerede pressede situation vil blive yderligere forværret, og at dette vil føre til øget sygefravær og nedsat engagement – fremtiden er meget usikker for alle.
2. Ressourcer til personale - Kompetenceløft er ikke nok
Videreuddannelse/kompetenceløft af personalet er vigtig, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis der ikke følger ressourcer med til at støtte børnene. Vi har brug for nok hænder og tid til at kunne yde den nødvendige støtte til ALLE børn i skolerne.
Besparelser i PPR vil føre til færre ressourcer til det forebyggende arbejde, hvilket kan skabe øget mistrivsel blandt børnene. Det er en kortsigtet besparelse - der kan have store langsigtede omkostninger for både børnene og kommunen.
Vi er bekymrede over, hvordan de foreslåede ændringer vil påvirke børnenes trivsel, især blandt de mest sårbare børn. Med princippet om at minimere specialundervisning ved skolestart vil børn med specielle behov blive tvunget til at gennemgå flere skift, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres stabilitet og udvikling. Disse børn har brug for kontinuitet og specialiseret støtte, ikke konstant omstilling.
Desuden ser det ud som om, at finansieringsformen vedr. skolernes betaling for elever i specialtilbud ændres. Dette vil udhule almenskolens økonomi til daglig undervisning/forebyggende specialundervisning.
3. Uigennemsigtighed i Tallene og Bekymringer om Skolefællesskaber
Der er stor bekymring over, hvad der reelt ligger skjult i budgettallene. Mange medarbejdere gætter på, hvad oprettelsen af skolefællesskaber vil betyde i praksis f.eks. lukning af de små skoler, flytning til privat- og fri skoler. Den foreslåede fælles ledelse i skolefællesskaberne vil resultere i større afstand mellem ledere og personale, hvilket kan svække den daglige ledelses tilstedeværelse og støtte.
Derudover er der forslag omkring effektivisering af administration i skolefællesskaberne – hvordan og i hvilket omfang? Det er svært at give et høringssvar på noget, som igen mangler konkretisering.
Vi mangler klarhed omkring, hvordan børnehaverne i skole og børnebyerne passer ind i disse nye strukturer?
Hvis 85% af ledelsestiden i børnehaverne skal inkluderes i minimumsnormeringerne, vil det betyde en reel nedgang i antallet af personaletimer.
4. Lokalsamfundet og Frygten for Skolelukninger
Der er en udbredt frygt blandt medarbejderne og lokalsamfundet for, at disse budgetnedskæringer kan føre til skolelukninger. Lukning af skoler vil ikke kun skade børnenes uddannelsesmuligheder, men også have en negativ indvirkning på lokalsamfundet som helhed. Havndal Skole og børneby er et fagligt og socialt ressourcecenter for både børn, forældre og lokalsamfund og spiller en stor og afgørende rolle for mange familier i området. En lukning kan føre til en dominoeffekt, hvor familier flytter væk og lokale aktiviteter reduceres.
5. Skolebusser og Lange Transporttider
Vi er bekymrede over de lange transporttider, som børnene kan blive udsat for, hvis skoler lukkes eller sammenlægges. Dette gælder især for de yngste børn, som vil have svært ved at håndtere lange busrejser både før og efter en lang skoledag. Det er små børn, vi taler om, og de har brug for nærhed og stabilitet i deres dagligdag.
Vi er bevidste om behovet for at skabe økonomisk balance, men vi mener, at dette skal ske med hensyntagen til de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Vi opfordrer til større gennemsigtighed i beslutningsprocessen og til, at der tages bedre hensyn til både børnene og medarbejderne i Randers Kommune.
MED-udvalget ved Havndal Skole og Børneby
Randers Ungdomsskole
Ang besparelser på omkring 50 % på Randers Ungdomsskoles tilbud og aktiviteter er jo fuldstændig forrykt!!!! Tænker i det bliver billigere at have de unge mennesker værende nede i byen om aftenen eller er det bare en anden kasse der betaler ???
Randers Ungdomsskole og værkstedbroen
Kære medmennesker,
Jeg er en pige på 19 år, som i sommers blev færdig ved kunstholdet i Værksteds Broen. Jeg har gået der i hele 6 år, fra alderen af 13-19, som derfor har haft en stor indflydelse på at forme mig som den jeg er i dag!
Til kunst ved Værksteds Broen har jeg fået friheden til at kunne udtrykke mig på alle mulige måder! Det har givet mig frirummet, for at komme væk fra hverdagen, og de personlige problemer, der kunne have kommet der ved.
Vi har jo lavet alt fra skulpturer af sten eller popcorn, til tegneserier, til stopmotion og meget andet, så der har altid været noget til en hver smag. Tit og ofte har vi også fået muligheden, for at kunne udstille forskellige steder i Randers, som har kunne være indefor et bestemt emne som man skal være kreativ ud fra. Det har givet muligheden for at vise sine kunstevner frem til omverden, men også en forsmagning på voksenlivet, ved at lærer hvad der skal til for at holde deadlines, selvom man kun havde en gang om ugen.
Personligt har jeg også kunne bruge Værkstedes Broen til at forsøge at klargører, hvad jeg har tænkt mig og uddanne mig som, inde for kunst verden! Der har jeg kunne få lov til at lege de forskellige arter af kunst, for at finde ud af hvilken uddannelse jeg vil bedst kunne lide. Det var alt for stenhugger til grafisk design til animation.
Derfor vil jeg være ked af, hvis der ikke var andre der kunne få den samme mulighed, som jeg, til at udvikle mine personlige kompetencer. Men også at være en del af et fællesskab, som ikke kun er for jævnaldrende, men yngre og ældre! Og derfor håber jeg at kunstholdet kan forblive!
De bedste hilsner
Frida Schou Hamborg
Høringssvar fra Hornbæk Skole MED
Prioriter folkeskolen i Randers
Vælg folkeskolen til og undgå yderligere besparelser. Vi vil meget kraftigt opfordre til, at man genovervejer kommunens budget for at undersøge, om der er andre områder, som skal nedprioriteres frem for at skabe så alvorlige kvalitetsforringelser af folkeskolen i Randers.
Yderligere besparelser - udover dem som allerede er vedtaget - vil medføre betydeligt ringere vilkår for Hornbæk Skole i forhold til at skabe inkluderende tiltag og tilbud for de elever, der har svært ved at være og deltage i fællesskabet. Besparelser i det omfang vil medføre en generel og markant kvalitetsforringelse, som bliver synlig på skolen og for alle medarbejdere. Medarbejdernes vilkår for at lykkes og skabe gode løsninger bliver sværere med de planlagte besparelser.
Undgå grønthøsteren - tag ansvar for at spare
Vi vil meget stærkt opfordre til, at man politisk beslutter, om Randers Kommune fortsat skal have 19 skoler og dertil hørende bygninger, når man reelt ikke har råd til det.
Vi har igennem flere år oplevet løbende og gentagne besparelser på hele skolens drift, og at der i øvrigt ikke er økonomi til at vedligeholde bygningerne ordentligt. Vi vil gerne anbefale, at man forsøger at undgå “grønthøsteren” med endnu en procentbesparelse på de enkelte skoler, og i stedet overvejer en tilpasning af antallet af skoler i kommunen. Lige nu har man jo flere skoler, end man har råd til.
Medarbejdernes og ledelsens vilkår for at skabe en god og inkluderende folkeskole med kvalitet forringes betydeligt med de foreslåede besparelser og medfører, efter vores overbevisning, en øget tilslutning til privat- og friskoler. Det er uhensigtsmæssigt for folkeskolerne i Randers og på sigt er det en stor bekymring, at det vil skabe en endnu større opdeling og “kløft” mellem det kommunale og det private skoletilbud.
Hornbæk Skole har en relativ høj klassekvotient og lykkes med forskellige inklusionstiltag. Vi lykkes med at udnytte de tildelte ressourcer effektivt. Hvis besparelserne gennemføres, vil de forebyggende og inkluderende indsatser forsvinde. Det vil få en uhensigtsmæssig og negativ betydning for alle skolens elever.
Skolefællesskab
Det kan måske give mening at overveje fælles ledelse blandt flere skoler i Randers, men hvis målet er at optimere og bl.a. udnytte, at man på sigt kan få færre klasser, bør man i stedet overveje skolestrukturen.
Vi kan ikke få øje på de besparelser, som forslaget peger på. Forslaget om skolefællesskaber er ikke gennemarbejdet, og vi er stærkt bekymrede for, at det reelt blot flytter de økonomiske udfordringer over i et større fællesskab. Nogle skoler vil overtage “indbygget” økonomiske udfordringer, og dermed er det mindre synligt for jer politikere. Kvaliteten bliver dog derefter.
Vi kan ikke reelt se den økonomiske “gevinst” i det forslag, som er stillet og må opfatte det som et optimistisk skøn. Der bliver fx regnet med en relativt stor besparelse i forbindelse med klassesammenlægning allerede fra august 2025. Det virker ikke realistisk, at man ved omlægning til skolefællesskaber kan opnå så store besparelser, som er angivet.
Vi arbejder løbende med at drifte skolen effektivt, og det er ligeledes vanskeligt at forestille sig, at man kan få de påtænkte administrative besparelser. Vi oplever løbende at få flere og flere opgaver, som vi skal varetage på den enkelte skole - det gælder både administrativt og i forhold til bygningsvedligeholdelse.
Ungdomsskolen
Ungdomsskolen bidrager også til folkeskolerne i Randers. Vi har et godt samarbejde med ungdomsskolen og benytter os bl.a. af valgfagsundervisning, fodboldlinjen og fremmøde- samt trivselsforløb fra Team FIT.
De store besparelser, som man nu pålægger ungdomsskolen, vil også ramme Hornbæk Skole og dermed betyde forringelser i tilbuddet og af kvaliteten af det samlede skoletilbud.
Forvaltning
MED-udvalget vil gerne opfordre til, at man med så store besparelser også forholder sig mere undersøgende til, hvor man kan spare i skoleforvaltningen, uden at påføre yderligere besparelser eller opgaver til de enkelte skoler.
På vegne af Hornbæk Skoles Medarbejderudvalg.
Kim Højer Hansen
Skoleleder
05.09.2024
Nej tak til lukning af VBU
Kære politikere,
I disse tider er stigende mistrivsel hos børn og unge i høj grad på den politiske dagsorden.
Med “Barnets Lov” og udfoldelsen af denne blev vigtigheden af børneperspektivet samt tidlig indsats understreget.
Med mine øjne er VBU et beundringsværdigt eksempel på, hvilke rammer der skal til for at børn trives, føler sig set og får plads til at vokse.
VBU emmer af omsorg, leg, børnefællesskaber, plads til alle og tid til både masser af sjov og et kram når noget blir svært. Både for de børn som trives i de fleste rammer og for de børn som har brug for lidt ekstra for at trives- og mindre rammer end en kæmpe stor SFO kan give dem.
Jeg tænker, at lige præcis DET er både tidlig indsats, børneperspektiv og forebyggelse af mistrivsel. Og endda til meget billige penge ifht. alternativerne.
At lukke VBU ville være en kæmpe stor fejl!!
Mvh Mette, som er mor til Karl, som stortrives på VBU❤️
VBU er
Rander Ungdomsskole og Værksted Broen
Jeg hedder Emma Kirk Christensen, og jeg er 16 år gammel. Jeg har gået på Værksted broen siden jeg gik i syvende klasse. Jeg fortæller dette, fordi jeg kun er en af mange unge mennesker der starter på holdet i løbet af folkeskolen, men fortsætter der så længe det overhovedet er muligt.
Værksted Broen er et kunsthold i Randers Ungdomsskole, hvor der er plads til at være sig selv. Mange der går på holdet har været vant til en hverdag hvor man har følt sig forkert eller ligefrem er blevet mobbet. Her har de fået mulighed for at være sig selv. Man har fået lov til at være en del af en ny normal, uden at skulle ændre på sig selv. Det ved jeg, for jeg har selv oplevet det. Man kan se det på de helt nye, når de opdager at de kan være sig selv, uden at blive set ned på.
At man kan være sig selv uden bekymring, samtidig med at få kompetent undervisning og vejledning fra en dygtig kunstner, billedhugger og mentor, Pia Græsbøll Ottesen. Ligegyldigt hvilket niveau man er på, om man kun lige er ved at få mod på at tegne, eller har lavet forskellige kunstneriske projekter hele sit liv, så er der altid plads. Man kan få lov til at snakke og diskutere ens tanker om det kunst man er ved at lave, eller hvad end der foregår i verden.
Hver onsdag, når vi mødes, har Pia en “hurtig” opgave klar. Hvorefter vi får lov at gå i krig med vores egne projekter under kyndig vejledning. Det er sjovt og udfordrende, og nogle gange kommer det naturligt til en, mens den næste gang måske føles umuligt. Men når ens venner på holdet er der som support med opmuntrende ord og jokes, så når man alligevel i mål.
Jeg håber vores hold får lov at forblive en ting de næste mange år, for det betyder så helt vildt meget for så mange, og jeg ved at så mange andre vil få stor glæde af at blive en del af et så fantastisk hold.
Beskæringer kan koste dyrt i fremtiden
Kære Politikere,
Snart skal I tage stilling til, om der skal skæres yderligere på skoleområdet. Jeg har to drenge på Munkholmskolen i Stevnstrup. Det er en dejlig skole, som betyder meget for lokalmiljøet, og vi er derfor glade for, at der ikke er planer om skolesammenlægninger eller lukninger af overbygninger i kommunens spareforslag.
Jeg er dog mindre begejstret for forslaget om at opdele skolerne i fællesskaber for at effektivisere klassekvotienterne. Om et par år starter vores yngste i skole, og hvis antallet af børn i Stevnstrup og omegn overstiger grænsen for tre spor i stedet for to, risikerer lokale børn at blive sendt til andre byer for at få deres skolegang, hvis det kan fordeles ud til skoler i nabobyer, som mangler én eller to elever i en klasse. Det vil betyde enten en længere tur med skolebus eller en lang cykeltur på befærdede veje, der bestemt ikke er egnede til børn. Men vigtigst af alt: Det er ikke i barnets bedste interesse at blive flyttet væk fra sit lokalmiljø, sine venner osv. Beslutningen er ikke baseret på hensynet til barnets trivsel, tilhørsforhold eller søskende, men er derimod en benhård Excel-styring, fordi kommunen ikke har formået at prioritere sin økonomi anderledes og skabe en robust økonomi, der kan rumme de lokale forhold på skolerne.
Jeg er også bekymret over, at der skal spares på specialundervisningen og sigtes mod færre visiteringer. I jeres dokument "Vi står på viden" skriver I, at ”Sammenlignelige elever klarer sig dårligere i segregerede tilbud end i inkluderende undervisningstilbud i almen skolen.” Desværre mangler der en kildehenvisning, så det er svært at forholde sig til udsagnet og den viden, I henviser til. Sætningen indikerer, at børn klarer sig bedre i folkeskolen end i specialtilbud, men der mangler en dybere analyse, og ingen har stillet spørgsmålet: hvorfor? Derfor bliver udsagnet ubrugeligt, da vi kun kan gætte os til forskellene for disse 'sammenlignelige elever' og deres vilkår – hvis de overhovedet er sammenlignelige (men så er vi tilbage ved den manglende kilde). Hvordan ser resultaterne ud på forskellige skoler? Hvor sammenlignelige er eleverne? Hvor tidligt er der blevet lavet en indsats for eleven? Kommer eleven fra et ressourcestærkt hjem? Disse spørgsmål står ubesvarede. Så "Vi står på viden" viser sig at være ret begrænset viden.
Min egen erfaring, og en lille lommefilosofi, er, at nogle elever i teorien kunne inkluderes i den almene skole, men det kræver en styrkelse af folkeskolen og ikke yderligere pres på i forvejen pressede forhold. Det kræver langt større fokus på og investering i øget trivsel hos eleverne, både læringsmæssigt og i form af bedre fysiske rammer. Det kræver også en central ledelse og en lokal bestyrelse – det stik modsatte af det, I foreslår – som kan handle hurtigt og have fingeren på pulsen, så man sikrer god klasseledelse, hurtig og relevant inddragelse af forældre og elever. Det kræver investering i folkeskolen, ikke besparelser og kassetænkning.
Det er næsten ironisk, at vi nu på grund af stigninger i sociale ydelser må spare på børn og unges uddannelse og stille dem ringere i forhold til at klare sig i fremtiden. Undersøgelser viser, at investering i uddannelse, især tidlig og specialiseret støtte, kan reducere udgifter til social- og sundhedssektoren senere hen. Ved at investere i vores børns trivsel og uddannelse nu, kan vi spare penge på lang sigt (kildehenvisninger er vedlagt til sidst).
Så kære politikere, hvad vil I gøre for at gøre folkeskolen konkurrencedygtig mod privatskolerne? Hvad vil I gøre for at sikre kvalitetsundervisning i den almene skole? Hvad vil I gøre for at sikre trivsel for ALLE elever i folkeskolen? Hvis jeres svar er besparelser, kender vi godt resultatet: FLERE børn vil vælge den almene skole fra. Men kun de børn fra velstillede familier, som har økonomi til selv at tage ekstra ansvar, når nu politikerne ikke tager tilstrækkelige hensyn til kommunens børn. Hvad bliver så slutresultatet af det? En kommune med endnu større social ulighed, hvor de stærkeste og mest ressourcestærke klarer sig på andre måder, mens vi efterlader dem, der har mest brug for vores hjælp. Hvordan ser fremtiden så ud i forhold til andelen af borgere på overførselsindkomst?
Det plejer at være en vindersag at sørge for gode forhold for vores børn. Kan vi gøre det til en vindersag igen her op til kommunalvalget?
Jeg vil derfor kraftigt opfordre Randers Kommune til at genoverveje besparelserne på skoleområdet og for børn i specialundervisning. I stedet bør vi fokusere på at finde alternative måder at styrke kommunens økonomi på uden at gå på kompromis med vores børns fremtid. Der er brug for en langsigtet vision, der prioriterer uddannelse og trivsel som fundamentet for en stærk og bæredygtig fremtid.
Kilder:
1. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2018). "Betydningen af klassekvotienter i folkeskolen": Rapporten viser, at mindre klassekvotienter kan forbedre elevernes faglige resultater, især for dem, der har brug for ekstra støtte. Dette indikerer, at investeringer i mindre klasser kan forbedre undervisningskvaliteten og reducere behovet for specialiserede indsatser senere.
2. EVA – Danmarks Evalueringsinstitut (2016). "Inklusion i folkeskolen: Status og udvikling": Rapporten undersøger inklusionens udvikling i folkeskolen og peger på, at succesfuld inklusion kræver investeringer i læreruddannelse, ressourcer og pædagogiske værktøjer.
3. DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet (2020). "Forskning i folkeskolen: Hvad virker?": Rapporten fremhæver, at investeringer i tidlig intervention, målrettet undervisning og lærernes kompetenceudvikling har positiv effekt på elevernes trivsel og læring.
4. KORA (nu en del af VIVE) (2015). "Kommunernes udgifter til inklusion i folkeskolen": Rapporten konkluderer, at strategiske investeringer i kompetenceudvikling og inkluderende læringsmiljøer kan give både pædagogiske og økonomiske gevinster.
Disse danske studier og rapporter viser, at investeringer i den almene folkeskole kan have betydelige positive effekter, både fagligt og socialt, og reducere behovet for specialiserede og dyrere indsatser senere. De peger på, at sådanne investeringer ikke kun er gavnlige for elevernes faglige og sociale udvikling, men også kan reducere behovet for mere specialiserede og omkostningstunge indsatser senere, hvilket kan føre til økonomiske besparelser på lang sigt.
Konklusion: Hvis I vil spare på specialtilbuddene og samtidig undgå, at flere ender på overførselsindkomst senere i livet, kræver det investering i folkeskolen, ikke nedskæringer.
Med venlig hilsen,
Julia Kornum Hundebøll
Omsorg, Vedligeholdende træning
Det fremgår af budgettet 2025-2028 under Omsorg-vedligeholdende træning, at der skal ske effektivisering med 500.000kr i 2027 og 1.000.000kr i 2028. Derudover foreslår direktionen
besparelser/reduktion på hhv. 1,8 mill i 2024 og 2,4 mill årligt de næste 3 år. Det fremgår ikke, hvor i afdelingen besparelser/effektivisering skal ske, men da Team Frivillighed hører under vedligeholdende træning, bliver jeg bekymret.
Som formand for Aktivitetsudvalget på Kildevang i Langå, ved jeg hvor svært det er at skaffe frivillige. Det er fx ikke på alle plejecentre, at det er lykkes at få et aktivitetsudvalg op at stå.
Tidligere var der aktivitetsmedarbejdere ansat på alle plejecentre, men efter omstruktureringen i 2020 er det nu hos Team Frivillighed, at vi frivillige henter støtte og sparring i vores arbejde.
Frivilligkoordinatorerne strukturerer de aktiviteter, der er såsom madklub, cykelpiloter, bus, dameklubber m.m. Samtidig er det hos Team Frivillighed Aktivitetsudvalget får støtte til administrativt arbejde, som udfærdigelses af indbydelser, opslag, indslag i Pensionistavisen m.m.
Frivilligkoordinatorerne kommer ligeledes med nye initiativer til aktiviteter, der kan involvere ikke alene beboerne på Plejecenteret, men også ældre hjemmeboende pensionister. Disse ting har plejepersonalet ikke tid til.
Frivillige er ofte frivillige, fordi de vil gøre en forskel, ikke fordi de vil lave administrative opgaver.
Samtidig giver de frivilliges arbejde et friskt pust i hverdagen for mange ældre pensionister på Centrene. Forsvinder den støtte, man får som frivillig, vil det blive endnu sværere at tiltrække frivillige. Jeg håber, at man politisk vil tage dette ad notam, når der besluttes hvor man vil spare.
Mvh
Alice Rothmann
Nej tak til lukningen af Vorup Børne og ungdomshus
Nej tak til Vorup Børne og ungdomshus
Jeg er nødt til at sige nej tak til at lukke min datters elskede fritidsordning.
VBU er en meget vigtig del af mange børn og unges hverdag. Hvor skal disse børn gå hen ? I Søndermarksskolens SFO, hvor en del børn ikke kan trives, pga div. Udfordringer.
En SFO, hvor man som forældre skal bruge lang tid på at finde sit barn, fordi de voksne ikke aner, hvor det enkelte barn er, eller om de overhovedet er der. Dette sker ALDRIG på VBU, her mødes man af voksne der omfavner børn, forældre, ja endda yngre søskende, der ikke kan vente til de bliver gamle nok til at gå i VBU
Så kære politikere, det er en ommer...
VBU SKAL BLIVE
Randers Kunstmuseums høringssvar på Budget 2025-2028
Randers Kunstmuseums bestyrelse har med stor bekymring gennemgået det foreslåede budgetforlig for 2025. De varslede nedskæringer på 22,5% af museets ordinære kommunale tilskud, svarende til 800.000 kr. årligt efter fire år, er uforholdsmæssigt høje og vil få alvorlige konsekvenser for museets samling, aktiviteter og udviklingsmuligheder.
Forvaltningens argument for nedskæringen er det stigende statstilskud til kunstmuseet i forbindelse med museumsreformen. Det udledes heraf, at konsekvensen af besparelsen blot vil være, at den forventede aktivitetsstigning ikke ville kunne ske fuldt ud.
Oveni den varslede besparelse kommer, at kommunens midlertidige støtte til Randers Kunstmuseums Billedskole og talenthold gennem Kulturregion Østjysk Vækstbånd udløber i 2024. Den har ligget på godt 400.000 kr. årligt de sidste fire år. Det betyder reelt, at museet på sigt står med 1,2 millioner kr. mindre end forventet og for det skal levere kvalificerede kulturtilbud til børn og voksne og kvalitativt løfte de øvrige områder, der er i fokus i regeringens museumsreform, herunder samlingens sikkerhed og bevaring.
Konsekvenserne vil langt overstige en lidt lavere aktivitetsstigning. Nedskæringen vil, hvis den bliver udmøntet, være invaliderende for museets videre udvikling og billedskolens fremtid.
Øget statstilskud ledsages af øgede forventninger
Museet kunne med museumsreformen forvente et øget grundtilskud fra staten på 1,4 millioner kr. og et mindre incitamentstilskud på 100.000 kr. som belønning for et stort antal besøgende børn. Et tilskud museet ikke med sikkerhed kan forvente i 2025 med baggrund i sidste års langvarige renovering af Kulturhuset og delvise nedlukning af museets udstillinger. Det forventede øgede statstilskud vil derfor reelt set blive reduceret til 200.000 kr. Et beløb der i lyset af de seneste års realprisstigninger er meget tæt på et nulsumsspil.
Det øgede statstilskud kommer endvidere med en række øgede kulturministerielle krav og forventninger til museerne om at udvikle sig, så de er aktuelle og relevante til enhver tid, og at de skal bidrage til at flere borgere i fremtiden besøger museerne, men også forbedre bevaringsholdene for samlingen, sikkerheden og meget andet.
Mange af de museer, vi samarbejder og sammenligner os med, står til at beholde deres øgede statstilskud, hvilket giver dem en konkurrencemæssig fordel. Det vil invalidere Randers Kunstmuseum, hvis vi nu skal sikre ovenstående udvikling, men uden de supplerende midler, der skulle løfte nye initiativer og museets fortsatte kvalitative udvikling. Det er yderst problematisk og giver museet umulige konkurrencebetingelser.
Samtidig er budgetnedskæringen i direkte modstrid med Kulturministerens og Folketingets Kulturudvalgs klare udmelding til landets borgmestre den 27. juni 2024 om, at ”svigtende kommunal opbakning vil være katastrofalt for museerne og undergrave det store løft, området har fået med reformen”. Heri fremgår det også, at ”de kommuner, som ønsker at sænke tilskuddet til museerne, med stor sandsynlighed vil opleve, at det statslige tilskud også vil blive reduceret”. Hvorfor bestyrelsen frygter, at det også vil blive tilfældet i Randers. Randers Kunstmuseum er i forvejen den kulturinstitution i Randers Kommune, der modtager det mindste tilskud fra kommunen, og vi frygter, at museet nu bliver dobbelt ramt med afsæt i ovenstående.
Reducerede muligheder for at skaffe supplerende statslige midler til Randers
En væsentlig del af museumsreformens tilskud til museerne bliver ydermere tildelt i form af incitamentstilskud (i alt 25%). Hvis man eksempelvis er god til at tiltrække børn, besøgende, tiltrække ekstern finansiering eller udvikle ny viden kan man få suppleret sit tilskud med ret væsentlige beløb. Også i den konkurrence er fundamentet for den daglige drift afgørende. Med besparelsen bliver Randers Kunstmuseum uundgåeligt ’en af de mindste’ i det spil, hvad vi er kede af, da vi netop har modtaget det øgede statstilskud i kraft af samlingens store nationale værdi og kvaliteten af vores faglige arbejde med den. Vi er stolte af den fine vurdering fra Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med reformen og ser den som en anerkendelse.
Randers Kunstmuseum er en væsentlig aktør på kulturområdet, både lokalt og nationalt, og det på trods af en meget lille faglig stab (2 faglige medarbejdere og samlet 6 årsværk på museet i det hele taget). I forvejen er alle museets udstillinger, en stor del af formidlingsprogrammet samt alle publikationer rent fondsfinansierede. Museets medarbejdere kan ikke løbe hurtigere for de samme penge, end de gør nu.
Randers Kunstmuseum bidrager med store flotte og velbesøgte udstillinger som "Julie Nord - Jærtegn" og den aktuelle "Som et møl mod flammen - Bigum og Willumsen" til, at en lang række udenbys gæster besøger Randers, ligesom mange lokale børn, unge og voksne er flittige brugere af museets tilbud. Lige nu i sådan en grad, at museet har en langt række helt udsolgte arrangementer. Det er en stor værdi for Randers Kommune både i forhold til lokale fællesskaber, bosætning, uddannelse og turisme.
Billedskolens fremtid
Hvis museet skal leve op til bare en lille del af Kulturministeriets krav og forventninger, er der – såfremt budgetudkastet vedtages i uændret form – ingen anden udvej end at lukke billedskolen fra årsskiftet 2024-25 og talentholdet for unge fra juni 2025.
Billedskolens aktiviteter har de sidste fire år været en vigtig platform for trivsel, talentudvikling og kunstnerisk læring for en lang række børn og unge i Randers. At drive en billedskole og sikre talentudviklingen for unge er en væsentlig samfundsopgave. Det er dog ikke en museal opgave og indgår ikke i de kerneydelser, der beskrives i museumsloven eller i museets vedtægter. Det er rigtig ærgerligt at lukke den ned og et kæmpetab for børnene og, for kommunen og for museet i form af investeret tid og ressourcer. I den periode museet har arbejdet med billedskolen er antallet af hold gået fra 2 til 7 hold, lidt færre i denne sæson i kølvandet på, at vi måtte afskedige museets billedskolekoordinator, da bevillingen fra Østjysk Vækstbånd løb ud. Hvis området skal fastholdes og udvikles, fordrer det stabil finansiering, så vi kan fastholde dygtige undervisere og netværk på området. Den økonomiske opgave kan Randers Kunstmuseum med de varslede nedskæringer ikke løfte alene i fremtiden.
Magasinforhold
Samtidig medfører udkastet til budgetforliget også stor bekymring i forhold til de bygningsmæssige rammer, og særligt museets magasinforhold i det kommunalt ejede Kulturhus. Af museumsreformen fremgår det, at et museum kan miste sin statsanerkendelse, hvis det ikke lever op til krav om høj kvalitet og nødvendige rammer til at opbevare samlingen forsvarligt. Randers Kunstmuseums magasinforhold er to gange blevet fremdraget som utilfredsstillende i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger, første gang i 2008, anden gang i 2018. Randers Kunstmuseums magasiner er fortsat placeret i kælderen under Kulturhuset i centrum af Randers. Den nylige evakuering af magasinerne i efteråret 2022 på grund af fare for oversvømmelse illustrerer, at situationen på sigt er uholdbar. Museet havde forventet, at der i det nye magasin til Randers Stadsarkiv også blev plads til kunst eller i det mindste mulighed for, at kunstmuseet kunne være med til at søge fondsmidler med henblik på at etablere de nødvendige faciliteter. Vi kan af sagsfremstillingen og i budgettet erfare, at det ikke bliver tilfældet.
På bestyrelsens vegne,
Jan Toft Olesen, bestyrelsesformand.
Randers Kunstmuseum
Et lille perspektiv om VBU
Mit navn er Cille og jeg er 22 år gammel. For 16 år siden startede jeg på VBU, efter at have blevet et år ekstra i børnehaven. Dengang var det klart at jeg havde brug for lidt mere aktivitet end andre børn, og derfor var VBU det oplagte sted for mig. Jeg blev mødt af små stuer med lave normeringer, hvilket betød at jeg blev set og taget hånd om, af pædagogerne fra dag 1. Når jeg den dag i dag tænker tilbage på min barndom, er det VBU der står øverst på listen. Nu til perspektiveringen…
Jeg har i mit sabbatår arbejdet på Søndermarksskolen som pædagogmedhjælper i Førskolen, og også et halvt år på VBU. Jeg har oplevet first-hand, hvordan nogle børn slet ikke kan falde ind i SFO’ens absurd store normeringer.
Derudover, har jeg passet de dejligste børn, som kommer fra SFO’en, men skiftede til VBU, fordi de manglede en pædagog der kunne være sammen med dem. Lyder det ikke lidt skørt? Der er uden tvivl fejl og mangler i SFO’en, men SFO’en er også et dejligt sted for de børn der kan rumme 70 andre børn på samme årgang. Det kunne jeg ikke dengang jeg var 6 år. Det er der endnu flere børn der i dag ikke kan. Så alt i alt, er det en forfærdelig ide at lukke et børnehus der rækker ud efter de børn der har brug for lidt mere omsorg, lidt mere opmærksomhed og færre børn efter en hektisk skoledag.
Central administration er en nødvendighed
Vi kan konstatere, at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomiske situation, hvor der er behov for store budgetreduktioner for at bringe kommunens økonomi i balance.
Randers Kommunes udgifter til central administration ligger lavt, og kommunen ligger derfor også blandt de billigste kommuner, når det kommer til administrative udgifter pr. indbygger, særligt når der ses på de udgifter, som bruges til central administration og ledelse. Dette fremgik af den administrationsanalyse, som byrådet blev præsenteret for ved sidste års budgetlægning. Der henvises hertil for flere gode oplysninger om, hvordan Randers Kommunes nøgletal ser ud for den borgernære og ikke-borgernære administration.
Vi vil gerne sætte fokus på, at central administration er en nødvendig forudsætning for, at kerneopgaverne overfor borgerne kan løses bedst muligt. Samtidig viste afbureaukratiseringsprojektet, at der er et stort ønske om bedre og mere administrativ support til de decentrale enheder. Dette ønske kan ikke opfyldes, hvis der samtidig skal laves væsentlige besparelser på den centrale administration. Tværtimod vil besparelser på den centrale administration få direkte konsekvenser for den borgernære opgaveløsning.
De store budgetreduktioner, der er lagt op til, vil få betydelige konsekvenser for kommunens serviceområder og serviceniveau, og ikke mindst vil det betyde personalereduktioner inden for alle områder.
Hvis dette bliver en realitet, vil vi opfordre byrådet til, at der bliver tilrettelagt en ordentlig proces, som tager god hånd om det berørte personale, herunder tilbyder omplacering til andre stillinger, hvor det er muligt og yder den fornødne støtte til, at det berørte personale kan komme videre til anden beskæftigelse.
I forbindelse med personalereduktioner af et sådant omfang vil omstilling ikke kunne løses ved effektiviseringer alene. Vi vil derfor henlede byrådets opmærksomhed på nødvendigheden af, at der samtidig bliver peget på, hvilke opgaver der ikke ønskes løst i fremtiden.
Afslutningsvis vil vi opfordre til, at byrådet i denne proces også har fokus på, at Randers Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads fremover med gode udviklingsmuligheder og et godt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Dette anser vi som vigtigt for både vidensfastholdelse i organisationen og rekruttering af kompetent arbejdskraft i fremtiden.
Høringssvar fra medarbejdersiden i Sektor MED børn
Vedhæftede dokumenter
Nej til lukning
Nej tak til lukning
Høringssvar om lukning af VBU
Jeg er bekymret over den foreslåede lukning af Vorup Børne- og Ungdomshus (VBU). VBU giver børn trygge rammer.
Lukningen vil påvirke mange børn i Vorup negativt, da VBU er et sted, hvor de kan føle sig fri og deltage i forskellige aktiviteter uden for skolen. Det er vigtigt for deres trivsel og sociale liv at have adgang til et sådant tilbud.
Jeg håber, at byrådet vil tage vores bekymringer alvorligt og bevare VBU for fremtiden.
Nej tak til lukning af VBU
Jeg har nu mit 3 barn på VBU og jeg har altid været glad for at komme på VBU alle medarbejder er altid smilende og i møde kommende. jeg har aldrig kunne sætte en finger VBU på nogle punkter.
Kort og godt kan jeg sige at hvis VBU lukker nægter jeg at flytte mit barn SFO'en på søndermarkskolen. Overfyldt og ingen ro er nogle af de ting der kan siges om SFO'en på skolen, jeg har selv oplevet at jeg skulle bruge op mod 30-45 min for at finde mit barn I SFO da de var i før skole fordi der ikke var styr på hvor de var. På VBU ved selv den der er på en anden stue end hvor mit barn er næsten hvor han er eller så har de lige set ham..
Jeg syntes at kommunen snart skal til at tænke sig rigtig godt om hvad de snart spare på. Vi kan jo bare se rundt i kommunen hvad der er brugt penge på der er nok en del ting vi godt kunne have været foruden hvis de nu skal til at spare på vores børn. Jeg ved godt der er budgetter til de forskellige puljer rundt i kommunen men kan kunne spare på så meget andet end på vores børn. Det er dem der er kommunens fremtid og støtte. Så kig fremad kære byrådsmedlemmer i stedet for at bruge pengene på alt mulig der ikke kommer borgerne til gode.
Jeg kan være med til at spare på vores asfaltering rundt i Vorup og blive rykket rundt i bil eller på cykel når man køre der, men jeg vil aldrig være med til at spare mere på vores børn endnu engang!!
Nej tak til lukning af VBU
Vorup Børne og Ungdomshus er et fantastisk sted og må ikke lukkes, da det eneste alternativ vil så være en overfyldt SFO.
BEVAR VBU
Nej tak til lukning af VBU
Jeg er forældre til en dreng der går på VBU , der har han gået siden halvvejs i 0. klasse
Han har gået i SFO på Søndermarkskolen det første halve år af hans 0.klasse,
men det fungerede ikke.
Han kunne ikke lide at være der, i et for stort fælles lokale, meget larm, og næsten hver gang, han skulle hentes, kunne ingen voksen fortælle hvor han var.
Han blev overset.
Han prøvede at være på VBU med hans skoleklasse og han spurgte selv, om han ikke nok måtte gå på VBU fordi det var et hyggeligt sted at være.
Der er nærvær, overblik fra de voksne, små stuer opdelt på årgange, og alligevel så meget mulighed for at skabe gode relationer uanset årgange, mange gode aktiviteter og sociale arrangementer,
god legeplads og udeplads, mulighed for at være ude og inde hverdag, der er frirum, larm men også ro.
VBU kan det hele.
VBU kan nemlig rumme børnene også de børn der har det lidt sværere end andre børn.
Der findes ikke andre pasnings muligheder for min søn, I Vorup.
Jeg håber min søn også får mulighed for, at gå i Juniorklub og Ungdomsklub på VBU.
VI er meget kede af hvis VBU skal lukkes,
DET MÅ IKKE SKE!
Imod lukning af VBU
Som forældre til en dreng, der glædeligt er på VBU både morgen og eftermiddag, så ønsker jeg at modsætte mig forslaget om lukning.
VBU tilbyder rammer der er helt fantastiske for de børn, der går dernede og kam med de fysiske rammer og personalets dygtighed rumme børn, der vil have svært ved en stor SFO med store områder, lidt struktur og mange børn. Det gavner også de andre børn, der går dernede.
Vores dreng var glad for at gå i SFOen, men efter vi er skiftet har vi oplevet en dreng der har vokset af de rammer han møder nede på VBU.
Eleverne på skolerne kommer alle sammen til at mærke de store besparelser, som der bliver lavet på skoleområdet. Der kommer til at være mere uro på skolerne, når der skal inkluderes børn i længere perioder og færre børn skal visiteres videre. Det bliver hårdt for rigtig mange børn på skolerne. Jeg synes at når man ser at besparelsen er så lav ved at lukke VBU, ift. det samlede budget, så er det synd at fjerne et trygt sted for en stor gruppe børn. Et sted, hvor de oplever kærlige, trygge og positive rammer.
NEJ TAK TIL LUKNING AF VBU!
Nej tak til lukning af VBU!
Der ses generelt en stor mistrivsel blandt skolebørn. Lad dem for pokker beholde deres fristed (VBU), med engagerede voksne, gode fællesskaber og dejlige omgivelser. Det vil være en kæmpe fejltagelse at lukke VBU!
Nej tak til lukning af VBU
Min søn, har gået i SFO på Søndermarkskolen.
Og det fungerede ikke, personalet ved ikke hvem man er og de ved ikke hvor barnet er henne, der er ikke styr på det.
Mit eget barn siger "jeg kan ikke li at være der" I SFO.
VBU fungerer,
barnet er glad for personale og legepladsen og stuerne og barnet trives på VBU Personale ved altid hvor barnet er og hvem jeg er.
Pga kommunen har store økonomiske problemer pga. jorden i ølst,
Så skal det ikke gå ud over vores børn og velfærd,
i kommunen.
Vbu skal ikke lukke
det vil være en meget dårlig ide at lukke VBU
Nej tak til lukning af VBU
Jeg siger også nej tak til lukning af VBU. Jeg har en dreng der lige er startet der og som er rigtig glad for at komme der. Vi ville være rigtig kede af hvis vi var nødsaget til at vælge skolens sfo. Det er kaotisk og meget larm og støj. Desuden har VBU et skønt personale hvor man føler sig velkommen og de har styr på børnene. Jeg er meget uforstående overfor hvorfor man overhovedet overvejer, at lukke sådan et fantastisk og velfungerende tilbud til børn og unge.
Nej tak til lukning af Vorup børne og ungdomshus
Nej tak til lukning af Vorup børne og ungdomshus
NEJ til lukning af VBU
Jeg sidder som SC i Vorup FB herrefodbold, og har gemmen de sidste 1,5 år haft et tæt sammenarbejde med VBU.
Vi har haft mulighed for at komme på besøg hos VBU 1 gang ugentlig for at opstille leg, idræt og give børnene succesoplevelser i form ad idræt.
Vi har fået lov at opleve børn i en udvikling som sjælden er set. Samtidig med vi har oplevet børn som nu tør træde ind i et forenings liv. Hvilket meget bekendt også er en del af Randers s kommune helheds plan.
Derfor et kæmpe opråb om at holde VBU udenfor denne sparerunde
Lukning af VBU
Hvis lukningen af VBU gennemføres vil det få store konsekvenser for mange børn.
SFO'en på Søndermarkskolen er et rigtig fint tilbud for mange børn, men egner sig ikke til alle. Det er meget store lokaler, hvilket medfører en del støj og mange indtryk hele tiden. Det kan være ok til nogle børn.
Opbygningen på VBU med opdelte stuer og flere små rum, giver børnene en helt anden ro og mulighed for at trække sig.
Der er rigtig mange børn, der har særlige behov. I har pt. et tilbud i VBU, der tilgodeser rigtig mange af dem til en fornuftig pris. Har I regnet på, hvad det vil koste i specialtilbud og tabt arbejdsfortjeneste at lukke VBU?
Høringsvar omkring lukning af VBU
Som forældre og bruger af Vorup Børne- og ungdomshus vil jeg gerne modsætte mig en eventuel lukning af Vbu.
Med lukning mister vi i Vorup et pasning- og ungdomsted for vores skolebørn.
Vbu tilbyder pasning på et mindre sted. Færre børn og samme stabile voksne. Det er et sted med gode muligheder for det enkelte barn, som har brug for et mindre sted, at have sin fritid i. Både huset og legepladsen er overskuelig.
Der er mulighed for et miljøskifte efter endt skoledag, hvor man som barn oplever nye voksne og nye øjne at blive set på. Det vil være en skam for børnene og lokalmiljøet, hvis Vbu bliver lukket.
Vi håber, vores bekymring bliver imødeset.
Mvh Marianne Møller Lidsmoes
Nej til lukning af Vorup børne -og ungdomshus (VBU)
VBU er et fritidstilbud der byder på nogle fantastiske rammer for børns fritidsliv fra 0.klasse og helt op til ungdomsklub. De har et godt samarbejde med nabo institutionen Himmelblå, hvor mange af børnene starter i VBU efterfølgende. På den måde skaber det sammenhæng i børns liv fra de går i vuggestuen og helt op til ungdomsårene.
Hvert år samarbejder VBU og Himmelblå om at samle ind til knæk cancer og engagerer hele Vorup til at indsamle store beløb.
VBU har været der siden 1967 og mange har tilknytning til vores lokale fritidshjem. VBU samarbejder med det øvrige lokalmiljø, blandt andet Vorup boldklub.
VBU har nogle indbydende udendørs områder der indbyder til leg og bevægelse. En stor og flot moderniseret legeplads med boldbaner, legestativer, skatebane, bålplads og plads til at være.
Lokalerne inde på VBU er indrettet så de passer til børn der trives og føler sig trygge i mindre lokaler. Og særligt ift. inklusion af udsatte børn.
Derudover vil jeg understrege vigtigheden af børns fritidsliv, og betydningen af at kunne have sin fritid i et andet lokale end på skolen. Det gør noget at fysisk flytte sig fra skolen og over til fritidshjemmet. Så mærker de at nu har de fri.
Det vil være et stort tab for vores børn og deres fritidsliv her i Vorup at miste dette tilbud. Nogle børn går ikke til andre fritidsaktiviteter, men kommer på VBU for venner, fællesskab og gode og varierede fritidsaktiviteter.
Jeg håber VBU består i mange år fremover.
Lukning af VBU
Dette er fuldstændig skandaløst. Hvis man skal følge ordet pasningsgaranti, så er dette under al kritik. Hvis der kun er SFO tilbuddet tilbage på Søndermarkskolen, så vil det betyde, at vi ikke har mulighed for morgenpasning længere. Det gør det ekstremt svært for en børnefamilie, hvor forældrene er i fast arbejde. Derudover er VBU både et bedre og billigere tilbud, hvilket man bør honorere. Derfor mener jeg blandt mange andre, at det vil være fuldstændig vanvittigt at lukke VBU på et sparetiltag, når det har så store konsekvenser for mange forældre med børn i dette tilbud.
Hvordan vil man plukke håret af en skaldet?
Jeg har boet i Randers Kommune i snart ti år.
Så længe jeg kan huske, har kommunens byråd år efter år gennemført besparelser og serviceforringelser i kommunen. Kommunens serviceydende afdelinger er i mange tilfælde skåret helt ind til benet. Yderligere serviceforringelser vil medføre, at serviceniveauet i Randers kommer til at blive et af landets dårligste. Visse afdelinger har endda ikke længere mulighed for at overholde lovgivningen på deres fagområde. Det er dybt bekymrende.
Hvad er pengene fra tidligere års besparelser blevet brugt på? At styrke politikernes rådighedsbeløb til “sjov og ballade”! Vi kunne sagtens have undværet Hal 4. Vi kan ikke undvære ordentlige og tidssvarende skoler. Vi kan ikke undvære tandpleje til tiden til vores børn og unge.
Hvad vil besparelser på skoleområdet medføre? I høj- og mellemindkomstområder af kommunen, vil ressourcestærke forældre flytte deres børn til velfungerende privatskoler i stigende grad, hvis der gennemføres yderligere skoleforringelser. I Randers Kommune følger der penge med barnet. Penge fra skoleområdet, vil derfor i stigende grad ryge i kassen hos byens privatskoler. Der bliver derfor endnu færre penge at drive folkeskole for. De elever der kommer til at sidde i klasserne, er børn af de forældre der ikke har råd eller mulighed for at flytte deres børn til en bedre skole. De planlagte besparelser på skoleområdet, vil føre til kraftig social ulighed på uddannelsesområdet i kommunen.
Konklusion:
Tidligere og nuværende byrådspolitikere har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at sikre Randers Kommunes robusthed, til når katastrofen indtræffer (læs: Nordic Waste). Det er denne mangel på ansvarlighed borgerne i Randers Kommune nu og i mange år frem, kommer til at lide under.
Forslag til besparelse der kan gennemføres:
- Ingen kommunalt betalt forplejning (kaffe, måltider osv) til medarbejdere eller byrådsmedlemmer.
- Ingen kommunalt betalte gaver til borgere, medarbejdere eller byrådsmedlemmer (herunder julegaver, vielsesgave. mm)
- Afskaf “chef”-stillinger i kommunens administrationer.
Vbu
Vbu står til at lukke. En så unik institution, der forstår at favne alle børn, men ikke mindst særligt de sårbare børn. De børn, der har brug for en pause i hverdagen, hvor stedet er lille og de voksne er kendte.
Jeg kan takke dem for, at min søns angst er stort set væk, at jeg har en glad dreng med stor selvværd og en dreng, der tør nye udfordringer. Var det ikke for VBU, så havde vi formentlig set ind i en fremtid med specialtilbud, tabt arbejdsfortjeneste og skolefrygt. Langt dyrere end de 2,6mio som lukningen vil spare kommunen for.
Desuden står vi inden for få år overfor en stor øgning af børn i Vorup. De børn, er der ikke plads til i den nuværende sfo, der i forvejen er proppet til renden. Den øgning vil kræve en udvidelse af de eksisterende lokaler på Søndermarkskolen- hvad mon sådan en udvidning vil komme til at koste?
Men endnu en gang styres kommunen af mangel på forebyggelse og sundhedsfremmende institutioner.
I længden bliver det endnu dyrere for kommunen ar lukke VBU.
Luk ikke VBU
Hej
jeg har 2 børn i Vorup børne og ungdomshus. De skiftede begge fra SFO på søndermarkskolen hvor der er rigtig mange børn. Som i rigtig mange. Det gjorde de fordi de havde brug for nærvær. Ro. at blive hørt og lyttet til. Det var svært at finde i SFO’en, hvor det ofte virkede kaotisk at finde sine børn.
i VBU ved de hvem man er og hvor børnene er. Der er fast personale på stuerne som kender børnenes behov og som kan opfange hvis noget ikke er som det plejer. SFO føles som opbevaring. Ikke pasningstilbud.
jeg vil blive meget ked af det hvis mine børn skulle tilbage i SFO. De vil de også.
mvh. Loyise Myrhøj Larsen.
NEJ TAK til lukning af VBU
Jeg undrer mig meget over forslaget om at lukke VBU. Jeg vil meget gerne se udregningen for besparelsen. Og jeg vil meget gerne vide tankerne bag. Er det her forslag tænkt helt igennem?
Hvad skal der ske med de børn og unge der benytter VBU? Skal de proppes ind i den allerede godt fyldte SFO på Søndermarkskolen? Er der overhovedet tænkt trivsel ind i det her forslag? Jeg tænker, at de børn der går på VBU (inkl. mit eget) har valgt VBU til af en grund. På VBU er der plads til ro og fordybelse, plads til at trække sig hvis der er brug for det - og det er der bare nogle børn der har brug for. Og det kan jeg slet ikke se hvordan de får mulighed for hvis VBU lukker ned. Det er børn (og forældre) der har valgt VBU fordi det giver en tryghed qua de mindre rum/stueopdeling og fasttilknyttet engageret personale til hver stue. Vi oplever og hører hele tiden om mistrivsel blandt børn og unge. Er det overhovedet tænkt med i det her forslag? Har I tænkt på børnene? Jeg er igen meget interesseret i det regnestykke der er blevet lavet i forbindelse med forslaget og jeg vil meget gerne have svar på, hvad den konkrete plan er. Hvad skal der ske med vores børn, hvor skal de puttes hen? Er der taget højde for om der plads til alle, skal der bygges til/om i SFO’en og hvad med ekstra personale? Er de udgifter også regnet med ind i den besparelse I har fundet frem til? Jeg får en stor klump i maven når jeg læser listen over alle de steder der bliver forslået lukkede og/eller ændret. Jeg er så bange for, at vi taber børn, unge og ældre her - at det er dem der endnu en gang skal lide. Kunne det tænkes at man kan spare et mere materielt sted? Et sted, hvor det ikke er mennesker der bliver ramt. Kunne man sætte noget byudvikling på pause, skære lidt i noget løn inde på Laksetorvet?
Jeg glæder mig til at få svar på mine spørgsmål og forhåbentlig få nogle grundige og uddybende svar, hvor man kan mærke at det her forslag om at lukke VBU er blevet tænkt igennem mange gange og at der er valid grund til forslaget. Det er trods alt Randers’ borgere og deres ve og vel der er i spil her. At gøre Randers attraktiv for både børnefamilier og ældre mennesker at bosætte sig i og også blive boende - så de også kan bidrage positivt til økonomien og byens udvikling og ikke bare føle sig nødsaget til at søge udover bygrænsen for at blive set, hørt og rummet. Uh jeg synes der er mange ting og følelser på spil her og jeg ser frem til at blive lidt klogere når jeg får nogle svar.
NEJ til at lukke VBU!
hvis man vælger at ramme VBU - rammer man helt helt ved siden af. Stedet er et kæmpe fristed, hvor børn kan opleve nærvær, engagement og en hel særlig rummelighed, som de i den grad kan blomstre i! Noget som kan være svært for (desværre!) rigtig rigtig mange børn i en kæmpe stor SFO! Ja, det er guld at have den mulighed at kunne vælge VBU til. Men for mange tør jeg ikke tænke på, hvor de ville være uden lige netop den mulighed! Og da slet ikke med endnu flere besparelser i sigte!
Nej tak til lukning af VBU
Det vil være forkert at lukke vbu, da det er et helt fantastisk fristed for de børn, hvor sfo’en er for stor, for støjende og for uoverskuelig. Dette er et helt igennem dejligt sted med engagerede voksne, der altid er der for børnene. Vi, som famile, føler os altid velkommen, mødt og lyttet til. Det er er dejligt miljø med mulighed for børnene til at blive rummet og udvikle sig vha af de kompetente voksne og de aktiviteter der laves med børnene.
Så for alle os der elsker vbu, håber jeg den forbliver åben, så andre børn kan få dette dejlige frirum
VBU
Nej tak til lukning af Vorup børne og ungdomshus
Endnu engang skal sparekniven ramme de unge mennesker.
Nej tak. VBU er et fantastisk sted, hvor der er plads til alle. Alternativt er skolens kæmpe fællesrum stedet de skal være. Et sted uden fordybelse og nærvær er desværre vores opfattelse, da vores dreng gik der.
Så at man påtænker at spare et sted, hvor børnene stor trives og elsker at komme efter skole, giver ingen mening. Forstå nu, at børnenes velbefindende er alfa omega for stabilitet og indlæringsevne.
VBU er en vigtig institution i Vorup
Min søn på 10 år bruger VBU hver dag, da han ikke synes det er rart at være alene hjemme efter skole.
Derudover giver Ungdomsklubben de unge et trygt sted at være, så de ikke hænger på gaden og i for store flokke inde i byen.
Rum for alle børn
VBU er en mindre institution. En mindre institution er for nogle børn afgørende for om de kan rumme fritidslivet. Det kan være overvældende at gå i SFO, fordi alt simpelthen er så stort.
VBU rummer små fællesskaber, små rum, en legeplads der er overskuelig og et fast personale. Et sted hvor frivillige forældre og personale ligger mange ressourcer og kræfter. Hvor tid og lyst spiller en rolle.
Det vil simpelthen være et kæmpe mæssig tab at lukke VBU ned, for rigtig mange børn og rigtig mange forældre. Nogle vil være nødsaget til at stoppe fordi rammerne er for uoverskuelige og de ikke kan magte det, det vil skabe dårlig trivsel blandt børnene, forældrene vil måske skulle gå ned i tid for at passe deres børn efter skole.. alt i alt, en ond spiral.
Håber I vil genoverveje!
Man burde tilføre yderlig midler til VBU!
Man burde tilføre yderlig midler til VBU!
Vbu er en efter min mening sydbyens største aktiv i velfærd for børn og unge mennesker, her mødes de af dygtige pædagoger og mennesker m. hjertet på det rette sted.
Det giver ingen mening at fjerne eneste alternativ til sfo’en, for hvad gør man når det ikke fungere for et barn det ene eller det andet sted?- så er der ikke noget alternativ hvis vbu fjernes…..
Vi har haft barn der har skiftet fra sfo til vbu , og det var løsningen for os, til at få et glad og Velfungerende barn hjem fra institution-
Derudover kan vbu noget som ikke kan læses i et regneark;) - nemlig skabe nærvær og gode relationer i trygge rammer- så værn om vbu, vbu skaber værdi(Læs- sparer kommunen for andre ikke uvæsentlige udgifter på det sociale område)
Mvh Søren Østergaard
Toldervej 5
8940 Randers sv
Nej til lukning af VBU
i kan ikke lukke det fantastiske sted. Det er et sted hvor der er plads til alle og et fantastisk tilbud
Nej tak til lukning af VBU
Jeg bekender hermed NEJ TAK til lukning af Vorup Børne og ungdomshus!!! Synes det er dybt forkasteligt det overhovedet er til overvejelse at lukke når i har valgt at bruge jeg ved ikk hvor mange millioner på at bygge vandmiljø randers og skybruds veje i milliard klassen.. så vil i være venlig at lade børnenes fristed være!!!
vh. Simon Sørensen
NEJ TAK!! til luknig af VBU
Jeg ønsker IKKE VBU lukket, begge mine børn går der og det er de utrolige glade for. Plus der er så mange gode, søde pædagoger omkring børnene. Det er et godt og trygt sted for børnene at være, plus husets ansatte bruger mange kræfter på at lave en spændende, god og tryg hverdag for børnene.
jeg ønsker at VBU forsætter.
Nej tak til lukning af VBU
Jeg stemmer nej tak til lukning af VBU. Det alternative der kan tilbydes er sfo på skolen med alt for mange børn, for meget kaos, larm og uoverskuelighed. Begge mine børn har ikke haft god trivsel i sfo men vbu har fungeret for dem og deres trivsel er så god der. Især for børn med udfordringer er det forfærdeligt kaotisk i sfo. Men i vbu er det meget mere overskueligt for dem.
Bevar Vorup Børne og unge hus
- Vorup børne og unge hus skal men bevare det er et rigtig godt sted har selv 2 børn der har gået der og med det de har været igennem var Vorup børne og unge hus en rigtig stor hjælp så jeg syndets at det vil være en meget dårlig ide at lukke det
Vorup børnehus og ungdomshus
Vorup børne og ungdomshus skal forblive åben for vores børn. Jeg har selv gået der, da jeg var barn begge min piger har gået der og pt. går vores mindste datter der (0 klasse) Vi har altid været meget glade for stedet og de dygtige medarbejdere, som er ansat. Vi har altid sat stort pris på, at vores piger har været en del af VBU og synes de højner en stor faglighed med børnene i fokus. Vores piger har haft stor glæde af at komme væk fra skolen når de har fri, så de har kunne komme i andre omgivelser end at gå i skolens sfo, hvor de har været hele dagen med samme legepladser og omgivelser. Ligeledes har VBU fuldt ud styr på hvor børnene er når man skal hente sit barn, i forhold til sfo, hvor man nærmest skal bruge en halv time på at finde sit barn. Vi sætter også stor pris på at børnene går til og fra skolen, da det ved vores store pige har givet hende indblik og forståelse til det at kunne færdes i trafikken ved følge ordningen til og fra skole. VBU gør meget for vores børn og vi vil være kede af vores sidste barn ikke får den fulde tid der, hun elsker at gå der og vi kan mærke stor forandring og mere glæde hos hende.
Stort NEJ til lukning af VBU
Vorup Børne og Ungdomshus må på ingen måde spares væk. Huset betyder utroligt meget for så mange familier i Vorup. Børnene trives så godt her og personalet er fantastiske. Hvorfor lukke noget som fungerer fremragende, som gør så mange børnefamilier glade og som har fungeret i så mange år. Jeg tvivler også stærkt på, at der bliver sparet i sidste ende, da tilgangen af børn i Vorup er stigende og udgifterne blot følger andetsteds.
Nej til lukning af vbu
Jeg er slet ikke enig i at der er tale om lukning af VBU. Et fritidshjem med plads til alle og dejlige rum. Skolen som eneste alternativ har en stor sal og dette er et utrolig støjende miljø at være i, så derfor har vi været så glade for Vbu med alle deres gode rum, legeplads og fantastisk personale. Det vil være helt forkert at lukke denne institution.
Skam jer
Har I selv et barn med handikap!! I har nok ikke mærket det her på jeres eget krop- I jeres eget liv.
hvilken prioritering er dette? Skam jer
i ødelægger både børn og familier
Det vil straffe sig en dag
mvh
stig