Skolebyggeri ved C. la Cours Skole i Randers

Høring af Forslag til Lokalplan 723 – Skolebyggeri ved C. la Cours Skole i Randers

Offentliggjort

21. december 2021

Offentliggjort

23. november 2021

Forslag til Lokalplan 723 – Skolebyggeri ved C. la Cours Skole i Randers - samt afgørelse om ikke at udarbejde miljørapport.

Udviklingsudvalget vedtog den 18.11.2021 Forslag til Lokalplan 723 - med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering til offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens § 24.

Forslag til Lokalplan 723 omfatter La Cour Skolens eksisterende skoleejendom på Jyllandsgade 16 -16A, tilhørende skolegård, samt Sennelsgade 16-18, som for nylig er blevet nedrevet.

Lokalplanens formål er at udlægge arealet til skoleformål samt at fastlægge byggeriets højde, placering og ydre fremtræden, så der sikres et byggeri af høj kvalitet, der tilpasser sig den omkringliggende bebyggelse i kvarteret.

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny skolebebyggelse i 3-4 etager og skolebebyggelse i 1-3 etager i bebyggelsens baggård.

Lokalplanen fastlægger at nybyggeri skal opføres i blank mur med røde teglsten og tag i røde vingetegl eller rødorange skærmtegl, så der sikres sammenhæng til området og gadens eksisterende farvenuancer.  

Læs forslag til Lokalplan 723 her

Miljøvurdering

Udviklingsudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 21.12.2021

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.