Vandløbsprojekt Læsten Bakker matrikel 10u Læsten Bakker, er ikke omfattet af krav om Miljøvurdering

Randers Kommune offentliggør hermed afgørelse om at, vandløbsprojekt Læsten Bakker matrikel 10u Læsten Bakker, er ikke omfattet af krav om miljøvurdering.

Annoncering - Natur
Type

VVM-afgørelse

Område

8920 Randers NV

Klagefrist

18. december 2024

Offentliggjort

18. november 2024

Randers Kommune offentliggør hermed afgørelse om at, vandløbsprojekt Læsten Bakker matrikel 10u Læsten Bakker, er ikke omfattet af krav om miljøvurdering. Der er en klagefrist for afgørelsen på 4 uger, frem til den 18. december 2024.

Endvidere fremlægges projektforslag om nyt mindre vandløb i Læsten Bakker, jf. §15 i Bekendtgørelse 2016-06-27 nr. 834 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Eventuelle indsigelser kan indgives skriftligt til vandløbsmyndigheden, ligeledes inden for en frist på 4 uger.

Projektbeskrivelse

I Læsten Bakker har Randers Kommune et samarbejde med Den Danske Naturfond der er lodsejer af projektarealet. Området indgår i Life IP Natureman, som er et integreret LIFE projekt, hvor EU yder støtte til at gennemføre forpligtelser Danmark har på miljø-og klimaområdet, herunder sikring af natur i Natura 2000-områder. Projektet forventes at skabe naturlig hydrologi på den sydlige del af matr.nr. 10u, Læsten By, Læsten. Projektet bliver en del af flere projekter, der udføres på arealet der tidligere var intensiv dyrket landbrugsareal, med forventning om at skabe ny natur i sammenhæng med naturområdet Læsten Bakker.

Projektarealet er der i sommeren 2024 dybdepløjet, og arealet bliver i forlængelse heraf sammenhegnet med Læsten Bakker for at indgå i den eksisterende naturpleje der udføres med ekstensiv helårsafgræsning med kreaturer. Projektet, omhandler et mindre hydrologiprojekt i forlængelse af et eksisterende skovvandløb der løber til projektområdet fra vest. I projektet etableres der et terrænnært forløb af skovvandløbet ind over arealet matr.nr. 10u, Læsten By, Læsten. Vandløbet bliver defineret med et vandløbstracé på den øverste og nederste strækning. I den centrale del vil vandløbets vej ændre sig over tid, hvor erosion, bevoksning, græssende dyr m.m. får lov til at påvirke strømningsvejene og derigennem den naturlige hydrologi. Forventningen er, at der skabes et større potentiale for at udvikle ny og varieret natur med en højere biodiversitet. For yderligere projekterede tiltag, henvises til Projektforslag til Naturprojekt Læsten Bakker, nyt mindre vandløb.

Hvis du har kommentarer eller bemærkninger til projektet, bedes disse være Randers Kommune i hænde senest den 18. december 2024. Kommentarer og bemærkninger skal fremsendes på overfladevand@randers.dk.

Bilag: