
Flodlejet
Flodlejet vil skabe flodliv i Randers og bliver byens nye centrale plads ved vandet. Randers Kommune og Realdania udvikler Flodlejet med LYTT Architechture som totalrådgiver.
Flodlejet kombinerer klimatilpasning og kultur med ny adgang til vandet i området ved Streetfood-bygningen. Med en central placering i hjertet af Flodbyen bliver det en helt særlig oase for flodliv, der forener byen med floden og samtidig bidrager til at beskytte Randers by mod stormflod.
Randers Kommune og den filantropiske forening Realdania har valgt LYTT architecture som totalrådgiver til at bistå med realiseringen af Flodlejet på Bolværksgrunden og Tronholmen. De blev valgt af en dommerkomite på baggrund af en konkurrence, hvor i alt fem hold efter en prækvalifikation var indbudt til at komme med deres forslag til et koncept for Flodlejet. LYTT architecture vandt sammen med bygningsarkitekter fra BRIQ og ingeniørrådgivere fra Artelia.
Flodlivet i centrum med Danmarks eneste flodbad
Flodlejet bliver etableret i de kommende år og sætter flodlivet i centrum. Det kommer blandt andet til at bestå af Danmarks første naturflodbad, flodpool, sauna, flodhus og Randers' længste bænk.
Konceptet for Flodlejet foreslår tiltag på begge sider af fjorden med udgangspunkt i naturen på Tronholmen på den ene side af fjorden og Bolværksgrundens bymiljø på modsatte side af fjorden.
Inspireret af den oprindelige deltanatur lægger konceptet for Flodlejet blandt andet at grave en biflod langs Tronholmen, hvori der bliver etableret et 100 meter langt naturflodbad. Her vil det være muligt at svømme med – eller mod – den naturlige strøm i vandet. Et sådant etableret naturflodbad findes ingen andre steder i Danmark. På Tronholm-siden lægger konceptet også op til at etablere en flodpool, hvor vinterbadere fx kan få det kolde gys og bagefter få varmen i en sauna.
På modsatte side på Bolværksgrunden indgår et nyt Flodhus i forslaget. Det skal give mulighed for aktiviteter og ophold ved og på vandet, ligesom pladsen langs kajen ifølge forslaget kan udnyttes til kajakker, kanoer og mindre både.
Den eksisterende sti, der forbinder Tronholmen og Bolværksgrunden, er også en del af konceptet. Den foreslås nemlig ombygget, så der bliver mere plads til de gående og mulighed for at lave Randers' længste bænk, så broen også kommer til at invitere til ophold.
Flodlejet har integreret højvandsbeskyttelse
Centralt i konceptet for Flodlejet står den integrerede højvandsbeskyttelse. I fremtiden skal Randers midtby nemlig beskyttes mod stormflod af en grøn, sammenhængende højvandsbeskyttelse kaldet Klimabåndet.
Flodlejet er en del af Klimabåndet, der forbinder Justesens Plæne i vest med Klimabroen i øst og tilsvarende på sydsiden af Randers Fjord. På Flodlejet vil Klimabåndet dog ikke blive etableret som et jorddige, men i stedet bestå af nøje udformede terrasser med beplantning, som passer til den urbane karakter på stedet. Der vil være mulighed for ophold på trapperne, som ligger ideelt på solsiden ned mod vandet.
Hvor cykel- og gangstien går gennem diget, foreslår konceptet for Flodlejet en åbning, som skal lukkes manuelt, når der varsles oversvømmelse. På den måde vil højvandsbeskyttelsen ikke opleves som en barriere mod vandet, men den er dog stadig synlig og kan på den måde bidrage til at gøre de besøgende bevidste om behovet for klimatilpasning.
Den videre proces
Næste milepæl for Flodlejet er, at den valgte totalrådgiver udarbejder en samlet plan for området. Samtidig skal alle de tekniske løsninger, som er foreslået i det koncept, der vandt konkurrencen, videreudvikles. Fx skal der laves en mere præcis beskrivelse af flodbadet, ligesom der skal foretages yderligere undersøgelser og beregninger.
Når planen ligger klar og er godkendt politisk, skal der udarbejdes ny lokalplan for området. Når en lokalplan er vedtaget, og de nødvendige tilladelser er hentet hjem, kan det omfattende anlægsarbejde begynde.
Forventningen lige nu er, at etableringen vil tage 2-4 år. Det afhænger dog af mange forskellige faktorer.
I den kommende tid vil forvaltningen sammen med totalrådgiver udarbejde en præcis tidsplan for anlægsarbejdet. Der bil bl.a. blive set på muligheden for at bryde etableringen op i to eller flere etaper. På den måde kan det være muligt at starte på Tronholmen og stibroen, mens Bolværksgrunden formentlig bliver sidste etape. Det skyldes, at bygningen Bolværket gerne skal etableres først.

Visualisering af Bolværksgrunden